|
|
|
||
|
|
|||
|
H.K. 29. juni 2009 i sag 57/2009 Anklagemyndigheden (selv) mod T1 (adv. Bonnie Christgau, Helsingør) T2 (adv. Margrete Steen, Helsingør) T3 (adv. Poul Ege Poulsen, Helsingør) T4 (adv. Poul Erik Petersen, Helsingør). I tidligere instans er afsagt kendelser af Retten i Helsingør den 20. oktober 2008 og af Østre Landsrets 1. afdeling den 19. november 2008. Landsrettens kendelse er med Procesbevillingsnævnets tilladelse indbragt for Højesteret af anklagemyndigheden med påstand om, at kendelsen af 19. november 2008 ændres således, at det tillades anklagemyndigheden at foretage vidneafhøring af P. De tiltalte har ikke afgivet kæresvarskrift. Landsretten har henholdt sig til kendelsen. I påkendelsen har deltaget tre dommere: Asbjørn Jensen, Niels Grubbe og Thomas Rørdam. Anbringender Anklagemyndigheden har til støtte for sin påstand henvist til, at P's tilstedeværelse under den første del af domsforhandlingen i byretten, hvor hun overhørte tre af de fire tiltaltes forklaringer, skyldtes en fejl, men ikke en fejl begået af anklagemyndigheden. P's vidneudsagn er af afgørende betydning for sagen, bl.a. fordi hun som den eneste med pligt til at tale sandt kan forklare om ejerforholdet vedrørende de effekter, som blev taget fra hende i forbindelse med episoden den 21. september 2007. Desuden er sagen alvorlig, da der muligvis er tale om røveri og afpresning begået i P's eget hjem. Endelig vil det kunne indgå i rettens bevisvurdering, at P har overhørt tre af de tiltaltes forklaringer, forinden hun selv afgav forklaring. Højesterets begrundelse og resultat Under de foreliggende omstændigheder, hvor kæremålet angår adgangen til at føre et vidne, hvis forklaring kan få væsentlig betydning for pådømmelsen af sagen, finder Højesteret, at bestemmelsen i retsplejelovens § 968, stk. 4, ikke bør være til hinder for kære af landsrettens kendelse. Højesteret tiltræder, at bestemmelsen i retsplejelovens § 182 om, at et vidne ikke uden tilladelse af retten må påhøre forklaringer af andre vidner, syns- og skønsmænd eller parter, er udtryk for en grundlæggende retsregel. I det foreliggende tilfælde må det antages, at P ikke ville have fået tilladelse til at påhøre de tiltaltes forklaringer. Det må lægges til grund, at P's forklaring er af væsentlig betydning for opklaring af sagen. Det forhold, at P på grund af en fejl har påhørt tre af de fire tiltaltes forklaringer, findes - hvis det tillades, at hun afgiver forklaring - ikke at indebære en væsentlig risiko for en urigtig domfældelse af de tiltalte. Det bemærkes herved, at der under vidneafhøringen vil være mulighed for at foreholde vidnet eventuelle afvigelser i forhold til de forklaringer, hun har afgivet til politiet, og at retten ved bevisvurderingen bør være opmærksom på, om hendes forklaring kan være præget af, at hun har overhørt de tiltaltes forklaringer. Thi bestemmes: Landsrettens kendelse ændres således, at det tillades anklagemyndigheden at føre P som vidne. |
|||
|
|
|||