|
|
V.L.D. 9. november 2009 i anke 2. afd. S-1441-09
(Bjerg Hansen, Annette Dellgren, Henrik Estrup med
domsmænd).
Anklagemyndigheden mod A (adv. Lars Henriksen, Åbyhøj, og
Ebbe Mogensen, Kbh.).
Aalborg Ret, 8. afd.'s, dom 8. juni 2009.
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 23. marts 2009.
A er tiltalt for overtrædelse af
straffelovens § 155, jf. retsplejelovens § 739, jf. § 729 a,
stk. 3, ved som offentligt beskikket forsvarer i
straffesager i adskillige tilfælde, uden politiets samtykke,
til sine sigtede klienter at have overleveret notater med
detaljerede resuméer af det materiale, som politiet havde
tilvejebragt til brug for de pågældende straffesager,
herunder ved den 4. oktober 2007 til sin klient S uden
politiets samtykke at have overleveret et 17 sider langt
notat med detaljeret resumé af det modtagne materiale i
straffesagen mod denne, herunder med gengivelse af vidners
fulde navne, referater af de til politiet afgivne
forklaringer samt resultater af politiets
efterforskningsskridt, hvilken fremgangsmåde ganske må
sidestilles med overlevering af det modtagne materiale uden
politiets samtykke, alt hvorved tiltalte har misbrugt sin
stilling til at krænke det offentliges ret.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
Tiltalte forklarede, at han har udarbejdet det dokumenterede
resumé som beskikket forsvarer for S. Notatet er sendt med
posten. Klienten blev løsladt efter et grundlovsforhør, men
var fortsat sigtet. Der blev givet pålæg af politiet mod
videregivelse af oplysninger, og klienten ønskede
oplysninger om, hvad han var sigtet for. Tiltalte pressede
på for at få forbuddet ophævet, og det lykkedes, efter at
der var foretaget en række anholdelser. Da det sidste pålæg
var ophævet, skrev tiltalte for en sikkerheds skyld til
Nordjyllands Politi og spurgte, om pålægget også gjaldt hans
klient. Dette >> 652 >> blev bekræftet over for tiltalte.
Tiltalte havde en telefonisk drøftelse med sin klient, og
han oplyst ham om, at han nu kunne få alle oplysninger i
sagen. Materialet omfattede 10-20 ringbind, og der var tale
om en meget omfattende efterforskning. De talte om, at
klienten, der bor i København, kunne komme til - - - og
gennemse materialet. Det ville tage lang tid, og materialet
var uoverskueligt for klienten, hvorfor de aftalte, at
tiltalte skulle lave et notat om det, der var relevant for
klienten. Notatet er udarbejdet af en medarbejder. Tiltalte
møder dagligt i retten og gør udstrakt brug af juridiske
medarbejdere. Tiltalte får altid en medarbejder til at
udarbejde et notat til brug for hovedforhandlingen. Hvis det
er hensigtsmæssigt, får klienten også et notat af, hvad der
foregår i sagen. Hvis klienten var mødt op på A's kontor,
ville han have haft lejlighed til at gennemse alt materialet
under overværelse af personalet og til at tage alle de
notater, han ønskede. Denne fremgangsmåde indebærer efter
tiltaltes opfattelse en større risiko for problemer i form
af uhensigtsmæssig spredning. Tiltalte er fuldt bekendt med
retsplejelovens § 729a, og det var hans vurdering, at det
var hensigtsmæssigt og fuldt lovligt i denne sag at give
oplysningerne skriftligt til klienten. Tiltalte orienterede
således i forbindelse med en anmodning om acontosalær selv
retten og politiet om, at han havde udarbejdet det
pågældende notat. Efter at notatet blev fundet ved
ransagning hos en tredjemand, er tiltalte blevet mere
tilbageholdende med at udsende skriftligt materiale.
Sigtelsen mod S blev senere frafaldet, og et aftalt møde med
ham blev ikke til noget. Tiltalte har ikke efterfølgende
haft kontakt til S angående notatet og ved ikke, hvad han
har foretaget sig med notatet.
Udspurgt af advokat Ebbe Mogensen forklarer tiltalte, at han
blev fuldmægtig i 1995 og advokat i 1998. Han startede
allerede som fuldmægtig med at behandle straffesager,
navnlig inden for skatteretten. På kontoret drøfter man nøje
forsvarerens opgaver, og man tilstræber en høj faglig og
etisk standard.
Udspurgt af dommeren forklarer tiltalte, at han ikke i andre
sager har udsendt resuméer af helt samme karakter.
Kriminalassistent M har som vidne forklaret, at hun har
deltaget i efterforskningen af den såkaldte Jomfru Ane
Gade-sag, hvori S var sigtet. Hun blev på et tidspunkt
ringet op af Københavns Politi, der oplyste, at man havde
fundet et resume om sagen hos et medlem fra Blågårdsgruppen,
og at man troede, at resumeet var udarbejdet af Nordjyllands
Politi.
Anklagemyndigheden har bl.a. gjort gældende, at tiltaltes
handlemåde er et misbrug af stillingen som beskikket
forsvarer, idet bestemmelsen i retsplejelovens § 729a, stk.
3, efter sit formål må fortolkes udvidende således, at den
også omfatter en situation som den foreliggende. Hensynet
til den sigtede er tilstrækkeligt tilgodeset derved, at han
må gennemse materialet eller få dette forelagt mundtligt.
Forbuddet mod udlevering er båret af hensynet til at undgå
de misbrug, der kan følge af, at forklaringer, navne på
vidner mv. kommer i uvedkommendes besiddelse.
Misbrugsrisikoen er langt større ved oplysninger, der er
modtaget i skriftlig form. Selv om resuméet kvantitativt er
væsentligt kortere end rapporterne, indeholder det alle
relevante oplysninger og må derfor sidestilles med kopier
eller fuldstændige afskrifter. Der må herved henses til, at
der er tale om kriminalitet i rockermiljøet, hvorfor der er
tale om en særlig misbrugsrisiko.
Tiltaltes forsvarere har bl.a. gjort gældende, at der alene
er videregivet oplysninger, som klienten havde krav på at
få. Resuméet udgør ca. 10-15 % af rapportmaterialet, og der
er således ikke tale om en kopi eller fuldstændig afskrift.
Retsplejelovens § 729a, stk. 3, forbyder udlevering af
materiale, medens bestemmelsens stk. 4 handler om
videregivelse af oplysninger. § 729a, stk. 3, indeholder
således efter sin ordlyd ikke noget forbud mod videregivelse
af oplysninger i skriftlig form. Af forarbejderne til en af
andre grunde ikke gennemført ændring af dagældende § 745,
Folketingstidende 1986-87, tillæg A, spalte 2175-76, fremgår
tværtimod en forudsætning om, at forsvareren kan vælge at
informere sigtede skriftligt. Hvis politiet er af den
opfattelse, at noget materiale ikke må videregives, må man
anvende de regler, der giver mulighed for at meddele påbud
herom. Et generelt forbud mod at give skriftlig orientering
til den sigtede må endvidere antages at stride mod Den
Europæiske Menneskeretskonventions artikel 6.
Retsplejelovens regler om sigtede og deres forsvarer er
generelle, og det er derfor uden betydning, om den sigtede
angives at være rocker.
Rettens begrundelse og afgørelse.
Der er i sagen ingen konkrete oplysninger om andre notater
end det, der er udleveret til S. Allerede som følge heraf
frifindes tiltalte for denne del af tiltalen.
Det lægges til grund, at tiltalte alene har videregivet
oplysninger, som hans klient havde krav på at få. Efter sit
omfang og indhold findes notatet til S ikke at kunne anses
som en kopi eller en tilnærmelsesvis fuldstændig afskrift,
og udleveringen af notatet findes herefter ikke omfattet af
ordlyden i retsplejelovens § 729a, stk. 3. Der findes ikke i
forarbejderne eller i øvrigt holdepunkter for at antage, at
bestemmelsen skal forstås analogt eller udvidende således,
at den indeholder et forbud mod i skriftlig form at
videregive et resumé af politirapporternes indhold. Retten
frifinder derfor tiltalte.
- - -
Vestre Landsrets dom.
Retten i Aalborg har den 8. juni 2009 afsagt dom i 1.
instans - - -.
Anklagemyndigheden har for landsretten nedlagt påstand om
domfældelse af tiltalte for overtrædelse af straffelovens §
155, jf. retsplejelovens § 729 a, stk. 3, idet tiltalen for
landsretten er formuleret således:
»A tiltales for overtrædelse af straffelovens § 155, jf.
retsplejelovens § 729 a, stk. 3, ved som offentlig beskikket
forsvarer i en straffesag, uden politiets samtykke, til sin
sigtede klient at have overleveret et notat med detaljerede
resuméer af det materiale, som politiet havde tilvejebragt
til brug for den pågældende straffesag, idet tiltalte den 4.
oktober 2007 til sin klient S uden politiets samtykke
overleverede et 17 sider langt notat med detaljeret resumé
af det modtagne materiale i straffesagen mod denne, herunder
med gengivelse af vidners fulde navne, referater af de til
politiet afgivne forklaringer samt resultater af politiets
efterforskningsskridt, hvilken fremgangsmåde ganske må
sidestilles med overlevering af det modtagne materiale uden
politiets samtykke, alt hvorved tiltalte har misbrugt sin
stilling til at krænke det offentliges ret.«
Anklagemyndigheden har således ikke gentaget tiltalen for »i
adskillige tilfælde« at have overleveret notater til
klienter, ligesom der for landsretten ikke i tiltalen er
henvist til bestemmelsen i retsplejelovens § 739.
Tiltalte, A, har påstået stadfæstelse.
Tiltalte har supplerende forklaret, at notatet er udarbejdet
af en af hans medarbejdere. Den pågældende medarbejder var -
i lighed med andre medarbejdere - informeret om
retsplejelovens regler om videregivelse af oplysninger m.v.
Det bliver medarbejderne altid oplyst om ved ansættelsen, og
de gennemgår løbende disse regler på kontoret. Tiltalte
havde en samtale med S, efter at pålægget var ophævet. De
talte om, hvorvidt S skulle komme til - - - for at gennemgå
materialet i sagen på tiltaltes kontor. Det syntes tiltalte
ikke var så hensigtsmæssigt, idet der var 5 ringbind med
dokumenter, og der var også mange dokumenter, der lå løst og
ikke var bilageret. En gennemgang ville derfor have været
meget tidskrævende, og S ville også i den forbindelse få
oplysninger, som måske ikke vedkom ham, f.eks. oplysninger
om adresser på vidner. Han kunne også have gennemgået
notatet med S, men han fandt det mere hensigtsmæssigt at
sende notatet til ham. Han har nogle gange prøvet at lade
klienten gennemse sagens dokumenter på kontoret, men det har
ikke altid fungeret så godt, og det har i visse tilfælde
vist sig meget tidskrævende. Han gjorde ikke noget for at
sikre sig, at S ikke videregav notatet, for det kan han ikke
- hverken juridisk eller rent praktisk. Han har også i andre
store sagskomplekser ladet en medarbejder udfærdige et
resume af sagen. Han så ikke selv notatet, inden det blev
sendt til S. Han sender ofte 40-50 breve pr. dag, og han har
ikke mulighed for at gennemlæse al udgående post. Han
stolede på, at medarbejderen havde overholdt retsplejelovens
regler. Medarbejderen havde forinden i en mail i hovedtræk
orienteret ham om indholdet, herunder at hun havde
koncentreret sig om de oplysninger, der kunne være relevante
for klienten, og han havde på den baggrund sagt, at det
kunne sendes til klienten. Der var intet i sagen, der
indikerede, at notatet ville blive misbrugt. Han var træt af
det, da han erfarede, at notatet var »kommet på afveje«, og
hans kontor er derfor holdt op med at sende sådanne notater
ud af huset. Han havde ikke drøftet med den medarbejder, der
udfærdigede notatet, at hun skulle anføre
politirapportnumre. Når det er notater, der også skal bruges
af ham, er det imidlertid hensigtsmæssigt, at der står
rapportnumre på.
Landsrettens begrundelse og resultat
Det pågældende resumé blev af A sendt til hans klient ved
skrivelse af 4. oktober 2007.
På dette tidspunkt havde A ved skrivelse af 10. september
2007 fra Nordjyllands Politi fået meddelelse om, at et
tidligere meddelt pålæg i medfør af retsplejelovens § 729 a,
stk. 4, om ikke at videregive de oplysninger, som han som
beskikket forsvarer havde modtaget fra politiet, nu var
ophævet.
Den rejste tiltale mod A vedrører således ikke videregivelse
af oplysninger i strid med et forsvarerpålæg, jf.
retsplejelovens § 729 a, stk. 4, men derimod overlevering af
det modtagne materiale til sigtede eller andre uden
politiets samtykke, jf. retsplejelovens § 729 a, stk. 3.
Efter sidstnævnte bestemmelses 3. punktum må forsvareren
ikke uden politiets samtykke til sin klient overlevere
politirapporter eller andet materiale, som forsvareren har
modtaget fra politiet. Forsvareren må derimod gerne
mundtligt give sin klient oplysning om materialets indhold,
herunder i forbindelse med et møde med klienten oplæse eller
genfortælle samtlige sagens bilag. Forsvareren må også i
forbindelse med mødet med klienten lade klienten gennemse
materialet, og klienten er ikke udelukket fra i forbindelse
hermed at tage skriftlige notater. Derimod må forsvareren
ikke overlevere klienten kopi eller afskrift af materialet
eller dele heraf eller lade klienten skrive materialet af.
Bestemmelsen i retsplejelovens § 729 a, stk. 3, 3. punktum,
indeholder efter sin ordlyd og forarbejderne ikke noget
forbud mod, at forsvareren (skriftligt) korresponderer med
sin klient eller udarbejder et resumé af sagen til klientens
brug. Disse skriftlige oplysninger må imidlertid ikke have
et sådant omfang, at de reelt må >> 654 >> sidestilles med
en afskrift af det materiale eller dele heraf, som
forsvareren har modtaget fra politiet.
Efter resuméets karakter og indhold og i overensstemmelse
med A's forklaring lægges det til grund, at resuméet ikke i
første række blev udarbejdet til brug for klienten, men også
skulle anvendes af A i forbindelse med hans arbejde som
beskikket forsvarer.
Det lægges efter A's forklaring endvidere til grund, at det
på det pågældende tidspunkt var praksis på hans kontor i
større sager, at en klient kunne orienteres om sagens forløb
ved fremsendelse af et sagsresumé, når et eventuelt
forsvarerpålæg var blevet ophævet. Denne fremgangsmåde var
begrundet bl.a. i et ønske om at spare ressourcer for både
advokatkontoret og klienten.
Spørgsmålet bliver herefter, om denne fremgangsmåde i
relation til det notat, som blev sendt til S, reelt må
sidestilles med overlevering af en afskrift af det modtagne
materiale.
Notatet er så omfattende og detaljeret, at det i hvert fald
i relation til visse vidner må sidestilles med en afskrift
af disse vidners forklaring, også selv om der ikke er tale
om en ordret afskrift, men et resumé, der dog indeholder
væsentlige dele af vidnets forklaring - med en lidt anden
formulering af ordene end formuleringen i politirapporterne.
Formålet med bestemmelsen i retsplejelovens § 729 a, stk. 3,
3. punktum, er efter forarbejderne at undgå en uønsket og
ukontrollabel spredning af skriftligt materiale. Landsretten
finder, at den pågældende fremgangsmåde med overlevering af
et så fyldigt notat som sket rummer en væsentlig risiko for
misbrug bl.a. i form af modtagerens videregivelse heraf til
andre.
Landsretten finder herefter, at overleveringen af notatet må
sidestilles med overlevering af en afskrift af dele af det
modtagne materiale, og at overleveringen derfor er i strid
med retsplejelovens § 729 a, stk. 3, 3. punktum.
5 voterende udtaler herefter:
Efter notatets indhold og oplysningerne om formålet med dets
tilvejebringelse og fremsendelse til klienten er der ikke
tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at A bevidst har
søgt at omgå forbuddet i retsplejelovens § 729 a, stk. 3, og
dermed har haft forsæt til at misbruge sin stilling til at
krænke det offentliges ret, jf. straffelovens § 155.
Med denne begrundelse tiltræder vi, at A er blevet
frifundet.
1 voterende udtaler:
Tiltalen vedrører straffelovens § 155. For at domfælde A for
overtrædelse af denne bestemmelse skal anklagemyndigheden
efter bestemmelsens ordlyd godtgøre, at han har misbrugt sin
stilling som forsvarer til at krænke det offentliges ret.
I retsplejelovens § 739 er der en bestemmelse om, at
forsvareren bliver at anse efter straffelovens kapitel 16
(herunder § 155), hvis han eller hun har misbrugt sin
stilling til at modarbejde sagens oplysning. Denne
bestemmelse må - også selv om den ikke er gentaget i
tiltalen for landsretten - i relation til muligheden for at
straffe en forsvarer for misbrug af stillingen ses i
sammenhæng med bestemmelserne i straffelovens kapitel 16,
herunder § 155. Det er derfor ikke enhver overtrædelse af en
forsvarers pligter efter retsplejelovens kapitel 66, der kan
anses som en overtrædelse af straffelovens § 155, men der
skal foretages en konkret vurdering af baggrunden for
overtrædelsen og grovheden heraf.
Der er ikke oplysninger om, at notatet er misbrugt til at
modarbejde sagens oplysning. Hertil kommer, at notatet ikke
indeholder oplysninger, som S ikke var berettiget til at få,
og at notatet også er udarbejdet til A's eget brug.
Under disse omstændigheder finder jeg, at det ikke er
bevist, at A ved overleveringen af notatet til S har
misbrugt sin stilling som forsvarer på en sådan måde eller
krænket det offentliges ret på en sådan måde, at han derved
har overtrådt straffelovens § 155.
Med denne begrundelse stemmer også jeg for at tiltræde, at A
er blevet frifundet.
Landsretten stadfæster herefter byrettens dom.
- - -
|