Kendelser af 20. september 2002 og 22. maj 2003 og Vestre Landsrets dom af 11. juni 2004 A blev i 2001 overfaldet af to personer, der senere blev tiltalt for vold. Under den efterfølgende retssag mod gerningsmændene blev advokat X beskikket som bistandsadvokat for A. Under retssagen var advokat Y, der var kompagnon med advokat X, forsvarer for en af de tiltalte. Både advokat X og advokat Y var til stede under domsforhandlingen. A klagede til Advokatnævnet over advokat X med påstand om, at han havde tilsidesat god advokatskik ved at lade sig beskikke i sagen, hvor en af de tiltalte var repræsenteret af hans kompagnon. Ved kendelse af 20. september 2001 udtalte nævnet følgende: ”Advokat [X] burde senest ved domsforhandlingens begyndelse have gjort retten opmærksom på, at tiltaltes forsvarer var fra samme kontor som han selv, og at der derfor var risiko for interessekonflikt. Nævnet finder, at han har tilsidesat god advokatskik ved at undlade en sådan orientering.” Nævnet tildelte advokaten en irettesættelse. Advokat X udtog stævning mod nævnet ved landsretten med påstand om ophævelse af kendelsen og gjorde bl.a. gældende, at retten var bekendt med, at de to advokater var fra samme kontor, og at det i øvrigt var unødvendigt at henlede dommerens opmærksomhed på dette, idet dommeren, der gennem 11 år havde virket i retskredsen, havde indgående kendskab til, at de to advokater kom fra samme kontor. Endvidere anførte han, at det alene kunne lægges retten til last, at advokat Y blev beskikket i samme sag. Nævnet besluttede at genoptage klagesagens behandling under hensyn til, at der forelå nye, væsentlige oplysninger i sagen. Nævnet indhentede til brug for den fornyede behandling en udtalelse fra dommeren, der oplyste, at der ikke ved retsmødets begyndelse blev truffet afgørelse om, at de to advokater fortsat kunne repræsentere henholdsvis forurettede og tiltalte, idet ingen rejste spørgsmålet herom. Nævnet traf herefter ny afgørelse i sagen og opretholdt den tidligere afgørelse med følgende udtalelse: ”Det må som udgangspunkt være retten, der ved beslutningen om, hvem der skal beskikkes som bistandsadvokat for en forurettet, skal påse, at der ved beskikkelsen ikke opstår risiko for interessekonflikt i forhold til de advokater, der er forsvarere for de tiltalte. Det samme må gælde i forhold til beskikkelse af forsvarere, hvis der allerede er udpeget en bistandsadvokat for en forurettet. Det må ligeledes være retten, der ved et retsmødes begyndelse af egen drift har pligt til at tage spørgsmålet op, såfremt retten bliver opmærksom på, at der er risiko for en sådan interessekonflikt. Tager retten i en sådan situation ikke spørgsmålet op,  må  det efter Advokatnævnets opfattelse påhvile enhver af de pågældende advokater udtrykkelig at gøre retten opmærksom på, at der kan bestå en interessekonflikt, som følge af, at de er tilknyttet samme advokatkontor. Advokatnævnet må  på grundlag af de foreliggende oplysninger lægge til grund, at hverken advokat [Y] eller indklagede, advokat [X], gjorde retsformanden opmærksom på, at der  kunne foreligge en interessekonflikt som følge af, at de var fra samme advokatkontor. Nævnet finder derfor fortsat, at  advokat  [X] herved har tilsidesat god advokatskik. Det er nævnets opfattelse, at det i en sådan situation ikke er tilstrækkeligt for at opfylde sin pligt som beskikket advokat blot at oplyse, at man som beskikket advokat for den forurettede er fra samme kontor som en af de tiltaltes forsvarer. Nævnet opretholder derfor sin afgørelse om, at tildeles advokat [X] en irettesættelse.” Advokat X opretholdt landsretssagen mod Advokatnævnet, og i forbindelse med domsforhandlingen afgav såvel dommeren som advokat X og advokat Y forklaring. Af forklaringerne fremgik bl.a., at advokat X ankom til retsmødet på et tidspunkt, hvor bl.a. advokat Y, anklageren, dommeren og de to tiltalte var til stede, og at advokat Y ved advokat X's ankomst udtalte : ”Hvad fanden laver du her?” Advokat X oplyste herefter, at han var bistandsadvokat for forurettede, og advokaterne drøftede, om det var et problem. Dommeren forklarede, at han overhørte ordvekslingen, og at han var bekendt med, at advokaterne kom fra samme kontor, men at han ikke anså det for et problem, da der ingen protester kom. Landsretten udtalte ved sin afgørelse følgende: ”Af de grunde, som Advokatnævnet har anført i kendelsen af 22. maj 2003, tiltrædes det, at advokat [X] er tildelt en irettesættelse for tilsidesættelse af god advokatskik ved at have undladt ved retsmødets begyndelse udtrykkelig at gøre retten opmærksom på, at der kunne foreligge en interessekonflikt som følge af, at han og advokat [Y] var fra samme advokatkontor. Han burde således have medvirket til at sikre, at der af retten blev truffet afgørelse om, hvorvidt han og advokat [Y] kunne repræsentere henholdsvis forurettede og en af de tiltalte. Det bemærkes herved, at det må lægges til grund, at der umiddelbart før retsmødet fandt en uformel drøftelse af spørgsmålet sted mellem advokat [X] og advokat [Y], som [dommeren] hørte, uden at der i den forbindelse af retten blev truffet afgørelse af spørgsmålet, og i øvrigt også uden at advokat [X] orienterede sin klient om problemstillingen. Advokat [X] findes imidlertid ikke herved at have opfyldt den forpligtelse, der i den foreliggende situation påhvilede ham som beskikket advokat. Landsretten tager derfor Advokatnævnets påstand [om stadfæstelse] til følge.”