UfR 2003 500 ØLD


Ø. L. K. 24. januar 1983 i anke 5-433/1982 Anklagemyndigheden mod T1 og T2 (adv. Elsebeth Rasmussen e.o.)

"Af anke 5-433/1982 Anklagemyndigheden mod T1 og T2 (adv. Elsebeth Rasmussen e.o.) fremgik, at T1 og T2 var tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 165 og bedrageri ved den 29. juni 1982 til politiet at have anmeldt T1's bil stjålet og derefter formået forsikringsselskabet Codan til at udbetale sig erstatning for bilen med 10.500 kr., alt uagtet de tiltalte selv havde bortskaffet bilen ved den 28. juni 1982 at efterlade den på en ejendom i Idestrup hos V.

Politiets efterforskning i sagen blev indledt som følge af en henvendelse den 26. juli 1982 fra V, som overfor politiet påviste bilen på ejendommen og oplyste, at den var anmeldt stjålet af hans tidligere samleverske, T1. Ifølge Nykøbing Falster kriminalpolitis rapport af samme dato sagde V flere gange under sin samtale med politiet, »at han ikke ville rodes ind i noget, hvor det var underforstået i samtalens løb, at der antagelig forelå en falsk anmeldelse. Han sagde dog, at det også var en hævnakt mod hans tidligere samleverske, T1 - - - «.
På anklagemyndighedens bevisfortegnelse i sagen er V optaget som vidne.

Den for T1 beskikkede forsvarer har herefter anmodet anklagemyndigheden ved politimesteren i Gladsaxe om under sagen med henblik på en vurdering af V's troværdighed at fremlægge hans straffeattest, samt de oplysninger, som Gladsaxe politi er i besiddelse af vedrørende husspektakler, vold, hærværk eller lignende, som pågældende skal have været involveret i den 23. december 1975, omkring december 1976 og september 1975, tilligemed oplysninger om en episode forud for 1978 vedrørende en håndgranat.

I et retsmøde i Ballerup kriminalret den 13. december 1982 protesterede anklagemyndigheden mod, at disse sager trækkes frem, da det alene er formålet at drage vidnets troværdighed i tvivl, og da oplysningerne ikke er relevante under hensyn til sagernes alder.

Ved Ballerup kriminalrets kendelse 13. december 1982 toges forsvarerens begæring til følge, idet det i kendelsen siges, at den begærede bevisførelse, blandt andet under hensyn til V's udtalelse om, at der er tale om en hævnakt, findes at være af betydning for sagens afgørelse, og at den ikke findes at gå udover den bevisførelse om et vidnes troværdighed, som bestemmelsen i retsplejelovens § 185 forudsætter kan finde sted, idet eventuel dokumentation kan finde sted for lukkede døre.

Kendelsen blev påkæret af anklagemyndigheden med påstand om, at pålægget ophævedes. Forsvareren påstod stadfæstelse.

Ved Ø. L. K. 24. januar 1983 stadfæstedes kendelsen. "