|
|
|
||
|
|
|||
|
V.L.K. 26. august 2004 i kære 13. afd. S-1795-04 (C. Haubek, Fabrin, Henrik Estrup). Anklagemyndigheden påkærer Nykøbing Mors Rets nægtelse af at give advokat Niels Fjeldberg pålæg om at afgive vidneforklaring. Nykøbing Mors Rets kendelse 5. juli 2004. - - - Det fremgår af anklagemyndighedens begæring, at der anmodes om et retsmøde i medfør af retsplejelovens § 747, stk. 1, 2. pkt., med henblik på indenretlig afhøring af advokat Niels Fjeldberg som vidne vedrørende indholdet af 2 telefonsamtaler, som advokaten har ført med fængslede den 26. maj 2004 kl. 12.13 og 12.24. Den første samtale varede 62 sekunder, og den anden samtale 33 sekunder. I tilfælde af at advokat Niels Fjeldberg nægter at afgive vidneforklaring, anmoder anklagemyndigheden om, at det i medfør af retsplejelovens § 170, stk. 2, pålægges ham at afgive vidneforklaring. Anklagemyndigheden har endvidere anmodet om, at der i medfør af retsplejelovens § 734, stk. 1, beskikkes en anden forsvarer for fængslede i forbindelse med drøftelsen af dette spørgsmål. Det fremgår af skrivelse af 28. juni 2004 fra advokat Niels Fjeldberg, at fængslede ikke ønsker at give samtykke til, at advokat Niels Fjeldberg afgiver vidneforklaring. Retten finder ikke grundlag for i forbindelse med dette retsmøde at beskikke en anden forsvarer for fængslede, K, i medfør af retsplejelovens § 734, stk. 1. Det bemærkes herved, at retsmødet vedrører spørgsmålet om stillingtagen til, om der er grundlag for at pålægge advokat Niels Fjeldberg at afgive indenretlig forklaring i et retsmøde, jf. retsplejelovens § 747, stk. 1, 2. pkt. Politimesteren og advokat Niels Fjeldberg har erklæret sig enige heri, hvorfor advokat Niels Fjeldberg repræsenterer såvel fængslede som sig selv. Forsvareren, advokat Niels Fjeldberg, protesterede mod, at begæringen tages til følge. Politimesteren redegjorde for sagen og henviste herunder til det i skrivelse af 25. juni 2004 anførte. Advokat Fjeldberg supplerede redegørelsen. Spørgsmålet procederedes. Politimesteren henviste til, at betingelserne i medfør af retsplejelovens § 170, stk. 2, for at pålægge advokat Niels Fjeldberg at afgive vidneforklaring under efterforskningen, jf. retsplejelovens § 747, stk. 1, 2. pkt., mod fængsledes ønske er opfyldt. Advokat Fjeldberg var ikke forsvarer for fængslede på tidspunktet for telefonsamtalerne. Reglerne for beskikkelse af forsvarer fremgår af retsplejelovens § 730 og § 731. Fængslede var på tidspunktet for telefonsamtalerne i færd med at begå noget strafbart og var i sagens natur ikke sigtet på dette tidspunkt. En forsvarer vælges/kan vælges fra det øjeblik, en person sigtes for en forbrydelse. Uanset at spørgsmålet om sigtelse ikke skal afgøres efter rent formelle kriterier, må det lægges til grund, at advokat Fjeldberg kontaktede fængslede i sin egenskab af advokat i en civil sag og ikke som forsvarer. Advokat Fjeldbergs forklaring må antages at være af afgørende betydning for sagens udfald. Fængslede har foretaget en række handlinger med henblik på at tage livet af sine børn og sig selv, og anklagemyndigheden ved ikke, hvorfor fængslede afstår fra sit forehavende. Det er derfor af afgørende betydning for vurderingen af tiltalespørgsmål at få kendskab til indholdet af de pågældende telefonsamtaler. Forsvareren henviste til, at spørgsmålet om vidneudelukkelse allerede var fremme i forbindelse med grundlovsforhøret. Det fremgår af bilag D-1-1, der da var fremlagt som bilag 17. Forsvareren blev uanset dette beskikket. Retsplejelovens § 733, stk. 2, blev ikke bragt i anvendelse. Forsvareren kan kun afbeskikkes, hvis omstændighederne i retsplejelovens § 736, stk. 2, er til stede. Der er således ikke hjemmel til afbeskikkelse. Forsvareren henviste subsidiært til, at der lå en ringebesked til ham, hvor han blev bedt om at ringe til fængslede. Han havde ikke været til stede på sit kontor om formiddagen. Det gøres derfor gældende, at fængslede søgte hans bistand som forsvarer, og at der ikke kan skelnes. Han har fortalt til politiet, at der var en telefonbesked til ham fra fængslede, men dette er ikke nedskrevet. Forsvareren henviste endvidere til, at han ud over opkaldet til politiet kl. 12.27 har ringet til politiet kl. 12.17 samme dag. Denne samtale er ikke registreret af politiet. Forsvareren blev tilkaldt af politiet kl. 16.00 og deltog i afhøring af fængslede fra kl. 17.39 til kl. 21.00 samme dag. Beskyttelsen for en forsvarer må, når der er sket beskikkelse, indtræde et stykke tilbage. Politimesteren oplyste, at der fra fængsledes mobiltelefon er ringet til forsvarerens kontor kl. 09.14.59, og at der er ringet tilbage fra kontoret kl. 09.21.12. Der er ikke andre opkald fra fængsledes mobiltelefon eller fastnettelefon til forsvarerens kontor inden de omtvistede telefonsamtaler. Forsvareren oplyste, at han ikke kender tidspunktet for det opkald fra fængslede, der ligger til grund for hans opringning. Retten afsagde Kendelse Retten finder ikke, at beskikkelsen af advokat Niels Fjeldberg som forsvarer for fængslede og omstændighederne i forbindelse hermed i grundlovsforhøret i sig selv er til hinder for, at det efter reglerne i retsplejelovens § 170, stk. 2, vil kunne pålægges advokat Niels Fjeldberg at afgive vidneforklaring. Det må efter de oplysninger, der er forelagt retten om de anførte telefonsamtaler og baggrunden herfor, lægges til grund, at advokat Niels Fjeldberg kontaktede fængslede i sin egenskab af beskikket advokat i forbindelse med en civil sag. Det kan ikke føre til et andet resultat, at advokat Niels Fjeldberg kort tid efter samtalerne blev beskikket som forsvarer for fængslede. Retten finder ikke, at det kan afvises, at advokat Niels Fjeldbergs forklaring kan være af afgørende betydning for spørgsmålet om vurderingen af, om fængslede frivilligt er trådt tilbage fra forsøg på manddrab. Retten finder imidlertid ikke, at der er oplyst sådanne særlige omstændigheder, at der er grundlag for mod fængsledes ønske til brug for efterforskningen af sagen undtagelsvist at pålægge advokat Niels Fjeldberg at afgive indenretlig vidneforklaring. - - - Vestre Landsrets kendelse. Landsretten har ikke fundet grundlag for at imødekomme advokat Niels Fjeldbergs anmodning om mundtlig forhandling af kæremålet eller om beskikkelse af advokat. Landsretten har endvidere ikke fundet grundlag for som påstået af advokat Niels Fjeldberg at hjemvise sagen til fornyet behandling i byretten. Det lægges til grund, at advokat Niels Fjeldberg havde været advokat for K i en sag om forældremyndigheden over K's to børn, i hvilken landsretten afsagde dom den 26. maj 2004. Det lægges endvidere til grund, at K fik underretning om dommen samme dag kort tid efter kl. 9.00, og at hun derefter forgæves forsøgte telefonisk at kontakte advokat Niels Fjeldberg. Det forhold, som sigtelsen mod K angår, fandt sted den 26. maj 2004 fra ca. kl. 11.30. De telefonsamtaler, som anklagemyndigheden ønsker at afhøre advokat Niels Fjeldberg om som vidne, fandt sted den 26. maj 2004 kl. 12.13 og kl. 12.24. Sigtelsen mod K blev rejst i forbindelse med en afhøring, der ifølge politirapporten blev påbegyndt den 26. maj 2004 kl. 17.39. Advokat Niels Fjeldberg var da til stede som forsvarer. Under telefonsamtalerne mellem advokat Niels Fjeldberg og K den 26. maj 2004 kl. 12.13 og kl. 12.24 var K endnu ikke sigtet, men hverken hun eller advokat Niels Fjeldberg kunne efter omstændighederne være i tvivl om, at sigtelse mod K meget muligt ville blive rejst. Efter de omstændigheder, der forelå, var det endvidere helt nærliggende, at advokat Niels Fjeldberg i forbindelse med den forventelige sigtelse mod K ville blive anmodet om at være hendes forsvarer, hvad han også blev. Under disse omstændigheder kan det ikke pålægges advokat Niels Fjeldberg at afgive forklaring som vidne om indholdet af de nævnte telefonsamtaler, jf. retsplejelovens § 170, stk. 2, eller denne bestemmelses analogi. Med denne begrundelse stadfæster landsretten den påkærede kendelse. |
|||
|
|
|||