|
|
H.D. 5. november 2008 i sag 280/2007 (1. afd.)
A (adv. Finn Christiansen, Holbæk) mod Justitsministeriet,
Direktoratet for Kriminalforsorgen (Km.adv. v/adv. Benedicte
Galbo, Kbh.).
Københavns Byrets dom 11. juli 2005.
Under denne sag, hvor dommen i henhold til retsplejelovens §
218 a, stk. 2, affattes uden fuldstændig sagsfremstilling,
har sagsøger, A, påstået sagsøgte, Jutitsministeriet,
Direktoratet for Kriminalforsorgen, Personalekontoret, dømt
til at anerkende erstatningsansvaret for sagsøgers
arbejdsulykke den 2. juli 1999.
Sagsøgte har påstået frifindelse.
Sagsøger har i et påstandsdokument, hvis indhold er gentaget
og uddybet under domsforhandlingen, gjort gældende blandt
andet, at sagsøger skrider i noget grus/sand eller lignende
på trappen den 2. juli 1999, i hvilken forbindelse sagsøger
kommer alvorligt til skade, at F, som sagsøgers arbejdsgiver
på ulykkestidspunktet den 2. juli 1999, bærer ansvaret for,
at trappen var vedligeholdt og rengjort, således at man
kunne færdes fuldt sikkerhedsmæssigt forsvarligt på trappen,
at det af sagsøgers forklaring/skrivelse af 29. maj 2003 fra
sikkerhedsrepræsentant S og skrivelse af 15. maj 2003 fra
overvagtmester O fremgår, at denne vedligeholdelse og
rengøring ikke blev foretaget, samt at dette har været
påtalt over for fængslets ledelse, at den mangelfulde
vedligeholdelse, herunder forekomsten af grusmateriale og
lignende, er årsagen til, at sagsøger skrider, at sagsøgte
således bærer ansvaret for den mangelfulde vedligeholdelse
og rengøring af trappen og dermed ifalder erstatningsansvar
for arbejdsulykken den 2. juli 1999, at arbejdsgiveren kunne
have taget billeder af trappen, hvor sagsøger oplyste at
være kommet til skade, at sagsøger med stor sandsynlighed
aldrig ville være kommet til skade, såfremt sagsøgte havde
vedligeholdt trappen korrekt, og at der er nærliggende fare
for, at personalet kommer til skade på en dårligt
vedligeholdt trappe, som tilfældet er i nærværende sag.
Sagsøger har bestridt, at sagsøger ikke umiddelbart i
forbindelse med uheldet kontaktede repræsentanter fra
fængslets ledelse, og at trappen efterfølgende er blevet
repareret, endsige rengjort.
Sagsøgte har i et påstandsdokument, hvis indhold er gentaget
og uddybet under domsforhandlingen, gjort gældende blandt
andet, at sagsøgte ikke har udvist ansvarspådragende adfærd,
hverken i form af handlinger eller undladelser. Den
pågældende trappe var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt
forsvarligt indrettet, vedligeholdt og rengjort. Trappens
fuldt forsvarlige tilstand fremgår af de fremlagte billeder.
Det bestrides som udokumenteret, at uheldet skulle skyldes
grus, sand eller lignende på trappen. Det må i den
forbindelse tillægges vægt, at sagsøger i sin første
»rapport angående tilskadekomst i tjenesten« (bilag A) ikke
har oplyst noget om, at uheldet skulle skyldes dette, men at
denne oplysning først fremsættes senere. Endvidere må det i
øvrigt komme sagsøger til skade, at han i forbindelse med
eller straks efter uheldet har forsømt at informere
fængslets ledelse eller eventuelt den vagthavende
overvagtmester, med henblik på at uheldsstedet kunne blive
inspiceret, således at den påståede tilstedeværelse af grus
eller sand kunne have været konstateret, og at sagsøger i
øvrigt først efter meget lang tid informerer fængslet om
uheldet. Sagsøger har således ikke givet sagsøgte nogen
mulighed for at efterprøve sagsøgers påstand om sand eller
grus på trappen på det pågældende tidspunkt og på det
pågældende trin, hvor sagsøger faldt.
Det bestrides som udokumenteret, at sagsøger i forbindelse
med uheldet »informerede umiddelbart B på kontoret«. Den
pågældende medarbejder, B, har i dag ingen erindring om at
have fået en sådan henvendelse fra sagsøger. Det bemærkes i
den forbindelse, at B var og er administrativ medarbejder
med normal kontorarbejdstid fra kl. 8-16. Allerede af denne
årsag er det derfor umuligt, at sagsøger har henvendt sig
til B »umiddelbart« efter uheldet, da dette ifølge sagsøgers
anmeldelse (bilag A) skete kl. 20.00, hvor hun altså var
gået hjem. Selv hvis retten - mod forventning - måtte lægge
sagsøgers udokumenterede oplysning til grund, så kan
henvendelsen altså under alle omstændigheder tidligst være
sket dagen efter, hvorved forholdene på trappen kunne være
afgørende forandret. Endvidere bemærkes det, at sagsøgers
anmeldelsesskema (bilag A) - som efter sagsøgers egen
forklaring blev udleveret til ham af B - er underskrevet af
netop B den 1. november 1999 og modtaget dagen efter i
Arbejdsskadestyrelsen, det vil sige 4 måneder efter uheldet.
Der kan i øvrigt ikke lægges vægt på de fremlagte udtalelser
fra S og O, som i øvrigt ikke er nærmere tidsfæstede (og som
for O's vedkommende ses at vedrøre tiden efter uheldet), og
som naturligvis heller ikke på nogen måde kan dokumentere
forholdene den pågældende dag og for de pågældende trin på
trappen. I den forbindelse bestrides det, at S »adskillige
gange« skulle have »påtalt« trappens tilstand inden uheldet,
og at O »ved flere lejligheder . . . både officielt ved
forhandlingsmøder og uofficielt« skulle have gjort noget
tilsvarende.
Sagsøger har endvidere ikke efterkommet sagsøgtes opfordring
(B) i svarskriftet, side 4, til at fremlægge skriftlig
dokumentation for de påståede påtaler af trappens tilstand
forinden uheldet. Det må herefter lægges til grund, at der
ikke eksisterer sådan skriftlig dokumentation.
For god ordens skyld bemærkes det udtrykkeligt, at selvom
det trods ovennævnte - mod forventning - eventuelt måtte
blive anset for dokumenteret, at uheldet skyldtes, at
sagsøger skred i grus eller sand, så er dette ikke
tilstrækkeligt til at pålægge sagsøgte ansvar, da sagsøgte
som nævnt har sørget for, at trappen var sikkerheds- og
sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt indrettet, vedligeholdt og
rengjort.
Der er under domsforhandlingen afgivet forklaring af
sagsøgeren, A, og vidnerne S, O, G og D.
Sagsøger, A, har forklaret blandt andet, at han blev ansat
hos sagsøgte i april 1999 som fængselsfunktionær på prøve.
Han var handelsskoleuddannet, men havde arbejdet på
plejehjem og som handicaphjælper. Han nåede at arbejde hos
sagsøgte i 4 måneder. Han mødte på arbejde den 2. juli 1999,
vistnok kl. 14.00-22.00. Han var på vej til - - -, fængslet
hjerte, da uheldet skete. Han skulle natlåse. Han var blevet
oplært i dette og var derfor alene. Han skulle låse af til
den gamle sygeafdeling, hvor der på daværende tidspunkt kun
var en sikringscelle og et par kontorer. Efter at have låst
døren fra sygeafdelingen gik han ned ad den udvendige
trappe. På et af de øverste trin, 2.-, 3.- eller 4.-øverste
trin, gled han i noget grus eller sand eller lignende og
vred om på knæet. Han greb fat i gelænderet og svingede ind
i dette og slog højre knæ. Der lå sten og grus på hele
trappen. Det var som at gå på en grussti, og man kunne høre
gruset. Han havde følelsen af at glide i grus og sand. Det
gjorde meget ondt i knæet, men han låste færdig og gik hen
til - - -, hvor han af vagtmesteren E fik besked på at gå
til ledelsen for at få et skema. Kontoret lukker kl. 16.00.
Han ventede til den første dag, han næste gang var på vagt,
og udfyldte en rapport om tilskadekomst i tjenesten.
Forevist sagens bilag A forklarer sagsøger, at han talte med
B, der udleverede et skema, som han udfyldte. Han udfyldte
første halvdel af skemaet den pågældende dag. Senere sørgede
hans egen læge for, at de øvrige oplysninger kom på.
Forevist sagens bilag 8 forklarede sagsøger, at dette skema
blev udfyldt et stykke tid efter den første rapport. Han fik
at vide, at den første rapport ikke var tilstrækkeligt
fyldestgørende til at blive indsendt til
Arbejdsskadestyrelsen. Han skulle uddybe hændelsesforløbet
Han husker ikke, hvem der bad ham om at udfylde den. Det
skete i oktober eller november 1999. Det er ikke ham, der
har skrevet »Nedslidte trapper gøres aldrig rent fejes
aldrig« i øverste højre hjørne. Han ved ikke, hvem der har
skrevet det.
Sagsøger har talt i telefon med S om sagen. Sagsøger ringede
til ham, da han skulle udfylde bilag 8, da han ikke anede,
hvordan han skulle gøre det. S sagde, at han skulle skrive
så udførligt som muligt. S sagde, at den første rapport slet
ikke kunne bruges til noget. Han sagde også, at det var
kendt i hele fængslet, at den trappe ikke var noget værd.
Sagsøger har ikke i øvrigt haft noget personligt med S at
gøre. Bilag 8 er indsendt til Arbejdsskadestyrelsen. Der var
ikke vand på trappen. Der står »sand« og ikke »vand« i
rapporten.
Sagsøger blev sygemeldt i løbet af juli 1999, og han kom
ikke senere i arbejde som fængselsfunktionær. Han er nu på
kontanthjælp. Herudover får han tilskadekomstpension. Han
har fået en ménerstatning på 8%. Han har fået en foreløbig
afgørelse om, at hans arbejdsevne er nedsat 20-25%. Den
endelige afgørelse afventer en prøvelse.
Grunden til, at sagsøger har ændret sin opfattelse af,
hvilket trin han gled på, fra næstøverste trin til måske
2.-, 3.- eller 4.-øverste trin er, at han er usikker. Han
har været usikker fra starten. Han kan ikke sige, hvorfor
han ikke skrev 2.-, 3.- eller 4.-øverste trin fra starten.
Han havde et par Caterpillar-sko på den pågældende dag. Det
var hans arbejdssko, som han havde købt på fængslets
anbefaling. De havde skridsikre såler. Man får ikke
udleveret sko i fængslet. Han kiggede ikke ned på trappen
efter sand og grus, da han gik ned ad trappen, eller da han
faldt. Han vidste, at der lå grus og sand og betonstykker.
Han ved ikke, hvor han kigger hen, når han går ned ad en
trappe. Han regnede ikke med, at der var en sikkerhedsrisiko
den pågældende dag.
På ny forevist bilag A forklarer sagsøger, at han intet
anførte om sand og grus, da han ikke vidste, hvor udførlig
rapporten skulle være. Han tænkte ikke over at anføre noget
om sand og grus. Han regnede med at skulle i tjeneste igen.
Han vil tro, at han var hos B cirka 2 dage efter uheldet.
Han tror, at grunden til, at rapporten først er stemplet som
modtaget i Arbejdsskadestyrelsen den 2. november 1999, kan
være, at fængslet først da opdagede, hvor alvorligt han var
kommet til skade. Han ved ikke, hvorfor den ellers har
ligget så længe.
Sagsøger mener ikke, at det er en ny oplysning, han er
kommet med, når han i dag har forklaret, at han gik over til
overvagtmester E efter uheldet. Han er ikke tidligere blevet
spurgt, men han har sagt, at han havde fået at vide, at han
skulle udfylde en rapport. Han husker tydeligt, at det var
E, han talte med. Han nævnte ikke sand og grus for E. Knæet
havde det ikke så slemt fra starten. Det blev værre senere.
Sagsøger har været sammen med H i fængslet. Han har ikke
talt med ham efter uheldet.
S har som vidne forklaret blandt andet, at han var
sikkerhedsrepræsentant i F i 1999. Han havde været det fra
1985. Det var ikke et fuldtidsjob, men han havde
tillidsmandsbeskyttelse.
Forevist bilag 4 forklarer vidnet, at han godt kan huske,
hvad han har skrevet.
Vidnet havde til opgave at hjælpe medarbejderne og påpege
sikkerhedsrisici. Det skete i tæt samarbejde med
betjentforeningen, som er den lokale afdeling af Dansk
Fængselsforbund, der også går ind i sager om arbejdsskader.
Vidnet henvendte sig altid til den daværende lokalformand O.
Vidnet og O hjalp medarbejderne i tilfælde af arbejdsskader,
herunder med at udfylde skemaer. Vidnet sad i
Sikkerhedsudvalget. B var daglig leder. Viceinspektør V var
formand.
Forevist sagens bilag B-4 og B-2 forklarer vidnet, at
billederne viser trappen fra den gamle sygeafdeling til
terræn på F. Man gik ud ad den viste dør og låste og videre
rundt for at låse. Trappen var i dårlig stand den 2. juli
1999. Trinnene flossede i kanten. Der var slidlag på
trinnene. Dette slidlag var smuldret flere steder. Det er
meget sandsynligt, at trappetrinnene den pågældende dag var
fyldt med cementstykker, grus og sand. Det var en gammel
trappe, og den var ikke vedligeholdt. Så snart man træder på
trappen, kan der meget nemt komme cement og sand, da det
øverste slidlag er smuldret. Vidnet havde påtalt alle
adgangsveje. Han kan ikke erindre, om denne trappe specielt
var blevet påtalt. Han havde påtalt, at adgangsveje måtte
rengøres eller repareres. Det var generelt for fængslet, at
trapperne var i dårlig stand, og han har generelt påtalt
trappernes stand. Der blev svaret, at man ville skrive det
op og lave det hen ad vejen. I første omgang ville man sørge
for, at trapperne blev rengjort. Vidnet er ikke bekendt med
særlige rengøringsprocedurer for udvendige trapper. Det var
der for de indvendige. Han vil tro, at de udvendige trapper
blev rengjort, når de var beskidte. Han har set det
udvendige hold rengøre og vedligeholde udvendige trapper. De
havde et meget stort område og kom ikke overalt hver dag.
Trapperne blev løbende gennemgået. Han vil tro, at
bygningsværkmesteren havde ansvaret for trapperne. Vidnet
har påtalt trappernes tilstand sommer og vinter over for den
daglige leder B og bygningsværkmesteren. Den konkrete trappe
blev ikke brugt så meget, kun som bagudgang. Den blev ikke
prioriteret så højt. Den blev brugt i forbindelse med
natlåsning og som nødudgang. Vidnet har personligt
konstateret, at den var i dårlig stand. Han har gået på den
i juli eller august 1999, efter at sagsøger er kommet til
skade. Han kunne konstatere, at der var skader på trappen,
og at hvis man gik uheldigt på den, kunne man falde i grus
og sand, der lå på trinnene. Vidnet var ikke med i starten
af sagsøgers sag. Han er usikker på, hvornår den første
rapport blev udfyldt. Han var ikke med til at udfylde denne.
Han ved, at sagsøger henvendte sig til den daglige leder.
Vidnet henvendte sig til sagsøger i august eller september
1999, da han hørte, at sagsøger var kommet til skade. Vidnet
hjalp sagsøger med at udfylde bilag 8. Det er ikke vidnet,
der har skrevet det med håndskrift anførte i øverste højre
hjørne. Han har muligt tilføjet »terrain«.
Han husker ikke, hvornår han har påtalt noget om trapperne,
men det har formentlig været, i forbindelse med at nogle
kantlister er faldet af en indvendig trappe. De andre gange
har været i forbindelse med udvendige trapper, for eksempel
i forbindelse med snerydning og trapper i dårlig
vedligeholdelsesstand. Han vil tro, at han i sin tid som
sikkerhedsrepræsentant har påtalt noget med trapper 5-6
gange i alt. Han har meddelt det til B og
bygningsværkmesteren, som er dem, der i givet fald skal
sende en murer ud. Der er sikkerhedsudvalgsmøde hver 3.
måned. Han har påtalt mange ting over for ledelsen. Han har
også skrevet til ledelsen om en række ting. Som regel skete
henvendelserne dog mundtligt. Grunden til, at der ikke er
skrevet noget om trapper i referaterne fra
sikkerhedsudvalgsmøderne, er, at der kun blev skrevet om de
store ting. En mindre ting som en trappe blev der ikke
skrevet noget om. Han kan ikke sige, hvorfor der ikke er
skrevet om generel trappegennemgang. Vidnet foretog
rutinemæssig gennemgang af trapperne, og hvis der var noget,
blev det påtalt. Sikkerhedsudvalget gennemgik ikke
trapperne, men adgangsveje var et fast punkt på møderne.
Vidnet har tilkaldt Arbejdstilsynet 12-13 gange i løbet af
de 19 år, han har været sikkerhedsrepræsentant. Herudover
har han søgt råd hos Arbejdstilsynet. Når han ikke har
tilkaldt Arbejdstilsynet vedrørende trapperne, skyldes det,
at der er tale om et gammelt hus. Han tilkaldte ikke
Arbejdstilsynet i forbindelse med sagsøgers sag. Det ville
han normalt heller ikke gøre, hvis en medarbejder faldt ned
ad en trappe. I sagsøgers tilfælde gik der lang tid, før man
fandt ud af, hvor alvorligt det var.
Forevist sagens bilag 4 forklarer vidnet, at han ikke kan
sige præcis, hvilke trin der manglede slidlag og den yderste
kant. Men der var tale om flere trin. På langt de fleste
trin var slidlaget porøst.
Forevist sagens bilag B-3 forklarer vidnet, at han ikke kan
se noget løst eller porøst slidlag. Billederne må være taget
langt senere end sagsøgers uheld.
O har som vidne forklaret blandt andet, at det er ham, der
har skrevet den e-mail, der er fremlagt som sagens bilag 5.
Han husker indholdet nogenlunde.
Forevist sagens bilag B-2 og B-4 husker vidnet trappen. Den
lå ud fra den gamle sygeafdeling, hvor der blandt andet var
kontorer. Vidnet brugte jævnligt trappen, da han havde
kontor i bygningen. Vidnet var formand for Dansk
Fængselsforbunds lokalafdeling i F. Der var ca. 300
medlemmer, og det var et fuldtidsjob for vidnet. Han blev
valgt i 1994 og fortsatte til januar 2003, hvor han blev
overvagtmester. Han er nu kørelærer. En af grundene til, at
vidnet holdt op som overvagtmester var, at han var træt af
manglende ledelse.
Han brugte nok trappen dagligt, når han skulle ud på det
indvendige terræn. Måske flere gange om dagen. Nogle dage
brugte han den ikke, men han vil sige, at han brugte trappen
jævnligt. Trappen blev også brugt af dem, der skulle i
gymnastiksalen og hobbyrummet, ligesom rengøringsholdet
brugte den. Der var en anden hovedtrappe til bygningen. I
juli 1999 var trappen som alt andet i fængslet dårligt
vedligeholdt og mangelfuldt rengjort. Der var ingen
procedurer for rengøring af trapper. Ingen havde ansvar for
dette. Trapperne blev aldrig fejet, og inde i hjørnerne lå
der altid grus og sand. Efter sagsøgers fald nævnte vidnet
det over for ledelsen i en bibemærkning om, at de nødig
skulle have en ny A-sag. Fængslet er bygget i - - -, og det
var ved at falde ned over hovederne på dem. Det var i meget
dårlig vedligeholdelsesstand. Den omhandlede trappe var lige
så dårligt vedligeholdt som resten af fængslet. Men selvom
trappen var dårligt vedligeholdt, kunne den godt have været
rengjort. Trappen var forvitret. Der var faldet skaller af.
Vidnet har selv været med til at klage over, at der var
faldet et stykke af trappen. Den 2. juli 1999 var trappen
dårligt vedligeholdt, og den var heller ikke rengjort. Der
lå grus og sand på trinene, gelænderet var rustet og nogle
steder faldet af. Vidnet vil tro, at han har påtalt
forholdene over for ledelsen, men der findes næppe noget
referat af det. Som tillidsmand henvender man sig jo ofte
uformelt til ledelsen. Trappen var kun en dråbe i havet. Den
var kun et blandt utallige problemer. Fængslets ledelse var
bekendt med trappens dårlige stand, for der var så meget,
der var i dårlig stand, og trappen blev af og til brugt af
ledelsen, men når man går i skidt og møg, vænner man sig til
det. Vidnet undersøgte efter sagsøgers fald, om der var
rengøringsprocedurer, der omfattede trapperne, men det var
der ikke. Han henvendte sig til ledelsen og det daværende
rengøringshold. Sagsøgers sag var en af flere, hvor der var
opstået skader på grund af manglende vedligeholdelse og
rengøring. Vidnet husker ikke, hvornår han påtalte trappen
over for ledelsen. Han skrev ikke så ofte breve til
ledelsen. Kommunikationen foregik ved, at man talte om sagen
og fik problemet løst. Han har ikke skrevet om trapper.
G har som vidne forklaret blandt andet, at han har været
inspektør i F siden 1994. Han har sendt nogle indstillinger
til sagsøgte om sagen, men han har ikke været direkte
involveret før nu. Vidnet kan ikke sige, hvordan trappen så
ud i 1999. Han har regelmæssigt brugt trappen. Han mener
ikke, at der har været sikkerhedsmæssige problemer med den.
Hvis dette havde været tilfældet, ville han have taget fat i
beskæftigelseslederen.
Forevist sagens bilag B-1 til B-6 bekræfter vidnet, at der
er foretaget et par mindre reparationer af trappen. Det er,
vidnet bekendt, de eneste reparationer, der er foretaget.
Ellers så trappen ligesådan ud i 1999.
Forevist sagens bilag B-1 forklarer vidnet, at der i 1999
bortset fra asfaltarealet var græs hele vejen rundt om
trappen.
Et rengøringsfirma gør rent på de indvendige
personaleområder. På de indsattes afdelinger gør de indsatte
selv rent. Et servicehold med ca. 7 indsatte og 3 ansatte
går rundt på hele det udvendige terræn og klipper græs,
fejer m.v. Serviceholdet fejer også trapper. Det sker efter
behov. Det eneste, der er i faste rammer, er rengøringen af
gymnastiksalen og - - -. Hvis ansatte ser, at der tiltrænges
rengøring, kontakter de serviceholdet, der går rundt på
arealet hver dag.
Vidnet erindrer ikke, at trappens tilstand er blevet påtalt.
Der er heller ingen andre i ledelsen, der erindrer det.
Vidnet har fået gennemgået referaterne af
sikkerhedsudvalgsmøderne siden 1997. Der er intet anført om
trapper i disse. Vidnet er sikker på, at
sikkerhedsrepræsentanten S ville have krævet det ført til
referat. Referaterne er meget udførlige. Vidnet har løbende
gennem tiden fået skriftlige henvendelser fra S og O om
ting, de ville have bragt i orden.
Beskæftigelseslederen har det overordnede ansvar for blandt
andet service. Vidnet har spurgt den pågældende, om han har
modtaget henvendelser vedrørende trappen, men han har afvist
at have modtaget sådanne henvendelser. Arbejdstilsynet har
ikke påtalt trappens tilstand. Vidnet ved ikke, om
Arbejdstilsynet overhovedet har set trappen. S har flere
gange tilkaldt Arbejdstilsynet. Der har, vidnet bekendt,
ikke været andre ulykker på trappen.
Det undrer vidnet, at der ikke blev skrevet en rapport om
uheldet. Der ligger et dokument i sagen, hvoraf fremgår, at
sagsøger den 8. juli 1999, det vil sige 6 dage efter
uheldet, har talt med sin sidemandsoplærer H. Der fremgår
intet om uheldet af referatet af samtalen. Fængslet har ikke
modtaget underretning om tilskadekomsten i umiddelbar
forlængelse af uheldet. Først den 26. juli 1999 blev
fængslet bekendt med det, og først i november 1999 blev det
oplyst, at faldet skyldtes grus og sand.
Vidnet bekræfter, at han har fået henvendelser fra S
vedrørende saltning og grusning af adgangsarealerne.
Foreholdt vidnet S' forklaring om, at fængslet var ved at
falde ned over ørerne på dem, at det var meget dårligt
vedligeholdt, og at der manglede ledelse, udtaler vidnet, at
han genkender tonen. Det er korrekt, at det et gammelt
fængsel, der er bygget i - - -, men det er vidnets klare
opfattelse, at vedligeholdelsestilstanden ikke er kritisk.
Han mener, at de udvendige trapper er de oprindelige. Den
omhandlede trappe er efter vidnets opfattelse ligeledes den
oprindelige, men den er i nydelig stand. Han mener ikke, at
det er rigtigt, at trappen var i dårlig stand i 1999 og
umulig at rengøre. Der findes ingen fast rengøringsprocedure
vedrørende den omhandlede trappe og heller ikke nogen
skriftlige retningslinjer for rengøringen af den.
Vedligeholdelsen hører under det tidligere nævnte
servicehold, hvis beskæftigelsesleder har det overordnede
ansvar. Der rapporteres ikke tilbage til vidnet. Der laves
ikke notater om alle vedligeholdelsesskridt. Noget sådant
ville være en voldsom overadministration. S har ikke
rapporteret til vidnet om, at trapperne skulle være i dårlig
vedligeholdelsesstand. Så vidt det er vidnet bekendt, er
spørgsmålet heller ikke taget op mundtligt i
Sikkerhedsudvalget. Det normale ville være at tage kontakt
til beskæftigelseslederen, og denne har sagt til vidnet, at
der ikke har været nogen henvendelser. Vidnet kan ikke
udelukke, at nogen er kommet til skade på trapper i
fængslet.
Forevist sagens bilag 8 forklarer vidnet, at det i første
række er den tilskadekomne, der bør sørge for, at skemaet
udfyldes. Så vidt vidnet kan se, er det først sket 4 måneder
senere. B siger, at hun har sendt skemaet til
Arbejdsskadestyrelsen.
Forevist sagens bilag A forklarer vidnet, at han går ud fra,
at det er afleveret på administrationskontoret. Han kan ikke
afvise, at det er skrevet umiddelbart efter tilskadekomsten,
men han finder det mærkeligt, at ingen vidste, at sagsøger
var faldet ned, før den 26. juli 1999.
D har som vidne forklaret blandt andet, at han har været
ansat i Kriminalforsorgen i 24 år, og at han har været
personale- og sikkerhedskonsulent siden 1997. Han blev
overvagtmester i 1999 og var souschef for den daværende
ledelse.
Forevist sagens bilag B-1 til B-6 forklarer vidnet, at
billederne formentlig er optaget i oktober 2003. De
reparationer, som fremgår af billederne, er de eneste, der
er foretaget siden 1999. Arealet med grus og jord var i 1999
græs. Billederne viser derfor stort set trappens tilstand i
1999. I 1999 var det et rengøringshold bestående af 6-8
indsatte og 3 ansatte, der stod for den udvendige rengøring.
Om sommeren skulle holdet renholde bede, græs og
fodboldbane. Der var ingen fast procedure med at renholde
trapper. Det blev gjort efter behov. Vidnet erindrer ikke,
at trappens tilstand er blevet påtalt af hverken O eller S.
Vidnet har været med til at gennemgå referaterne fra
sikkerhedsudvalgsmøderne siden 1996-1997. Der er intet
blevet fundet om påtaler vedrørende trapper. O har jævnligt
rettet skriftlig henvendelse om forhold, som han ønskede at
påtale. Også S har rettet skriftlig henvendelse.
Arbejdstilsynet kommer et par gange om året. Vidnet erindrer
ikke, at Arbejdstilsynet har påtalt noget med trapper.
Vidnet er ikke bekendt med andre ulykker på den omhandlede
trappe.
Foreholdt S' og O's forklaringer om, at trappen var i meget
dårlig vedligeholdelsesmæssig stand, forklarer vidnet, at
han faktisk ikke kan forstå denne opfattelse. Han er
jævnligt kommet på trappen. Han forstår ikke, at de siger,
at den skulle være porøs. Der ligger heller ikke sand, grus
eller cementflager på trappen. S har ikke i den periode fra
2002-2003, hvor vidnet har siddet i Sikkerhedsudvalget,
omtalt noget som helst om trapper. Vidnet ved ikke, hvad der
er blevet sagt på møderne i 1999, men der stod ikke noget i
referaterne.
Rettens bemærkninger:
Retten finder ikke, at sagsøger ved bevisførelsen har
godtgjort, at der på skadestidspunktet den 2. juli 1999 lå
sand, grus eller lignende i et sådant omfang, at sagsøgers
fald og deraf følgende knæskade skyldtes dette.
Retten har efter vidnerne G's og D's forklaringer lagt til
grund, at de eneste reparationer, som er foretaget på
trappen efter den 2. juli 1999, er de reparationer, som
fremgår af billederne i sagen (sagens bilag B-3, B-4, B-5 og
B-6), og som retten har lagt til grund som ubestridt optaget
i oktober 2003. Den ene af reparationerne vedrører
fjerdeøverste trin. Retten finder ikke, at det af
billedmaterialet fremgår, at trappens trin i øvrigt fremstår
som forvitrede og belagt med grus og sand.
Retten har endvidere ikke ved den stedfundne bevisførelse
fundet det godtgjort, at sagsøgte har undladt at renholde
trappen på forsvarlig vis. Retten har i den forbindelse lagt
vægt på, at det af vidnerne G og D er forklaret, at et
rengøringshold bestående af indsatte varetog rengøring af
blandt andet den omhandlede trappe efter behov og under
opsyn af ansatte i fængslet.
Vidnerne S og O, der jævnligt færdedes på trappen, har
forklaret, at trappen efter deres opfattelse både før og
efter skadestidspunktet ikke var i vedligeholdelses- og
rengøringsmæssig forsvarlig stand, og at dette mundtligt er
gjort gældende over for ledelsen i F. Retten finder ikke, at
dette med tilstrækkelig sikkerhed understøttes af den
bevisførelse, der i øvrigt har fundet sted under
domsforhandlingen.
Retten finder således ikke, at sagsøger har godtgjort, at
sagsøgte har handlet ansvarspådragende over for sagsøger.
Sagsøgte frifindes derfor.
- - -
Sagsøger betaler inden 14 dage fra dags dato til sagsøgte i
sagsomkostninger 8.000 kr.
Østre Landsrets dom 30. august 2006 (5. afd.)
(Knud Knudsen i medfør af retsplejelovens § 6, stk. 1).
Den indankede dom er afsagt af Københavns Byret den 11. juli
2005 og anket af A med påstand om, at indstævnte tilpligtes
at anerkende erstatningsansvaret for appellantens
arbejdsulykke den 2. juli 1999 på en udvendig trappe.
Indstævnte, Justitsministeriet, Direktoratet for
Kriminalforsorgen, Personalekontoret, har påstået
stadfæstelse.
Da appellanten ikke har givet møde til det berammede
forberedende retsmøde den 30. august 2006, afvises ankesagen
efter indstævntes påstand i medfør af retsplejelovens § 386,
stk. 1, således at appellanten skal betale sagsomkostninger
for landsretten som bestemt nedenfor.
- - -
I sagsomkostninger for landsretten skal appellanten, A, til
indstævnte, Justitsministeriet, Direktoratet for
Kriminalforsorgen, Personalekontoret, inden 14 dage betale
3.000 kr.
Højesterets dom.
I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den
11. juli 2005 og af Østre Landsrets 5. afdeling den 30.
august 2006. Procesbevillingsnævnet har den 24. maj 2007
meddelt tilladelse til, at landsrettens dom indbringes for
Højesteret.
I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Torben Melchior,
Børge Dahl, Poul Søgaard, Jytte Scharling og Michael Rekling.
Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.
Påstande
Appellanten, A, har nedlagt påstand om, at landsrettens dom
af 30. august 2006 ophæves, og at sagen hjemvises til
fortsat behandling ved landsretten.
Indstævnte, Justitsministeriet, Direktoratet for
Kriminalforsorgen, har påstået frifindelse.
Sagsfremstilling
Under forberedelse af den af A indankede sag ved landsretten
afholdtes der et forberedende retsmøde den 9. august 2006. A
var for landsretten repræsenteret af advokat Lars Ulrich.
Det fremgår af retsbogen, at ingen var tilsagt eller mødt
til retsmødet. Under retsmødet besluttede landsretten at
indkalde til et berammelsesmøde den 30. august 2006, med
tilkendegivelse af at udeblivelsesvirkninger kunne bringes i
anvendelse, hvis parterne ikke kom til berammelsesmødet.
Da advokat Lars Ulrich ikke mødte til retsmødet den 30.
august 2003, afviste landsretten ved dom af samme dato sagen
med henvisning til retsplejelovens § 386, stk. 1.
I en udtalelse af 7. august 2007 fra landsrettens 5.
afdeling til Kammeradvokaten hedder det:
»Under henvisning til Deres brev af 5. juli 2007 . . . kan
det oplyses, at retsbogsudskriften af 9. august 2006 samme
dag ved almindelig brevforsendelse - hvilket er almindeligt,
når der er tale om advokater - blev fremsendt til begge
parters advokater.
Dokumentationen herfor er et notat på sagsomslaget foretaget
af den kontorfuldmægtig, der ekspederede sagen. På
sagsomslaget er der en rubrik netop til dette formål, hvor
det skal anføres, hvad der er sendt, til hvem, datoen og
hvem der har foretaget ekspeditionen. I rubrikken er anført:
»Rb. 9/8-06 til begge. Cla 9/8-06«.
Der var ikke i perioden mellem den 9. august og den 30.
august 2006 nogen form for henvendelser mellem landsretten
og advokat Lars Ulrich.«
Anbringender
A har anført, at han var uvidende om retsmødet den 30.
august 2006, idet han ikke havde modtaget udskrift af
landsrettens retsbog af 9. august 2006. Han var derfor ikke
lovligt indkaldt til retsmødet den 30. august 2006, jf.
herved Højesterets kendelse af 24. august 2004 i sag
160/2004 (UfR 2004.2756/1). Kriminalforsorgen har hverken
godtgjort, at retsbogsudskriften af 9. august 2006 var
afsendt fra landsretten til advokat Ulrich, eller at
advokaten har modtaget retsbogsudskriften.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har anført, at når en
offentlig myndighed har truffet en afgørelse og
sandsynliggør, at den er blevet fremsendt til adressaten i
overensstemmelse med den almindelige postgang i myndigheden,
når myndigheden ikke har registreret afgørelsen som kommet
retur fra postvæsenet, og når afgørelsen i øvrigt er
modtaget af den anden part i sagen, må det antages, at
afgørelsen rent faktisk er blevet afsendt fra myndigheden.
Retsbogsudskriften af 9. august 2006 blev modtaget af
Kriminalforsorgens advokat. Det må herefter påhvile A at
sandsynliggøre, at noget er hændt, som har medført, at
brevet med retsbogsudskriften ikke er kommet frem, jf.
herved Højesterets dom af 15. august 2007 (UfR 2007.2791).
Da dette ikke er sandsynliggjort, må det lægges til grund,
at retsbogsudskriften var kommet frem til advokat Ulrich,
således at A var lovligt indkaldt til retsmødet den 30.
august 2006.
Højesterets begrundelse og resultat
Den foreliggende sag angår indkaldelse til retsmøde.
En parts manglende fremmøde til et retsmøde kan kun
tillægges udeblivelsesvirkning, hvis den pågældende har
været lovligt indkaldt. Til lovlig indkaldelse ved
almindeligt brev hører, at brevet er kommet frem til
modtageren. Afgivelse til postbesørgelse af et brev kan ikke
i sig selv udgøre fornødent bevis herfor, jf. herved
Højesterets kendelse af 24. august 2004 (UfR 2004.2756/1).
Da A's advokat har benægtet at have modtaget landsrettens
indkaldelse af 9. august 2006, er sagens afvisning som følge
af hans manglende fremmøde til retsmødet den 30. august 2006
sket med urette. Højesteret ophæver derfor landsrettens dom
og hjemviser sagen til fortsat behandling.
Sagsomkostningerne er fastsat til dækning af advokatudgift
for Højesteret med 15.000 kr. og af retsafgift for
Højesteret med 1.500 kr., i alt 16.500 kr.
Thi kendes for ret:
Landsrettens dom ophæves, og sagen hjemvises til fortsat
behandling ved landsretten.
I sagsomkostninger for Højesteret skal Justitsministeriet,
Direktoratet for Kriminalforsorgen, til A inden 14 dage
betale 16.500 kr., der forrentes efter rentelovens § 8 a.
|