|
|
|
||
|
|
|||
|
"4.3.9. Regler om oplæsning og vedståelse 4.3.9.1. Efter retsplejelovens § 36 finder oplæsning og efter omstændighederne vedtagelse af et protokollat i retsbogen – med mindre andet er udtrykkeligt bestemt – kun sted, når rettens formand af særlige grunde anser det for nødvendigt. Udvalget finder, at reglen i § 36 herefter bør ændres, således at der efter retsformandens bestemmelse (uanset om lydoptagelse foretages eller ej) kan ske protokollering i retsmødet med oplæsning og vedståelse af det protokollerede, når det findes hensigtsmæssigt. En sådan bestemmelse bør dog fortsat anvendes ret undtagelsesvis og typisk for særligt udpegede dele af en forklaring. Udvalget finder endvidere, at der ved anvendelsen af bestemmelsen bør lægges særlig vægt på parternes ønsker. Udvalget anfører, at behovet for egentlig protokollering med oplæsning og vedståelse næppe vil være stort, når der foretages lydoptagelse. Udvalget bemærker i den forbindelse, at såvel parterne, der foretager afhøringen, som dommeren altid vil have mulighed for – eventuelt afslutningsvis – at foreholde den afhørte centrale dele af de afgivne svar og udtalelser. Dette kan ske ved at gentage den afhørtes egne ord eller ved at sammenfatte det sagte med den formulering, som den afhørende finder dækkende, og derpå spørge, om den afhørte kan vedstå formuleringen. Ved lydoptagelse vil den valgte formulering og den afhørtes svar automatisk blive registreret og dermed indgå i grundlaget for en senere udfærdigelse af retsbog. Denne fremgangsmåde indebærer – sammenholdt med traditionel protokollering med oplæsning og vedståelse – den fordel, at man nøjes med at bruge tid på de centrale udtalelser, frem for at skulle oplæse forklaringen i sin helhed for den afhørte. Udvalget bemærker endvidere, at ved diktatoptagelse dikterer rettens formand forklaringen i retsmødet, og at der således også i disse tilfælde vil kunne ske vedståelse af gengivelsen af forklaringen. Der henvises i øvrigt til betænkningen side 85-87. 4.3.9.2. Justitsministeriet kan tilslutte sig udvalgets overvejelser og forslag om oplæsning og vedståelse, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed. Det er i forbindelse med høringen over betænkningen blevet anført, at der kan være betænkeligheder ved, at der ikke foretages protokollering af forklaringer under en hovedforhandling, da den afhørte ikke har mulighed for at komme med indsigelser over for et referat af forklaringen. Justitsministeriet lægger imidlertid vægt på, at det heller ikke efter de gældende regler er et krav, at der sker protokollering under retsmøder eller foretages oplæsning og vedståelse af forklaringer, samt at den foreslåede ændrede affattelse af § 36 skaber mulighed for, at der efter behov også kan ske vedståelse af et referat af en forklaring, der ikke er indført i retsbogen, men alene er lydoptaget. Endelig bemærkes, at selv om det efter den foreslåede § 36 fortsat vil være op til retsformanden, om der bør ske oplæsning og vedståelse af en protokolleret forklaring, forudsættes det som ovenfor nævnt, at der ved anvendelsen af bestemmelsen lægges særlig vægt på parternes ønsker. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4 (forslag om ændring af retsplejelovens § 36), og bemærkningerne hertil." Uddrag af "Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser" "....Til § 1, nr. 4 (retsplejelovens § 36) Den foreslåede bestemmelse vedrører spørgsmålet om, i hvilke tilfælde der skal ske oplæsning og vedståelse af rettens gengivelse af en forklaring. Efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 36 finder oplæsning og efter omstændighederne vedtagelse af det retsbogen tilførte kun sted, når rettens formand af særlige grunde anser det for nødvendigt, enten af egen drift eller i borgerlige sager ifølge begæring af part, vidne eller syns- eller skønsmænd. Med den foreslåede nyaffattelse af § 36 vil oplæsning og efter omstændighederne vedtagelse af rettens gengivelse af en forklaring kun finde sted, når rettens formand finder det hensigtsmæssigt. Bestemmelsen forudsættes anvendt i begrænset omfang og typisk for særligt påpegede dele af en forklaring. Bestemmelsen vil f.eks. kunne anvendes i forhold til forklaringer i sager, hvor et vidne ikke kan forventes at ville kunne afgive forklaring under behandlingen af ankesagen, fordi den pågældende ikke længere er i landet. Bestemmelsen vil også kunne tænkes anvendt i tilfælde, hvor rettens formand finder det nødvendigt at få tydeliggjort, hvad der forklares på et væsentligt punkt. Det forudsættes, at der ved anvendelse af den foreslåede nye bestemmelse i § 36 lægges særlig vægt på parternes ønsker. Efter den nuværende affattelse af § 36 kan rettens formand af egen drift eller i borgerlige sager ifølge begæring af part, vidne eller syns- eller skønsmænd beslutte, at der skal ske oplæsning og vedståelse. Der tilsigtes ingen ændring af retstilstanden for borgerlige sager ved at lade dette udgå af bestemmelsen. Oplæsning og vedståelse vil efter den foreslåede bestemmelse kunne ske i tilfælde, hvor der foretages traditionel protokollering. Der vil endvidere kunne ske oplæsning og vedståelse i tilfælde, hvor der sker lydoptagelse af forklaringen eller gengivelsen af forklaringen efter de foreslåede bestemmelser i §§ 711 og 714, selvom forklaringen ikke optages i retsbogen. Vedståelse i forbindelse med lydoptagelse af en forklaring vil eventuelt kunne ske ved, at retten sammenfatter det sagte med en formulering, som den afhørende finder dækkende, og derpå spørger, om den afhørte kan vedstå formuleringen. Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2 og pkt. 4.3.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger. ..." |
|||
|
|
|||