TfK2013.97

Den Særlige Klagerets kendelse af 28. november 2012(K-156-12).

Advokat A kærer Retten på Frederiksbergs kendelse af 22. november 2012.

Ved kæreskrift af 22. november 2012, modtaget i Retten på Frederiksberg samme dag, har advokat A kæret Retten på Frederiksbergs kendelse af 22. november 2012, hvorved retten nægtede at beskikke advokaten som ny forsvarer for T.

Advokat A har påstået byrettens kendelse ophævet, således at han beskikkes som forsvarer for T.

Det fremgår af sagen, at T ved anklageskrift af 19. oktober 2012 er tiltalt for vold efter straffelovens § 244, jf. § 61, stk. 1, begået den 31. maj 2012, og at der nedlægges påstand om erstatning samt om betinget udvisning.

Anklageskriftet blev ifølge anklagemyndigheden fremsendt den 22. oktober 2012 til såvel Retten på Frederiksberg som til T på en adresse på Frederiksberg.

Retten på Frederiksberg berammede den 24. oktober 2012 sagen til hovedforhandling den 30. november 2012, kl. 9.30, og beskikkede advokat B som forsvarer.

Ved brev dateret torsdag den 1. november 2012, adresseret til T på en adresse i X, bad politiets eftersøgningsafdeling T om at henvende sig. T henvendte sig til politiet den 7. november 2012, hvor han fik forkyndt tilsigelsen til retsmødet og udleveret anklageskriftet. Han henvendte sig samme dag til advokat A, som ved fax af 14. november 2012 bad Retten på Frederiksberg om beskikkelse som forsvarer. Advokaten bad endvidere retten om at omberamme sagen, idet han på grund af et andet retsmøde ikke kunne møde til den allerede berammede hovedforhandling.

Den 19. november 2012, kl. 13.35, afslog Retten på Frederiksberg telefonisk at beskikke advokat A. Advokaten klagede ved brev af 21. november 2012 til Klageretten over denne afgørelse.

Retten på Frederiksberg traf herefter den 22. november 2012 sålydende kendelse:

»Kendelse:

Sagen drejer sig om overtrædelse af straffelovens § 244. Retterne er pålagt særligt at prioritere disse sagers fremme.

Den ønskede forsvarer kan ikke møde til den allerede berammede hovedforhandling, hvorfor en ombeskikkelse vil indebære, at sagen skal udsættes. Da retten henset til sagens karakter finder, at en ombeskikkelse til ny forsvarer som ønsket vil medføre en forsinkelse af betydning for sagens fremme, tages begæringen ikke til følge, jf. retsplejelovens § 733, stk. 2.

Herefter fortsætter den hidti[di]gt beskikkede forsvarer, advokat B, som beskikket forsvarer for tiltalte, herunder med henblik på repræsentation ved hovedforhandlingen den 30. november 2012, kl. 9.30.

Thi bestemmes:

Anmodningen om ombeskikkelse af forsvarer for tiltalte T … tages ikke til følge.«

Til støtte for den nedlagte påstand har advokat A anført blandt andet, at nægtelse alene med henvisning til, at der er tale om en voldssag, og at hovedforhandlingen er nært forestående, er i strid med det frie forsvarervalg i artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Advokaten kunne have hovedforhandlet sagen den 15., 16. og 20. november 2012, hvis retten havde spurgt. Der er intet at bebrejde hverken advokaten eller tiltalte med hensyn til reaktionstid. Reglen i retsplejelovens § 843 a om berammelse inden for 2 uger skal ske under iagttagelse af artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Retsplejelovens § 843 a tager ikke højde for, at tiltalte foretager valg af forsvarer, efter han bliver bekendt med anklageskrift og hovedforhandlingstidspunkt. Da der ikke er noget at bebrejde hverken tiltalte eller advokaten i relation til retsplejelovens § 843 a, må det frie forsvarervalg efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention veje tungest. Advokaten har endvidere anført, at T ikke har modtaget en skrivelse af 22. oktober 2012 fra anklagemyndigheden, men at han først blev bekendt med retssagen den 7. november 2012, da han fik forkyndt indkaldelse og anklageskrift. Såvel T som advokaten har reageret prompte med hensyn til anmodningen om beskikkelse.

Anklagemyndigheden ved Københavns Politi har i skrivelse af 23. november 2012 udtalt sig imod ombeskikkelse. Anklagemyndigheden har henvist til, at T først kontaktede advokaten den 7. november 2012, hvorfor der gik 14 dage fra anklagemyndighedens fremsendelse af anklageskriftet, før han ytrede ønske om en bestemt advokat, og at der herefter gik en uge, før advokaten reagerede over for Retten på Frederiksberg. Der er således ikke handlet med den fornødne hurtighed fra tiltaltes og forsvarerens side. Endvidere bør sagen, der vedrører vold og dermed som sagstype hasteprioriteres, ikke udsættes på grund af forsvarerskifte med udsættelse af hovedforhandlingen til følge.

Retten på Frederiksberg har henholdt sig til den trufne afgørelse.

I sagens behandling har følgende medlemmer deltaget: Lene Pagter Kristensen, Mogens Kroman, Katrine B. B. Eriksen, Gorm Toftegaard Nielsen og Jakob Lund Poulsen.

Efter retsplejelovens § 730, stk. 1, er den sigtede som udgangspunkt berettiget til at vælge en forsvarer til at bistå sig. Retten til frit at kunne vælge forsvarer er endvidere omfattet af artikel 6, stk. 3, litra c, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det frie forsvarervalg er dog undergivet visse begrænsninger, jf. retsplejelovens § 730, stk. 3, og § 733, stk. 2. Efter § 733, stk. 2, kan retten således nægte at beskikke den forsvarer, som sigtede ønsker, »hvis dennes medvirken vil medføre en forsinkelse af betydning for sagens fremme eller der er påviselig risiko for, at advokaten vil hindre eller modvirke sagens opklaring.«

Som sagen er oplyst, lægger Klageretten til grund, at T først ved henvendelsen til politiet den 7. november 2012 blev bekendt med retssagen mod ham. Da han henvendte sig til advokat A allerede samme dag, og da advokaten bad om at blive beskikket ved fax af 14. november 2012 til retten, finder Klageretten, at såvel T som advokaten har handlet med den fornødne hurtighed i forhold til begæringen om beskikkelse.

Klageretten finder, at sagens karakter af voldssag i sig selv tilsiger en hurtig sagsbehandling. Retsplejelovens § 843 a, der bestemmer, at hovedforhandlingen »så vidt muligt« skal berammes inden for 2 uger efter anklagemyndighedens indlevering af anklageskrift til retten, og målsætningen om, at særlige voldssager skal behandles inden for 37 dage, er med til at sikre en hurtig sagsbehandling ved domstolene. Selvom målsætningerne i såvel retsplejelovens § 843 a som »37-dagesreglen« så vidt muligt skal overholdes, finder Klageretten det problematisk, hvis målsætningerne i sig selv fratager tiltalte muligheden for selv at vælge sin forsvarer. Retten skal altid ved en begæring om beskikkelse af en bestemt forsvarer foretage en konkret afvejning af retten til det frie forsvarervalg over for hensynet til sagens fremme.

Det fremgår af sagens oplysninger, at hovedforhandlingen blev berammet, før T kunne nå at vælge en forsvarer, og at T kontaktede advokat A straks efter modtagelsen af anklageskriftet med henblik på beskikkelse. Retten afslog ved advokatens henvendelse herom at beskikke denne, uden at det blev undersøgt, om et forsvarerskifte ville medføre nogen særlig forsinkelse af sagen. Det har formodningen imod sig, at dette skulle være tilfældet, da der er tale om en mindre straffesag mod en enkelt tiltalt. Klageretten finder, at der under disse omstændigheder ikke er tilstrækkeligt grundlag for at nægte at beskikke advokat A som forsvarer for T, jf. retsplejelovens § 733, stk. 2.