|
|
|
||
|
|
|||
|
Ø.L.K. 14. juni 2004 i kære 24. afd. nr. S-2077-04 (M. Lerche, Ole Dybdahl, Lone Kerrn-Jespersen). Anklagemyndigheden mod S1 (adv. Anders Boelskifte, Kbh., besk.) S2 (adv. Frank A. Wenzel, Kbh., besk.) S3 (adv. Merethe Stagetorn, Kbh., besk.). Af retsbogen for Retten i Glostrup for den 4. juni 2004 fremgår: Politiassessor H. Holten-Rasmussen var mødt for anklagemyndigheden. Der blev fremlagt retsmødebegæring af 26. maj 2004 med bilag. Den beskikkede forsvarer for sigtede S1, advokat Anders Boelskifte, var mødt ved advokat Kristian Mølgaard. Den beskikkede forsvarer for sigtede S2, advokat Frank Wenzel, var mødt. Den beskikkede forsvarer for sigtede S3, advokat Merete Stagetorn, var underrettet om retsmødet, men ikke mødt. Retten har i medfør af retsplejelovens § 748, stk. 5, besluttet, at de sigtede udelukkes fra at overvære retsmødet. Advokat Niels Forsby var mødt som beskikket for og sammen med vidnet V. Advokat Forsby bemærkede, at vidnet var mødt på hans anmodning. Hun har ikke modtaget indkaldelse. Anklageren anmodede om dørlukning i medfør af retsplejelovens § 29, stk. 2, nr. 4, af hensyn til sagens efterforskning og oplysning. Han henviste til det under tidligere retsmøder, der også er foregået for lukkede døre, anførte. De mødte advokater havde ingen bemærkninger hertil. Der var ingen repræsentanter for medierne til stede. Der blev afsagt Kendelse: - - - Derfor bestemmes: Retsmødet afholdes for lukkede døre. Dørene blev lukket kl. 14.35. Dommeren bemærkede, at advokat Niels Forsbys anmodning i fax af 28. maj 2004 om at blive beskikket for V er taget til følge for så vidt angår spørgsmålene om, hvorvidt hun er omfattet af retsplejelovens § 171, stk. 1, og om vidnepålæg efter samme bestemmelses stk. 3, herunder i givet fald anvendelse af vidnetvangsmidler. Anklageren protesterede over den skete beskikkelse og over, at anklagemyndigheden ikke forinden er blevet hørt om spørgsmålet. Han henviste til, at der ikke er hjemmel for den skete beskikkelse, jf. Højesterets afgørelse i U 2002.2435. Anklageren havde ikke noget imod, at advokat Forsby er til stede i retten og ved evt. politiafhøring af vidnet, men det offentlige skal ikke afholde udgiften til advokatens salær, og der vil heller ikke kunne udleveres sagsakter til advokaten. Advokat Niels Forsby bemærkede, at anklagemyndigheden har haft lejlighed til at udtale sig om spørgsmålet om beskikkelse. Han henviste til sin fax af 28. maj 2004 til Politimesteren. 1. Spørgsmålet om vidnet er omfattet af retsplejelovens § 171, stk. 1. V blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret. Anklageren gjorde vidnet bekendt med indholdet af notat af 3. juni 2004 udfærdiget af advokat Anders Boelskifte om relationen mellem S1 og vidnet. Vidnet oplyste, at hun kan tilslutte sig det i notatet anførte. Hun forklarede videre, at hun havde en kæreste K op til S1's varetægtsfængsling i Helsingør Arrest. Hun og K ophørte med at være kærester nytårsaften 2003. Han har ikke boet hos hende siden. Hun og S1 har 2 børn sammen, B1, der er født - - - 1995, og B2, der er født - - - 1998. Siden årsskiftet 2003/2004 har hun og S1 genoptaget deres samliv og deres seksuelle samkvem, som anført i notatet. Hun og S1 har i alle de år, de har kendt hinanden, været kærester i perioder, afbrudt af perioder, hvor de ikke var, og så igen været kærester osv. De har ikke boet sammen, men bibeholdt hver sin lejlighed, men de har sovet sammen, når de var kærester. I tiden op til september 2003 prøvede de igen at få et forhold, de sås meget og var meget sammen. S1 var herpå væk et stykke tid, hvor de ikke havde kontakt. Hun genoptog sit forhold til K, hvilket forhold som sagt ophørte nytårsaften 2003. Anklageren anførte, at et kæresteforhold med lejlighedsvis seksuelt samkvem, som det af vidnet beskrevne, ikke kan medføre, at hun anses omfattet af retsplejelovens § 171, stk. 1, om parts nærmeste. Selvom retten måtte finde, at hun er at betragte som parts nærmeste, anmodes der om, at hun pålægges at afgive vidneforklaring efter retsplejelovens § 171, stk. 3. Han henviste til rapporterne R-1-18 og G 1-10-1 om betydningen af hendes forklaring, sagens beskaffenhed og dens betydning for samfundet. Advokat Forsby anførte, at vidnet må betragtes som S1's nærmeste og dermed omfattet af retsplejelovens § 171, stk. 1. Der er tale om et »on-off«-samlivsforhold igennem adskillige år, der har antaget en mere intensiv karakter det seneste ½ års tid. De må nu siges at have et egentligt samlivsforhold, og de har også 2 børn sammen. Advokat Frank Wenzel og advokat Kristian Mølgaard havde ingen bemærkninger. Der blev afsagt Kendelse: Efter de foreliggende oplysninger om V's forhold til S1, herunder især hendes bekræftelse af, at de vil fortsætte deres samliv efter hans løsladelse og har talt om at formalisere det ved at gifte sig, finder retten efter en konkret vurdering af deres tilknytning til hinanden, at vidnet må betragtes som hørende til sigtede S1's nærmeste. Derfor bestemmes: Vidnet V findes omfattet af retsplejelovens § 171, stk. 1 om parts nærmeste. 2. Spørgsmålet om at pålægge vidnet at afgive forklaring efter retsplejelovens § 171, stk. 3. Advokat Niels Forsby bemærkede, at han ved, at hans klient har været til politiafhøring 2 gange, men i øvrigt ikke har et sådan kendskab til sagen, at han med mening kan udtale sig om, hvorvidt hendes forklaring er af afgørende betydning for sagen, og om betingelserne for et pålæg efter retsplejelovens § 171, stk. 3, således er til stede. Anklageren bemærkede, at han hverken kan eller må redegøre herfor, mens vidnet er til stede. Advokat Forsby bemærkede, at der netop af den grund er behov for, at vidnet er repræsenteret af advokat, der har mulighed for kontradiktion over for det, anklagemyndigheden måtte anføre. Spørgsmålet om vidnepålæg er netop en afvejning af de hensyn, der ligger bag vidnefritagelsen af parts nærmeste, over for betydningen af vidnets forklaring for sagens udfald. V forlod retssalen. Advokat Forsby erklærede sig indforstået med ikke at underrette sin klient om indholdet af anklagerens redegørelse. Anklageren oplyste, at - - - Advokat Frank Wenzel bemærkede, at anmodning om at pålægge vidnet at afgive forklaring ikke har betydning i forhold til hans klient, sigtede S2. Advokat Kristian Mølgaard havde ingen bemærkninger i forhold til varetagelsen af sigtede S1's interesser. Advokat Niels Forsby anmodede om, at han fik adgang til det materiale, anklagemyndigheden tillægger betydning i dette spørgsmål i form af en ekstrakt af det, og at sagen udsættes herpå. Anklageren protesterede imod en udsættelse. Han henviste til, at efterforskningshensyn taler for en hurtig afklaring af spørgsmålet, ikke mindst fordi de 3 fængslede sidder isoleret. Han henviste videre til, at politiets muligheder for efterforskning af alvorlige sager om organiseret kriminalitet som denne vil blive unødigt besværliggjort, hvis man skal efterkomme ønsker som det fremførte. Dommeren bemærkede, at anmodning om udsættelse ikke tages til følge, idet hensynet til de sigtede, der er varetægtsfængslede i isolation, taler imod. Der blev videre afsagt Kendelse: Efter sagens oplysninger er der grundlag for at antage, at V sidder inde med oplysninger, der er af afgørende betydning for sagens udfald. Sagens beskaffenhed og dens betydning for samfundet findes også at berettige til, at hun pålægges at afgive vidneforklaring, jf. retsplejelovens § 171, stk. 3. Derfor bestemmes: V pålægges at afgive vidneforklaring. Advokat Niels Forsby kærede kendelsen om, at V pålægges at afgive vidneforklaring. Han oplyste, at han vil indgive kæreskrift til landsretten. Anklageren kærede rettens beslutning om beskikkelse af advokat Niels Forsby for vidnet. Han oplyste, at han også vil indgive kæreskrift til landsretten. - - - Østre Landsrets kendelse. I et retsmøde i ovennævnte sag - - - den 4. juni 2004 pålagde Retten i Glostrup vidnet V at afgive forklaring som vidne under sagen, jf. retsplejelovens § 171, stk. 3, hvilken kendelse den for vidnet beskikkede advokat, advokat Niels Forsby, har kæret til landsretten. Anklagemyndigheden påkærede samtidig rettens beslutning om beskikkelse af advokat Niels Forsby som advokat for vidnet. Advokat Niels Forsby og anklagemyndigheden har indgivet kæreskrifter. Vedrørende beskikkelse. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at beskikkelsen ophæves. Anklagemyndigheden har anført, at vidnet hverken er sigtet eller påtænkt sigtet, ligesom hun ikke er forurettet eller har erstatningskrav i forbindelse med forbrydelsen. Da beskikkelse vil medføre udgifter for det offentlige, kræver den lovhjemmel, jf. princippet i grundlovens § 46, hvilket ikke foreligger. Heller ikke mulig anvendelse af tvangsmidler giver adgang til beskikkelse. Den beskikkede advokat har nedlagt påstand om afvisning af anklagemyndighedens kæremål, subsidiært stadfæstelse. Til støtte for den principale påstand har advokaten anført, at beskikkelsen er omfattet af retsplejelovens § 732, stk. 3, eller dennes analogi, hvorfor beslutningen om beskikkelse ikke kan kæres. Til støtte for den subsidiære påstand har advokaten henvist til, at der har udviklet sig en kutyme, hvorefter der sker beskikkelse, når der som her er spørgsmål om anvendelse af tvangsmidler mod vidner. Landsrettens bemærkninger: V er ifølge anklagemyndigheden ikke sigtet, ligesom hun ikke påtænkes sigtet. Beslutningen om beskikkelse er derfor ikke omfattet af bestemmelserne i retsplejelovens § 732, stk. 3. Kæremålet afvises derfor ikke. Spørgsmålet om beskikkelse af advokat for et vidne er ikke reguleret af retsplejelovens bestemmelser. Landsretten finder, at der normalt ikke bør ske beskikkelse af advokat for et vidne, der påberåber sig en vidnefritagelses- eller vidneudelukkelsesgrund. Efter retspraksis er der mulighed for ganske undtagelsesvis at beskikke advokat for et sådant vidne, hvis helt særlige forhold gør sig gældende. I den foreliggende sag finder landsretten ikke grundlag for at tilsidesætte det skøn, byretten har udøvet ved beskikkelse af advokat for vidnet for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt vidnet er omfattet af retsplejelovens § 171, stk. 1, og om vidnepålæg, herunder i givet fald anvendelse af vidnetvangsmidler. Vedrørende retsplejelovens § 171, stk. 3. Advokat Forsby har nedlagt påstand om ophævelse og hjemvisning til byretten til ny realitetsbehandling. Til støtte herfor har han anført, at vidnet reelt har været uden bistand, idet advokaten er blevet afskåret fra at få sagen udsat og ikke har fået adgang til aktindsigt. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om stadfæstelse og har anført, at der ikke er hjemmel til at tillade advokat Forsby at få aktindsigt, idet han hverken har stilling som forsvarer eller bistandsadvokat. Advokaten er derfor næppe omfattet af bestemmelserne i retsplejelovens § 745, 3. pkt., og § 741 c, stk. 3, 2. pkt., jf. sanktionsbestemmelsen i straffelovens § 152, stk. 1. Aktindsigt vil være i strid med de seneste lovgivningsinitiativer, jf. lov nr. 436 af 10. juni 2003 om bekæmpelse af organiseret kriminalitet. Landsrettens bemærkninger: Retsplejeloven regulerer, i hvilket omfang forsvarere, bistandsadvokater og andre advokater har adgang til at gøre sig bekendt med akterne i en straffesag. Landsretten kan tiltræde, at en advokat, som undtagelsesvis er beskikket for et vidne, ikke i kraft heraf kan kræve at få kendskab til straffesagens akter eller dele heraf. Det tiltrædes derfor, at der ikke har været grundlag for udsættelse af sagen. Herefter bestemmes: Advokat Forsbys påstand om ophævelse og hjemvisning til byretten tages ikke til følge. |
|||
|
|
|||