U.1994.192/1V

V.L.K. 1. december 1993 i kære 3. afd. B-2496-93

Inger Nørgaard, Bjarne Christensen, Peder Johs. Christensen (kst.))

P (adv. Hans Boserup, Sønderborg) mod Civilretten i Sønderborg


Af kære 3. afd. B-2496-93 - P (adv. Hans Boserup, Sønderborg) mod Civilretten i Sønderborg - fremgik, at P den 4. august 1993 var blevet indlagt på Augustenborg Sygehus, og at advokat Boserup på hans vegne i skrivelser til sygehuset og til civilretten i Sønderborg havde gjort gældende, at P var blevet tvangstilbageholdt på sygehuset. Med henvisning hertil havde advokaten over for civilretten anmodet om afholdelse af et retsmøde med henblik på prøvelse af tilbageholdelsens lovlighed.

Det var oplyst, at P ved en den 27. oktober 1980 afsagt dom for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 2 og 4, var dømt til at undergive sig psykiatrisk behandling på et hospital for sindslidende med tilsyn af kriminalforsorgen under udskrivning, således at der af kriminalforsorgen i forbindelse med den behandlende overlæge kan træffes bestemmelse om genindlæggelse i hospitalet. Indlæggelsen af P den 4. august 1993 var ikke sket i henhold til denne dom.

I en erklæring af 2. november 1993 havde en overlæge ved Augustenborg Sygehus over for civilretten udtalt, at P's indlæggelse havde været frivillig, og at han ikke havde anmodet sygehuset om at blive udskrevet. Hvis han begærede sig udskrevet, ville han enten blive udskrevet eller - efter bestemmelse af kriminalforsorgen i forbindelse med overlægen - blive tvangstilbageholdt med hjemmel i behandlingsdommen.

Ved Sønderborg Civilrets beslutning 11. november 1993 blev advokat Boserups begæring om berammelse af et retsmøde herefter ikke taget til følge.

Denne beslutning blev af advokaten kæret til landsretten, og ved fremsendelsen af kæremålet bemærkede civilretten efter referat af overlægens erklæring af 2. november 1993, at en tvangstilbageholdelse i henhold til behandlingsdommen efter psykiatrilovens § 42, jf. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 605 af 23. august 1990 § 2, ikke kan prøves af civilretten. Da der efter det af overlægen anførte således ikke forelå eller kunne antages at ville komme til at foreligge et spørgsmål, som civilretten efter psykiatriloven kan tage stilling til, var der ikke fundet anledning til at beramme det ønskede retsmøde.

V.L.K. 1. december 1993 (Inger Nørgaard, Bjarne Christensen, Peder Johs. Christensen (kst.)).

Det findes bedst stemmende med hensigten med reglerne om domstolsprøvelse af tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse, at sygehusmyndighederne i en situation, hvor der er forskel i sygehusmyndighedens og patientens opfattelser af, om der er tale om frivillig indlæggelse eller om tvangsindlæggelse eller tvangstilbageholdelse, og hvor patienten ønsker, at »den administrativt bestemte frihedsberøvelse« prøves, indbringer sagen for retten til dennes stillingtagen til, om der foreligger frihedsberøvelse og dermed adgang til domstolsprøvelse efter retsplejelovens kapitel 43a, jfr. § 34 i lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien, eller om sagen i overensstemmelse med sygehusmyndighedens opfattelse skal afvises med den begrundelse, at der ikke har været tale om nogen frihedsberøvelse.

I den foreliggende sag er spørgsmålet rejst over for retten af patientens advokat. På baggrund af det anførte og under hensyn til, at Patientklagenævnet efter det for landsretten oplyste »under henvisning til de episoder, der førte til den nuværende indlæggelse« har godkendt en behandling ved en afgørelse truffet efter § 12, jfr. § 10, stk. 1, jfr. § 5 i lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien, også selv om der efter nævnets opfattelse »formelt ikke har været tale om tvangsbehandling - - -«, finder landsretten, at advokatens begæring om afholdelse af et retsmøde, hvor patienten - og tillige repræsentanter for sygehusmyndigheden - kan få lejlighed til at udtale sig, som en del af grundlaget for rettens afgørelse af, om sagen skal afvises, bør imødekommes. - - -