TfK 2008.75/1 HK
 

Advokat Steinmetz har som forsvarer for tiltalte T1 anmodet om at få udleveret alt materiale, som er tilvejebragt af politiet i forbindelse med kontakten med vidnet V, og dennes mails til kildeførerne. Anmodningen omfatter ikke materiale, der af sikkerhedshensyn kan tilbageholdes. Advokat Elmquist og advokat Steensboe har som forsvarere for tiltalte T2 og T4 tilsluttet sig anmodningen. Advokat Wenzel har som forsvarer for tiltalte T3 anmodet om at få udleveret det materiale, der ligger i meddelerakten, subsidiært det materiale fra meddelerakten, der ligger til grund for de udleverede oplysningsrapporter (F-rapporter), herunder mails fra vidnet V til kildeførerne.

Politiets Efterretningstjeneste har som led i udførelsen af tjenestens opgaver efterforsket en sag om terrorisme, der har ført til, at de tiltalte blev anholdt, sigtet og efterfølgende tiltalt for forsøg på overtrædelse af straffelovens § 114. Det fremgår af sagen, at Politiets Efterretningstjeneste har været involveret i efterforskningen frem til anholdelsen af de nu tiltalte. Anklagemyndigheden har endvidere oplyst, at Politiets Efterretningstjeneste har været den primære efterforskende myndighed frem til anholdelserne i sagen.

Det følger heraf, at forsvarerne har krav på at blive gjort bekendt med det materiale, som Politiets Efterretningstjeneste har tilvejebragt til brug for sagen mod de nu tiltalte, eller som i øvrigt er af betydning for sagen, jf. retsplejelovens § 729 a, stk. 3, 1. pkt., og Højesterets kendelse af 6. december 2006, gengivet i U 2007.727 H, medmindre der er grundlag for at fravige forsvarets ret til aktindsigt, jf. § 729 c, stk. 1.

En væsentlig del af anklagemyndighedens bevisførelse mod de tiltalte består af forklaringer afgivet af vidnet V, der har samarbejdet med Politiets Efterretningstjeneste i en længere periode. Efter det oplyste har Politiets Efterretningstjeneste i overensstemmelse med principperne i Rigsadvokatens meddelelse nr. 2/2005 af 9. marts 2005, der efter sit indhold ikke omfatter Politiets Efterretningstjenestes anvendelse af meddelere, udarbejdet rapporter om ethvert møde og enhver anden form for kontakt, som Politiets Efterretningstjeneste har haft med vidnet V, og disse rapporter er blevet lagt i meddelerakten, jf. pkt. 7 i Rigsadvokatens meddelelse og skrivelse af 18. september 2007 fra chefen for Politiets Efterretningstjeneste.

I det omfang rapporterne er tilvejebragt til brug for eller har betydning for sagen, har forsvarerne efter retsplejelovens § 729 a, stk. 3, 1. pkt., krav på at blive gjort bekendt med disse, medmindre der er grundlagt for at fravige forsvarets ret til aktindsigt i medfør af retsplejelovens § 729 c, stk. 1.

Det kan lægges til grund, at forsvarerne ikke har haft adgang til at gøre sig bekendt med de rapporter, som kildeførerne har udfærdiget om kontakten til vidnet V, og til dennes mails til kildeførerne, men at de har fået udleveret en række oplysningsrapporter (F-rapporter), der ikke er skrevet af kildeførerne, der har haft kontakten til vidnet, men af andre medarbejdere hos Politiets Efterretningstjeneste på baggrund af kildeførernes rapporter.

De oplysningsrapporter (F-rapporterne), der er udleveret til forsvarerne, indeholder efter det af anklagemyndigheden oplyste det materiale, der er tilvejebragt til brug for eller har betydning for sagen. De rapporter eller dele af rapporter, der er udarbejdet af kildeførerne om kontakten til vidnet V, og som ligger til grund for udarbejdelsen af oplysningsrapporter (F-rapporter), må følgelig også være tilvejebragt til brug for eller have betydning for sagen. Det samme gælder eventuelle mails fra vidnet V til kildeførerne. Forsvarerne har derfor krav på også at blive gjort bekendt med dette materiale.

Landsretten tinder derimod ikke, at forsvarerne har krav på at blive gjort bekendt med alt materiale i meddelerakten eller alt materiale vedrørende kontakten til vidnet V som begæret.

I dette omfang tager landsretten forsvarernes begæring til følge.

Thi bestemmes:

Forsvarerne for de tiltalte T1, T2, T3 og T4 har krav på at blive gjort bekendt med de rapporter eller dele af rapporter fra kildeførere hos Politiets Efterretningstjeneste og med eventuelle mails fra vidnet V til kildeførerne, der ligger til grund for de udleverede oplysningsrapporter (F-rapporter) fra Politiets Efterretningstjeneste.«

Ved skrivelse af 19. oktober 2007 oplyste Politiets Efterretningstjeneste følgende:

»Der er i overensstemmelse med landsrettens kendelse foretaget ekstrahering i kildeførernes rapporter, således at følgende oplysninger, der ikke er tilvejebragt til brug for ovennævnte sag og heller ikke har betydning for denne sag, ikke fremgår:

- Oplysninger fra vidnet V om hans familiemæssige forhold.

- Oplysninger vedrørende Politiets Efterretningstjenestes vidnebeskyttelse af V.

- Oplysninger fra V til kildeførerne vedrørende eventuelle strafbare forhold, som involverer andre end de tiltalte.

- Oplysninger vedrørende den tekniske fremgangsmåde ved aflytning og lignende.

- Tekstafsnit, fodnoter og henvisninger til fodnoter, der vedrører Politiets Efterretningstjenestes interne forhold, herunder registre m.v.

Endvidere er kildeførernes navn og underskrift erstattet med det kildeførernr., der fremgår af bevisfortegnelsen.«

På retsmødet den 22. oktober 2007 anførte sagens parter ifølge retsbogen bl.a. følgende:

»Advokat Steinmetz fremsatte på vegne af forsvarerne begæring principalt om, at alt materiale, som ligger til grund for F-rapporterne, udleveres til forsvarerne uden ekstrahering af oplysninger fra V vedrørende eventuelle strafbare forhold, som involverer andre end de tiltalte, subsidiært at forsvarerne gives adgang til hos PET at gennemgå alt det materiale, der ligger til grund for F-rapporterne, dog således at forsvarerne accepterer, at følgende kan udelades: Oplysninger fra vidnet V om hans familiemæssige forhold, oplysninger vedrørende PET's vidnebeskyttelse af V, oplysninger vedrørende den tekniske fremgangsmåde ved aflytning og lignende, samt tekstafsnit, noter og henvisninger til fodnoter, der vedrører PET's interne forhold, herunder registre.

Anklagerne oplyste, at anklagemyndigheden har efterlevet landsrettens kendelse, og at der kan være materiale, der er undtaget i medfør af retsplejelovens § 729 c. Såfremt forsvarernes begæring skal opfattes som en anmodning om aktindsigt i videre omfang end det, der følger af landsrettens kendelse, protesteres der mod begæringen.«

Anbringender

De tiltalte har over for afvisningspåstanden anført bl.a., at den påkærede afgørelse angår almindelige, fundamentale rettigheder i forbindelse med en straffesag. Det omhandlede materiale ville normalt uden videre være blevet udleveret til forsvarerne, hvis der ikke var tale om en sag, hvor efterforskningen er foretaget af Politiets Efterretningstjeneste. En anerkendelse af, at efterretningstjenesten kan udøve skønnet over, hvad der har betydning for forsvaret, er urimelig ud fra almindelige retsprincipper, herunder principperne i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6. Spørgsmålet har således fundamental betydning for sagens videre behandling, ligesom spørgsmålet har vidtrækkende principiel betydning. De tiltalte har endvidere henvist til, at landsrettens afgørelse blev afsagt med dissens, og at forsvarerne ikke har haft mulighed for at fremkomme med deres begæring på et tidligere tidspunkt, da de ikke var klar over eksistensen af kildeførerrapporterne.

De tiltalte har til støtte for deres påstand anført, at de udeladte oplysninger er tilvejebragt af politiet til brug for den sag, sigtelserne angår og senere har medført tiltalerejsningen mod de fire tiltalte. Det kan ikke udelukkes, at det pågældende materiale kan have betydning ved forsvaret af de tiltalte. De tiltalte anfører i den forbindelse, at der er betydelige uoverensstemmelser mellem V's forklaring for nævningetinget og de oplysninger, som han har givet i henhold til F-rapporterne. Udeladelserne i form af overstregning må i vidt omfang antages at omhandle V's oplysninger ikke blot om andre eventuelt strafbare forhold begået af andre personer, men også forhold vedrørende de fire tiltalte. Som følge heraf og under henvisning til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 bør de ønskede oplysninger indgå i sagen, således at forsvarerne i forbindelse med et effektivt forsvar har mulighed for at overveje eventuel genindkaldelse af V som vidne og i den forbindelse eventuelt foretage forehold af de nævnte oplysninger.

Rigsadvokaten har vedrørende afvisningspåstanden henvist til, at kæremålet efter ordlyden af retsplejelovens § 968, stk. 2, skal afvises. Endvidere angår den påkærede kendelse ikke spørgsmål af fundamental betydning for sagens videre behandling og har ikke vidtrækkende principiel betydning. Udeladelsen af visse oplysninger i kildeførerrapporterne må anses for at være uden betydning for vurderingen af skyldsspørgsmålet, der alene skal afgøres på grundlag af de beviser, der er fremlagt under domsforhandlingen i landsretten.

Rigsadvokaten har til støtte for sin subsidiære påstand om stadfæstelse henvist til bl.a., at det under sagen er oplyst, at de første møder mellem V og kildeførerne fandt sted omkring marts 2006, og at V formentlig første gang i juni 2006 oplyste om forberedelse af terror og fremstilling af en bombe. Rigsadvokaten anfører videre under henvisning til Rigsadvokatens meddelelse nr. 2/2005 om retningslinjer vedrørende meddelere, at kildeførerrapporter ofte vil indeholde meddelerens oplysninger om en række forhold, herunder f.eks. om flere forskellige andre personers strafbare forhold, uden at der er sammenhæng mellem sådanne mulige strafbare forhold. Meddelerakten indeholder alle rapporterne om oplysninger modtaget fra meddeleren, uanset om der er en indbyrdes sammenhæng mellem de pågældende oplysninger eller ej. Formålet med en samlet oversigt over samtlige rapporter om oplysninger fra en meddeler er, at ledelsen i en politikreds skal føre løbende kontrol med samarbejdet med en meddeler, ligesom en kontrollant skal godkende enhver kontakt mellem sagsbehandleren og meddeleren. Det er i den nævnte meddelelse fastsat, at rapporter vedrørende oplysninger, der hidrører fra en meddeler, og som politiet har tilvejebragt til brug for en konkret straffesag, indgår som et bilag i straffesagen og er undergivet aktindsigt i overensstemmelse med reglerne i retsplejelovens §§ 729 a-729 c. Hvis en meddelerakt f.eks. indeholder oplysninger fra meddeleren vedrørende både narkosmugling foretaget af nogle personer i København og oplysninger om en heraf uafhængig sag om ulovlig våbenbesiddelse i Roskilde, vil de sidstnævnte oplysninger ikke skulle indgå i en straffesag vedrørende narkosmuglingen.

I nærværende sag er rapporterne med samtlige de oplysninger, som V har meddelt Politiets Efterretningstjeneste, blevet gennemgået, og alle oplysninger, der er tilvejebragt til brug for den konkrete sag om forsøg på terrorisme begået af de fire tiltalte, er allerede fra starten indgået i sagen i form af F-rapporterne. Denne fremgangsmåde er helt i overensstemmelse med retsplejelovens § 729 a, stk. 3, hvorefter forsvarerne har adgang til at gøre sig bekendt med »det materiale, som politiet har tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen angår«. Oplysninger fra V, der vedrører eventuelle strafbare forhold begået af andre - det vil sige materiale, der ikke angår den foreliggende sag om forsøg på terrorisme begået af de fire tiltalte - skal på den baggrund ikke indgå i sagen, når oplysningerne er uden betydning for sagen. På baggrund af Politiets Efterretningstjenestes skrivelse af 19. oktober 2007 kan det udelukkes, at overstregede oplysninger i det i henhold til landsrettens kendelse af 18. oktober 2007 fremlagte materiale kan have betydning ved forsvaret af de tiltalte, ligesom der ikke er grundlag for at antage, at oplysningerne også skulle vedrøre de tiltalte. Hertil kommer, at anklagemyndigheden ikke er bekendt med, om de oplysninger i kildeførerrapporterne, som er ekstraheret, er af en sådan karakter, at en videregivelse af oplysningerne i den foreliggende sag f.eks. vil kunne være til skade for verserende undersøgelser, der foretages af Politiets Efterretningstjeneste.

Rigsadvokaten har anmodet om, at anklagemyndigheden - såfremt Højesteret tager kæremålet under realitetsbehandling og når frem til, at de overstregede oplysninger i kildeførerrapporterne skal indgå i den foreliggende sag - får mulighed for at tage stilling til spørgsmålet om fravigelse af forsvarernes adgang til aktindsigt i medfør af retsplejelovens § 729 c og indbringe spørgsmålet herom for retten.

Højesterets begrundelse og resultat

Der er i denne kæresag rejst spørgsmål af en sådan principiel og væsentlig karakter, at Højesteret undtagelsesvist - uanset reglen i retsplejelovens § 968, stk. 2 - tager kæresagen under realitetsbehandling.

Vedrørende sagens realitet finder Højesteret, at afgørelsen om afslag af den foreliggende anmodning om aktindsigt i henhold til retsplejelovens § 729 a, stk. 3, ikke burde være truffet alene på grundlag af Politiets Efterretningstjenestes redegørelse af 19. oktober 2007, men at landsretten i medfør af retsplejelovens § 746, stk. 2, 2. pkt., burde have pålagt politiet over for retten at fremlægge det materiale, som tvisten angår.

Herefter ophæver Højesteret kendelsen og hjemviser sagen til fornyet behandling ved landsretten af anmodningen om aktindsigt, jf. herved retsplejelovens § 60, stk. 4.

Thi bestemmes:

Landsrettens kendelse af 29. oktober 2007 ophæves. Sagen hjemvises til fornyet behandling ved landsretten af forsvarernes anmodning om aktindsigt.