U.2014.905H

TfK2014.316/1

H.K. 17. december 2013 i sag 208/2013

Anklagemyndigheden mod T1.

Anklagemyndigheden kærer Østre Landsrets kendelse om ikke at tilbagekalde beskikkelsen af advokat Kristian Mølgaard som forsvarer i sagen:

Retten på Frederiksbergs kendelse 11. juni 2013, 1-3620/2013

Denne afgørelse vedrører spørgsmålet, om der foreligger sådanne modstridende interesser mellem to sigtede, at to advokater fra samme kontor ikke kan være forsvarere for de sigtede.

Anklagemyndigheden har protesteret mod beskikkelse af advokat Kristian Mølgaard som forsvarer for T1.

Advokat Kristian Mølgaard har påstået beskikkelsen opretholdt.

Sagens baggrund

T1 blev anholdt den 22. april 2013 og fremstillet den 23. april 2013 sigtet for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1,1. og 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer, ved sammen med 5 andre personer at have indført amfetamin fra Holland til Danmark. Politiet har ved ransagning den 22. april 2013 beslaglagt 26 kilo amfetamin. Sigtelsen mod T1 omfatter omkring 60 kg amfetamin. T2 er medsiglet i et af forholdene omhandlende 20 kg amfetamin. Ingen af de anholdte har ønsket at udtale sig. Alle 6 sigtede er varetægtsfængslet i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, med frist til den 18. juni 2013.

Advokat Anders Boelskifte blev den 23. april 2013 beskikket som forsvarer for T2. T2 blev allerede den 15. marts 2013 varetægtsfængslet sigtet for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., ved at have opbevaret ca. 5559 gram hash, 220,2 gram amfetamin og 5,24 gram kokain samt fyldstof til opblanding af flere kg amfetamin eller kokain. T2 erkendte i grundlovsforhøret besiddelse af hash, men nægtede sig i øvrigt skyldig.

I grundlovsforhøret den 23. april 2013 blev sigtelsen mod T2 udvidet som ovenfor anført.

Efter anmodning fra T1 blev Kristian Mølgaard beskikket som forsvarer for denne den 15. maj 2013.

Det fremgår af de foreliggende oplysninger, at sigtede T2 ved anholdelsen den 14. marts 2013 var i besiddelse af en mobiltelefon, og at han oplyste til politiet, at han havde holdt telefonen siden den 12. marts 2013 for en person, han ikke ønskede at oplyse navnet på, idet han var bange for represalier. Samme mobiltelefon er blevet sat i forbindelse med en hemmelig ransagning, der blev foretaget den 28. februar 2013 hos T1. Telefonen er blevet aflyttet, hvor det er konstateret, at der i tiden efter 12. marts 2013 alene er sendt sms-beskeder til én anden mobiltelefon.

Det fremgår endvidere, at politiet i forbindelse med rumaflytning den 11. april 2013 har identificeret T1 og medsigtede T3 i T1's lejligheden, og at de under samtalen blandt andet talte om »Ymer«, der efter politiets opfattelse er identisk med T2. Efter politiets opfattelse omhandler samtalen, at T2 var af den opfattelse, at T1 var skyld i, at han var fængslet.  

Herudover fremgår det, at 2,3 kg fyldstof, som blev fundet sammen med hash i et loftlokale hos T2 boende - - - 13, 4., th., Frederiksberg, er af mærket maltitol. Politiet har i forbindelse med overvågning af mistænkte den 19. februar 2013 observeret T2 i forbindelse med medsigtede T3 bære en sæk ind i opgangen til adressen - - - 11B, Frederiksberg. Efterfølgende undersøgelser har påvist, at den sæk, som T3 bar ind i opgangen, anvendes til stoffet maltitol. T3 er samme aften observeret ved samme lokalitet sammen med T1, hvor T1 ses bærende en sort skraldepose. Det er politiets vurdering, at det er narkotika.

Parternes synspunkter

Anklagemyndigheden har til støtte for protesten gjort følgende synspunkter gældende, som fremgår af brev af 16. maj 2013:

»at de sigtede T1 og T2 har modstridende interesser, og at der er nærliggende risiko for yderligere interessekonflikt,

at interessekonflikten ikke er af uvæsentlig karakter,

at de sigtede har nægtet at udtale sig, hvorved der opstår risiko for, at omfanget af interessekonflikten først belyses fuldt under hovedforhandling med den følge, at en afbeskikkelse er en nødvendig følge, jf. Thomas Rørdams »Forsvareren« side 37,

at sagens karakter skærper vurderingen, idet der er tale om en meget alvorlig narkosag, hvor de sigtede er varetægsfængslet i isolation på grund af kollusionsrisikoen jf. Thomas Rørdams »Forsvareren« side 37,

at de sigtede har modstridende interesser ved fastlæggelse af ejerforholdet af ovennævnte mobiltelefon,

at de sigtede har modstridende interesser, idet T2 af frygt for for repressalier ikke har ønsket at oplyse hvem ejeren af mobiltelefonen er,

at de sigtede har modstridende interesser, idet efterforskningen efter politiets opfattelse har vist, at T2 mener, at T1 er skyld i, at han er blevet fængslet,

at to advokater fra samme kontor ud fra blandt andet kollegiale hensyn ikke kan varetage begges interesser, idet der allerede nu er konkrete eksempler på modstridende interesser«.

Advokat Kristian Mølgaard, har gjort gældende, at sigtedes frie valg af forsvarer er en grundlæggende rettighed efter retsplejeloven, som tillige fremgår af artikel 6, stk. 3, litra c, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Der skal derfor foreligge en konkret interessemodsætning mellem sigtede, der taler afgørende imod, at forsvaret for de sigtede bliver varetaget af advokater, der er tilknyttet samme kontor. Anklagemyndigheden har ikke påvist nogen konkret interessemodsætning. Anklagemyndighedens henvisning til en mobiltelefon, som medsigtede er fundet i besiddelse af i en helt anden sag, og henvisning til, at en anden person, som muligvis kan være T2, og efterfølgende uunderbyggede postulat om, at pågældende skulle være sur på T1, er på ingen måde indikation for, at der er nogen interessekonflikt mellem de 2 sigtede.

Rettens begrundelse og afgørelse

T1 er sigtet for meget omfattende indsmugling af amfetamin i forening med 5 andre personer, herunder T2. De sigtede, der blev anholdt den 22. april 2013, er varetægtsfængslet i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, og ingen af de sigtede har ønsket at udtale sig. Retten finder under disse omstændigheder, at der er nærliggende risiko for, at de sigtede har modstridende interesser. Dette understøttes af de indtil nu foreliggende oplysninger, herunder sigtede T2's tidligere afgivne forklaring i forbindelse med anholdelsen den 14. marts 2013. Retten har herved henset til fund af mobiltelefon hos T2, der kan relateres til sigtede T1, og brug af denne og samtale den 11. april 2013 mellem personer, der er identificeret som T1 og sigtede T3, hvorunder der tales om, at en person, som efter politiets vurdering er identisk med T2, skulle være sur på T1, idet denne mente, at det var T1's skyld.

Retten finder derfor, at retsplejemæssige hensyn afgørende taler imod, at forsvaret for sigtede T1 kan varetages af en advokat fra samme kontor, som varetager forsvaret for medsigtede T2, jf. princippet i retsplejelovens § 734, stk. 2, hvorfor

- - -

Østre Landsrets kendelse 25. juni 2013 (15. afd.), S-1769-13

(Norman E. Cleaver, B. Vollmond, Dan Bjerring (kst.)).

Advokat Kristian Mølgaard har kæret Frederiksberg Rets kendelse af 11. juni 2013 (- - -), hvorved anklagemyndighedens protest mod beskikkelsen af ham som forsvarer for T1 er taget til følge, således at beskikkelsen er tilbagekaldt.

Advokat Kristian Mølgaard har indgivet kæreskrift, og anklagemyndigheden har afgivet kæresvarskrift.

T1 og T2 er sammen med en række andre personer sigtet for flere forhold om overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. og 2. pkt., og har ikke ønsket at udtale sig om sigtelserne. Det er ikke herved eller ved det, der i øvrigt er anført af anklagemyndigheden, påvist, at T1 og T2 har modstridende interesser i sagen. Der er derfor ikke grundlag for i medfør af retsplejelovens § 736, stk. 1, jf. § 734, stk. 2, eller dennes analogi at tilbagekalde beskikkelsen af advokat Kristian Mølgaard som forsvarer.

- - -  

Højesterets kendelse

I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten på Frederiksberg den 11. juni 2013 og af landsrettens 15. afdeling den 25. juni 2013.

I påkendelsen har deltaget syv dommere: Børge Dahl, Poul Søgaard, Jon Stokholm, Jens Peter Christensen, Henrik Waaben, Lars Hjortnæs og Kurt Rasmussen.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om stadfæstelse af byrettens kendelse, således at beskikkelsen af advokat Kristian Mølgaard som forsvarer for T1 tilbagekaldes.

T1 har påstået stadfæstelse af landsrettens kendelse.

Anbringender

Anklagemyndigheden har navnlig anført, at retsplejelovens § 734, stk. 2, ikke kun finder anvendelse, såfremt der er påvist modstridende interesser mellem de sigtede, men også hvis der er nærliggende risiko herfor. Hvor to sigtedes forsvar ikke kan varetages af samme advokat, kan der heller ikke ske beskikkelse af to forsvarere fra samme advokatfirma, da tilsvarende hensyn gør sig gældende. Der skal i overensstemmelse med de advokatetiske regler ske identifikation mellem forsvarere fra samme kontor. Baggrunden for en sådan ordning er først og fremmest et ønske om at sikre, at forsvaret tilrettelægges på en sådan måde, at det tilgodeser den sigtedes interesser bedst muligt uden risiko for, at den sigtedes forsvar kan blive påvirket af modstridende interesser til en anden sigtet i samme sag. Dette er i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, litra c, i den europæiske menneskerettighedskonvention, og det fremgår da også af en dom afsagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol den 25. september 1992, Croissant mod Tyskland, at retten til selv at vælge en forsvarer nødvendigvis må underlægges visse begrænsninger.

Ved afgørelsen af, om der er nærliggende risiko for modstridende interesser, kan bl.a. indgå, om der kan antages at bestå en form for aftalt rollefordeling mellem de sigtede. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis de sigtede har relation til kriminelle grupperinger eller organiseret kriminalitet, herunder bandemiljøer, hvor der ofte er et hierarki medlemmerne imellem, og hvor der derfor bl.a. kan være risiko for, at de sigtede indbyrdes fordeler skylden mellem sig, ligesom det kan være tilfældet, hvis de sigtede er nært beslægtede. Det kan også indgå, om de sigtede ikke eller kun i begrænset omfang har afgivet forklaring under sagen. Endvidere må sagens karakter tillægges betydning. Risikerer de sigtede langvarige fængselsstraffe, vil de have incitament til at nedtone deres rolle i den kriminelle handling og eventuelt samtidig i videst muligt omfang placere ansvaret hos de øvrige sigtede.

I den konkrete sag er der nærliggende risiko for modstridende interesser mellem T2 og T1. I sagen er der rejst sigtelse mod i alt otte personer for i forening og efter forudgående aftale at have indført og videreoverdraget store mængder narkotika. Der har efter politiets og anklagemyndighedens opfattelse været en rollefordeling blandt de sigtede i forbindelse med udførelsen af forbrydelserne. De sigtede har alle nægtet sig skyldige og har enten ikke ønsket at afgive forklaring i sagen eller har kun i begrænset omfang afgivet forklaring, herunder om deres respektive roller i de kriminelle handlinger. De sigtede blev endvidere alle varetægtsfængslet i medfør af bestemmelsen om kollusionsrisiko i retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3. Hertil kommer en konkret interessekonflikt mellem T2 og T1 om besiddelsen af en aflyttet mobiltelefon.

T1 har navnlig anført, at teoretiske overvejelser om, at der muligt kan opstå en interessekonflikt, ikke kan føre til, at den væsentlige retsgaranti, som det frie forsvarervalg udgør, tilsidesættes. Afgørende er alene, om de sigtede konkret og aktuelt har modstridende interesser. Det er sædvanligt og oftest helt uproblematisk, at der medvirker flere forsvarere fra samme kontor i et sagskompleks. Det gælder også, hvor sigtelsen lyder på, at de kriminelle handlinger er udøvet af de sigtede i forening. Retsplejelovens muligheder for at nægte forsvarerbeskikkelse er udtryk for en udtømmende opregning af undtagelserne fra hovedreglen. Retsplejelovens § 734, stk. 2, er formuleret som en begrænsning i forhold til et ellers frit forsvarervalg. Bestemmelsen indeholder alene den indskrænkning, at adgangen for én forsvarer til at være forsvarer for flere i samme sag forudsætter, at de sigtedes interesser ikke er modstridende. Der ses ikke i bestemmelsen at være belæg for en udvidet fortolkning. T2 og T1 har hver sin forsvarer uden indbyrdes instruktionsbeføjelser. Der kan ikke ske identifikation mellem advokater fra samme kontor. Subsidiært gøres det gældende, at anvendelse af principper fra retsplejelovens § 734, stk. 2, på advokater uden indbyrdes instruktionsbeføjelser alene kan ske meget indskrænket, dvs. i tilfælde, hvor en konkret og væsentlig interessemodsætning klienterne imellem er påvist. Endelig fremgår det af artikel 6, stk. 3, litra c, i den europæiske menneskerettighedskonvention, at en sigtet har ret til bistand af en forsvarer, som han selv har valgt.

Advokat Kristian Mølgaard har igennem de seneste 12 år virket i samme advokatfirma som advokat Anders Boelskifte, hvor de sammen har haft adskillige større og mindre straffesager, herunder terrorsager, drabssager, narkotikasager mv., uden at dette har givet anledning til problemer. Disse sager har, som alle sager med flere sigtede, nødvendigvis indeholdt en mere eller mindre abstrakt eller konkretiseret risiko for, at en interessekonflikt kunne vise sig. Advokat Kristian Mølgaard og advokat Anders Boelskifte har aldrig været beskyldt for kollusion eller for at have lagt utilbørligt pres på klienter. Konsekvensen af en afbeskikkelse er, at der i alle sager med flere sigtede ikke kan beskikkes forsvarere fra samme kontor.

I den konkrete sag har anklagemyndigheden på trods af adskillige måneders efterforskning ikke konstateret konkrete eller abstrakte interessekonflikter mellem T1 og de andre sigtede. Den omstændighed, at politiet har set en telefon ved en hemmelig ransagning hos T1, at politiet senere ved en anholdelse af T2 i en helt anden sag finder denne telefon i hans besiddelse, og at T2 ikke vil oplyse, hvem telefonen tilhører, indikerer ikke en interessekonflikt mellem de to.

Højesterets begrundelse og resultat

Sagen angår, om en advokat er afskåret fra at blive beskikket som offentlig forsvarer, fordi en anden advokat fra samme kontor er beskikket som forsvarer for en medsigtet.

Bestemmelsen i retsplejelovens § 734, stk. 2, varetager - ligesom andre bestemmelser i retsplejelovens kapitel 66 om sigtede og hans forsvar, herunder bl.a. § 730 om sigtedes ret til at vælge en forsvarer og § 736, stk. 1, hvorefter en beskikkelse af en offentlig forsvarer kan tilbagekaldes, når det findes nødvendigt i forsvarets interesse - grundlæggende retsplejemæssige hensyn til som led i en retfærdig rettergang at sikre et troværdigt effektivt forsvar for personer, der er sigtede i straffesager, jf. herved også artikel 6, stk. 3, litra c, i den europæiske menneskerettighedskonvention.

Bestemmelsen i § 734, stk. 2, må således også ses i sammenhæng med retsplejelovens § 126, hvorefter advokater skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik, og med Advokatrådets vejledende advokatetiske regler.

Efter § 734, stk. 2, kan samme person kun være beskikket som forsvarer for flere sigtede under samme sag, når de sigtedes interesser under sagen ikke er modstridende. For at den samme advokat kan beskikkes som forsvarer for flere sigtede i samme sag, skal der være en høj grad af sandsynlighed for, at der ikke kan opstå modstridende interesser. Bag bestemmelsen ligger en formodning for modstridende interesser blandt flere sigtede i samme sag såvel med hensyn til skyldspørgsmålet, hvis de nægter sig skyldige, som med hensyn til grundlaget for strafudmålingen.

Også hvor flere sigtede i samme sag ønsker advokater fra samme kontor beskikket som forsvarere, er der et behov for særligt at sikre, at forsvaret for den enkelte tilrettelægges og fremstår som tilrettelagt udelukkende i den enkelte sigtedes interesse og uafhængigt af forsvaret af de øvrige. De nævnte retsplejemæssige hensyn kan derfor begrunde, at beskikkelse af flere forsvarere fra samme kontor for flere sigtede i samme sag må nægtes, når de sigtedes interesser under sagen er modstridende, eller der er nærliggende risiko herfor.

En sådan nærliggende risiko vil navnlig kunne være til stede, hvis der er tale om grov kriminalitet begået af flere i forening, f.eks. narkotikakriminalitet og personfarlige forbrydelser. Hvis kriminaliteten samtidig er banderelateret, eller hvis der på anden måde er en særlig forbindelse mellem de sigtede, f.eks. i kraft af familierelationer, vil de retsplejemæssige hensyn i almindelighed føre til, at der ikke bør ske beskikkelse af flere forsvarere fra samme kontor. Det spiller også en rolle, om de sigtede ikke eller kun i begrænset omfang har afgivet forklaring om egen eller andres rolle i hændelsesforløbet. I sidste ende beror det på en konkret vurdering af samtlige sagens omstændigheder, om der på grund af risiko for interessekonflikter er grundlag for at afslå beskikkelse.

I den konkrete sag er der rejst sigtelse for grov narkotikakriminalitet begået af flere i forening, og de sigtede har kun i begrænset omfang afgivet forklaring. Der foreligger ikke oplysninger, som understøtter, at de sigtede ikke har modstridende interesser.

Højesteret finder, at der under de foreliggende omstændigheder ikke burde være sket beskikkelse af advokat Kristian Mølgaard. Anklagemyndighedens påstand om, at beskikkelsen af advokat Kristian Mølgaard som forsvarer for T1 tilbagekaldes, tages derfor til følge.

Thi bestemmes

Beskikkelsen af advokat Kristian Mølgaard som forsvarer for T1 tilbagekaldes.

Statskassen skal betale kæresagens omkostninger for Højesteret.