H.K. 31. marts 2015 i sag 232/2014

J (selv) mod Københavns KommuneCenter for Parkering (advokat Anders Valentiner-Branth)

I tidligere instanser er afsagt kendelse af Fogedretten i København den 1. maj 2014 og af Østre Landsrets 2. afdeling den 4. juni 2014.

I påkendelsen har deltaget fem dommere: Lene Pagter Kristensen, Jytte Scharling, Marianne Højgaard Pedersen, Hanne Schmidt og Lars Apostoli.

Påstande

Kærende, J, har principalt nedlagt påstand om, at sagen skal afvises fra fogedretten, subsidiært at fogedrettens kendelse af 1. maj 2014 ophæves, og at behandlingen af sagen genoptages ved fogedretten.

Indkærede, Københavns Kommune, Center for Parkering, har principalt påstået afvisning af Js principale påstand, subsidiært at sagen ikke afvises fra fogedretten. Over for Js subsidiære påstand har kommunen nedlagt påstand om stadfæstelse.

Anbringender

J har anført bl.a., at fogedretten ikke har kompetence til at behandle sagen, og at den derfor bør afvises fra fogedretten. Afvisningspåstanden blev nedlagt allerede i hans processkrift af 24. februar 2014, og der er derfor ikke tale om en ny påstand under kæremålet. I øvrigt er han ikke afskåret fra at nedlægge nye påstande under kære af en kendelse i en fogedsag, jf. retsplejelovens § 587, stk. 4. Heller ikke retskraftbetragtninger eller andet giver grundlag for at afskære ham fra prøvelse af sin afvisningspåstand under dette kæremål.

Den subsidiære påstand er nedlagt, fordi fogedretten med urette har tillagt hans udeblivelse fra retsmødet den 19. marts 2014 udeblivelsesvirkning, idet han ikke var lovligt indkaldt til dette retsmøde. Han modtog således ikke den indkaldelse af 26. februar 2014 til retsmødet, som fogedretten havde sendt til ham i et anbefalet brev. Dette burde også have stået klart for fogedretten, da han aldrig kvitterede for modtagelsen, og fogedretten derfor må have fået brevet retur fra postvæsenet. Det samme gælder i øvrigt om fogedrettens anbefalede brev af 25. marts 2014, hvori fogedretten bad om dokumentation for lovligt forfald. Den 16. marts 2014 rykkede han fogedretten for en reaktion på sit processkrift af 24. februar 2014, og fogedretten måtte således også af den grund kunne forstå, at han ikke havde modtaget indkaldelsen til retsmødet den 19. marts 2014. Først den 25. april 2014 - efter at fogedretten den 22. april 2014 havde fremsendt brevet af 25. marts 2014 med almindelig post - erfarede han, at der havde været et retsmøde den 19. marts 2014.

Københavns Kommune, Center for Parkering, har til støtte for afvisningspåstanden anført, at der ikke er adgang til prøvelse af spørgsmålet om fogedrettens kompetence, da der er tale om en ny påstand under kæremålet, som ikke blev gjort gældende for landsretten, og som heller ikke er omfattet af kæretilladelsen fra Procesbevillingsnævnet. I øvrigt er påstanden meningsløs, da det jo er J selv, der ønsker sine indsigelser imod parkeringsafgifterne prøvet, og sådan prøvelse netop sker ved indbringelse for fogedretten, jf. gældsinddrivelseslovens § 18. Hertil kommer, at fogedretten allerede har taget stilling til kompetencespørgsmålet ved sin kendelse af 13. juni 2013, som blev stadfæstet af landsretten den 5. september 2013. Der foreligger dermed en endelig og retskraftig afgørelse om netop dette spørgsmål.

Til støtte for påstanden om stadfæstelse henvises til de grunde, der er anført i kendelsen.

Sagsfremstilling

J blev pålagt parkeringsafgifter af Københavns Kommune, Center for Parkering, henholdsvis den 31. december 2009 og den 4. maj 2010, men anså afgifterne for uretmæssige, og sagen blev herefter indbragt for fogedretten med henblik på behandling af Js indsigelser, jf. gældsinddrivelseslovens § 18. Efter Js opfattelse burde sagen imidlertid behandles ved de almindelige domstole, og han nedlagde derfor påstand om afvisning af sagen fra fogedretten.

Spørgsmålet om fogedrettens kompetence blev udskilt til særskilt behandling, og ved fogedrettens kendelse af 13. juni 2013 blev det lagt til grund, at sagen skulle fremmes til behandling ved fogedretten med henblik på stillingtagen til Js indsigelser imod parkeringsafgifterne, jf. gældsinddrivelseslovens § 18. Kendelsen blev stadfæstet i henhold til grundene ved Østre Landsrets kendelse af 5. september 2013.

Efter flere forgæves forsøg på at indkalde J til et møde i fogedretten valgte fogedretten at indkalde ham til et retsmøde den 19. marts 2014 ved et anbefalet brev af 26. februar 2014. Det fremgår bl.a. af brevet, at der var tale om en fortsat sag vedrørende hans indsigelser imod kravet fra Københavns Kommune, Center for Parkering, og at udeblivelse uden gyldig grund kunne medføre, at fogedretten ville anse hans protest for bortfaldet, eller at protesten ville blive behandlet, uden at han ville få lejlighed til at udtale sig yderligere.

Det lykkedes ikke postvæsenet at aflevere det anbefalede brev af 26. februar 2014 til J, og brevet blev heller ikke efterfølgende afhentet af J, men blev returneret til fogedretten, som modtog dette den 2. april 2014.

Den 24. februar 2014 havde J sendt et processkrift til fogedretten. I processkriftet havde han på ny nedlagt påstand om afvisning af sagen fra fogedretten, idet han havde henvist til nye beviser. Den 16. marts 2014 rykkede han fogedretten for en reaktion på sit processkrift.

Ved anbefalet brev af 25. marts 2014 fremsendte fogedretten en retsbogsudskrift af samme dato til J. Det fremgår af retsbogsudskriften, at han trods behørig indkaldelse var udeblevet fra retsmødet i fogedretten den 19. marts 2014, og at der derfor blev fastsat en frist til den 25. april 2014 for Js fremsendelse af dokumentation for lovligt forfald. Ifølge retsbogsudskriften ville manglende dokumentation for lovligt forfald medføre, at fogedretten ville anse hans protest for bortfaldet. Det fremgår i øvrigt, at der ved fastsættelsen af fristen for dokumentation for lovligt forfald var taget hensyn til en oplysning i hans brev af 16. marts 2014 om, at han var bortrejst til medio april.

Det lykkedes heller ikke postvæsenet at aflevere det anbefalede brev af 25. marts 2014 til J, og dette brev blev derfor ligeledes returneret til fogedretten. Fogedretten modtog brevet retur fra postvæsenet den 25. april 2014.

I et brev af 15. april 2014 fra J til fogedretten er der bl.a. anført følgende:

”Undertegnede har endnu ikke modtaget fogedrettens afgørelse om afvisningsspørgsmålet, jfr. tidligere skrivelser af 24/2 og 16/3-2014.

Imidlertid har jeg efter hjemkomst blandt en stabel aviser og reklamer fundet en anmeldelse fra postvæsenet dateret 27/3, vedrørende et rekommanderet brev fra ”Kbh.s byret”, som måske kunne være fra fogedretten, selvom fogedretten jo allerede ved skrivelse af 16/3-2014 var blevet oplyst om, at undertegnede først ville kunne respondere på eventuelle skrivelser fra fogedretten medio april.

I givet fald må undertegnede da anmode fogedretten om at fremsende denne kendelse igen, så undertegnede om fornødent vil få mulighed for at reagere herpå.”

Den 22. april 2014 sendte fogedretten herefter både et almindeligt brev og et anbefalet brev til J med bl.a. følgende indhold:

”Under henvisning til Deres brev af 15. april 2014 skal fogedretten bemærke, at sagen var berammet til hovedforhandling den 19. marts 2014 med henblik på fogedrettens stillingtagen til de påstande og anbringender, som ikke var omfattet af kendelsen af 13. juni 2013. Imidlertid udeblev De fra fogedretsmødet. Der vedlægges udskrift af fogedbog af 25. marts 2014, der tidligere er fremsendt til Dem ved anbefalet brev af samme dato.”

Den 26. april 2014 reagerede J på fogedrettens brev af 22. april 2014. Det skete ved et brev, hvori han bl.a. bemærkede følgende:

”Undertegnede har i går d. 25. april 2014 modtaget fogedrettens skrivelse dateret 22. ds men først portostemplet 23.04.2014 med udskrifter af kendelse af 22/4 og afgørelse af 25/3-2014

Undertegnede har således også først d. 25/4 2014 modtaget fogedrettens afgørelse af 25/3-2014.

Det fremgår af denne, at fogedretten har afholdt et retsmøde d. 19. marts 2014, hvortil retten anfører at have indkaldt undertegnede.

Jeg må derfor korrigere fogedretten:

Undertegnede har på intet tidspunkt modtaget nogen indkaldelse til et retsmøde d. 19. marts 2014.”

Herefter afsagde fogedretten følgende kendelse af 1. maj 2014:

”Ved indkaldelse af 26. februar 2014 underrettede fogedretten J om retsmøde onsdag den 19. marts 2014 kl. 9.00. Det fremgik af indkaldelsen, at fogedretten kunne anse Js protest for bortfaldet, hvis han udeblev fra mødet. Indkaldelsen blev sendt til Js adresse, X-gade, København X.

På retsmødet den 19. marts 2014 udeblev J uden oplysning om lovligt forfald.

Ved fogedbog af 25. marts 2014 fastsatte fogedretten en frist til den 25. april 2014 til, at J fremsendte dokumentation for lovligt forfald. Fogedretten har ikke modtaget dokumentation for lovligt forfald inden for den angivne frist, hvorefter

Bestemmes

Begæringen om genoptagelse af sagens behandling imødekommes ikke.

Protesten anses for bortfaldet.

Sagen sluttet.”

Fogedrettens kendelse blev stadfæstet af Østre Landsret den 4. juni 2014. I landsrettens kendelse hedder det bl.a.:

”Det fremgår af sagsakterne, at fogedretten ved brev af 26. februar 2014 indkaldte kærende til fogedretsmødet den 19. marts 2014, samt at indkaldelsen blev sendt ved anbefalet brev. Det fremgår endvidere, at det anbefalede brev blev søgt afleveret på kærendes adresse den 28. februar 2014, hvorefter brevet blev anmeldt til afhentning på posthuset. Endelig fremgår det, at brevet den 1. april 2014 blev returneret til fogedretten som uafhentet.

Landsretten finder, at indkaldelsen til fogedretsmødet er kommet frem til kærende, idet det er kærendes risiko, at indkaldelsen ikke blev afhentet på posthuset inden udløbet af henliggefristen.

Herefter og af de af fogedretten anførte grunde, hvorefter kærende er udeblevet fra fogedretsmødet uden lovligt forfald, stadfæster landsretten fogedrettens kendelse.”

Højesterets begrundelse og resultat

Js afvisningspåstand

Der er ved den påkærede kendelse alene taget stilling til retsvirkningerne af Js udeblivelse fra retsmødet den 19. marts 2014. Js afvisningspåstand angår ikke et spørgsmål, som har sammenhæng hermed, men angår spørgsmålet om fogedrettens kompetence et spørgsmål, der er taget stilling til ved fogedrettens kendelse af 13. juni 2013, som blev stadfæstet ved landsrettens kendelse af 5. september 2013. Højesteret afviser derfor påstanden.

Js hjemvisningspåstand

Som fastslået bl.a. ved Højesterets kendelse af 18. december 2012 (UfR 2013.849) kan en parts manglende fremmøde til et retsmøde kun tillægges udeblivelsesvirkning, hvis den pågældende har været lovligt indkaldt. Til lovlig indkaldelse ved almindeligt brev hører, at brevet er kommet frem til den pågældende.

Også når indkaldelsen til retsmødet sker ved et anbefalet brev, er det en forudsætning for lovlig indkaldelse, som kan tillægges udeblivelsesvirkning, at brevet er kommet frem. Højesteret finder, at denne betingelse ikke er opfyldt, når det anbefalede brev ikke er udleveret eller afhentet og derfor bliver returneret til afsenderen. En anmeldelse fra postvæsenet om, at et anbefalet brev fra en domstol kan afhentes, indebærer heller ikke i sig selv, at den pågældende er lovligt indkaldt til et retsmøde.

Det anbefalede brev af 26. februar 2014 til J om retsmødet den 19. marts 2014 blev returneret til fogedretten, og der er ikke oplysninger om, at meddelelse om retsmødet på anden måde er kommet frem til ham. J var således ikke lovligt indkaldt til retsmødet, og fogedretten var derfor ikke berettiget til at nægte at imødekomme hans begæring om genoptagelse af sagen og anse hans indsigelser for bortfaldet som følge af hans udeblivelse fra retsmødet.

Højesteret ophæver herefter landsrettens kendelse og hjemviser sagen til fortsat behandling ved fogedretten.

Thi bestemmes

Js påstand om afvisning af sagen fra fogedretten afvises.

Landsrettens kendelse ophæves, og sagen hjemvises til fortsat behandling ved fogedretten.

Ingen af parterne skal betale kæremålsomkostninger til den anden part.

Kæreafgiften for landsret og Højesteret tilbagebetales til J.