|
Ø. L. K. 18. juni 1965 i kære III 211/1965
Anklagemyndigheden mod arrestant T.
Ved kendelse afsagt den 14. februar 1965 af retten i
Helsingør blev T, der på daværende tidspunkt henlå
bevidstløs på Øresundshospitalet, fængslet som sigtet for
forsøg på manddrab. Samtidig blev landsretssagfører Herluf
Jacobsen, Helsingør, beskikket som forsvarer for ham.
Fængslede blev fremstillet i retten den 23. februar 1965 og
afgav forklaring. Han nægtede sig skyldig.
Fængslingen er senere forlænget, og fængslede er nu
hospitalsindlagt til mentalundersøgelse i henhold til
rettens kendelse af 18. maj 1965.
Efter at fængslede havde rettet henvendelse til
landsretssagfører Carl Madsen, København, om overtagelse af
forsvarerhvervet, og denne i skrivelse af 21. maj 1965 havde
meddelt retten, at han var villig til at modtage beskikkelse
som forsvarer for fængslede, blev fængslede fremstillet i
retten den 24. maj 1965. Ifølge retsbogen erklærede han, "at
han ikke har noget kendskab til landsretssagfører Carl
Madsen uden af omtale. Hans cellekammerat B har nævnt ham
som en dygtig sagfører, og derfor ønsker han ham beskikket.
Han har ikke noget imod den beskikkede forsvarer, men synes
ikke, at han har tid nok til at tale med ham."
Den beskikkede forsvarer, landsretssagfører Herluf Jacobsen,
bemærkede, at han i og for sig intet havde imod at fratræde.
Han havde gjort, hvad han anså for muligt for fængslede, og
forhandlet med ham 4 gange i arresten samt under
retsmøderne.
Dommeren afsagde herefter følgende kendelse:
"Da der ikke foreligger nogen omstændighed, der gør det
påkrævet i forsvarets interesse at fratage den beskikkede
forsvarer hvervet, vil den fremsatte begæring herom, samt om
beskikkelse af landsretssagfører Carl Madsen, ikke kunne
tages til følge.
Thi bestemmes:
Fængsledes fornævnte begæring om beskikkelse af
landsretssagfører Carl Madsen som forsvarer kan ikke tages
til følge."
Fængslede udtalte, at han ikke for tiden ønskede at påkære
afgørelsen.
I skrivelse af 29. maj 1965 til dommeren i Helsingør har
landsretssagfører Carl Madsen påkæret kendelsen til Østre
Landsret med påstand om, at han beskikkes som forsvarer for
fængslede. Det hedder i skrivelsen bl. a.:
"Mig bekendt er det en fast praksis, at en sigtet skal have
den forsvarer beskikket, som han ønsker, ogsaa selv om der
paa et tidligere stadium af sagen har været beskikket en
anden forsvarer, jfr. grundsætningen i retsplejelovens §
735, stk. 1. Dette dog under forudsætning af, at der ikke
derved finder forhaling af sagen sted, der kan betegnes som
væsentlig, og under forudsætning af, at der ikke gør sig
særlige omstændigheder gældende.
Retsplejelovens § 736 praktiseres i overensstemmelse hermed,
saaledes at det i almindelighed findes at være paakrævet af
hensyn til forsvaret, at der finder ombeskikkelse sted, naar
sigtede ikke føler sig tryg ved den oprindelig beskikkede
forsvarer."
Dommeren i Helsingør har ved sagens fremsendelse til
landsretten udtalt:
"Da den kærende ikke har retlig interesse i kæremålet og
ikke angiver, at han optræder som advokat for fængslede, bør
kæremålet afvises.
I øvrigt skal jeg udtale:
Den af den kærende påståede praksis er mig ikke bekendt, og
den strider i alt fald mod lovens ord, der ikke kan forstås
således, at en sigtet, der ikke har reel grund til
utilfredshed med sin beskikkede forsvarer, men, som i
nærværende tilfælde, ønsker en ham ubekendt advokat
beskikket, kan få dette ønske imødekommet.
Det bør fremhæves, at det er meget vanskeligt at skaffe
kvalificerede advokater til at påtage sig arbejdet med
offentlige og beneficerede sager, og de her antagne
advokater har givet udtryk for, at det er vanskeligt at
bevare interessen for arbejdet, når de, uanset en betydelig
indsats til klientens bedste, kan risikere at blive
kasseret."
Det er oplyst, at kæremålet er indgivet af landsretssagfører
Carl Madsen som advokat for fængslede. Der findes derfor
ikke grundlag for at afvise kæremålet.
Til det anførte skal landsretten i øvrigt udtale:
Uanset at fængslede ikke nærmere har begrundet sit ønske om
forsvarerskifte, og at der ikke er holdepunkt for at antage,
at den beskikkede forsvarer ikke på fyldestgørende måde har
varetaget sit hverv, finder retten, at fængsledes anmodning
om forsvarerskifte, der efter de foreliggende oplysninger
vil kunne finde sted uden forhaling af sagens behandling,
bør imødekommes. - - -
|