Advokatnævnet


København, den 6. november 2008

K E N D E L S E


Sagens parter:

I denne sag har advokat A (herefter kaldet klager) klaget over advokat B,

København V (herefter kaldet indklagede).
 

Sagens tema:

Klagen vedrører forsvarerskift.
 

Datoen for klagen:

Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 30. juni 2008.
 

Sagsfremstilling:

Klager var den 3. januar 2008 blevet beskikket forsvarer for en varetægtsarrestant i en straffesag.

Den 8. januar 2008 blev advokat X beskikket efter begæring fra arrestanten, men af retsbogsudskrift

af 9. januar 2008 fremgår det, at politiassessoren telefonisk havde oplyst, at arrestanten

alligevel ønskede klager beskikket som forsvarer, hvorfor retten tilbagekaldte beskikkelsen af

advokat X og på ny beskikkede klager som forsvarer.

Den 10. januar 2008 skrev indklagede til Retten i Randers, at han samme dag havde fået meddelelse

om, at arrestanten ønskede ham som forsvarer og anmodede retten om at foretage ombeskikkelse

fra advokat X. Kopi af brevet blev sendt til advokat X og til Østjyllands Politi med

anmodning om oversendelse af sagens akter.

Derudover skrev indklagede til arrestanten med anførsel ”forsvarerbrev” om at han havde fået

beskeden om ønsket om forsvarerskifte m.v. Personalet i arresten stoppede brevet i

brevkontrollen

2


og påførte konvolutten en gul lap med påskriften ”fangen har ikke dette advokatfirma. De

forsøgte i går at tale med fangen på tlf. hvilket ikke blevet givet lov til – censur”.

Ifølge politirapport af 14. januar 2008 modtog politiet brevet fra personalet i arresten, idet arrestanten

var underlagt besøgs- og brevkontrol. Det fremgår af rapporten, at klager blev kontaktet

og forespurgt, om han kendte noget til ønsket om forsvarerskifte, hvilket klager afkræftede og

oplyste, at han den 11. januar 2008 havde haft et møde i arresten med arrestanten om sagen, der

på intet tidspunkt havde givet udtryk for, at han ønskede at skifte forsvarer.

Det fremgik endvidere af rapporten, at Retten i Randers ved politiets henvendelse oplyste at have

modtaget en henvendelse angiveligt fra arrestanten, hvoraf fremgik, at denne ønskede at skifte

forsvarer til indklagede.

Af politirapport af 16. januar 2008 fremgår, at arrestanten i anden anledning blev kontaktet af

politiet og oplyste, at han ønskede klager som forsvarer og på intet tidspunkt havde udtrykt

ønske om at skifte advokat, heller ikke til indklagede, hvorfor han ikke kendte noget til

henvendelsen om dette til Retten i Randers.

Ifølge notat af 24. januar 2008 fra Østjyllands Politi forklarede indklagede på forespørgsel, at

baggrunden for, at han havde sendt brevet til arrestanten, var, at han var blevet kontaktet af sit

advokatkontors afdeling i Århus, som havde meddelt, at han skulle være forsvarer for

arrestanten. Derefter havde han sendt brevet.

Den 11. juli 2008 har indklagedes advokatkollega udarbejdet et notat om forløbet. Det fremgår

bl.a. heraf, at arrestanten i et brev modtaget i Retten i Århus den 28. december 2007 ønskede at

skifte forsvarer til advokat Y fra indklagedes kontor, og at arrestanten i brev af 24. december

2007 oplyste retten, at han ønskede at skifte forsvarer til enten advokat Z eller advokat X, og

hvis ikke dette var muligt, ville han tale med klageren. Det fremgår endvidere af notatet, at

arrestanten havde opgivet at skifte forsvarer, da han var blevet kontaktet af politiet, som havde

bebrejdet ham dette, og at klager, der havde forsøgt at overtale ham til at undlade at skifte

advokat.

3

Den 3. april 2008 tilbagekaldt retten på begæring fra arrestanten beskikkelsen af klageren og

beskikkede den kollega fra indklagedes kontor, der har udarbejdet notatet.

Parternes påstande og anbringender:

Klager:

Klager har påstået, at indklagede har tilsidesat god advokatskik

ved i brev af 10. januar 2008 at have rettet henvendelse til en varetægtsarrestant, som var

repræsenteret af en anden advokat, samt

ved i brevet at have anført ”forsvarerbrev”.

Klager har til støtte herfor gjort gældende,

at hverken indklagede eller hans advokatkollega er i stand til at fremlægge eller sandsynliggøre,

at der foreligger nogen henvendelse fra arrestanten til indklagede om forsvarerskifte pr. 9. eller

10. januar 2008,

at det tværtimod fremgår, at der er en begæring af 24. december 2007 fra arrestanten om, at han

ønskede advokat Z, advokat X eller klager som forsvarer,

at henvendelsen kun kunne opfattes og forstås som et forsøg på fra indklagedes side til også at

blive forsvarer for den 4. sigtede i sagen, idet advokatkontoret repræsenterede de 3 øvrige

sigtede.

Klager bemærker, at han undtagelsesvis kontaktede sin klient, da han fik besked fra indklagedes

kollega om, at der var fremsat anmodning om, at denne skulle beskikkes som forsvarer med

netop det begivenhedsforløb, der havde udspillet sig i dagene omkring den 14. og 15. januar

2008, da der klart havde været forsøgt at ske overtagelse af en klient uden henvendelse fra den

pågældende.

4

Indklagede:

Indklagede har principalt påstået klagen afvist som åbenbart grundløs og subsidiært påstået frifindelse.

Til støtte herfor har han gjort gældende,

at han ikke uanmodet rettede henvendelse til en af klagers klienter,

at ham bekendt var advokat X beskikket som forsvarer for arrestanten den 10. januar 2008,

at arrestanten begyndte sine bestræbelser på at få en forsvarer fra indklagedes advokatfirma i

brev modtaget den 3. januar 2008 af Retten i Randers med anmodning om at få beskikket

advokat Y,

at arrestanten herefter forsøgte at få beskikket advokat Z fra advokatkontoret eller alternativt

advokat X fra et andet kontor,

at indklagede den 10. januar 2008 fra sin Århus-afdeling modtog besked om, at arrestanten

ønskede ham som forsvarer, og at en af hans andre klienter få dage før havde meddelt ham, at

klienten havde anbefalet arrestanten indklagede,

at indklagede samme dag fik besked om, at arrestanten også havde kontaktet Retten i Randers

for at få ham beskikket, og

at det er sædvanlig praksis på kontoret at søge dette bekræftet hos retten, og da oplysningen om,

at advokat X var beskikket, kun kan være kommet fra retten, da han var blevet beskikket den 8.

januar 2008, må oplysningen om, at klienten ønskede indklagede som forsvarer være bekræftet

af retten,

at han ikke havde grund til at tvivle på de oplysninger, han havde fået om arrestantens ønske om

forsvarerskifte,

at der i brevet til arrestanten ikke var tale om et tilbud om at overtage sagen, men en accept

heraf, hvorfor han skrev til både politiet og advokat X,

5

at indklagedes sekretær blev ringet op af Retten i Randers den 16. januar 2008, der meddelte, at

anklageren havde talt med arrestanten, der nu havde besluttet, at han ville beholde klager som

forsvarer.

Advokatnævnets behandling:

Sagen har været behandlet på et møde i Advokatnævnet med deltagelse af 7 medlemmer.

Nævnets afgørelse og begrundelse:

Det er nævnets opfattelse, at indklagede vidste, at der var beskikket en forsvarer for arrestanten

på tidspunktet for afsendelse af brevet den 10. januar 2008. Det var derfor uberettiget

og i strid med god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, at indklagede

benævnte sit brev som ”forsvarerbrev”.

Det er ifølge nævnets praksis uberettiget, at en advokat kontakter en person, der er

fængslet, og som allerede har en advokat med tilbud om at overtage sagen.

Uanset om indklagede fra advokatkontorets afdeling i Århus var blevet kontaktet med

oplysningen om, at arrestanten nu ønskede ham som forsvarer, finder nævnet, at indklagede

burde have sikret sig, at dette også var et udtrykkeligt ønske fra arrestanten, forinden han

forsøgte at rette henvendelse til denne i brevet af 10. januar 2008. På den baggrund finder

nævnet, at henvendelsen i sig selv indebærer en tilsidesættelse af god advokatskik, jf.

retsplejelovens § 126, stk. 1.

Det ændrer ikke ved afgørelsen, at brevet rent faktisk blev stoppet i brevkontrollen.

Som følge af det anførte pålægger nævnet i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1,

indklagede en bøde til statskassen på 10.000 kr.

Indklagede kan indbringe nævnets afgørelse for retten inden 4 uger efter modtagelse af

kendelsen, jf. retsplejelovens § 147 d.

6