UfR 1965.804 ØLK
 

 

Ø. L. K. 18. juni 1965 i kære III 211/1965

Anklagemyndigheden mod arrestant T.

Ved kendelse afsagt den 14. februar 1965 af retten i Helsingør blev T, der på daværende tidspunkt henlå bevidstløs på Øresundshospitalet, fængslet som sigtet for forsøg på manddrab. Samtidig blev landsretssagfører Herluf Jacobsen, Helsingør, beskikket som forsvarer for ham. Fængslede blev fremstillet i retten den 23. februar 1965 og afgav forklaring. Han nægtede sig skyldig.

Fængslingen er senere forlænget, og fængslede er nu hospitalsindlagt til mentalundersøgelse i henhold til rettens kendelse af 18. maj 1965.


Efter at fængslede havde rettet henvendelse til landsretssagfører Carl Madsen, København, om overtagelse af forsvarerhvervet, og denne i skrivelse af 21. maj 1965 havde meddelt retten, at han var villig til at modtage beskikkelse som forsvarer for fængslede, blev fængslede fremstillet i retten den 24. maj 1965. Ifølge retsbogen erklærede han, "at han ikke har noget kendskab til landsretssagfører Carl Madsen uden af omtale. Hans cellekammerat B har nævnt ham som en dygtig sagfører, og derfor ønsker han ham beskikket. Han har ikke noget imod den beskikkede forsvarer, men synes ikke, at han har tid nok til at tale med ham."


Den beskikkede forsvarer, landsretssagfører Herluf Jacobsen, bemærkede, at han i og for sig intet havde imod at fratræde. Han havde gjort, hvad han anså for muligt for fængslede, og forhandlet med ham 4 gange i arresten samt under retsmøderne.

Dommeren afsagde herefter følgende kendelse:


"Da der ikke foreligger nogen omstændighed, der gør det påkrævet i forsvarets interesse at fratage den beskikkede forsvarer hvervet, vil den fremsatte begæring herom, samt om beskikkelse af landsretssagfører Carl Madsen, ikke kunne tages til følge.

Thi bestemmes:


Fængsledes fornævnte begæring om beskikkelse af landsretssagfører Carl Madsen som forsvarer kan ikke tages til følge."


Fængslede udtalte, at han ikke for tiden ønskede at påkære afgørelsen.


I skrivelse af 29. maj 1965 til dommeren i Helsingør har landsretssagfører Carl Madsen påkæret kendelsen til Østre Landsret med påstand om, at han beskikkes som forsvarer for fængslede. Det hedder i skrivelsen bl. a.:


"Mig bekendt er det en fast praksis, at en sigtet skal have den forsvarer beskikket, som han ønsker, ogsaa selv om der paa et tidligere stadium af sagen har været beskikket en anden forsvarer, jfr. grundsætningen i retsplejelovens § 735, stk. 1. Dette dog under forudsætning af, at der ikke derved finder forhaling af sagen sted, der kan betegnes som væsentlig, og under forudsætning af, at der ikke gør sig særlige omstændigheder gældende.


Retsplejelovens § 736 praktiseres i overensstemmelse hermed, saaledes at det i almindelighed findes at være paakrævet af hensyn til forsvaret, at der finder ombeskikkelse sted, naar sigtede ikke føler sig tryg ved den oprindelig beskikkede forsvarer."


Dommeren i Helsingør har ved sagens fremsendelse til landsretten udtalt:


"Da den kærende ikke har retlig interesse i kæremålet og ikke angiver, at han optræder som advokat for fængslede, bør kæremålet afvises.


I øvrigt skal jeg udtale:


Den af den kærende påståede praksis er mig ikke bekendt, og den strider i alt fald mod lovens ord, der ikke kan forstås således, at en sigtet, der ikke har reel grund til utilfredshed med sin beskikkede forsvarer, men, som i nærværende tilfælde, ønsker en ham ubekendt advokat beskikket, kan få dette ønske imødekommet.


Det bør fremhæves, at det er meget vanskeligt at skaffe kvalificerede advokater til at påtage sig arbejdet med offentlige og beneficerede sager, og de her antagne advokater har givet udtryk for, at det er vanskeligt at bevare interessen for arbejdet, når de, uanset en betydelig indsats til klientens bedste, kan risikere at blive kasseret."


Det er oplyst, at kæremålet er indgivet af landsretssagfører Carl Madsen som advokat for fængslede. Der findes derfor ikke grundlag for at afvise kæremålet.


Til det anførte skal landsretten i øvrigt udtale:


Uanset at fængslede ikke nærmere har begrundet sit ønske om forsvarerskifte, og at der ikke er holdepunkt for at antage, at den beskikkede forsvarer ikke på fyldestgørende måde har varetaget sit hverv, finder retten, at fængsledes anmodning om forsvarerskifte, der efter de foreliggende oplysninger vil kunne finde sted uden forhaling af sagens behandling, bør imødekommes. - - -