|
|
||
Af Claus Bonnez, Formand for Landsforeningen KRIM 29. august 2008 Politifolk, der skal afgive vidneforklaring i straffesager, fortæller ofte, at de har opfrisket deres forklaring ved at gennemlæse deres tidligere afgivne forklaring til politirapport. Vidneforklaringer har stor betydning for afgørelsen af straffesager. Det er således vigtigt, at vidner i retten fortæller det, som de kan huske om den sag, som de udtaler sig om, og ikke påvirkes for eksempel af andre vidners forklaringer, ledende spørgsmål fra politifolk, anklager, forsvarer osv. Derfor findes der regler om, hvorledes vidner skal afhøres i retsplejeloven. Det følger således af retsplejelovens § 182, at hvert vidne afhøres for sig, og at et vidne normalt ikke må "påhøre forklaringer fra andre vidner". Synspunktet om, at vidner ikke må påvirkes ved at blive informeret om for eksempel tiltaltes eller andre vidners forklaringer, ses for eksempel af forarbejderne til retsplejelovens § 741 c, der angår bistandsadvokater for forurettede i visse straffesager. Af disse forarbejder kan det ses, at lovgivningsmagten ikke har ønsket, at bistandsadvokaten til forurettede i for eksempel en voldssag videregiver tiltaltes eller andres forklaringer til forurettede i sagen. Af Folketingstidende 1979-80, tillæg A, sp. 470, fremgår blandt andet følgende: |
|||
"... Mens den sigtede under hele sagen har adgang til at nægte at udtale sig og ikke kan straffes, hvis han afgiver falsk forklaring, er den forurettede hovedkilden til sagens oplysning og som vidne i retten forpligtet til at udtale sig i overensstemmelse med sandheden. Det er som følge heraf af afgørende betydning, at den forurettedes udtalelser i videst muligt omfang alene bygger på den pågældendes egen umiddelbare oplevelse og ikke i løbet af sagen bliver præget af, og eventuelt tillempet, en forudgående konfrontation med den sigtedes forklaring og politiets øvrige materiale." | |||
Politiken.dk skrev 26. august 2008 om det tredje retsmøde i en straffesag mod 15 tiltalte brugere af "Ungdomshuset" i København. Avisen udtalte blandt andet, at det under retsmødet kom frem, at en betjent fra politiets indsatsstyrke "Havde haft lejlighed til at læse sin egen afhøringsrapport igennem", inden han afgav vidneforklaring. Advokat Claus Bergsøe, der ifølge avisen var forsvarer for en af de tiltalte, udtalte til avisen således: |
|||
"Der er forbud i loven mod oplæsning af
politirapporter – det er efterforskningsmateriale". |
|||
Ifølge avisen henviste Claus Bergsøe til en tidligere sag, hvor "en
politimester spurgte Rigsadvokaten om tilladelse til at gennemgå
afhøringsrapporter med nogle vidner. Ifølge Bergsøe svarede
Rigsadvokaten klart nej". Avisen skriver videre: |
|||
".. Anklagemyndigheden forklarede efterfølgende, at
de havde arrangeret et møde i starten af august i år, hvor alle
politividnerne fik mulighed for at læse deres afhøringsrapporter
igennem. Betjentene fik at vide, at de skulle destruere papirerne efter mødet, men anklagerne tjekkede ikke, om de tog dem med hjem. .." |
|||
Avisen omtalte anklagemyndighedens syn på sagen således: |
|||
" Efter episoden henviste anklager Thomas
Brædder til, at der ikke står noget i afhøringsrapporterne, der gør
det mistænksomt, at vidnerne har fået lov til at læse dem. »Vi anser det ikke som betænkeligt, at nogle af vidnerne har læst afhøringsrapporterne igennem i den her sag, idet de har pligt til at genopfriske deres viden«, siger Thomas Brædder. .." |
|||
Det fremgår videre af referatet i politiken.dk, at retsformand Karsten Henriksen på baggrund af oplysningerne om, at politifolk forud for retsmødet havde læst deres egne vidneforklaringer, bad anklagemyndigheden "lave en redegørelse om omstændighederne for mødet med politividnerne i august". Retsformanden sluttede retsmødet af med at udtale: "Retten vil have tid til at tænke sig godt om, da det kan have betydning for det videre forløb". Dagbladet Arbejderen skrev 28. august 2008 om samme retssag: |
|||
Under forsvarets afhøring af to politibetjente i
Københavns Byret tirsdag kom det frem, at betjentene inden retssagen
har haft mulighed for at læse politirapporterne med deres egne
forklaringer. Forsvarerne fattede mistanke, fordi de to betjentene under afhøringen pludselig udviste en utrolig god hukommelse og brugte næsten ordrette vendinger fra politirapporten og lod forsvaret vide, at 'det spørgsmål vil min kollega komme ind på'. De spurgte derefter ind til sagen, og en betjent indrømmede at have læst politirapporten inden sagen. Retsmødet blev herefter straks stoppet af dommeren, som nu kræver en forklaring fra de to anklagere i sagen. Forsvareren for den ene af de tiltalte unge er dybt rystet og vred: - Det er i dyb strid med den måde, vi har indrettet vores retssystem på. Vidner må aldrig læse de forklaringer, de har afgivet til politiet. Det samme gælder for politiets egne forklaringer, siger advokat Jakob S. Arrevad til Arbejderen og uddyber: - De to anklagere og politiet har hældt falske lodder i vægtskålen. Når betjentene får lov til at læse deres egne forklaringer og måske endda afstemmer deres forklaringer, virker de mere sikre og troværdige overfor dommeren. Hvorimod de unge risikerer at fremstå som usikre og utroværdige, fordi de ikke kan huske lige så klart, hvad der skete for halvandet år siden. |
|||
|