
	TfK 2007.283/1 HK
		H.K. 6. december 2006 i sag 354/2006 Foranstaltninger under efterforskning (adv. Kristian Mølgaard, Frederiksberg, e.o.). Retten i Brøndbyernes kendelse 20. januar 2006. Der fremlagdes telefax af 19. januar 2006 fra advokat Jane Ranum, der er beskikket som forsvarer for sigtede - - -, hvori advokat Ranum meddeler, at hun og advokat Thorkild Høyer, der er beskikket som forsvarer for sigtede - - -, tilslutter sig advokat Mølgaards begæring om at få dokumentation for, at sagens materiale hidrørende fra indgreb i meddelelseshemmeligheden er tilvejebragt på lovlig måde. Anklageren forelagde sagen. Spørgsmålet blev rejst ved advokat Mølgaards brev af 18. november 2005, hvori han anmodede om for hver enkelt aflytning i sagen at få oplyst, hvilken politimyndighed der i forbindelse med hvilken efterforskning, på baggrund af hvilken begæring og med hvilken hjemmel har foretaget den pågældende aflytning. Politimesteren i Glostrup besvarede forespørgslen ved brev af 2. december 2005, hvori det oplystes, at materialet var tilvejebragt af Politiets Efterretningstjeneste, men hvor yderligere besvarelse af forespørgslen blev afslået, idet det under henvisning blandt andet til Rigsadvokatens Meddelelse nr. 7 af 2005 blev gjort gældende, at der ikke var tale om materiale omfattet af forsvarerens ret til aktindsigt. I skrivelse af 13. december 2005 meddelte advokat Mølgaard, at han bestred, at dokumenter, der er nødvendige for at vurdere aflytningsmaterialets lovlighed, ikke skulle være omfattet af forsvarets aktindsigt, og at han krævede, enten at det pågældende materiale skulle udgå af sagen, eller at spørgsmålet blev indbragt for retten og dér mundtligt forhandlet. Herefter fremkom den 20. december 2005 en udtalelse fra politimester Lars Findsen, Politiets Efterretningstjeneste, der efter en generel redegørelse for efterretningstjenestens virke oplyste, at det materiale, der er videregivet til politimesteren i Glostrup, alene er tilvejebragt til brug for efterretningstjenestens egne efterforskninger og ikke til brug for den hos politiet i Glostrup verserende sag, hvorfor det ikke er omfattet af forsvarerens aktindsigt efter retsplejelovens § 729 a, stk. 3. I udtalelsen erklæredes endvidere, at de indgreb, hvorfra materialet stammer, er foretaget på baggrund af rettens kendelse herom, og at der i den forbindelse har været beskikket advokat efter retsplejelovens § 784, fra den specielle kreds af advokater, nævnt i bestemmelsens stk. 2, jf. stk. 1, 2. punktum. Efter modtagelsen af denne udtalelse fastholdt advokat Mølgaard i brev af 3. januar 2006 til retten begæringen om dokumentation for, at materialet, som benyttes i forhold til hans klient, er tilvejebragt på lovlig måde, således at han kan kontrollere, at retsplejelovens regler er iagttaget ved tilvejebringelsen. Anklageren oplyste på rettens forespørgsel, at det materiale i sagen, som spørgsmålet er relevant for, består af oplysninger omkring 9 forskellige telefonnumre, indhentet i perioden fra juni til oktober 2005. Spørgsmålet blev procederet. Advokat Mølgaard anførte blandt andet, at selvom han er enig i, at politiet generelt kun anvender lovligt tilvejebragt materiale, er det en af forsvarerens opgaver at vurdere bevisernes lovlighed, og en forsvarer har i den sammenhæng ret til at gøre sig bekendt med det materiale, der er nødvendigt for at foretage denne vurdering. Det kan ikke kræves, at materialet umiddelbart har reel betydning for sagen; kun hvis det må antages ingen betydning at have, kan aktindsigt afskæres. Der er ikke tale om nogen form for udvidet aktindsigt, og selvom dette må anses at være tilfældet, er forsvareren berettiget dertil. Advokat Boelskifte tilsluttede sig advokat Mølgaards bemærkninger og tilføjede blandt andet, at det materiale, hvis lovlighed ønskes dokumenteret, er det afgørende grundlag for sigtelsen mod hans klient. Anklageren protesterede mod begæringen, idet han henviste til, at politimesteren i Glostrup i overensstemmelse med politiets objektivitetsforpligtelse loyalt har videregivet alt materiale hidrørende fra Politiets Efterretningstjeneste, efterhånden som man selv modtog det fra efterretningstjenesten. De oplysninger og det materiale, som forsvarerne nu efterlyser, er ikke tilvejebragt af Glostrup Politi; det er ikke indhentet til brug for den sag, der verserer ved Glostrup Politi, og det befinder sig ikke hos Glostrup Politi. Anklageren redegjorde desuden for bemærkningerne til lovforslaget ved indførelsen af den tidligere formulerede § 745, stk. 1, i retsplejeloven og gjorde blandt andet gældende, at udtalelsen fra politimester Lars Findsen skal lægges til grund som fyldestgørende dokumentation, idet han samtidig henviste til den eksisterende parlamentariske kontrol med Politiets Efterretningstjeneste. Han bemærkede endelig, at det vil være ødelæggende for Politiets Efterretningstjenestes virksomhed at blive pålagt at dokumentere lovligheden af eventuelle indgreb, selv i form af ekstraktudskrift af kendelser. Anklageren har subsidiært nedlagt påstand om, at det alene pålægges politiet at forelægge det pågældende materiale for retten til gennemsyn efter retsplejelovens § 746, stk. 2. Der blev afsagt kendelse: I denne sag indgår som afgørende bevismateriale en række oplysninger, fremkommet ved indgreb i meddelelseshemmeligheden. En forsvarer må antages normalt at være berettiget til over for sådanne oplysninger at kunne forvisse sig om, at der har foreligget de behørige retskendelser med tilladelse til disse indgreb. I dette tilfælde er oplysningerne oprindeligt indhentet i forbindelse med anden efterforskning af Politiets Efterretningstjeneste, men er siden overgivet til politiet i Glostrup med henblik på at indgå som bevis i en sag, der verserer dér. Selve oplysningerne er derfor i medfør af retsplejelovens § 729 a, stk. 3, omfattet af forsvarernes adgang til aktindsigt i den sag, og forsvarernes berettigede krav på at kunne kontrollere, at der foreligger de fornødne retskendelser, har en sådan sammenhæng med selve de bevismæssige oplysninger, at aktindsigt i den henseende ikke kan afskæres, fordi oplysningerne om de pågældende kendelser ikke også er overgivet til Glostrup Politi. Retten finder derfor, at forsvarernes begæring bør imødekommes således, at der enten meddeles ekstraktudskrift af de pågældende kendelser, kun med oplysning om, hvornår og ved hvilken ret kendelse er afsagt, samt kendelsens konklusion, eller eventuelt indhentes en erklæring fra vedkommende ret om, at der er givet tilladelse til de pågældende indgreb. Retten bemærker herved, at det alene er kendelsernes eksistens, ikke deres øvrige indhold og grundlag, forsvarerne har en berettiget interesse i og deraffølgende krav på at blive gjort bekendt med, og at aktindsigt i dette omfang ikke ses at kunne indebære sådanne sikkerhedsmæssige problemer i relation til efterretningstjenestens særlige opgaver og arbejdsvilkår, at der skulle være grundlag for en indskrænkning af de sigtedes normale retssikkerhedsmæssige garantier. Thi bestemmes: Glostrup Politi skal foranledige, at forsvarerne vedrørende det af sagens materiale, der hidrører fra indgreb i meddelelseshemmeligheden, enten får en erklæring fra vedkommende ret om, at der ved kendelse er givet tilladelse til indgrebet, eller ekstraktudskrift af den pågældende kendelse indeholdende oplysning om, ved hvilken ret og hvornår kendelse er afsagt, samt kendelsens konklusion. Anklageren kærede kendelsen og begærede kæremålet tillagt opsættende virkning, idet han oplyste, at der agtedes indgivet kæreskrift. Forsvarerne havde ikke umiddelbart bemærkninger til spørgsmålet om opsættende virkning, men oplyste, at man ønskede at indgive kæresvarskrift. Retten tillagde kæremålet opsættende virkning. Østre Landsrets kendelse 17. februar 2006, se U 2006.1596 Ø (B.O. Jespersen, Karsten Bo Knudsen, Michael Toftager (kst.)). Der fremlagdes udskrift af retsbogen fra Brøndbyernes Ret, hvorefter anklagemyndigheden har kæret Brøndbyernes Rets kendelse af 20. januar 2006 om, at Glostrup Politi skal foranledige, at forsvarerne vedrørende det af sagens materiale, der hidrører fra indgreb i meddelelseshemmeligheden, enten får en erklæring fra vedkommende ret om, at der ved kendelse er givet tilladelse til indgrebet, eller ekstraktudskrift af den pågældende kendelse indeholdende oplysning om, ved hvilken ret og hvornår kendelse er afsagt, samt kendelsens konklusion. Der fremlagdes endvidere dommerens fremsendelsesskrivelse af 23. januar 2006, kæreskrift af 3. februar 2006 fra Politimesteren i Glostrup og kæresvarskrift af 13. februar 2006 fra den for T beskikkede forsvarer, advokat Kristian Mølgaard. Der fremlagdes yderligere skrivelse af 14. februar 2006 fra den for - - - beskikkede forsvarer, advokat Anders Boelskifte, hvorefter denne i det hele kan henholde sig til det i processkriftet fra advokat Kristian Mølgaard anførte. Landsretten bemærkede, at de for - - - og - - - beskikkede forsvarer, advokat Jane Ranum og advokat Thorkild Høyer, telefonisk har oplyst, at de tillige kan henholde sig til det af advokat Kristian Mølgaard anførte. Kæremålet er af byretten tillagt opsættende virkning. Ved Brøndbyernes Rets kendelser af 27. oktober 2005 blev - - -, - - -, - - - og T varetægtsfængslet i isolation som sigtede for overtrædelse af straffelovens § 114, stk. 1, nr. 1 og 7, jf. § 21 og § 23, samt § 114, stk. 3. Det fremgår, at der ved Glostrup Politis behandling af sagerne mod de sigtede indgår oplysninger fra aflyttede telefonsamtaler, der er tilvejebragt af Politiets Efterretningstjeneste til brug for denne politimyndigheds egne efterforskninger. De for de sigtede beskikkede forsvarere har for disse aflytningers vedkommende fremsat begæring om »for hver enkelt aflytning i sagen at få oplyst, hvilken politimyndighed der i forbindelse med hvilken efterforskning, på baggrund af hvilken begæring og med hvilken hjemmel har foretaget den pågældende aflytning«. Politimesteren i Glostrup har over for disse anmodninger tilkendegivet, at de pågældende oplysninger efter anklagemyndighedens opfattelse ikke er omfattet af forsvarernes aktindsigt, hvorefter Brøndbyernes Ret den 20. januar 2006 afsagde den påkærede kendelse. Af Politimesteren i Glostrups kæreskrift af 3. februar 2006 fremgår bl.a.: ». . . Under hensyn til det i retsmødet den 20/1-2006 passerede og under henvisning til indholdet af kendelsen har jeg lagt til grund, at kæremålet alene vedrører forsvarernes anmodning om at modtage oplysning om indholdet af den eller de retskendelser, der ligger til grund for de i sagen omhandlede aflyttede telefonsamtaler. Politiets Efterretningstjeneste har i sagens anledning afgivet en udtalelse af 20/12-2005, hvoraf det fremgår, at de omtvistede oplysninger efter tjenestens opfattelse ikke er omfattet af forsvarets aktindsigt, jfr. retsplejelovens § 729a, stk. 3. Der henvises i udtalelsen til, at de til brug for straffesagen imod de omhandlede sigtede videregivne oplysninger om aflyttede telefonsamtaler alene er tilvejebragt til brug for efterretningstjenestens egne efterforskninger og at materialet derfor ikke er tilvejebragt til brug for den omhandlede straffesag, hvor blandt andre advokat Kristian Mølgaards klient T er sigtet. Det fremgår endvidere af udtalelsen, at de indgreb, hvorfra det videregivne materiale stammer, er foretaget på baggrund af rettens kendelse herom, jfr. retsplejelovens § 783, at der i forbindelse med rettens behandling af efterretningstjenestens anmodninger om indgreb i meddelelseshemmeligheden har været beskikket en advokat fra den særlige kreds af advokater, som er nævnt i retsplejelovens § 784, stk. 2, jfr. § 784, stk. 1, 2. pkt. og at spørgsmålet om underretning om afsluttede indgreb i meddelelseshemmeligheden er afgjort af retten efter de almindelige bestemmelser herom i retsplejelovens § 788. Det bemærkes iøvrigt, at Glostrup politi løbende har videregivet alt det materiale, man har modtaget fra Politiets Efterretningstjeneste til forsvarerne og at Glostrup politi hverken har det omtvistede materiale i sin besiddelse eller har kendskab til indholdet heraf. Glostrup politi vil derfor ikke - som forudsat i den påkærede kendelse - være i stand til på egen hånd at imødekomme kendelsen. Det der skal tages stilling til i forbindelse med kæremålet er spørgsmålet om de retskendelser der ligger til grund for de af Politiets Efterretningstjeneste aflyttede telefonsamtaler, der er inddraget i sagen, er omfattet af forsvarernes aktindsigt i medfør af retsplejelovens § 729a, stk. 3, hvorefter forsvareren har adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, som politiet har tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen angår. Herom er der i bestemmelsens forarbejder (bemærkningerne til retsplejelovens § 745 - som nu er afløst af § 729a, stk. 3 - i det bagvedliggende lovforslag, jf. Folketingstidende 2002-2003, Tillæg A, s. 6800-6822) bl.a. anført følgende: »Den rockerrelaterede og anden organiseret kriminalitet udgør et væsentligt samfundsproblem. Denne kriminalitetsform er karakteristisk ved et lukket, organiseret netværk, som det er vanskeligt for politiet at få indsigt i . . . Politiet er ved sådanne former for organiseret kriminalitet i høj grad afhængig af at modtage informationer fra personer inden for eller tæt på de organiserede netværk. Ligeledes kræver efterforskning og opklaring af kriminalitet begået af personer fra en lukket organisation som f.eks. rockerklub en længerevarende politiindsats i form af f.eks. indsamling af generelle oplysninger om organisation mv. Som det fremgår ovenfor, . . . har forsvareren (og dermed sigtede eller tiltalte) efter retsplejelovens § 745, stk. 1, som udgangspunkt ret til at få aktindsigt i alle de oplysninger, der fremgår af sagen, herunder oplysninger om en meddelers identitet, hvis denne fremgår af sagens akter, og mere generelle baggrundsoplysninger. Det gælder uanset, om oplysningerne må antages at være uden direkte betydning for den konkrete sag. . . . På denne baggrund foreslås det, at bestemmelsen i § 745 . . . om forsvarerens adgang til aktindsigt begrænses til at vedrøre materiale, som politiet har tilvejebragt til brug for den konkrete sag, som sigtelsen eller tiltalen angår. Det bemærkes dog, at materiale, som anklagemyndigheden har til hensigt at fremlægge under domsforhandlingen, fortsat altid vil være omfattet af forsvarerens adgang til aktindsigt, uanset om materialet er tilvejebragt til brug for den konkrete sag eller ej. Den foreslåede bestemmelse i § 745, 1. pkt., indeholder to kriterier, der begge skal være opfyldt, for at materiale er omfattet af forsvarerens adgang til aktindsigt. Således skal materialet være (1) tilvejebragt af politiet, og (2) endvidere skal materialet være tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen eller tiltalen angår. Materialet vil være tilvejebragt, hvis den efterforskende politikreds, altså den politikreds, der har ansvaret for efterforskningen, selv har indsamlet det. Hermed omfattes afhøringsrapporter, gerningsstedsbeskrivelser, tekniske rapporter mv. Endvidere vil materiale, der overgives til den efterforskende politikreds, skulle anses for tilvejebragt. Det kan f eks. være materiale, som den efterforskende politikreds indhenter fra en anden politikreds. Derimod vil oplysninger, der er indsamlet i anden sammenhæng af og opbevares hos eksempelvis en anden politikreds, Rigspolitichefens nationale efterforskningsstøttecenter (NEC), et regionalt efterforskningsstøttecenter (REC) eller Politiets Efterretningstjeneste (PET) falde uden for den foreslåede § 745 og dermed ikke være omfattet af forsvarerens adgang til aktindsigt. Selv om materialet må anses for tilvejebragt af den efterforskende politikreds, vil materialet falde uden for forsvarerens adgang til aktindsigt, hvis materialet ikke kan anses for at være tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen eller tiltalen angår. Heraf følger, at mere generelle baggrundsoplysninger, som den efterforskende politikreds er i besiddelse af . . ., som udgangspunkt ikke vil være omfattet af § 745, 1. pkt., idet sådanne mere generelle oplysninger ikke vil være tilvejebragt til brug for den konkrete sag. Mere generelle baggrundsoplysninger om eksempelvis kriminalitetsmønstre eller persongruppers tilknytning til bestemte netværk eller grupperinger vil således ikke være omfattet af forsvarerens adgang til aktindsigt, heller ikke selv om der på grundlag af sådanne generelle baggrundsoplysninger er udarbejdet en profil af mulige gerningsmænd. Dette gælder uanset, om oplysningerne i anden sammenhæng er indsamlet af den efterforskende politikreds, eller om de er indsamlet af anden politienhed, som eksempelvis NEC, PET eller de regionale efterforskningsstøttecentre (REC) og overgivet til den efterforskende politikreds i forbindelse med den konkrete sag. Tilsvarende vil oplysninger, som fremgår af politiets efterforskningsregistre, ikke kunne anses for tilvejebragt til brug for den konkrete sag. Materiale, der indeholder oplysninger om mistænkte personers aktiviteter i tilknytning til det forhold, som efterforskningen angår f.eks. om deres færden på gerningstidspunktet, vil dog som udgangspunkt være omfattet af forsvarerens adgang til aktindsigt (medmindre adgang til aktindsigt afslås efter den foreslåede § 745 B . . .). . . . 3.4. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. 3.4.1. Det følger af artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, at enhver, der er anklaget for en forbrydelse, har ret til en retfærdig rettergang. Det følger bl.a. heraf, at anklagemyndigheden skal gøre forsvaret bekendt med alt relevant bevismateriale, som anklagemyndigheden er i besiddelse af, hvad enten det taler for eller imod den tiltalte (se bl.a. Edwards mod Storbritannien, dom 25. november 1992. præmis 36). . . . Sammenfattende følger der af artikel 6, at beslutningen om at tilbageholde oplysninger for forsvaret skal træffes af en uafhængig og upartisk dommer, der har et sådant kendskab til sagen, at denne kan vurdere, om en tilbageholdelse er i overensstemmelse med kravene til en retfærdig rettergang. . . .« Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser ». . . Til § 2, nr. 8 (retsplejelovens § 745) . . . Forsvareren kan ikke forlange udskrift af registre eller andet materiale af generel karakter med henblik på herigennem at finde frem til materiale, som denne kan have interesse i at blive gjort bekendt med. Ligeledes kan forsvareren ikke forlange adgang til alt materiale i en bestemt sag med henblik på at skaffe sig oplysninger til brug for den konkrete sag.« I udkast til tale til justitsministeren til brug for besvarelsen af spørgsmål i åbent samråd i Folketingets Retsudvalg den 22. maj 2003, jf. Folketingstidende 2002-2003, Tillæg B, s. 1618f., hedder det bl.a.: »2. Efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 745, stk. 1, kan forsvareren og dermed den sigtede som udgangspunkt få alt politiets materiale at se, blot materialet har berøring med sagen. Dette gælder, uanset om materialet er af betydning for straffesagen eller ej. . . . For at sikre, at politiet får mulighed for effektivt at bekæmpe organiserede kriminelle grupper, foreslår jeg, at bestemmelsen i § 745 ændres. Ændringen indebærer at forsvareren og dermed sigtede kun kan få adgang til det materiale, som er tilvejebragt til brug for netop den sag, som sigtelsen eller tiltalen angår. Alt det traditionelle efterforskningsmateriale, såsom afhøringsrapporter, gerningsstedsbeskrivelser, tekniske rapporter, aflytningsudskrifter mv., vil fortsat være omfattet af sagen og dermed af forsvarerens adgang til aktindsigt. Bestemmelsen sikrer imidlertid, at politiet ikke er nødt til at udlevere mere generelt baggrundsmateriale. Det er dog vigtigt at understrege, at man som sigtet eller tiltalt naturligvis fortsat vil få adgang til alt materiale, som skal fremlægges under domsforhandlingen i straffesagen, uanset om materialet er tilvejebragt til brug for den konkrete sag. I tilknytning hertil skal jeg ligeledes fremhæve, at der for anklagemyndigheden gælder et objektivitetsprincip, og at anklagemyndigheden derfor er forpligtet til at fremlægge alle oplysninger under straffesagen, der måtte have betydning for skyldsspørgsmålet. Det gælder, uanset om oplysningerne er tilvejebragt til brug for den konkrete sag. Det materiale, som i medfør af den foreslåede formulering af bestemmelsen i § 745 ikke er omfattet af adgangen til aktindsigt, er altså materiale, som ikke er tilvejebragt til brug for den pågældende sag, og som er uden betydning for skyldsspørgsmålet«. Det følger heraf, at det kun er materiale der er tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen angår, der er omfattet af aktindsigten og at forsvarerne ikke har ret til at gøre sig bekendt med oplysninger, der i anden sammenhæng er indsamlet og opbevares hos eksempelvis Politiets Efterretningstjeneste. Dog vil materiale, som anklagemyndigheden har til hensigt at fremlægge under domsforhandlingen altid være omfattet af aktindsigten. På tilsvarende måde vil anklagemyndigheden i overensstemmelse med det almindelige objektivitetsprincip være forpligtet til at fremlægge alt materiale, som er af betydning for skyldsspørgsmålet i sagen, uanset om det er tilvejebragt til brug for den pågældende sag. Under hensyn til det anførte må det efter min opfattelse lægges til grund, at de omtvistede retskendelser, der er tilvejebragt til brug for efterretningstjenestens egne efterforskninger, ikke er omfattet af forsvarernes aktindsigt. Det bemærkes i den forbindelse, at kendelserne ikke af anklagemyndigheden vil blive fremlagt under domsforhandlingen. Bemærkningerne ovenfor om den adgang til aktindsigt, som følger af politiets og anklagemyndighedens almindelige objektivitetsforpligtelse, fører heller ikke til at forsvarerne har ret til at gøre sig bekendt med kendelserne. Det ville der alene kunne blive tale om, hvis de i sagen inddragne aflyttede telefonsamtaler var tilvejebragt på ulovlig måde. I denne forbindelse er det min opfattelse, at det naturligvis i overensstemmelse med efterretningstjenestens udtalelse må lægges til grund, at de indgreb hvorfra de aflyttede telefonsamtaler stammer, er foretaget på baggrund af rettens kendelse herom, jfr. retsplejelovens § 783, at der i forbindelse med rettens behandling af efterretningstjenestens anmodninger om indgreb i meddelelseshemmeligheden har været beskikket en advokat fra den særlige kreds af advokater, som er nævnt i retsplejelovens § 784, stk. 2, jfr. § 784, stk. 1, 2. pkt. og at spørgsmålet om underretning om afsluttede indgreb i meddelelseshemmeligheden er afgjort af retten efter de almindelige bestemmelser herom i retsplejelovens § 788. Retten anfører i kendelsen bl.a., at den indrømmede aktindsigt i de omtvistede retskendelser »ikke ses at kunne indebære sådanne sikkerhedsmæssige problemer i relation i til Efterretningstjenestens særlige opgaver og arbejdsvilkår, at der skulle være grundlag for en indskrænkning af de sigtedes normale retssikkerhedsmæssige garantier«. Det er min opfattelse, at det ikke kan tillægges betydning ved afgørelsen af aktindsigtens omfang efter retsplejelovens § 729a, stk. 3, om indrømmelse af en videregående aktindsigt i det konkrete tilfælde må antages at ville have skadevirkning i forhold til efterretningstjenestens virksomhed. Der er derfor ikke grundlag for - som sket i byretten - at vurdere om de omhandlede oplysninger i ekstraheret form eller i form af en erklæring fra vedkommende ret vil kunne videregives til forsvarerne uden konkret skadevirkning. Retten anfører endvidere, at »forsvarernes berettigede krav på at kunne kontrollere, at der foreligger de fornødne retskendelser, har en sådan sammenhæng med selve de bevismæssige oplysninger, at aktindsigt i den henseende ikke kan afskæres, fordi oplysningerne om de pågældende kendelser ikke også er overgivet til Glostrup politi.«. Jeg er ikke enig i, at den omstændighed, at oplysningerne i det omtvistede materiale knytter sig umiddelbart til de aflyttede telefonsamtaler taler for at indrømme aktindsigt. Efter min opfattelse vil aktindsigt i det omhandlede materiale alene kunne indrømmes i overensstemmelse med de ovenfor anførte kriterier. Det bemærkes endelig, at retten i medfør af retsplejelovens § 746, stk. 2, 2. pkt. kan pålægge politiet at fremlægge det omtvistede materiale for retten. Retten ville i givet fald have haft mulighed for at sikre sig, at der forelå behørige retskendelser som grundlag for de stedfundne aflytninger. Retten ville tillige have haft mulighed for under retsmødet overfor forsvarerne at bekræfte efterretningstjenestens oplysning herom. Jeg skal på denne baggrund påstå, at min afgørelse om, at det omtvistede materiale ikke er omfattet af forsvarets aktindsigt efter retsplejelovens § 729a, stk. 3 kendes lovlig. . . .« Advokat Kristian Mølgaard har i sit processkrift af 13. februar 2006 anført følgende: ». . . T blev i ovennævnte sag varetægtsfængslet ved et grundlovsforhør den 27. oktober 2005. Det materiale som anklagemyndigheden fremlagde ved dette grundlovsforhør, og som der ved grundlovsforhøret foretoges afhøring til og fremsattes fængslingsbegæring på grundlag af, bestod i meget væsentligt omfang af nogle udskrevne aflyttede telefonsamtaler. Efterfølgende er som en del af efterforskningen fremsendt/fremlagt et meget betydeligt antal udskrevne aflyttede telefonsamtaler. Ved Glostrup politis fremlæggelse/fremsendelse af disse er det konsekvent i politirapporterne blevet anført: »Fra anden politimyndighed, der har foretaget aflytning er modtaget . . .« Nærværende tvist drejer sig om, hvorvidt jeg som beskikket forsvarer for T, som jeg mener, skal have mulighed for, at foretage kontrol af, om/at dette materiale er lovligt tilvejebragt, eller om jeg, som anklagemyndigheden mener, skal være afskåret fra at foretage en sådan kontrol. Jeg har oprindeligt udbedt oplysninger og dokumentation som anført i anklagemyndighedens kæreskrift side 1, 3. tekstafsnit. Kendelsen af 20. januar 2006 vedrører alene, at jeg har krav på, at blive bekendtgjort med indholdet af den eller de retskendelser, der ligger til grund for de i sagen omhandlede aflyttede telefonsamtaler. Jeg er enig med anklagemyndigheden, når anklagemyndigheden på kæreskriftets side 2 ligger til grund, at kæremålet alene vedrører denne eller disse kendelser. For en ordens skyld bemærkes dog, at jeg for nuværende ikke har mulighed for at bedømme, hvorvidt min bekendtgørelse med kendelse/kendelser vil foranledige/indicere begæring om yderligere af det oprindelig udbedte. I Rpl. § 729a, stk. 3, defineres forsvarerens ret til, at blive bekendtgjort med og modtage sagens materiale. Nærværende sags sagsmateriale består efter anklagemyndighedens valg af disse telefonsamtaler. Det forekommer derfor stærkt selvmodsigende, når anklagemyndigheden herefter gør gældende, at den eller de kendelser, der har ført til disse telefonaflytninger, ikke er tilvejebragt til brug for sagen. Disse aflytninger er sagen (hvis ikke de trækkes ud af materialet), og kendelsen/kendelserne er derfor grundlaget for sagen, og derfor ligeledes sagen. Anklagemyndigheden henviser i kæreskriftet til forarbejderne til Rpl. § 729a. stk. 3. - opr. § 745. Jeg gør om dette gældende, at den problematik der i forarbejderne diskuteres relaterende til ordene »tilvejebragt til brug for sagen«, er helt forskellig fra den situation, der foreligger i nærværende sag. Jeg gør således gældende, at diskussionen i forarbejderne vedrører informations-/baggrundsmateriale, der måtte være indsamlet om f.eks. persongrupper eller miljøer, herunder fra meddelere, fremmede efterretningstjenester m.v.. Jeg henviser i den forbindelse til det fra forarbejderne i kæreskriftet på side 3, 5. afsnit citerede, hvoraf fremgår: »Mere generelle baggrundsoplysninger om eksempelvis kriminalitetsmønstre eller persongruppers tilknytning til bestemte netværk eller grupperinger vil således ikke være omfattet af forsvarets adgang til aktindsigt, . . .« Problematikken i relation til kendelsen/kendelserne i nærværende sag drejer sig imidlertid ikke om indhold af et sådant eventuelt tilvejebragt baggrundsmateriale af mere eller mindre abstrakt relevans for sagen, men derimod som ovenfor anført specifikt om, hvorvidt dokumentation for, at det materiale politiet har valgt, at inddrage i sagen (og som derfor er sagen) er undtaget fra at kunne kontrolleres af forsvaret. Anklagemyndigheden har anført at »materialet« i nærværende sag ikke er indsamlet af Glostrup Politi og anført dette til støtte for, at materialet skulle være unddraget forsvarets aktindsigt. Glostrup Politi anfører således i kæreskriftet side 2, 4. afsnit, at »Glostrup Politi har løbende videregivet alt det materiale man har modtaget fra PET«. Dette indebærer imidlertid, efter min opfattelse, ingen ændring i relation til Rpl. § 729a, stk. 3. Bestemmelsen benævner efter sit indhold intet om alene at vedrøre materiale der er i besiddelse hos den retsforfølgende politimyndighed. Bestemmelsen anfører derimod udtrykkeligt at vedrøre det materiale som politiet har tilvejebragt. Det turde være indlysende, at den sigtedes retsstilling ikke skal kunne forringes af, at politiet vælger, at lade efterforskningen og retsforfølgningen varetage af to forskellige politimyndigheder. Glostrup Politi anfører i den afsluttende opsamling i kæreskriftet, at anerkende anklagemyndighedens forpligtelse til efter det almindelige objektivitetsprincip, at fremlægge alt materiale, som er af betydning for skyldspørgsmålet i sagen, uanset om det er tilvejebragt til brug for sagen. Glostrup Politi må, idet man har valgt at fremlægge aflytningsafskrifterne, være af den opfattelse, at disse ikke er uden betydning for sagen. Det forekommer herefter ikke muligt at se, hvori anklagemyndighedens problem skulle foreligge ved, at fremkomme med det materiale, der kan dokumentere, at dette allerede fremlagte aflytningsmateriale er tilvejebragt, således som det er oplyst af PET, d.v.s. på grundlag af forud indhentede dommerkendelse/-kendelser herom, og herved er lovligt indhentet. Det bemærkes supplerende, at jeg bestrider, at rækkevidden/forståelsen af Rpl. § 729a, stk. 3, er tilnærmelsesvis som påberåbt af anklagemyndigheden. Jeg henviser herom til Højesteretsdommer Thomas Rørdam, »Området for forsvarerens adgang til aktindsigt« i Festskrift for Gammeltoft Hansen - side 547 til 570. Særligt skal jeg henvise til det på side 561 anførte: »Når bestemmelsen i § 745 sammenholdes med forarbejderne, kan området for forsvarerens adgang til aktindsigt fastlægges således: 1) Alle former for bevismateriale, der er tilvejebragt af politiet, hvis anklagemyndigheden har til hensigt at fremlægge det under domsforhandlingen, uanset om materialet er tilvejebragt til brug for den konkrete sag eller ej. 2) Andet materiale, som omfattes af udtrykket »det materiale, som politiet har tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen eller tiltalen angår« jf. § 745. 3) Andet materiale, som ikke omfattes af udtrykket, men som ikke er uden betydning for straffesagen, jf. objektivitetsprincippet. Ud over det anførte i lovforslagets bemærkninger indeholder forarbejderne det fortolkningsbidrag til fastlæggelse af sagsbegrebet, at det ikke er afgørende, om politiet eventuelt har journaliseret materialet på en anden sag i politiets journalsystem, (min fremhævning) jf. Justitsministeriets tidligere refererede besvarelse af Retsudvalgets spørgsmål 35.« Samt det på side 567 anførte: »Forarbejdernes stærke understregning af, at materialet skal være »uden betydning« for ikke at være omfattet af retten til aktindsigt, kan ikke forstås på anden måde, end at der skal være en høj grad af sikkerhed for, at materialet er uden betydning for forsvaret. En sådan sikkerhed kan kun opnås, hvis der efter objektivitetsprincippet gives aktindsigt i alle tilfælde, hvor det ikke kan udelukkes, at materialet kan være af betydning for forsvaret, (min fremhævning, men forfatterens kursivering) altså et kriterium, der svarer til det, der blev anvendt under den tidligere § 745, stk. 1.« Jeg skal afslutningsvis gøre gældende, at nærværende sag i høj grad har haft, og fortsat synes at have, mediernes interesse. Jeg bemærker i den forbindelse, at jeg finder det særdeles farligt og potentielt mytedannende, hvis der her tillades udviklet en retspraksis, hvorefter anklagemyndigheden, ved at anvende forskellige politimyndigheder som henholdsvis efterforskende og retsforfølgende myndighed, kan opnå ikke at skulle dokumentere lovligheden af sine efterforskningsskridt. Anklagemyndigheden ses i kæreskriftet afslutningsvis at anføre muligheden for retten til jfr. Rpl. § 746, stk. 2, 2. pkt. at pålægge politiet, (alene) at fremlægge det omtvistede materiale for retten. Jeg skal hertil bemærke, at jeg ikke finder denne mulighed tilstrækkelig. En af mine opgaver som forsvarer er, at forholde mig til, om bevismateriale/efterforskningsmateriale er lovligt tilvejebragt. Rettens stillingtagen hertil bør i påkommende fald ske efter kontradiktion, og ikke efter en ensidig forevisning. Jeg bestrider, at der foreligger, endsige på nogen måde fra anklagemyndigheden er redegjort for, nogle hensyn, der skulle bevirke, at der ikke i påkommende fald i sagen her skulle foregå kontradiktion herom. Jeg bestrider derfor, at der er noget grundlag for at anvende bestemmelsen i Rpl § 746, stk. 2, 2 pkt. i nærværende situation. . . .« Dommeren har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse. De modtagne bilag var til stede. Efter votering afsagdes sålydende Kendelse: Indledningsvis bemærkes, at kæremålet alene vedrører forsvarernes anmodning om at modtage oplysning om indholdet af den eller de retskendelser, der ligger til grund for de i sagen omhandlede aflyttede telefonsamtaler. Efter retsplejelovens § 729 a, stk. 3, har forsvareren adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, politiet har tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen eller tiltalen angår. Dette gælder uden hensyn til materialets betydning for sagen. De oplysninger, som forsvarerne for de sigtede har anmodet om aktindsigt i, er ikke tilvejebragt af politiet til brug for den sag, som sigtelserne angår. Efter forarbejderne til bestemmelsen sammenholdt med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 6 omfatter forsvarerens adgang til aktindsigt imidlertid alt materiale, som er af betydning for sagen, uanset om det er tilvejebragt til brug for den pågældende sag. De forhold, som forsvarerne søger at få oplyst gennem aktindsigten, kan ikke antages at have nogen betydning for forsvaret af de sigtede. Forsvarerne har derfor efter bestemmelsen i retsplejelovens § 729 a, stk. 3, ikke krav på adgang til at gøre sig bekendt med det omtvistede materiale. Landsretten bemærker, at der efter det i sagen foreliggende ikke er holdepunkter for at antage, at de omhandlede kendelser om telefonaflytning er opnået på urigtigt grundlag eller i øvrigt er fremkommet som følge af ulovlige efterforskningsskridt. Thi bestemmes: Byrettens kendelse ændres, således at byrettens pålæg af 20. januar 2006 til Glostrup Politi ophæves. Højesterets kendelse. I tidligere instans er afsagt kendelse af Retten i Brøndbyerne den 20. januar 2006 og af Østre Landsrets 14. afdeling den 17. februar 2006. Procesbevillingsnævnet har den 22. juni 2006 meddelt tilladelse til, at landsrettens kendelse indbringes for Højesteret. I påkendelsen har deltaget fem dommere: Torben Melchior, Poul Sørensen, Peter Blok, Lene Pagter Kristensen og Poul Søgaard. Påstande Advokat Kristian Mølgaard, der er beskikket som advokat for T, har nedlagt påstand om at få aktindsigt i indholdet af/modtage den eller de retskendelser, der måtte ligge til grund for de aflyttede telefonsamtaler, der af anklagemyndigheden er fremlagt i sagen. Rigsadvokaten har påstået stadfæstelse af landsrettens kendelse, subsidiært at der gives anklagemyndigheden mulighed for at vurdere, om kendelserne indeholder oplysninger, som der er grundlag for at undtage fra aktindsigt, jf. retsplejelovens § 729 c, stk. 1, jf. stk. 3. Landsretten har henholdt sig til afgørelsen. Anbringender Advokat Kristian Mølgaard har anført bl.a., at materialet/oplysningerne umiddelbart er omfattet af retsplejelovens § 729 a, stk. 3, efter dennes ordlyd, subsidiært at materialet er omfattet indirekte gennem anklagemyndighedens forpligtelse til at fremlægge materiale, som ikke er uden betydning for sagen. Adgangen til som forsvarer at kunne kontrollere efterforskningsmateriale for eventuelle tilblivelsesmangler kan ikke bero på, om der er en formodning for eller imod tilblivelsesmangler. Tilstedeværelsen af tilblivelsesmangler ved sagsmateriale vil vel altid have formodningen imod sig, men da tilstedeværelsen heraf kan forekomme, er det af betydning for forsvaret at kunne foretage kontrol heraf. I straffesagens materiale indgår en række aflyttede telefonsamtaler. Fra det tidspunkt en aflytning inddrages i sagsmaterialet, bliver aflytningen - og dermed også dokumentationen for lovligheden af aflytningen - en del af sagen. Materialet er herefter ikke generelt baggrundsmateriale, men konkret sagsmateriale. Endvidere er § 729 a, stk. 3, efter sit indhold ikke begrænset til at angå materiale, der er i den retsforfølgende politimyndigheds besiddelse, og en sigtets retsstilling skal ikke kunne forringes af, at politiet lader efterforskningen og retsforfølgningen varetage af to forskellige politimyndigheder. Det generelle objektivitetsprincip indebærer en pligt for anklagemyndigheden til under straffesagen at fremlægge alle oplysninger, der måtte være af betydning for rettens vurdering af skyldspørgsmålet, uanset om det er tilvejebragt til brug for sagen. Idet man har valgt at fremlægge aflytningsafskrifterne, er kendelserne også en del af sagens materiale, medmindre aflytningsafskrifterne er uden betydning for sagen. Rigsadvokaten har anført bl.a., at aflytningskendelserne ikke er tilvejebragt af Glostrup Politi, idet politiet hverken har indhentet aflytningskendelserne eller fået kendelserne overgivet fra Politiets Efterretningstjeneste. Desuden blev kendelserne tilvejebragt, uden at der hos Politiets Efterretningstjeneste forelå mistanke om, at den personkreds, som var sigtet og nu tiltalt i sagen, kunne være involveret i forberedelsen af den terrorhandling, som sagen mod de fire tiltalte omfatter. Der er tale om to forskellige sager - én hos Politiets Efterretningstjeneste og én hos Glostrup Politi - og kendelserne er dermed ikke tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen angår. Det må i almindelighed anses for at være af betydning for forsvaret, at oplysninger, der fremlægges under en straffesag, er lovligt tilvejebragt af politiet. I den foreliggende sag er der imidlertid ikke behov for, at dette sker ved, at forsvarerne får udleveret kopi af de kendelser, der har dannet grundlag for Politiets Efterretningstjenestes aflytning. Det fremgår således allerede af brevet af 20. december 2005 fra Politiets Efterretningstjenestes chef, at de indgreb, hvorfra materialet stammer, er foretaget på baggrund af rettens kendelse i medfør af retsplejelovens § 783, at der i forbindelse med rettens behandling af efterretningstjenestens anmodninger om indgreb i meddelelseshemmeligheden har været beskikket en advokat fra den særlige kreds af advokater nævnt i retsplejelovens § 784, stk. 2, og at spørgsmålet om underretning om afsluttede indgreb er afgjort af retten i medfør af retsplejelovens § 788. Forsvarerens ønske om at få oplyst, om aflytningsmaterialet er lovligt tilvejebragt, må således anses for opfyldt gennem erklæringen fra efterretningstjenestens chef. Endelig taler hensyn til beskyttelsen af eventuelle fortrolige oplysninger i de af Politiets Efterretningstjeneste indhentede kendelser og beskyttelse af oplysninger om identiteten af advokater og dommere imod, at kendelserne udleveres til forsvarerne. Hvis Højesteret måtte finde, at kendelserne må anses for omfattet af forsvarernes adgang til aktindsigt efter retsplejelovens § 729 a, stk. 3, 1. pkt., anmodes om, at anklagemyndigheden får mulighed for at vurdere, om kendelserne indeholder oplysninger, som der er grundlag for at undtage fra aktindsigt, jf. retsplejelovens § 729 c, stk. 1, jf. stk. 3. Højesterets begrundelse og resultat Efter retsplejelovens § 729 a, stk. 3, har forsvareren adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, politiet har tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen eller tiltalen angår. Dette gælder uden hensyn til materialets betydning for sagen. De oplysninger, som advokat Kristian Mølgaard som forsvarer for tiltalte har anmodet om aktindsigt i, er ikke tilvejebragt af politiet til brug for den sag, som tiltalen angår. Efter forarbejderne til bestemmelsen sammenholdt med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 6 omfatter forsvarerens adgang til aktindsigt imidlertid alt materiale, som er af betydning for sagen, uanset om det er tilvejebragt til brug for den pågældende sag. Forsvareren ønsker aktindsigt i de kendelser, som har givet tilladelse til at foretage de aflytninger, som skal anvendes som bevis i sagen, med henblik på at kontrollere, at disse aflytninger er tilvejebragt på lovlig måde. Uanset erklæringen af 20. december 2005 fra chefen for Politiets Efterretningstjeneste finder Højesteret, at det ikke kan udelukkes, at det af forsvareren ønskede materiale kan være af betydning for sagen. Forsvarerens anmodning om aktindsigt i de omhandlede kendelser tages herefter til følge, dog således at der forinden skal gives anklagemyndigheden mulighed for at vurdere, om kendelserne indeholder oplysninger, som bør undtages fra aktindsigt, jf. retsplejelovens § 729 c. Thi bestemmes: Landsrettens kendelse ophæves, og sagen hjemvises til landsretten med henblik på afgørelse om, hvorvidt forsvarerens aktindsigt skal fraviges i medfør af retsplejelovens § 729 c.