|
|
|
||
|
|
|||
|
Ø.L.D. 30. maj 2005 i anke 2. afd. nr. S-111-05 (Ebbe Christensen, Henrik Waaben, Louise Saul (kst.) med domsmænd). Anklagemyndigheden mod T (adv. Manfred W. Petersen, Kbh., besk.). Glostrup Rets dom 17. december 2004. Denne sag er behandlet med domsmænd. Anklageskrift er modtaget den 9. september 2004. T er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 155, ved som offentligt beskikket forsvarer i en straffesag mod S i strid med den tidligere gældende bestemmelse i retsplejelovens § 745, der svarer til den nugældende bestemmelse i retsplejelovens § 729 a, stk. 3, til en sigtet/mistænkt at have overleveret materiale, som politiet havde tilvejebragt til brug for straffesagen, og derved misbrugt sin stilling til at krænke det offentliges ret, idet han i et brev af 6. februar 2004 til S, Anstalten ved Herstedvester, sendte en fuldstændig afskrift af en rapport af 13. januar 2004, udfærdiget af værkmester V, Anstalten ved Herstedvester, som indgik i en straffesag mod S. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf. T har nægtet sig skyldig. Der er under domsforhandlingen afgivet forklaringer af T, R og A. T har forklaret, at han er jurist fra 1970. Han fik advokatbestalling i 1973. T har drevet selvstændig advokatvirksomhed siden september 2001. Inden da var han med i et advokatfællesskab i - - -. I dag beskæftiger han sig udelukkende med straffesager. T har en sekretær, der hedder E. Under hendes ferier varetages hendes opgaver af A, der er stud.jur. på sidste del. Efter at T var blevet beskikket som forsvarer for S, som han tidligere havde været forsvarer for, blev sagens akter tilsendt hans kontor. T var på dette tidspunkt ude af huset og ringede som sædvanligt til kontoret, hvor A bl.a. refererede, hvad der stod i rapport af 13. januar 2004. T bad A om at orientere S i et forsvarerbrev. A ved godt, at sagens akter ikke må afleveres til de sigtede. T har efterfølgende sagt til A, at han ikke skal gøre således igen. T gør det ikke selv på den måde. T er dog af den opfattelse, at det ikke er ulovligt at gøre det på denne måde. T talte først med A, efter at T var blevet afhørt af politiet. T havde ikke forinden dette tidspunkt taget sagen alvorlig og betragtede det som chikane. Under afhøringen hos politiet fortalte han ikke, at det var A, som selv havde fundet på at anvende denne fremgangsmåde. T syntes ikke på dette tidspunkt, at han ville ulejlige A, og han tog fortsat ikke sagen alvorlig. Adspurgt af forsvareren forklarede T, at når han bliver beskikket som forsvarer, læser han først sagen igennem, og herefter besøger han klienten. I denne sag var der ikke givet et forsvarerpålæg. Klienten var på dette tidspunkt alene mistænkt, og ikke sigtet, som det er anført i sagen. Da der ikke var givet et pålæg, fandt T ikke, at der var omstændigheder i sagen, som ikke måtte oplyses over for klienten. Når han taler med klienterne, må de gerne se sagens akter igennem og tage notater samt skrive af, hvis de ønsker det. Vidnet, kriminalassistent R, har forklaret, at han fik en anmeldelse fra Anstalten ved Herstedvester. Det var et vidne, som havde foretaget en anmeldelse til fængselsfunktionærerne. Det pågældende vidne var selv indsat, og der blev hos en anden indsat, i den anledning, fundet en syl i en celle. Tiltalte blev på begæring beskikket som forsvarer for den mistænkte. Vidnet tog til Anstalten ved Herstedvester for at tale med det pågældende vidne, som var amerikaner. Vidnet medbragte derfor en tolk. Vidnet ville ikke udtale sig, og det fremgik, at han havde talt med den mistænkte. Vidnet havde fået en kopi af det i tiltalen nævnte brev. Der blev ikke foretaget mere i sagen. Det er hans indtryk, at vidnet var blevet truet, men der blev ikke nævnt noget om det under samtalen. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han herefter talte med sine foresatte om sagen, og herefter har han ikke haft mere med den at gøre. Det er generelt meget sjældent, at indsatte vil give oplysninger om andre indsatte. Vidnet har ikke tidligere været ude for det. Foreholdt rapport af 11. februar 2004, - - -, forklarede vidnet, at det anførte i rapporten er korrekt og i overensstemmelse med den forklaring, som han har afgivet i dag. Vidnet havde på forhånd forventet at få en forklaring, når der var sket anmeldelse. Vidnet havde ikke overvejet at give et forsvarerpålæg. De meddeler almindeligvis kun pålæg efter aftale med juristerne. Vidnet havde ikke en forventning om, at tiltalte ville oplyse navnet på vidnet i sagen. Vidnet A har forklaret, at han er ansat som sekretær hos T. Han læser jura på sidste del og arbejder lejlighedsvis hos T. Han har de seneste to til tre år arbejdet som sekretær for T. Tidligere har han arbejdet på fuld tid som sekretær for andre advokater. Foreholdt brev af 6. februar 2004, - - -, forklarede vidnet, at det er ham, som har skrevet brevet og underskrevet det. Vidnet kan godt huske brevet og den mistænkte, som T tidligere havde været forsvarer for. Vidnet kan derfor godt huske, da forsvarergenparterne ankom til kontoret. Vidnet drøftede telefonisk med T, at forsvarergenparterne var kommet. T sagde til vidnet, at han skulle skrive et brev til mistænkte og orientere ham om sagen. Vidnet husker ikke det direkte ordvalg. Vidnet er til tider meget grundig, og det kan både være godt og ondt. Han foretog afskriften fra rapport af 13. januar 2004 for at gøre det så godt som muligt. Det var også det letteste i situationen. Han mente ikke, at det var forkert at gøre det på den måde, da der ikke forelå et advokatpålæg. Han kender godt disse regler. Han har imidlertid endnu ikke haft straffeproces på universitetet. Vidnet er ikke bekendt med reglerne om, hvilke kopier af materialet der må sendes til sigtede. Han underskrev selv brevet, inden at T så det, og afsendte det, da T ikke kom tilbage til kontoret samme dag. Senere har vidnet fået at vide, at der kunne være problemer med at gøre det på denne måde. Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at han ikke har fået en generel instruktion om, at der ikke må sendes kopier af politirapporter eller andet sagsmateriale til klienterne. Det forekommer imidlertid i den konkrete sag, at der tales om, hvad der må sendes til klienterne, og hvad der ikke må. Han husker ikke tidligere at have citeret på denne måde i en sag. Der blev lagt en kopi af brevet ind i sagen. Sagen blev herefter enten lagt på plads eller lagt ind til T. Vidnet husker ikke, om han blev gjort bekendt med, at T skulle til en afhøring hos politiet den 18. april 2004. Vidnet mener imidlertid ikke, at han fik det at vide. Vidnet har ikke daglig kontakt med T, da han kun lejlighedsvis er afløser, og han blev ikke i april 2004 underrettet om, at T havde været til afhøring. Vidnet mener først, at han i maj 2004 fik det at vide. T har efterfølgende sagt til vidnet, at de skal være forsigtige med at referere fra sagsmaterialet. På ny adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at generelt sendes anklageskrifter til klienterne, men almindeligvis ikke andre bilag. Det er gentagne gange konkret fremhævet af tiltalte, at man skal være forsigtig med at sende materiale til klienterne, herunder bl.a. fra lukkede retsmøder. Rettens bemærkninger: Det må efter det oplyste findes bevist, at T's kontor ved brev af 6. februar 2004 til tiltaltes klient S, der var sigtet i en straffesag, skriftligt gengav indholdet af en rapport af 13. januar 2004, der var udfærdiget af værkmester V, Anstalten ved Herstedvester. Gengivelsen i brevet af rapportmaterialet findes at kunne sidestilles med en overgivelse og må som følge heraf anses for en overtrædelse af den dagældende retsplejelovs § 745, nu § 729a, stk. 3. Det må lægges til grund, at brevet er udfærdiget og underskrevet på vegne T af T's sekretær, stud.jur. A, efter at han telefonisk havde orienteret T, der var optaget af en retssag, om indholdet af forsvarergenparterne. T bad under samtalen A underrette klienten om sagens omstændigheder ved et forsvarerbrev. Det må endvidere lægges til grund, at T ikke ved generelle instruktioner havde opstillet retningslinjer for, hvilket sagsmateriale der måtte sendes til klienterne. Retten finder på denne baggrund, at T ved at bemyndige sin sekretær til at sende brevet, uden han kendte formuleringen, derved er strafferetligansvarlig for brevets indhold. Der fremgår bl.a. følgende af forarbejderne til retsplejelovens § 745, betænkning nr. 622 i 1971 om Efterforskning i straffesager mv., side 42 og 43: »Det materiale, som forsvareren får udleveret fra politiet (eller genparter heraf), må ikke uden politiets tilladelse overleveres til sigtede eller andre, således at de beholder det. Derimod er der i almindelighed intet til hinder for, at en forsvarer orienterer sigtede om materialets indhold eller foreviser materialet for sigtede. Vil politiet forhindre dette, må det give forsvareren pålæg i henhold til forslagets stk. 4. . . . Såfremt en forsvarer overtræder et pålæg meddelt i medfør af stk. 4, vil straffelovens § 157, jf. retsplejelovens § 136, kunne finde anvendelse på forholdet.« Det må lægges til grund, at der ikke er givet et pålæg i nærværende sag efter retsplejelovens § 729, stk. 4, tidligere § 745a. På denne baggrund finder retten ikke, at T's overtrædelse af retsplejelovens § 745, nu § 729a, stk. 3, i sin egenskab af forsvarer, kan anses for at være en sådan krænkelse af det offentliges ret, at det er omfattet af straffelovens § 155. Retten finder endvidere ikke, at der foreligger en så grov forsømmelse, at forholdet kan henføres under straffelovens § 157. Som følge af det anførte frifindes T. - - - Østre Landsrets dom. Glostrup Rets dom af 17. december 2004 - - - er anket af anklagemyndigheden med påstand om domfældelse efter anklageskriftet. T har påstået stadfæstelse. Brevet af 6. februar 2004 til S afsluttes således: »Med venlig hilsen T I dennes fravær underskrevet af: A, sekr.« Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af T og vidnerne R og A, der alle har forklaret i det væsentlige som for byretten. T har supplerende forklaret blandt andet, at A har arbejdet på advokatkontor i mange år. A har været afløser hos T siden 2001 og er rutineret. A er bemyndiget til at underskrive på T's vegne ved rutinemæssige sagsekspeditioner, men kan ikke foretage selvstændig sagsbehandling. Under telefonsamtalen med A instruerede han denne om at orientere S om mistanken mod ham for overtrædelse af straffelovens § 119. Han regnede ikke med, at A ville skrive rapporten af, og dette talte de heller ikke om. A skulle blot orientere S ganske kort om mistanken mod ham og skrive, at T snart ville besøge ham. R har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke har overvejet at give T et forsvarerpålæg om ikke at videregive oplysninger til S. Han anså sagen mod S for ukompliceret. A har supplerende forklaret blandt andet, at når T er i retten, ringer han hjem til kontoret i pauser for at høre, hvad der er modtaget af post. T vil have sagerne ekspederet hurtigt, og i telefonen aftaler de så de konkrete ekspeditioner. Da vidnet talte med T om sagen mod S, blev han af T instrueret om, at han skulle informere S om mistanken mod ham. Han husker ikke ordvalget, men de talte ikke om, hvad han nærmere skulle skrive til S. Landsrettens bemærkninger: Det lægges som ubestridt til grund, at T's medarbejder A i brev af 6. februar 2004 til T's klient S, der var mistænkt for et strafbart forhold, uden politiets samtykke ordret afskrev indholdet af rapporten af 13. januar 2004 fra Anstalten ved Herstedvester. Landsretten tiltræder, at der herved er handlet i strid med den dagældende bestemmelse i retsplejelovens § 745, nu § 729 a, stk. 3. T havde som beskikket forsvarer ansvaret for, at hans personale behandlede de modtagne forsvarergenparter korrekt og ikke disponerede over disse i strid med retsplejelovens regler. Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at T under telefonsamtalen med A instruerede denne om at orientere S om sagen mod ham. Det kan imidlertid ikke lægges til grund, at T under samtalen instruerede A om at sende S en afskrift af den omhandlede rapport, ligesom det heller ikke kan lægges til grund, at det ud fra samtalen måtte stå klart for T, at A ville gøre dette. T har derfor ikke haft forsæt til at overtræde straffelovens § 155, og landsretten tiltræder herefter, at T er frifundet. |
|||
|
|
|||