Af advokat Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM

9. marts 2008

I sagen Lawrence Pullicino mod Malta (Application no. 45441/99) udtaler Den europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) blandt andet, at "en sigtets effektive deltagelse i sin egen straffesag indebærer retten til at tage notater som et bidrag til sit forsvar. Dette er tilfældet uanset, om den sigtede er repræsenteret af en forsvarer eller ikke. Det kan ikke udelukkes, at sigtedes interesser bedst varetages gennem den hjælp til at føre sagen, som forsvareren får hos sigtede, inden den sigtede skal afgive forklaring. Samspillet mellem forsvareren og dennes klient bør ikke blive forstyrret ved at fratage sigtede materialer, der omhandler sigtedes egen mening om styrken og svaghederne ved anklagemyndighedens bevismateriale."

Dog tilføjer EMD: "Når dette er sagt, anerkender EMD, at andre overvejelser kan gøre sig gældende med hensyn til sigtedes brug af noter under egentlige afhøringer af sigtede. Troværdigheden af sigtedes forklaring prøves bedst ved at iagttage dennes reaktioner, når spørgsmålene stilles. Det er derfor rimeligt, at nationale domstole forhindrer, at sigtede støtter sig til skriftlige beskrivelser af hændelsesforløbet eller oplæser notater på en sådan måde, at man får indtryk af, at forklaringen er indlært udenad."

På originalsprog lyder afgørelsen således: 

  "...In the Court’s opinion an accused’s effective participation in his criminal trial must equally include the right to compile notes in order to facilitate the conduct of his defence, irrespective of whether or not he is represented by counsel. Indeed, the defence of the accused’s interests may best be served by the contribution which the accused makes to his lawyer’s conduct of the case before the accused is called to give evidence. The dialogue between the lawyer and his client should not be impaired through divesting the latter of materials which set out his own views on the strength and weaknesses of the evidence adduced by the prosecution.

This being said, the Court acknowledges that different considerations may apply to the actual use of notes by an accused during his examination-in-chief or cross-examination. The credibility of an accused may be best tested on how he reacts in the witness box to questioning. A domestic court might therefore be justified in preventing an accused’s reliance on written recollections of events or the reading out of notes in a manner which suggest that that the evidence given has been rehearsed. ..."
 
EMD fandt efter en samlet vurdering af sagen, at der ikke var sket en krænkelse af klagerens menneskerettigheder. EMD lagde vægt på, at klageren ikke i sin klage havde henvist til, at det havde haft konkrete ulemper for ham, at han ikke havde haft adgang til sine noter, da han afgav forklaring. EMD lagde blandt andet også vægt på, at han havde haft flere kompetente forsvarere under sagen, og at de nationale overordnede domstole havde taget hensyn til det skete, da man på ny vurderede sagen.

EMD afviste derfor klagen som grundløs.