
	TfK 2008.291/1 VLK
		V.L.K. 21. januar 2008 i S-1409-07 (Fabrin, Sigrid Ballund, Annette Dellgren). Anklagemyndigheden mod T1 (adv. Kåre Pihlmann, Kbh.) og T2 (adv. Michael Juul Eriksen, Åbyhøj). T1 og T2 var i en nævningesag bl.a. tiltalt i følgende forhold: - - - tiltalte T2 4. straffelovens § 191, stk. 1, ved omkring den 15. august 2006 på et ukendt sted i Danmark af en ukendt person at have købt 45 gram heroin, som tiltalte efterfølgende i Herning via - - - videreoverdrog til - - - og - - -. - - - begge de tiltalte 6. straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, ved den 4. september 2006 i Århus i forening med henblik på videreoverdragelse at have købt 100 gram heroin af V, tiltalte T1 7. straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, ved omkring den 12. september 2006 i Århus med henblik på videreoverdragelse at have købt 50 gram heroin af en ukendt person, begge de tiltalte 8. straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, ved omkring den 27. september 2006 i Århus i forening med henblik på videreoverdragelse at have købt 120 gram heroin af en ukendt person, tiltalte T2 9. straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, ved den 29. september 2006 i Århus med henblik på videreoverdragelse at have købt 150 gram heroin af V, 10. straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, ved den 3. oktober 2006 i Århus med henblik på videreoverdragelse at have købt 80 gram heroin af V, 11. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 2, stk. 1, ved den 6. oktober 2006 i Århus i forening med - - -, der afhentede stoffet i Århus, at have købt 5 gram heroin til eget brug af V, 12. straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, til dels jf. § 21, ved den 7. oktober 2006 hos V med henblik på videreoverdragelse at have bestilt 80 gram heroin, hvoraf tiltalte dog alene modtog 50 gram, - - - I Vestre Landsrets retsbog af 21. januar 2008 er der anført: - - - Retsformanden gav anklageren og forsvarerne lejlighed til at procedere spørgsmålet om, hvorvidt V kan pålægges at afgive vidneforklaring under strafansvar. Anklageren gjorde i første række gældende, at V har pligt til at afgive vidneforklaring under strafansvar. Anklageren gjorde i anden række gældende, at V har pligt til at afgive forklaring under strafansvar om generelle forhold, herunder om sit forhold til de tiltalte og sin brug af bestemte telefonnumre. Forsvareren, advokat Michael Juul Eriksen, gjorde gældende, at V ikke kan pålægges at afgive vidneforklaring under strafansvar, idet han vil risikere at inkriminere sig selv. Forsvareren, advokat Kåre Pihlmann, tilsluttede sig Michael Juul Eriksens bemærkninger. Efter votering afsagdes følgende af de juridiske dommere vedtagne Kendelse: Anklagemyndigheden har ifølge bevisfortegnelsen begæret V afhørt under sædvanligt vidneansvar om forholdene 4, 6-10 og 12. En af eller begge de tiltalte er for så vidt angår forholdene 6, 9, 10, 11 og 12 tiltalt for fra den 4. september til den 7. oktober 2006 at have købt eller bestilt i alt 415 gram heroin af V, og de er i forholdene 4, 7 og 8 tiltalt for fra den 15. august til den 27. september 2006 at have købt i alt 215 gram heroin af en ukendt person. V har selv været sigtet, men Østjyllands Politi har den 14. maj 2007 besluttet at opgive påtale mod ham i medfør af retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2, for salg af ca. 530 gram heroin i september og oktober 2006, fordi videre forfølgning ikke kunne ventes at føre til, at han fandtes skyldig til straf. Omgørelsesfristen for denne beslutning udløb den 14. juli 2007, jf. bestemmelsen i retsplejelovens § 724, stk. 2, og beslutningen er ikke blevet omgjort. Da sagen mod V således er afsluttet, er det udgangspunktet, at han vil kunne afhøres under sædvanligt vidneansvar. Det må imidlertid antages, at reglen i retsplejelovens § 975 om genoptagelse efter frafaldet retsforfølgning i tilfælde, hvor tiltale har været rejst, uden at dom er blevet afsagt, finder tilsvarende anvendelse, når en sigtet uden tiltalerejsning er blevet underrettet om, at forfølgningen er opgivet. Den ønskede vidneafhøring af V må antages i det væsentlige at skulle angå hans eventuelle forhold som sælger i de handler, som anklagemyndigheden gør gældende, at en af eller begge de tiltalte har deltaget i som købere. Det kan derfor ikke udelukkes, at en vidneforklaring af V vil kunne føre til nye beviser mod ham med en sådan vægt, at tiltale senere vil kunne rejses mod ham ved genoptagelse i medfør af retsplejelovens § 975. Landsretten finder derfor, at en vidneforklaring afgivet af V må antages at ville udsætte ham for straf, jf. retsplejelovens § 171, stk. 2, nr. 1, hvorfor han ikke har pligt til at afgive forklaring. Thi bestemmes: V pålægges ikke pligt til at afgive vidneforklaring.