U.2008.1208H


H.D. 20. februar 2008 i sag 338/2006 (1. afd.)

M (adv. Keld Parsberg, Kbh., e.o.) og F (adv. Per Andreasen, Glostrup, e.o.) mod Ankestyrelsen (Km.adv. v/adv. Benedicte Galbo, Kbh.).   

Østre Landsrets dom 2. december 2005 (4. afd.)

(Rosenløv, Birte Lynæs, Anne Horstmann (kst.) samt cand.psych. Rikke Schwartz og forstander Claus Jørgen Hegelund som sagkyndige i medfør af lov om social service § 125, stk. 1).

Den 4. august 2005 tiltrådte sagsøgte, Ankestyrelsen, at børn og unge-udvalget i Næstved Kommune den 23. maj 2005 havde truffet beslutning om anbringelse uden for hjemmet af sagsøgerens børn, A, der er født den - - -, og B, der er født den - - -.

M har i medfør af lov om social service § 124 indbragt denne afgørelse for landsretten.

Ankestyrelsen sendte ved brev af 9. august 2005 afgørelsen af 4. august 2005 til sagsøgeren og har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

»Ankestyrelsen finder, at der ikke er grundlag for at erklære Børn og unge-udvalgets afgørelse ugyldig på grund af mangler med handleplanen. Begrundelsen for Ankestyrelsens afgørelse er, at den handleplan, der ligger til grund for A og B's anbringelse, opfylder de indholdsmæssige krav i servicelovens § 58a. Der er således angivet formålet med anbringelsen, anbringelsens forventede varighed, beskrivelse af tilbud til Dem om egen udvikling og plan for opretholdelse af kontakten mellem Dem og Deres børn i forbindelse med, at A og B opholder sig uden for hjemmet.

Ankestyrelsen tiltræder herefter Børn og unge-udvalgets afgørelse om, at Deres søn A og Deres datter B skal være anbragt uden for hjemmet uden Deres samtykke, herunder genbehandlingsfristen.

Ved afgørelsen om anbringelse er det således Ankestyrelsens opfattelse, at der på grund af utilstrækkelig omsorg for og behandling af Deres børn samt adfærds- og tilpasningsproblemer hos dem begge er åbenbar risiko for, at A's og B's sundhed og udvikling lider alvorlig skade ved fortsat ophold hos Dem, jf. servicelovens § 42, stk. 1, 1. punktum, nr. 1 og nr. 4, jf. 2. punktum.

Ankestyrelsen har således tillige fundet grundlag for at anvende servicelovens § 42, stk. 1, 1. punktum, nr. 4.

Ankestyrelsen har lagt vægt på beskrivelserne af Dem, således som de fremgår af undersøgelsesresultatet af 8. april 2005 fra T ved familiekonsulenterne C og D og cand.psych. E. Det fremgår bl.a., at samspillet mellem Dem og Deres børn var præget af udtalte dysfunktioner, at Deres indsigt i og forståelse for børnenes behov primært var styret af Deres egne og umiddelbare impulser og lyster, og at De ikke evnede at trøste børnene eller at drage den relevante og mest basale omsorg for dem - herunder også helt grundlæggende fysiske og hygiejnemæssige hensyn. Ankestyrelsen vurderer på denne baggrund, at De ikke har de fornødne personlige ressourcer til at varetage den daglige omsorg for og stimulering af Deres børn og tage vare på børnenes særlige behov og dermed sikre dem en tryg og forudsigelig hverdag med en stabil voksenkontakt.

Ankestyrelsen har endvidere lagt vægt på, at såvel A som B begge fremtræder som behandlingskrævende børn med en tilknytningsforstyrrelse og med sociale og følelsesmæssige vanskeligheder, der har påvirket deres kognitive funktion, der ikke er alderssvarende. Såvel A som B har stor brug for forudsigelighed og trygge stabile voksenrammer. Ankestyrelsen har ved denne vurdering særligt lagt vægt på de psykologiske undersøgelser af børnene fra april 2005 ved cand.psych. E fra Familietjenesten T.

Efter Ankestyrelsens opfattelse er der således begrundet formodning for, at problemerne ikke kan løses i hjemmet heller ikke med støtteforanstaltninger.

Sagen skal således tages op til fornyet behandling i Børn og unge-udvalget senest inden 1 år fra Ankestyrelsens afgørelse, eller såfremt afgørelsen indbringes for landsretten, senest inden 1 år fra en eventuel landsretsdom, jf. servicelovens § 43, stk. 1, jf. § 43, stk. 3, 1. pkt.«

Børnene er anbragt på institutionen - - -.

M's beskikkede advokat har nedlagt påstand om, at Ankestyrelsens afgørelse ophæves, og at børnene hjemgives, subsidiært at genbehandlingsfristen nedsættes.

Ankestyrelsen har påstået afgørelsen stadfæstet.

Sagen er blevet gennemgået på grundlag af sagsfremstillingen i Ankestyrelsens afgørelse og en af Kammeradvokaten udarbejdet supplerende redegørelse.

Der er afgivet forklaring af M, der har forklaret blandt andet, at hun stadig bor på kvindehjem. Det er meningen, at der inden for 6 måneder skal findes en ny bopæl til hende. Indtil da kan hun blive boende og i givet fald også med børnene. Kvindehjemmet har en børnehave. For tiden har hun fået arbejde i et rengøringsfirma fra kl. 07.00 om morgenen. Hun har ikke faste tider. Hun ser stadig børnene en gang ugentlig på institutionen, hvor de bor. Der har været tale om udvidelse af samværet med børnene. Hun mener dog ikke at kunne overkomme yderligere samvær. Hun har fri hver torsdag fra sit arbejde, for at kunne se børnene. Hun mener nu, at hun kan overkomme at have børnene hjemme. Der er stadig venner, der vil hjælpe hende med børnene. Hun har også mulighed for at være på kvindecenteret og have børnene hos sig, men er villig til at modtage hjælp fra Københavns Kommune. Efter at børnene er blevet anbragt på langtidsafdelingen, har de fået det dårligere.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Indholdet af og gennemførelsen af handleplaner for de to børn er ikke genstand for landsrettens prøvelse efter retsplejelovens § 43 a.   

Landsretten kan tiltræde, at der på grund af utilstrækkelig omsorg for og behandling af børnene samt adfærds- og tilpasningsproblemer hos sagsøgeren er åbenbar risiko for, at børnenes sundhed og udvikling lider alvorlig skade ved fortsat ophold hos M, jf. servicelovens § 42, stk. 1, 1. pkt., nr. 1 og 4, jf. 2. pkt.

Endvidere tiltrædes det, at der er begrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses i hjemmet heller ikke med støtteforanstaltninger.

Landsretten finder ikke grundlag for at ændre fristen for genbehandling.

Herefter stadfæstes Ankestyrelsens afgørelse i det hele.

- - -

Sagens omkostninger ophæves.

Højesterets dom.

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 4. afdeling den 2. december 2005.

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Peter Blok, Asbjørn Jensen, Jytte Scharling, Poul Dahl Jensen og Vibeke Rønne.

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.

Påstande

Appellanten M har nedlagt påstand om ophævelse af indstævnte, Ankestyrelsens, afgørelse af 4. august 2005.

Ankestyrelsen har påstået stadfæstelse.

F, der er far til A og B, har efter landsrettens dom på ny fået del i forældremyndigheden over børnene. Han har ikke ønsket at gøre brug af sine partsbeføjelser.

Anbringender

M har anført, at Højesterets afgørelse ikke vil have nogen umiddelbar konsekvens for A og B, selv om hun måtte få medhold i sin påstand, da Næstved Kommunes børn og unge-udvalg den 26. juni 2006 har genbehandlet sagen. For Højesteret er sagen herefter begrænset til at angå mangler ved de handleplaner, der blev udarbejdet til brug for børn og unge-udvalgets afgørelse af 23. maj 2005, herunder manglernes betydning for gyldigheden af Ankestyrelsens afgørelse af 4. august 2005.

M har anført, at en handleplan er en del af grundlaget for de sociale myndigheders afgørelse vedrørende tvangsfjernelse af børn. Domstolenes prøvelsesret omfatter såvel de formelle som de materielle krav til handleplaner, jf. den dagældende servicelovs § 58 a, herunder om socialforvaltningen er i stand til at realisere de tiltag vedrørende barnets anbringelse, som handleplanen angiver. I det foreliggende tilfælde er planerne ikke udarbejdet konkret til familien og indeholder blot generelle standardbemærkninger, som erfaringsmæssigt fører til tvangsfjernelse af børn. Planerne er reelt indholdsløse, idet der mangler angivelse af, hvor familieplejen tænkes etableret, og idet det efterfølgende forløb, hvor børnene i næsten et år anbringes på en institution i en anden kommune, har vist, at handleplanerne ikke gengav socialforvaltningens virkelige planer og ikke lod sig realisere. Endvidere mangler der angivelse af, hvilke former for støtte der selvstændigt skal iværksættes over for familien under anbringelsen af børnene uden for hjemmet og efter anbringelsens ophør. Da handleplanerne således er behæftet med grundlæggende og alvorlige mangler, skal Ankestyrelsens afgørelse tilsidesættes som ugyldig.

Ankestyrelsen har anført, at handleplanerne opfylder de krav, der blev stillet i den dagældende bestemmelse i § 58 a, stk. 8. En handleplan skal således ikke indeholde oplysninger om, hvor barnet konkret skal anbringes, og kommunens valg af anbringelsesform og -sted kan ikke prøves af børn og unge-udvalget og Ankestyrelsen. Handleplanerne indeholder angivelse af, at M bør ydes støtte efter den dagældende servicelovs § 40 a samt have tilbud om yderligere undersøgelse af, hvorledes hjælp til egen udvikling kan ydes. Anbringelsen af A og B uden for hjemmet forventedes at vare en årrække, og på tidspunktet for udarbejdelse af handleplanerne var det ikke muligt at angive, hvilke støtteforanstaltninger der skulle iværksættes efter en eventuel hjemgivelse. Det ligger uden for Ankestyrelsens kompetence at foretage en prøvelse af handleplanernes materielle indhold, herunder om de lader sig realisere. Under alle omstændigheder led de foreliggende handleplaner ikke af væsentlige fejl eller mangler, hvorfor der ikke er grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse som ugyldig.

Supplerende sagsfremstilling

På tidspunktet for børn og unge-udvalgets afgørelse af 23. maj 2005 havde § 58 a, stk. 5 og 8, i lov om social service (lovbekendtgørelse nr. 280 af 5. april 2005) følgende ordlyd:

»Stk. 5. Inden der træffes afgørelse om at anbringe et barn eller en ung uden for hjemmet, jf. § 40, stk. 2, nr. 11, og § 42, skal der udarbejdes en handleplan. Kan anbringelsen ikke afvente udarbejdelsen af en handleplan, er en kortfattet angivelse af formålet med anbringelsen tilstrækkelig. Det påhviler da kommunen snarest muligt at opstille en handleplan.

. . .

Stk. 8. En handleplan skal angive formålet med indsatsen, og hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet. Handleplanen skal under hensyn til dette formål tillige angive indsatsens forventede varighed og særlige forhold vedrørende barnet eller den unge, herunder behandling, uddannelse m.v. I sager om anbringelse uden for hjemmet, jf. stk. 5, skal handleplanen endvidere angive, hvilke former for støtte der selvstændigt skal iværksættes over for familien i forbindelse med, at barnet eller den unge opholder sig uden for hjemmet, og i tiden efter barnets eller den unges hjemgivelse.«   

I Næstved Kommunes handleplan af 4. maj 2005 vedrørende A er anført:

»FORMÅL MED FORANSTALTNINGEN:

At sikre A's sundhed og udvikling ved at give ham omsorg i faste rammer med tydelig struktur og forudsigelighed i hverdagen samt støtte i hans generelle udvikling og hans følelsesmæssige udvikling i særdeleshed.

Hvilken art foranstaltning iværksættes:

(Navn, adr., tlf.)

Anbringelse udenfor hjemmet i familiepleje

. . .

Iværksættelsesdato: snarest muligt

. . .

1. Baggrund for påtænkt foranstaltning, herunder beskrivelse af problemer / ressourcer, som undersøgelsen har vist.

På baggrund af stigende bekymring for A's sundhed og udvikling samt usikkerhed ift. omfanget af M's forældreressourcer er der foretaget et 3 mdrds. terapeutisk behandlingsforløb.

Undersøgelsen konkluderer at M's egne følelsesmæssige vanskeligheder og umodenhed er af en sådan karakter og omfang, at det ikke skønnes muligt inden for et relevant tidsmæssigt perspektiv, at støtte eller træne M i fornødent i forhold til forældrerollen. A beskrives som urolig med store koncentrationsvanskeligheder og en kontaktform der er bekymrende. Samtidig beskrives det at A har svært ved at give udtryk for egne følelser og behov.

Det vurderes at han dagligt udsættes for massivt omsorgssvigt.

M forstår ikke bekymringen for sine børn.

2. Overvejede alternativer til aktuel foranstaltning, herunder årsag til at disse foranstaltninger ikke vælges.

Der er overvejet yderlig massiv støtte og indsats i hjemmet, men vurderet at der ikke kan ydes tilstrækkelig støtte i hjemmet til at sikre at A's sundhed og udvikling.

3. Andre former for støtte i forhold til barnet (supplerende foranstaltninger), incl. beskrivelse af de opgaver, som forældre / den unge eller samarbejdspartnere har påtaget sig at udføre.

4. Påtænkte / iværksatte foranstaltninger i forhold til forældre og/eller forudsætninger som forældre skal opfylde for at formålet med foranstaltningen kan opnås. Anfør de opgaver, eventuelle samarbejdspartnere har påtaget sig at udføre.

M er tilbudt støtte iht. SEL § 40A.

M er blevet tilbudt yderlig undersøgelse for vurdering af hjælp til sin egen udvikling, hvilket hun dog har afslået.

5. Plan for opretholdelse af kontakten mellem forældre og barn (hvis anbringelse udenfor hjem). Anfør aftalepartnere i forhold til forældrene.

Samvær med mor en gang ugentlig, men samværet vil løbende blive revideret ift. A's behov.

6. Forventet varighed af foranstaltningen.

Anbringelsen forventes at vare i flere år, men revideres løbende.

7. Eventuelle supplerende bemærkninger fra forældre / barn vedrørende foranstaltningen.«

Næstved Kommunes handleplan af 4. maj 2005 vedrørende B har i det væsentlige et tilsvarende indhold.

Børn og unge-udvalget i Næstved Kommune traf den 26. juni 2006 beslutning om, at A og B fortsat skal være anbragt uden for hjemmet. Denne afgørelse er stadfæstet af Ankestyrelsen den 12. september 2006. Ankestyrelsens afgørelse er indbragt for landsretten.

Højesterets begrundelse og resultat

De handleplaner, som blev udarbejdet forud for børn og unge-udvalgets beslutning den 23. maj 2005 om anbringelse af A og B uden for hjemmet, er i det væsentlige i overensstemmelse med forskrifterne i den dagældende § 58 a, stk. 8, i lov om social service og lider ikke af mangler af en sådan karakter, at børn og unge-udvalgets og Ankestyrelsens afgørelser kan anses for ugyldige.

Højesteret stadfæster herefter dommen.

Thi kendes for ret:

Landsrettens dom stadfæstes.

Sagsomkostningerne for Højesteret ophæves.