UfR 2005.1592 H
 
  H.K. 17. februar 2005 i sag 544/2004

Advokat Kim Bagge kærer kendelse om omkostningsdækning i straffesag.

I tidligere instans har Østre Landsrets 16. afdeling den 26. november 2004 besluttet, at advokat Kim Bagge beskikkes som forsvarer for T, forudsat at advokaten frafalder krav mod statskassen om godtgørelse for rejseudgifter, jf. retsplejelovens § 741, stk. 1, jf. § 336 c, stk. 3.
I påkendelsen har deltaget fem dommere: Torben Melchior, Wendler Pedersen, Per Sørensen, Børge Dahl og Jytte Scharling.

Påstande

Kærende, advokat Kim Bagge, har påstået det nedlagte rejseforbehold ophævet.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Sagsfremstilling

T er ved anklageskrift af 7. oktober 2004 tiltalt ved nævningeting for vold efter straffelovens § 244, trusler efter § 266 og forsøg på manddrab efter § 237, jf. § 21.

Det fremgår af retsbogen af 26. november 2004 fra Østre Landsret, at tiltalte tidligere var repræsenteret af advokat Georg Steensboe, men at han ønskede at skifte til advokat Kim Bagge. Advokat Kim Bagge havde ved breve af 17. og 23. november 2004 til Østre Landsret tilkendegivet, at han ønskede at modtage beskikkelsen, principalt uden rejseforbehold, subsidiært med et sådant rejseforbehold.

Landsretten bestemte, at advokat Kim Bagge beskikkes som forsvarer for tiltalte, forudsat at advokaten frafalder krav mod statskassen om godtgørelse for rejseudgifter, jf. retsplejelovens § 741, stk. 1, jf. § 336 c, stk. 3. Det hedder i retsbogen videre:

»Landsretten har vedrørende forbeholdet om godtgørelse for rejseudgifter henset til, at straffesagen skal behandles ved nævningeting i Odense, hvor også T er bosiddende, og at advokat Kim Bagge driver advokatkontor på Frederiksberg. Landsretten har ikke fundet, at den alvorlige forbrydelse, som der er rejst tiltale for, i sig selv kan føre til, at sådant forbehold ikke tages, eller at der i øvrigt foreligger oplysninger, som kan begrunde, at forbeholdet undlades.«

Anbringender

Advokat Kim Bagge har anført, at anklagemyndigheden har rejst tiltale mod T ved nævningeting for blandt andet drabsforsøg. Sagen har således en yderst alvorlig karakter, idet tiltalte kan risikere en betydelig frihedsstraf. Det er i sådanne sager af afgørende betydning for den tiltaltes oplevelse af, at han får en fair retssag, at han selv kan vælge sin forsvarer, herunder særligt en forsvarer, som ikke kommer fra hans lokale område. En beskikkelse, der betinges af rejseforbehold, begrænser den tiltaltes valgfrihed, og rejseforbehold bør derfor ikke kræves i disse sager.

Landsrettens beslutning er desuden i strid med gældende praksis, jf. Vestre Landsrets kendelse i UfR 2003 side 1090. Sagen omhandlede en sigtelse for manddrab, og byretten beskikkede advokat B som forsvarer på vilkår som for indenbys mødende. Landsretten ophævede rejseforbeholdet med følgende begrundelse:

»Navnlig under hensyn til, at sigtelsen vedrører en alvorlig forbrydelse, finder landsretten, at beskikkelsen af advokat . . . burde være sket uden forbehold i medfør af bestemmelsen i retsplejelovens § 741, jf. § 336 c, stk. 3.«

Der henvises ligeledes til Vestre Landsrets kendelse i TfK 2003 side 689/1, der omhandlede en sigtelse for forsøg på manddrab, og hvor sigtede anmodede om beskikkelse af en udenbys advokat. Byretten beskikkede advokaten, men med rejseforbehold. Forbeholdet blev ophævet af landsretten med samme begrundelse som i den ovenfor nævnte afgørelse.

Anklagemyndigheden har anført, at spørgsmålet om, hvorvidt der i en straffesag skal tages forbehold vedrørende godtgørelse til rejseomkostninger, afgøres efter et skøn i hvert enkelt tilfælde, jf. Højesterets kendelser af 29. september 1988 (UfR 1988 side 941), af 18. maj 1998 i sag nr. 157/1998, af 20. april 2001 i sag nr. 586/2000, af 19. september 2001 i sag nr. 48/2001 og af 8. januar 2004 i sag nr. 390/2003. 

I den foreliggende sag er der næppe hensyn, der taler for, at netop advokat Kim Bagge beskikkes for tiltalte, og at det offentlige skal afholde merudgifterne ved, at tiltalte har begæret en advokat med kontor på Frederiksberg beskikket under en sag, der skal behandles i Østre Landsret i Odense. Advokat Kim Bagge har således ikke forudgående kendskab til sagen, og der foreligger ikke oplysninger om, at han tidligere har repræsenteret tiltalte i andre sammenhænge eller i øvrigt har nærmere kendskab til tiltalte.

Der foreligger således ikke forhold, der kan sidestilles med situationen i Højesterets kendelse af 20. april 2001, som er den eneste af de nævnte, der ophæver et rejseforbehold. På den baggrund er der ikke grundlag for at tilsidesætte Østre Landsrets skøn i den foreliggende sag.

Retsgrundlaget

Bestemmelsen i retsplejelovens § 336 c, stk. 3, kom ind i retsplejeloven ved lov nr. 253 af 4. juni 1969. I bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 1968-69, tillæg A s. 2906, hedder det bl.a.:

»Bestemmelsen tager sigte på tilfælde, hvor rejseudgifterne vil blive større end sædvanligt, fordi parten ønsker en bestemt advokat beskikket. Man har her fundet det rimeligt at overlade til retten efter et skøn i hvert enkelt tilfælde at stille som betingelse, at merudgifterne som følge af, at den pågældende advokat ønskes beskikket, ikke skal betales af statskassen. Bestemmelsen er en videreførelse af reglen i lovudkastets § 335, stk. 4, 2. pkt.«

I betænkning nr. 404/1966 om ændring af reglerne om fri proces og organisationen af den vederlagsfrie retshjælp, som lå til grund for lovforslaget, blev som ny § 335, stk. 4, foreslået en bestemmelse med følgende indhold:

»Efter partens begæring kan en advokat, der ikke er antaget af justitsministeren, beskikkes, for så vidt det findes forsvarligt, og han er mødeberettiget for retten og villig til at lade sig beskikke. Beskikkelsen kan betinges af, at parten erklærer sig villig til selv at afholde eventuelle merudgifter til rejser, og at advokaten frafalder krav mod det offentlige om godtgørelse herfor.«

I betænkningen hedder det på side 46 vedrørende den foreslåede bestemmelse bl.a.:

»Udvalget finder det både enklere og rigtigere i bestemmelsen at præcisere, at der med rettens tilladelse kan ydes en beskikket advokat dækning for rejseudgifter i denne situation.

En tilsvarende regel bør gælde for beskikkelse af en udenbys advokat.

Afgørende for, om der skal ydes en advokat dækning for rejseudgifter for retshandlinger ved en anden ret end den, hvor hovedsagen er anlagt, og for, om en udenbys boende advokat bør beskikkes, bør i alle tilfælde være, om der er en rimelig begrundet interesse i, at den pågældende advokat giver møde uden for sit hjemsted. Der bør herved tages hensyn til sagens art og størrelsen af rejseomkostningerne. Det er efter udvalgets opfattelse ikke muligt at opstille faste normer for, hvornår advokaten bør have disse udgifter dækket af det offentlige. Dette spørgsmål bør afgøres af retten i hvert enkelt tilfælde . . .«

Vestre Landsrets præsident udsendte den 7. juli 2000 et brev til samtlige byretter i Vestre Landsrets kreds, hvori det bl.a. hedder:

»Til orientering kan jeg oplyse, at landsrettens dommere på plenarmøde i juni drøftede spørgsmålet om rejseforbehold i forbindelse med advokatbeskikkelser i civile sager og straffesager. Drøftelsen skete på baggrund af nogle drøftelser, som landsretten havde haft i det kontaktudvalg, der er nedsat mellem jyske advokater og landsretten. Resultatet af drøftelsen på plenarmødet var, at der var tilslutning til, at man i landsretten ophører med generelt at tage rejseforbehold over for udenbys advokater i forbindelse med beskikkelse i civile sager og straffesager. Samtidig var der almindelig enighed om, at man for så vidt angår kæremål om rejseforbehold taget af byretterne bør vise større imødekommenhed ved bedømmelsen af begrundelser for valg af udenbys advokat.«

Østre Landsrets præsident afgav den 22. juni 2001 følgende udtalelse til Landsforeningen af Beskikkede Advokater:

»For så vidt angår . . . praksis vedrørende rejseforbehold, er det landsrettens opfattelse,

at der er tale om konkrete afgørelser, som tager i betragtning 1) sagens størrelse og 2) betydning for tiltalte samt 3) forsvarerens eventuelle hidtidige beskæftigelse med sagen på den ene side, og 4) den geografiske afstand på den anden side, og

at landsretten vil være åben over for argumenter fra forsvarerne, også efter et i beskikkelsen taget forbehold.

. . .«

Højesterets begrundelse og resultat

Efter retsplejelovens § 741, stk. 1, jf. § 336 c, stk. 3, kan retten efter et skøn i hvert enkelt tilfælde stille som betingelse, at merudgifter som følge af, at en bestemt advokat ønskes beskikket, ikke skal betales af statskassen. Ved afgørelsen af spørgsmålet er det ifølge forarbejderne til § 336 c, stk. 3, afgørende, om der er en rimeligt begrundet interesse i, at den pågældende advokat giver møde uden for sit hjemsted. Der bør herved tages hensyn til sagens art og størrelsen af merudgifterne i forbindelse hermed.

Den foreliggende sag omfatter en tiltale for forsøg på manddrab. Rejseudgifter for advokat Kim Bagge ved sagens gennemførelse vil være relativt beskedne sammenholdt med udgiften til forsvarer i øvrigt. 

På denne baggrund finder Højesteret, at der i denne sag ikke er grundlag for at betinge beskikkelsen af advokat Kim Bagge som sket, hvorfor vilkåret om, at advokat Kim Bagge skal frafalde krav mod statskassen om godtgørelse for rejseudgifter, ophæves.

Thi bestemmes:

Vilkåret om, at advokat Kim Bagge skal frafalde krav mod statskassen om godtgørelse for rejseudgifter, udgår af beskikkelsen som forsvarer for T.