|
|
|
||
|
|
|||
|
H.K. 3.
april 2001 i sagerne 591/2000 og 38/2001 Anklagemyndigheden mod Kjeld Fruensgaard (adv. Bent Unmack Larsen, Kbh.). Retten i Odenses kendelse 28. august 2000. Den form for vold, som Kjeld Fruensgaard har beskrevet i sit læserbrev i Fyens Stiftstidende den 23. juni 2000, er begået over for fem af Kjeld Fruensgaards patienter af flere politifolk i forening ved fem forskellige lejligheder i 1995, 1996, 1997 og 1998. Efter beskrivelsen i læserbrevet er der tale om en form for voldsudøvelse, som har en alvorlig karakter, og som er omfattet af straffelovens § 154, jf. § 244. Til opklaringen af forbrydelser af denne karakter er knyttet en betydelig samfundsmæssig interesse, og det må efter det foreliggende anses for udelukket at iværksætte nogen form for efterforskning af de påståede overgreb, medmindre Kjeld Fruensgaard giver anklagemyndigheden de oplysninger, sagen drejer sig om. Kjeld Fruensgaard findes derfor ikke efter lægelovens § 9 forpligtet til at iagttage tavshed om forholdene. De fem patienter har som udgangspunkt krav på, at de oplysninger om overgrebene, som de under deres behandling hos Kjeld Fruensgaard har meddelt ham, ikke videregives, jf. lov om patienters retsstilling § 23, stk. 1. Efter en samlet vurdering findes en videregivelse af oplysningerne til anklagemyndigheden imidlertid nødvendig til varetagelse af en åbenbar almen interesse, jf. lov om patienters retsstilling § 26, stk. 2 nr. 2. Idet Kjeld Fruensgaards forklaring om identiteten på de fem patienter og om tidspunkterne for de voldelige overgreb herefter må anses for at være af afgørende betydning for sagen, jf. retsplejelovens § 170, stk. 2, sammenholdt med stk. 1, og idet retsplejelovens § 171 stk. 2, nr. 1, ikke kan føre til andet resultat, tages anklagemyndighedens begæring til følge. Østre Landsrets kendelse 2. november 2000 (2. afd.) (B.O. Jespersen, Ina Steincke, Anja Olsen (kst.)). Ved Odense Rets 3. afd.s kendelse af 28. august 2000 — — — blev det i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand pålagt speciallæge i psykiatri Kjeld Fruensgaard at afgive vidneforklaring - eller på anden måde at give oplysninger til anklagemyndigheden - om identiteten på de fem personer, som han har omtalt i et læserbrev i Fyens Stiftstidende den 23. juni 2000, og om, hvornår de i læserbrevet beskrevne voldelige overfald har fundet sted. Denne kendelse er på vegne af Kjeld Fruensgaard kæret af advokat Bent Unmack Larsen med påstand om, at kendelsen ændres, således at anklagemyndighedens begæring ikke tages til følge. Kæremålet har været forhandlet mundtligt. Kjeld Fruensgaard har ikke givet personligt møde under kæremålets behandling af helbredsmæssige grunde. Anklagemyndigheden har herefter endeligt påstået stadfæstelse, således at Kjeld Fruensgaard tilpligtes at afgive vidneforklaring - medmindre han inden 14 dage skriftligt giver oplysning til anklagemyndigheden - om navne og CPR-numre på de forulempede personer samt skønsmæssig angivelse af tidspunkterne for overgrebene. Kærende har til støtte for sin påstand især henvist til, at den afsagte kendelse er et angreb på ytringsfriheden, jf. blandt andet Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10, og til at det vil være i strid med retsplejelovens § 171, stk. 2, nr. 1, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, at pålægge Kjeld Fruensgaard at udtale sig, idet han herved inkriminerer sig selv. Der er allerede fra Odense Politiforening bebudet en injuriesag, og det vil være en strafbar krænkelse af hans tavshedspligt i forhold til de pågældende patienter. Retsplejelovens § 170, stk. 2, der er en undtagelsesbestemmelse, bør ikke finde anvendelse i denne sag, også fordi de personer, man ønsker identificeret, ikke er gerningsmænd til forbrydelser, men ofre. Anklagemyndigheden har henvist til, at læserbrevet omhandler systematisk vold begået på politigården i Odense. Samfundet har en væsentlig interesse i opklaringen heraf, og Kjeld Fruensgaard er den eneste, der kan bidrage med oplysninger, så efterforskningen kan komme i gang. Kjeld Fruensgaard vil kunne give de ønskede oplysninger uden at bryde sin tavshedspligt. Kjeld Fruensgaard vil kun få reelle problemer med injurielovgivningen, såfremt hans udsagn er usande. Landsretten udtaler: Af de i kendelsen anførte grunde tiltrædes det, at den omtalte vold er af så alvorlig karakter, at den er omfattet af straffelovens § 244 og § 154. Efter det oplyste må det antages, at den eneste mulighed, anklagemyndigheden har for at efterforske disse alvorlige forhold, er at få de ønskede oplysninger, der af anklagemyndigheden er begrænset til alene at angå identitetsoplysninger og gerningstidspunkter, af Kjeld Fruensgaard. Under henvisning hertil og til den væsentlige samfundsmæssige interesse i at få sagen opklaret findes betingelserne i retsplejelovens § 170, stk. 2, for at tage anklagemyndighedens begæring til følge at være opfyldt. Kjeld Fruensgaard pålægges at afgive konkrete og begrænsede oplysninger, der alene har til formål at give anklagemyndigheden mulighed for at iværksætte en undersøgelse af, om der af polititjenestemænd på Odense politigård er begået alvorlige strafbare forhold. Under hensyn hertil, og uanset at Odense politiforening har taget forbehold om eventuelt senere at rejse en injuriesag mod Kjeld Fruensgaard, findes han ikke at kunne påberåbe sig retten til ikke at udtale sig, jf. retsplejelovens § 171, stk. 2, nr. 1, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 6, stk. 2, smh. stk. 1. Landsretten tager herefter anklagemyndighedens begæring til følge som nedenfor bestemt. Thi bestemmes: Det pålægges speciallæge i psykiatri Kjeld Fruensgaard at afgive vidneforklaring - medmindre han inden 14 dage skriftligt giver oplysning til anklagemyndigheden - om navne og CPR-numre på de personer, som han har omtalt i et læserbrev i Fyens Stiftstidende den 23. juni 2000, samt om, hvornår de voldelige overgreb har fundet sted. Højesterets kendelse. I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Odense den 28. august 2000 og af Østre Landsrets 2. afdeling den 2. november 2000. Landsrettens kendelse er med Procesbevillingsnævnets tilladelse indbragt for Højesteret af Kjeld Fruensgaard, der har påstået afvisning af anklagemyndighedens anmodning om afhøring af kærende, subsidiært at anmodningen ikke tages til følge. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Østre Landsrets 2. afdeling har henholdt sig til kendelsen. Kærende har til støtte for påstanden om afvisning gjort gældende, at der ikke er hjemmel til at imødekomme anklagemyndighedens anmodning, idet betingelserne for indledning af undersøgelse i henhold til retsplejelovens kapitel 93 c ikke er opfyldt. Endvidere følger det af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10, stk. 1, jf. stk. 2 - om indblanding fra offentlige myndigheders side i udøvelsen af den enkeltes ytringsfrihed - at indenretligt forhør af forfatteren af et i pressen offentliggjort læserbrev i anledning af brevets indhold kræver udtrykkelig lovhjemmel. Til støtte for den subsidiære påstand har kærende anført de samme anbringender, som blev gjort gældende for byretten og landsretten. Kærende har således i det væsentlige anført, at kendelsen er et angreb på ytringsfriheden, jf. bl.a. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10, og at det vil være i strid med retsplejelovens § 171, stk. 2, nr. 1, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, at pålægge kærende at udtale sig, idet han herved inkriminerer sig selv. Endvidere bør retsplejelovens § 170, stk. 2, ikke finde anvendelse i denne sag, idet der er tale om betroelser afgivet af ofre for forbrydelser over for en psykiater som led i en psykiatrisk samtaleterapi. Anklagemyndigheden har anført, at beslutningen om at afhøre Kjeld Fruensgaard må anses for en iværksættelse af efterforskning i medfør af retsplejelovens § 1020 a, stk. 1, med henblik på at klarlægge, om der er grundlag for at pålægge polititjenestemænd ved Odense Politi strafansvar for vold, idet der ikke har vist sig andre efterforskningsmuligheder end at lade Kjeld Fruensgaard afhøre, at han ikke er sigtet eller mistænkt for overtrædelse af tavshedspligten, at en oplysning om identiteten på de pågældende patienter ikke vil ændre på vurderingen heraf, at en videregivelse af identitetsoplysningerne heller ikke vil medføre risiko for eventuelt yderligere strafansvar for overtrædelse af injurielovgivningen end det, der allerede måtte være pådraget i forbindelse med udbredelsen af oplysningerne i læserbrevet, og at Kjeld Fruensgaard tidligere har afgivet forklaring om karakteren af de oplysninger, som han har modtaget fra de pågældende patienter. I påkendelsen har deltaget tre dommere: Per Sørensen, Børge Dahl og Asbjørn Jensen. Af de grunde, der er anført af landsretten, og idet påstanden om afvisning ikke kan føre til et andet resultat, stadfæster Højesteret landsrettens kendelse. Thi bestemmes: Landsrettens kendelse stadfæstes. |
|||
|
|
|||