TfK2013.630V Straffelovens § 119, stk. 1, finder alene anvendelse, når truslen er fremsat direkte over for den pågældende tjenestemand. Forholdet henført under straffelovens § 266.



		U.2014.1343H TfK2014.446/2 H.K. 4. februar 2014 i sag 277/2013 T1 kærer Østre Landsrets kendelse om at tilbagekalde beskikkelsen af enten advokat Merethe Stagetorn som forsvarer for T2 eller advokat Henrik Stagetorn som forsvarer for T1 i sagen:Anklagemyndigheden mod T1 og T2 m.fl. Retten på Frederiksbergs kendelse 21. august 2013, 2-5834/2013 - - - Anklagemyndigheden har anmodet om, at enten advokat Merethe Stagetorn eller advokat Henrik Stagetorn afbeskikkes, idet der på baggrund af de konkrete oplysninger foreligger en sådan interessekonflikt mellem de tiltalte, som de hver især forsvarer, at grundlæggende retsplejemæssige hensyn taler afgørende imod, at de sigtedes forsvar tilrettelægges og varetages af advokater, der er tilknyttet samme advokatkontor, jf. princippet i retsplejelovens § 734, stk. 2. Advokat Henrik Stagetorn har protesteret imod, at der sker afbeskikkelse. Retten afsagde følgende Kendelse Advokat Merethe Stagetorn og advokat Henrik Stagetorn arbejder i samme advokatfirma, advokatfirmaet Stagetorn Wenzel Lund Poulsen. Firmaet er organiseret som et kontorfællesskab med 4 selvstændige advokatforretninger, herunder advokat Merethe Stagetorns firma og advokat Henrik Stagetorns firma som to af disse selvstændige advokatforretninger. Advokat Merethe Stagetorns klient, tiltalte T2, har nægtet sig skyldig i den rejste sigtelse for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., om indførsel af ca. 60 kg hash fra Holland til Danmark i januar 2013. Han er sigtet for at have begået forholdet i forening med T1. T2 har forklaret, at han kom til Danmark for at besøge en slægtning - en bror til T1. Der er tre i hans famlie, der hedder [T1's] fornavn, men ingen hedder [T1's] efternavn. Han har endvidere forklaret, at han blev hentet i lufthavnen af morbroderens søn, - - -. Anklagemyndigheden har hertil oplyst, at det fremgår af overvågningsbillederne i forhold 1, bilag 12-1, at det er T1, der hentede T2 i lufthavnen. Advokat Henrik Stagetorns klient, tiltalte T1, har ligeledes nægtet sig skyldig i den rejste sigtelse for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., om indførsel af ikke under 50 kg hash fra Holland til Danmark i januar 2013. Han er sigtet for at have begået forholdet i forening med T2. T1 har i grundlovsforhøret den 27. juni 2013 forklaret, at T2 er en del af hans families bekendte, og at det er meget lang tid siden, han har talt med ham. Under hensyntagen til indholdet af de forklaringer, der foreløbigt er afgivet af de tiltalte T2 og T1, samt sagens øvrige omstændigheder, er der ikke på nuværende tidspunkt påvist en sådan interessemodsætning mellem de tiltalte, at anmodningen om afbeskikkelse bør imødekommes, jf. princippet i retsplejelovens § 734, stk. 2. - - - Østre Landsrets kendelse 26. september 2013 (18. afd.), S-2646-13 (Ulla Staal, Steen Mejer, Lise Krüger Andersen (kst.)) Anklagemyndigheden har kæret Frederiksberg Rets kendelse af 21. august 2013 (- - -), hvorved en anmodning om afbeskikkelse af enten advokat Merethe Stagetorn som forsvarer for T2 eller af advokat Henrik Stagetorn som forsvarer for T1 ikke blev taget til følge. Anklagemyndigheden har indgivet kæreskrift af 2. september 2013, og advokat Henrik Stagetorn har indgivet kæresvarskrift af 19. september 2013. Det fremgår af sagen, at der er rejst tiltale mod T2 og T1 for overtrædelse af straffelovens § 191 ved i januar 2013 i forening at have indført ikke under 50 kg hash fra Holland til Danmark. De tiltalte, der begge har nægtet sig skyldige, har kun i meget begrænset omfang udtalt sig og er begge varetægtsfængslet i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3. På denne baggrund finder landsretten, at der er en nærliggende risiko for, at modstridende interesser mellem de tiltalte foreligger eller kan opstå i tiden op til eller under hovedforhandlingen. De tiltalte kan derfor ikke være repræsenteret af mere end en forsvarer fra det samme advokatkontor, jf. retsplejelovens § 734, stk. 2, analogt. - - - Højesterets kendelse T1 kærer Østre Landsrets kendelse om at tilbagekalde beskikkelsen af enten advokat Merethe Stagetorn som forsvarer for T2 eller advokat Henrik Stagetorn som forsvarer for T1 i sagen: Anklagemyndigheden mod T1 og T2 m.fl. I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten på Frederiksberg den 21. august 2013 og af landsrettens 18. afdeling den 26. september 2013. I påkendelsen har deltaget syv dommere: Børge Dahl, Poul Søgaard, Jon Stokholm, Jens Peter Christensen, Henrik Waaben, Lars Hjortnæs og Kurt Rasmussen. Påstande T1 har nedlagt påstand om stadfæstelse af Retten på Frederiksbergs kendelse, således at anklagemyndighedens påstand om tilbagekaldelse af beskikkelsen af enten advokat Merethe Stagetorn som forsvarer for T2 eller advokat Henrik Stagetorn som forsvarer for T1 ikke tages til følge. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om stadfæstelse af Østre Landsrets kendelse. Anbringender T1 har navnlig anført, at teoretiske overvejelser om, at der muligt kan opstå en interessekonflikt, ikke kan føre til, at den væsentlige retsgaranti, som det frie forsvarervalg udgør, tilsidesættes. Afgørende er alene, om der er påvist modstridende interesser mellem de sigtede. Det er sædvanligt og oftest helt uproblematisk, at der medvirker flere forsvarere fra samme kontor i et sagskompleks. Det gælder også, hvor sigtelsen lyder på, at de kriminelle handlinger er udøvet af de sigtede i forening, og hvor de sigtede er nært beslægtede. Retsplejelovens muligheder for at nægte forsvarerbeskikkelse er udtryk for en udtømmende opregning af undtagelserne fra hovedreglen. Selv om man måtte antage, at der forelå et modsætningsforhold mellem T2 og T1, skal der også efter de advokatetiske regler være et modsætningsforhold af en vis betydning. Enhver diffus risiko for, at der på et tidspunkt kan opstå en interessekonflikt, er ikke tilstrækkeligt til, at der kan ske afbeskikkelse. Endelig fremgår det af artikel 6, stk. 3, litra c, i den europæiske menneskerettighedskonvention, at en sigtet har ret til bistand af en forsvarer, som han selv har valgt. I den konkrete sag har anklagemyndigheden ikke påvist nogen interessekonflikt mellem de sigtede, der ikke har afgivet modstridende forklaringer. Det må også tillægges betydning, at beviserne mod de sigtede alene vil bestå af aflyttede telefonsamtaler og historiske teleoplysninger. Advokat Merethe Stagetorn og advokat Henrik Stagetorn er hver især indehaver af en personligt drevet advokatvirksomhed i samme kontorfællesskab, og de har ikke indbyrdes instruktionsbeføjelser. Det understøtter, at forsvaret for T2 og T1 kan varetages af henholdsvis advokat Merethe Stagetorn og advokat Henrik Stagetorn. Anklagemyndigheden har navnlig anført, at retsplejelovens § 734, stk. 2, ikke kun finder anvendelse, såfremt der er påvist modstridende interesser mellem de sigtede, men også hvis der er nærliggende risiko herfor, jf. Højesterets kendelser af 17. december 2013 i sag 172/2013 (U.2014.903 H) og sag 208/2013 (U.2014.905 H). De retsplejemæssige hensyn, som Højesteret har anført i disse kendelser, kan også begrunde, at beskikkelse af flere forsvarere fra samme kontorfællesskab for flere sigtede i samme sag må afslås, når de sigtedes interesser under sagen er modstridende, eller der er nærliggende risiko herfor. Det gælder også forsvarere fra andre samarbejder, samvirker og fællesskaber mellem advokater eller advokatvirksomheder, såfremt de i forhold til tredjemand fremtræder som et fællesskab eller en advokatvirksomhed. Synspunktet støttes af pkt. 12.4, jf. pkt. 12.2 i de advokatetiske regler. I forhold til den konkrete sag har anklagemyndigheden gjort gældende, at der er modstridende interesser mellem T2 og T1 eller nærliggende risiko herfor. De er sigtet for i forening at have begået grov organiseret narkotikakriminalitet, og der må antages at have været en rollefordeling mellem dem i forbindelse med udførelsen af de kriminelle handlinger. Det fremgår desuden af T2 og T1's forklaringer og telefonsamtalerne i sagen, at der er familiemæssig tilknytning mellem T2 og T1. Endelig må det tillægges betydning, at de sigtede, der er varetægtsfængslet i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, har nægtet sig skyldige og kun har afgivet forklaring i meget begrænset omfang. Der foreligger ikke oplysninger i sagen, som understøtter, at de sigtede i sagen ikke har modstridende interesser. Højesterets kendelse af 17. december 2013 i sag 208/2013 (U.2014.905 H) Det hedder i Højesterets begrundelse i denne afgørelse: »Sagen angår, om en advokat er afskåret fra at blive beskikket som offentlig forsvarer, fordi en anden advokat fra samme kontor er beskikket som forsvarer for en medsigtet. Bestemmelsen i retsplejelovens § 734, stk. 2, varetager - ligesom andre bestemmelser i retsplejelovens kapitel 66 om sigtede og hans forsvar, herunder bl.a. § 730 om sigtedes ret til at vælge en forsvarer og § 736, stk. 1, hvorefter en beskikkelse af en offentlig forsvarer kan tilbagekaldes, når det findes nødvendigt i forsvarets interesse - grundlæggende retsplejemæssige hensyn til som led i en retfærdig rettergang at sikre et troværdigt effektivt forsvar for personer, der er sigtede i straffesager, jf. herved også artikel 6, stk. 3, litra c, i den europæiske menneskerettighedskonvention. Bestemmelsen i § 734, stk. 2, må således også ses i sammenhæng med retsplejelovens § 126, hvorefter advokater skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik, og med Advokatrådets vejledende advokatetiske regler. Efter § 734, stk. 2, kan samme person kun være beskikket som forsvarer for flere sigtede under samme sag, når de sigtedes interesser under sagen ikke er modstridende. For at den samme advokat kan beskikkes som forsvarer for flere sigtede i samme sag, skal der være en høj grad af sandsynlighed for, at der ikke kan opstå modstridende interesser. Bag bestemmelsen ligger en formodning for modstridende interesser blandt flere sigtede i samme sag såvel med hensyn til skyldspørgsmålet, hvis de nægter sig skyldige, som med hensyn til grundlaget for strafudmålingen. Også hvor flere sigtede i samme sag ønsker advokater fra samme kontor beskikket som forsvarere, er der et behov for særligt at sikre, at forsvaret for den enkelte tilrettelægges og fremstår som tilrettelagt udelukkende i den enkelte sigtedes interesse og uafhængigt af forsvaret af de øvrige. De nævnte retsplejemæssige hensyn kan derfor begrunde, at beskikkelse af flere forsvarere fra samme kontor for flere sigtede i samme sag må nægtes, når de sigtedes interesser under sagen er modstridende, eller der er nærliggende risiko herfor. En sådan nærliggende risiko vil navnlig kunne være til stede, hvis der er tale om grov kriminalitet begået af flere i forening, f.eks. narkotikakriminalitet og personfarlige forbrydelser. Hvis kriminaliteten samtidig er banderelateret, eller hvis der på anden måde er en særlig forbindelse mellem de sigtede, f.eks. i kraft af familierelationer, vil de retsplejemæssige hensyn i almindelighed føre til, at der ikke bør ske beskikkelse af flere forsvarere fra samme kontor. Det spiller også en rolle, om de sigtede ikke eller kun i begrænset omfang har afgivet forklaring om egen eller andres rolle i hændelsesforløbet. I sidste ende beror det på en konkret vurdering af samtlige sagens omstændigheder, om der på grund af risiko for interessekonflikter er grundlag for at afslå beskikkelse.« Højesterets begrundelse og resultat Den foreliggende sag angår, om en advokat er afskåret fra at blive beskikket som offentlig forsvarer for en sigtet, fordi en anden advokat fra samme kontorfællesskab er beskikket som forsvarer for en medsigtet. Højesterets kendelse af 17. december 2013 i sag 208/2013 (U.2014.905 H) angår »advokater fra samme kontor« og hensynet til at sikre, at forsvaret for den enkelte tilrettelægges og fremstår som tilrettelagt udelukkende i den enkelte sigtedes interesse og uafhængigt af forsvaret af de øvrige. Advokat Merethe Stagetorns og advokat Henrik Stagetorns kontorfællesskab fremstår udadtil som en og samme advokatvirksomhed, jf. herved også Højesterets dom af 5. maj 1998 (UfR 1998.1105/2). På denne baggrund er spørgsmålet herefter, om de sigtedes interesser i den konkrete sag er modstridende, eller der er nærliggende risiko herfor. Der er i sagen rejst sigtelse for grov narkotikakriminalitet begået af flere i forening, og de sigtede har kun i begrænset omfang afgivet forklaring. Der foreligger ikke oplysninger, som understøtter, at de sigtede ikke har modstridende interesser. Højesteret tiltræder, at der under de foreliggende omstændigheder ikke burde være sket beskikkelse af advokater fra samme kontorfællesskab. Anklagemyndighedens påstand tages derfor til følge. Thi bestemmes Landsrettens kendelse stadfæstes. Statskassen skal betale kæresagens omkostninger for Højesteret.

TfK2014.446/2

H.K. 4. februar 2014 i sag 277/2013