|
|
|
||
|
TfK 2005.819 |
|||
|
Advokat A påkærer Københavns Byrets kendelse af 6. november
2004. Ved kæreskrift modtaget i Klageretten den 11. november 2004 har advokat A kæret Københavns Byrets kendelse af 6. november 2004. Ved kendelsen tilbagekaldte byretten beskikkelsen af advokat A som forsvarer for S1. Advokat A har påstået kendelsen ophævet. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Sagsfremstilling: S1 blev den 20. oktober 2004 fremstillet i grundlovsforhør sigtet for overtrædelse af straffelovens § 191 ved i en nærmere angivet periode i forening med bl.a. S4 og flere andre kendte og ukendte personer at have forestået indsmugling af ikke under 343 kg hash fra Spanien til Danmark. Advokat A var til stede og blev beskikket som forsvarer for S1. For lukkede døre forklarede S1 bl.a., at hun opbevarede penge for S4. Ved kendelse af 20. oktober 2004 blev hun fængslet i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, i 27 dage, herunder de første 13 dage i isolation. På baggrund af de oplysninger, der fremkom i grundlovsforhøret, ønskede anklageren, at politiet på ny foretog ransagning af S1's lejlighed, idet der var mistanke om, at der fortsat var store pengebeløb i lejligheden, jf. S1's forklaring. Da politiet stod i opgangen, kom S2 ud af en lejlighed i stueetagen tilhørende S3 og gik til døren til S1's lejlighed, hvor hun låste sig ind. Hos sig havde hun en kraftig 50 cm halskæde, som tilhørte S1, og 10.000 kr., som hun oplyste var til S1. Ved den efterfølgende ransagning i S3's lejlighed oplyste S2 og S3, at de efter anholdelsen af S1 den 19. oktober 2004 havde været i telefonisk kontakt med S4, der havde bedt dem om at gå ind i S1's lejlighed og »genransage« den. Den 21. oktober 2004 blev S2 og S3 fremstillet i grundlovsforhør sigtet for overtrædelse af straffelovens § 290 ved i oktober måned 2004 fra S1's lejlighed at have fjernet ikke under 800.000 kr., som de vidste eller burde vide stammede fra salg af hash. For lukkede døre forklarede S3 vedrørende grundlovsforhøret den 20. oktober 2004 bl.a.: »S2 tog til byretten den næste morgen ved 9-tiden. Anholdte [S3] tog selv til byretten senere samme dag. S2 talte med S1's advokat. Advokaten oplyste, at S1 var blevet varetægtsfængslet til den 16. november 2004, heraf 14 dage i isolation, og at man havde fundet små 100.000 kr. foruden noget hash til eget brug, og at S4 ikke var sigtet. Advokaten sagde, at de skulle holde sig fra alt det dér. Anholdte og S2 forlod byretten. De gik til en telefonboks ved Danske Bank på Nytorv, hvor S2 ringede til S4. S2 gav S4 en række, praktiske oplysninger. …« For lukkede døre forklarede S2 vedrørende grundlovsforhøret den 20. oktober 2004 bl.a.: »Anholdte [S2] mødte op i byretten, da S1 skulle fremstilles i dommervagten, fordi hun gerne ville støtte S1. Anholdte blev der til retsmødet var slut. Anholdte har ikke talt med S4, men har talt med S3 om, at S1 var blevet anholdt. Anholdte har også talt med S1's forældre herom. Efter retsmødet talte anholdte med S1's advokat. Anholdte spurgte til, hvad der var sket, og hvad sigtelsen gik ud på. Advokaten sagde, at han ikke kunne udtale sig, men oplyste, hvor længe S1 var blevet varetægtsfængslet i isolation. Anholdte spurgte, om der var noget, hun kunne gøre for S1. Advokaten nævnte, at hun kunne sørge for, at S1 fik et par hundrede kroner. Advokaten nævnte ikke noget om, at han havde været i kontakt med S4. … Anholdte har talt med S3 om penge i S1's lejlighed. S3 havde oplyst, at politiet havde fundet nogle penge i forbindelse med ransagningen. S3 syntes, at det lignede mange penge. Anholdte mener, at advokaten efter grundlovsforhøret vedrørende S1 oplyste, at det vist nok skulle dreje sig om lidt under 100.000 kr. S3 mente endvidere, at der fundet noget hash i forbindelse med ransagningen. S3 oplyste, at det lignede lidt under en 200 grams plade. Anholdte har selv tidligere set hash i S1's lejlighed, men der har alene været tale om til eget forbrug.« Til brug for sagen er der udarbejdet et resumé af 24. november 2004 af kriminalassistent P1. I resuméet hedder det bl.a.: »I forbindelse med anholdelsen af S2 blev hendes mobiltelefon undersøgt. Heraf sås, at der den 221004 var et indgående opkald fra et marokkansk mobiltelefonnummer: xxx. Politiet indhentede derfor historiske teleoplysninger på dette marokkanske nummer og konstaterede, at nummeret d. 211004 kl. 1041 ringede til advokat A's kontor, tlf. xxx, og førte en samtale på 293 sekunder. Kort forinden kl. 1040 havde samme marokkanske telefonnummer ringet til S4's søster … Det er således politiets opfattelse, at brugeren af dette marokkanske nummer var S4. Den 271004 kl. 1543 blev der på S2's mobiltelefon indtalt en besked af advokat A. Mobiltelefonen lå på dette tidspunkt hos herværende afdeling. Beskeden var: »det er advokat A - Hej - utydeligt - Jeg ringer for S1 og den besked S1 skulle give dig, det var om de ville komme med noget tøj, finde nogle smykker - inde i soveværelset under en skænk blandt andet og øeeh og så var der vist ikke mere. Men hvis du vil bringe de ting til hende, så er det meget fint, hej. … På baggrund af denne besked besluttede politiet atter d. 271004 at foretage ransagning af S1's lejlighed. Da vi d. 271004 ankom til S1's lejlighed kunne vi konstatere, at der havde været andre personer, der formentlig havde gennemsøgt lejligheden. Der blev under denne ransagning ikke fundet ting af interesse. … Tirsdag d. 161104 modtog undertegnede besked om, at S2 ønskede at tale med mig, idet hun var blevet kontaktet af advokat A d. 151104. Undertegnede ringede herefter til hende og det blev aftalt, at hun og S3 indfandt sig til afhøring senere d. 161104. Vi foretog herefter afhøring af de to piger d. 161104. Her forklarede de, at advokat A telefonisk havde kontaktet dem begge d. 151104 og i en kommanderende og ubehagelig tone bedt dem om hurtigt at indfinde sig på hans kontor. Han ønskede ikke at oplyse nærmere over telefonen, da han var bange for at telefonen blev aflyttet. Han oplyste dog til S3, at årsagen til, at han ville tale med dem var, at han var blevet frataget sagen vedrørende S1 og at det var vigtigt at de kom ind på hans kontor af hensyn til S1's sag. S3 var blevet skræmt pga. opkaldet fra A i en sådan grad, at hun ikke selv turde ringe tilbage til ham, som han havde bedt hende om. Hun ringede derfor til S2 og fik hende til at ringe tilbage til A. De ringede endvidere begge to til politiet, afd. NB d. 151104, idet de var i vildrede med, hvorledes de skulle forholde sig. …« Til brug for sagen er udarbejdet en notits af 24. november 2004 af kriminalassistent P2 om forløbet af grundlovsforhøret den 20. oktober 2004. I notitsen hedder det: »I forbindelse med fremstilling af anholdte S1 var undertegnede af anden årsag uden for retslokalets 2 lukkede døre. Derude befandt sig to unge kvinder, der havde været inde i retslokalet medens sigtelsen mod deres veninde, S1, blev oplæst og forinden dørene blev lukkede. Disse to kvinder bad om at få lov til at tale med venindens forsvarer efterfølgende. Da retsmødet var afsluttet henvendte jeg mig herom til Ad. A og han gik ud i forhallen foran 14. afdeling. Jeg pakkede min taske og forlod retslokalet sammen med anklageren og forlod retsbygningen sammen med anklager og dommer (grundet ombygning foregik det via kælder og udgang til Hestemøllestræde.) Da jeg forlod retslokalet sammen med anklageren bemærkede jeg ikke andre personer i forhallen foran 14. afdeling end adv. A og de to unge kvinder. Jeg har ikke overhørt indhold af evt. samtale mellem adv. A og de to unge kvinder. På opfordring skal jeg meddele, at jeg ikke erindrer nogen form for højrøstet tale under Grundlovsforhøret. Jeg mener at det foregik under almindelige rolige forhold. Anholdte var ked af det og var på nippet til at græde under retsmødet.« Politiet sigtede den 6. november 2004 advokat A for overtrædelse af straffelovens § 152, stk. 1, ved den 20. oktober 2004 i Københavns Byret uberettiget at have videregivet fortrolige oplysninger fra et lukket retsmøde, idet han umiddelbart efter retsmødet fortalte S1's veninder, at der var fundet ca. 100.000 kr. og hash i S1's lejlighed, for overtrædelse af straffelovens § 290 stk. 1, ved den 27. oktober 2004 uberettiget at have medvirket til at skjule smykker, idet han i en telefonbesked til S1's veninde S2 bad hende hente smykkerne, der var skjult under en skænk i S1's lejlighed, selvom han vidste eller bestemt formodede, at smykkerne var udbytte fra strafbart forhold, samt for overtrædelse af straffelovens § 125, stk. 1, nr. 2, ved omkring den 27. oktober 2004 at have medvirket til at bortskaffe genstande af betydning for en offentlig undersøgelse eller udslette en forbrydelses spor, idet han som anført ovenfor bad S2 hente smykkerne. Senere samme dag blev spørgsmålet om tilbagekaldelse af beskikkelsen af advokat A som forsvarer for S1 behandlet i Københavns Byret, der afsagde kendelse samme dag. I begrundelsen for tilbagekaldelsen af beskikkelsen af advokat A som forsvarer for S1 hedder det: »Efter S2's og S3's forklaringer under grundlovsforhøret den 21. oktober 2004 lægger retten til grund, at S1's beskikkede forsvarer, advokat A, har refereret oplysninger, som er fremkommet under et retsmøde for lukkede døre, til S2 og S3, som er S1's veninder, og som selv er sigtet under sagen. Det kan videre lægges til grund, at den beskikkede forsvarer, advokat A, den 27. oktober 2004 har indtalt en besked på S2's telefon om bl.a. hvor hun kunne finde nogle smykker, som S1 havde gemt. Endelig kan det lægges til grund, at der fra en marokkansk telefon, som politiet mener, at den hovedmistænkte i sagen benytter, den 21. oktober 2004 blev foretaget en ca. 5 minutters samtale med en person på den beskikkede forsvarer, advokat A's kontor. Retten finder efter det anført, at der er en sådan risiko for, at den beskikkede forsvarer, advokat A, vil hindre eller modvirke sagens opklaring, at betingelserne efter retsplejelovens § 733, stk. 2, for at nægte at beskikke ham er til stede. Politiets anmodning om tilbagekaldelse af den tidligere meddelte beskikkelse, tages derfor til følge, jf. § 736, stk. 2.« Anbringender: Advokat A har anført, at tilbagekaldelsen af beskikkelsen som forsvarer for S1 er sket på et forkert grundlag. Til støtte herfor har han anført bl.a., at han ikke har givet oplysninger fra det lukkede retsmøde til nogen person overhovedet. Omstændighederne omkring retsmødet var, at S2 og S3 var til stede i retten, indtil der blev afsagt kendelse om dørlukning. Herefter opholdt de sig uden for retslokalet, og han skulle forbi dem for at komme ud af retsbygningen. Den eneste kommunikation mellem ham og de to var, at de udtrykte bekymring for S1's psykiske tilstand, og at de var bange for, at hun skulle begå selvmord, hvorfor han i den forbindelse alene prøvede at berolige dem. Der blev råbt meget højt i retsmødet, hvor anklageren i perioder blev meget ophidset og højlydt konfronterede S1 med fund af penge og hash i lejligheden, hvilket kan være baggrunden for, at S2 og S3 har udtalt sig, som de har gjort. I øvrigt var han ikke bekendt med, at de var medsigtet i sagen. Da Slutterigade er under renovering, var hoveddøren fra byrettens anneks spærret, og fra sin plads blev han fulgt til udgangen mod Hestemøllestræde af en betjent. Han bestrider derfor anklagemyndighedens udlægning heraf. Det er i overensstemmelse med almindelig kutyme over for nye arrestanter, at han har ydet den service at henvende sig til personer, der skulle besøge arrestanten, og oplyse dem om, hvad arrestanten mangler af personlige effekter. Det vil kunne bekræftes ved en forespørgsel til Advokatsamfundets Strafferetsudvalg. Som det fremgår, anførte han da også, at tingene skulle bringes ud til S1, hvor de besøgende bliver visiteret i vagten i Vestre Fængsel. På tidspunktet for indtalelsen af beskeden var han ikke klar over, at S2 var sigtet i sagen. Der er tale om en ubehagelig konstruktion fra politiets side, og han er derfor uforstående over for politiets konklusion og nærmest lamslået over sigtelsen for hæleri. Som beskikket forsvarer for S4 i en sag, der verserer ved Retten i Hillerød, er han berettiget til at tale med S4. Samtalen med S4 fandt sted før retsmødet og drejede sig om sagen i Hillerød. Han har naturligvis ikke brudt sin tavshedspligt, men alene udtrykt bekymring for S1's psykiske situation, herunder bekymring for, at hun skulle tage sit eget liv. Baggrunden for hans opkald til S2 og S3 er, at hans kontor den 15. november 2004 blev ringet op af begge kvinder fra hver deres telefon, og at de bad om at måtte tale med ham. For ikke at være uhøflig ringede han tilbage og foreslog, at de kunne komme op på hans kontor, hvis de ville orientere ham om noget. Han har ingen som helst interesse i at modvirke sagens oplysning og har heller ikke gjort det. Der er tale om konstruerede anklager fra politiets side. Anklagemyndigheden har anført, at der er påviselig risiko for, at advokat A vil hindre eller modvirke sagens opklaring, og at betingelserne for tilbagekaldelse af beskikkelsen af advokat A som forsvarer for S1 er til stede, jf. retsplejelovens § 736, stk. 1, jf. § 733, stk. 2. Til støtte herfor har anklagemyndigheden navnlig anført, at den mødende anklager i grundlovsforhøret den 20. oktober 2004 afviser, at advokat A fra sin plads blev fulgt ud af retsbygningen, men at han som beskrevet af kriminalassistent P2 talte med S2 og S3. Dette støttes af de to kvinders forklaring i grundlovsforhøret den 21. oktober 2004. Det er yderst kritisabelt, at en forsvarsadvokat beder venner til ens klient om at fjerne effekter fra et gerningssted uden at kontakte politiet derom, og det gælder uanset effekternes karakter. Dette gælder særligt smykker, der utvivlsomt repræsenterer en vis værdi, og som kan tjene som bevis i sagen. Det fremgår endvidere, at smykkerne ikke lå frit fremme, men var gemt under en skænk, hvilket gør handlingen endnu mere kritisabel. Der er forsvundet en del smykker fra S1's lejlighed, og S4 har tidligere bedt S2 og S3 fjerne smykker fra lejligheden. Der er fra advokat A's kontor dagen efter grundlovsforhøret den 20. oktober 2004 ført en ca. 5 minutter lang samtale med et marokkansk mobiltelefonnummer, som politiet mener tilhører S4. Dette skal ses i lyset af, at advokat A har oplyst at have været i kontakt med S4 dagen før. Der må derfor antages at være en stærk formodning for, at advokat A har haft kontakt til S4 både før og efter grundlovsforhøret vedrørende S1. Endvidere er advokat A's opkald den 15. november 2004 til S2 og S3, som han ved er sigtede, fuldstændig uacceptable. Sammenfattende har advokat A ud over kontakten til den mistænkte S4 videregivet oplysninger af vigtig karakter fra et lukket retsmøde, bedt en veninde om at fjerne effekter fra hans klients lejlighed uden at orientere politiet - og efterfølgende kontaktet to medsigtede i sagen, velvidende at det var disse to personer, der har forklaret til retsbog om hans udtalelser efter grundlovsforhøret vedrørende S1. Kontakten er yderligere kritisabel og muligvis strafbar, da det må være åbenbart for advokat A, at de to piger efter al sandsynlighed skal vidne i sagen vedrørende S1. I sagens behandling har følgende medlemmer deltaget: Poul Sørensen, Peter Lilholt, Hans Ulrik Bruhn, Vagn Greve og Preben Lunn. Ifølge retsplejelovens § 736, stk. 2, jf. § 733, stk. 2, kan beskikkelsen af en advokat som forsvarer tilbagekaldes bl.a. i situationer, hvor der er påviselig risiko for, at advokaten vil hindre eller modvirke sagen opklaring. I forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 1977-78, Tillæg A, sp. 2382 f., hedder det: »Bestemmelsen om udelukkelse af hensyn til »sagens opklaring« vil navnlig kunne tænkes anvendt i tilfælde, hvor en advokat gør sig skyldig i tilsidesættelse af påbud i medfør af retsplejelovens §§ 745 eller 748.« Klageretten finder, at der ikke ved de oplysninger, som advokat A er sigtet for uberettiget at have videregivet, eller i de oplysninger, der i øvrigt foreligger for Klageretten, er fuldt tilstrækkeligt grundlag for at tilbagekalde beskikkelsen af advokat A som forsvarer for S1, jf. retsplejelovens § 736, stk. 2, jf. § 733, stk. 2. Klageretten ophæver derfor byrettens kendelse. Thi bestemmes: Københavns Byrets kendelse af 6. november 2004 ophæves. |
|||
|
|
|||