Retten i Gladsaxe, udskrift af
retsbogen
Den
17. august 2004
For
rekvirenten, Told & Skat København
på vegne DSB- S-Tog, mødte C
Passageren A var mødt personligt.
Der
blev fremlagt rekvisition med bilag,
herunder bilag 1, kopi af
kontrolbilag, samt bilag A, det til
passsageren udstedte girokort/togbilllet
påhæftet busbillet.
Told
& Skat forelagde sagen under
dokumentation af bilag 1 og oplyste,
at det drejer sig om en
kontrolafgift opkrævet den 7. marts
2003 kl. 9.54 i S-toget mellem
Vangede og Svanemøllen for kørsel
uden gyldig rejsehjemmel, som
legitimation er forevist kørekort.
Rekvirenten oplyste, at det opgjorte
beløb 950 kr. (kontrolafgift 500
kr., rykkergebyrer 150 kr. og afgift
300 kr.) er inddrevet ved
tilbageholdelse af overskydende
skat. Det resterende beløb udgør 300
kr. for fogedgebyr.
Passageren A protesterede mod
inddrivelsen, med henvisning til, at
han ikke har kørt uden gyldig
rejsehjemmel.
A
forklarede behørigt formanet, at han
er HT buschauffør. Inden han skulle
møde på arbejde på Svanemøllen
Station havde han et ærinde i
Søborg. Han parkerede sin bil ved
Buddinge Station og tog bussen til
Søborg Torv og tilbage til Buddinge.
Han købte 2 1 zones billetter
(standard) og foreviser den
originale billet vedhæftet bilag A.
Det fremgår, at den er udstedt i
zone 31, den 7. marts kl. 9.30.
Da
han kom tilbage til Buddinge Station
kunne han lige nå et S-tog. Han
medbragte sit udstyr til buskørsel
og forberedte sit arbejde ved at
sætte billetrullen ind i
billetmaskinen og notere rullenr.
m.v.
I
mellemtiden kom der omkring Vangede
Station to togkontrollører ind i
togvognen, og den ene af dem sagde
til ham, at “det måtte han ikke”. Da
han var i gang med sit arbejde og
ikke mente, at det var noget hun
skulle blande sig i, ignorerede han
det. Da hun blev ved, viste han
hende billetmaskinen, hvilket ikke
gjorde indtryk på hende. Han ville
vise hende den første billet på
rullen, men den var hun ikke
interesseret i at se. Herefter
pakkede han sin billetmaskine væk.
Hun bad ham forevise legitimation,
og det kan godt passe at han har
vist sit kørekort. På det tidspunkt
var de nået til Svanemøllen, og hun
overrakte ham girokort/billet til
500 kr., og steg ud af toget.
Hun
har ikke bedt ham om at forevise
gyldig rejsehjemmel, som han havde
på sig i form af busbilletten, som
han havde købt i Søborg.
Han
har klaget adskillige gange til DSB
S-tog og andre steder, men har
aldrig fået andet end et
standardsvar. Det er på denne
baggrund, at han har ønsket sagen
indbragt for fogedretten.
Sagen
sluttet og tilbagesendt til Told &
Skat til forelæggelse for DSB og
endelig stillingtagen.
Den
2. november 2004.
For
rekvirenten mødte E.
Rekvisitus vedstod sin forklaring
afgivet i fogedretten den 17. august
2004.
Rekvirenten oplæste togrevisor D’s
forklaring, der fremlagdes som bilag
2.
Rekvisitus bemærkede, at det ikke
gav ham anledning til at ændre sin
forklaring. Han var på en række
punkter uenig med hende.
Rekvirenten begærede sagen udsat på,
at de to togrevisorer afgiver
forklaring i fogedretten.
Videre anmodede rekvirenten om
udsættelse med henblik på at
indhente oplysninger fra Arriva om,
hvilke billetnumre rullerne havde,
som rekvisitus kørte med den 7.
marts 2004, hvor han påbegyndte sit
arbejde på Svanemøllen.
Rekvisitus samtykkede i at
oplysningerne bliver indhentet.
Den
29. november 2004
For
rekvirenten mødte E og F fra DSB
S-tog. Rekvisitus var mødt.
Det
skyldige beløb blev opgjort således:
Sagen
opgjort til 950,00 kr.
I alt
950,00 kr.
Rekvirenten oplyste, at Arriva ikke
var i stand til at oplyse, hvilke
numre rullerne havde, som rekvisitus
kørte med den 7. marts 2003. De
gemmer kun oplysningerne i et år.
D
afgav behørigt formanet forklaring.
Hun forklarede, at hun med sin
kollega, G steg på toget på Vangede
station. Hendes kollega gik ind i
endekupeen, mens hun selv bad om at
måtte se kort eller billetter i
gangen. Rekvisitus stod i hjørnet
bøjet over sin taske. Han var vendt
væk fra hende og stod med en pind og
rodede med en busbilletautomat. Der
kom en billet ud af maskinen. Hun
bad ham flere gange om at vise
gyldig rejsehjemmel. Han viste hende
den billet, han lige havde lavet.
Den ville hun ikke se. Herefter bad
hun ham om at udfylde en A 38
blanket med hans personoplysninger.
Det ville han ikke. Først da hendes
kollega G kom til stede udfyldte han
den. På det tidspunkt rystede
rekvisitus meget. Bagefter smed
rekvisitus kontrolafgiften i
skraldespanden.
G
afgav behørigt formanet forklaring.
Han forklarede, at rekvisitus stod
til venstre med ryggen til, da han
med sin kollega, D, kom ind i toget.
D bad flere gange rekvisitus om at
vise gyldig rejsehjemmel. Det
reagerede rekvisitus ikke på. Vidnet
billetterede selv i den lille kupe
lige ved siden af indgangen. Døren
var åben, så han kunne høre alt,
hvad der skete. På et tidspunkt
hørte han nogle klik lyde fra den
automat, som rekvisitus havde.
Vidnet kom D til undsætning ved at
bede rekvisitus om, at vise sin
billet. Rekvisitus reagerede ved at
vise en billet. Vidnet så ikke på
billetten, men han hørte at D sagde
til rekvisitus, at han ikke måtte
lave sin egen billet. Rekvisitus
rystede stærkt og virkede meget
ophidset.
Sagen
procederedes.
Der
blev afsagt sålydende
Kendelse:
Der
findes ikke ved den af D afgivne
forklaring sammenholdt med det i
øvrigt oplyste, at være ført det til
domfældelse fornødne bevis for at
rekvisitus den 7. marts 2003 kørte
med S-tog uden at være i besiddelse
af gyldig rejsehjemmel, hvorfor
bestemmes:
A
frifindes for betaling af
kontrolafgift pålagt den 7. marts
2003.
650
kr. inddrevet ved tilbageholdelse af
overskydende skat tilbagebetales.
Den
12. april 2005
Der
fremlagdes brev modtaget i
fogedretten den 18. marts 2005 fra
A, hvor han anmoder om godtgørelse
for tabt arbejdsfortjeneste,
transport, uberettiget henvendelse
til arbejdsgiver og renter af det
tilbageholdte beløb.
Der
afsagdes sålydende
Kendelse:
Den
29. november 2004 blev A ved
kendelse frifundet overfor Told- og
Skats krav om inddrivelse af 950 kr.
for at have kørt i S-tog uden
billet. Ingen af parterne indbragte
afgørelsen for Østre Landsret.
Da
nærværende krav er fremsat mere end
3 måneder efter, at det har været
muligt at gøre kravet gældende,
findes der ikke at være grundlag for
at realitetsbehandle kravet, jf.
retsplejelovens § 500, stk. 3.
Derfor bestemmes:
Den
af A fremsatte begæring om
erstatning for tab og godtgørelse
for tort afvises.
Østre Landsrets
kendelse
Der
fremlagdes kæreskrift af 9. maj
2005, hvorved A har kæret Gladsaxe
Rets kendelse af 12. april 2005
(4-1677/2004) om afvisning af en
begæring om erstatning for tab og
godtgørelse for tort, dommerens
fremsendelsesskrivelse af 13. maj
2005 og udskrift af retsbogen
indeholdende den kærede afgørelse.
Indkærede har ikke udtalt sig
vedrørende kæren. Dommeren har ved
sagens fremsendelse ikke udtalt sig.
De modtagne bilag var til stede.
Efter votering afsagdes sålydende
Kendelse:
Landsretten lægger til grund, at
byretten i forbindelse med kendelsen
har henvist til retsplejelovens §
505, stk. 3. Med denne bemærkning og
af de grunde, der er anført af
byretten, samt idet det, der er
fremført for landsretten ikke kan
begrunde et andet resultat,
bestemmes:
Byrettens kendelse stadfæstes.
Kæremålsomkostningerne ophæves.
|