|
|
|
||
|
|
|||
|
Advokat A påkærer Retten i X-by's kendelse af 21. marts
2003. Ved kendelse af 21. marts 2003 afslog Retten i X-by advokat A's begæring om at blive beskikket som advokat for en mistænkt i forbindelse med anklagemyndighedens anmodning om kendelse om telefonaflytning. Afgørelsen blev af advokat A kæret til landsretten straks ved afsigelsen. Den 7. april 2003 besluttede Vestre Landsrets 3. afdeling at videresende kæresagen til Klageretten til videre foranstaltning under henvisning til, at kæremålet anses for omfattet af bestemmelsen i retsplejelovens § 785, stk. 2, jf. § 733, stk. 2. A har påstået kendelsen ændret, således han beskikkes som advokat for mistænkte. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. A har oplyst, at han har ydet advokatbistand til mistænkte ved at oprette familie- og arveretlige dokumenter, ligesom han har været inkassoadvokat for mistænkte. Han har endvidere anført, at han som beneficeret advokat kan administrere et professionsansvar, således at der ikke videregives oplysninger i strid med retsplejelovens regler. Det rigtige er, at retten får oplyst sagen bedst muligt, således at retten får det bredest mulig objektive grundlag at træffe afgørelse på. Anklagemyndigheden har yderligere anført, at efter retsplejelovens § 785, stk. 1, 4. pkt., må en advokat, der er beskikket i medfør af § 784, stk. 1, ikke uden politiets samtykke give de modtagne oplysninger videre til andre eller uden politiets samtykke sætte sig i forbindelse med den, over for hvem indgrebet er begæret foretaget. Retsplejelovens § 785, stk. 1, 4. pkt., har til formål at imødegå den risiko for utilsigtet udsivning af oplysninger, der er forbundet med advokatordningen. Ved udformningen af ordningen har man af hensyn til udsivningsrisikoen søgt at undgå, at der etableres kontakt mellem den beskikkede advokat og den mistænkte. Selv om den beskikkede advokat respekterer forbudet mod at sætte sig i forbindelse med den mistænkte, kan forbudet selvsagt ikke forhindre den mistænkte i at sætte sig i forbindelse med advokaten. En i forvejen beskikket forsvarer for mistænkte vil ifølge forarbejderne til retsplejelovens § 785 ikke kunne beskikkes som advokat i medfør af § 784, og hensynet til effektiv hemmeligholdelse af oplysninger i sagen vil være til hinder for en beskikkelse af den pågældende advokat, hvis det kan lægges til grund, at der er en nærliggende mulighed for, at den mistænkte i anden anledning vil kontakte advokaten. I sagens behandling har følgende medlemmer deltaget: Poul Sørensen, Peter Lilholt, Hans Ulrik Bruhn, Vagn Greve og Preben Lunn. Efter retsplejelovens § 784, stk. 1, 1. punktum, er det for afgørelsen om beskikkelse af advokat for den, en begæring om indgreb i meddelelseshemmeligheden vedrører, ikke en betingelse, at retten begrunder sit valg af én advokat, der opfylder betingelserne for at blive beskikket, frem for andre, der også opfylder betingelserne, og der skal ske beskikkelse af en ny advokat for den, indgrebet vedrører, selv om denne allerede er sigtet, og der i den anledning tidligere er beskikket forsvarer for vedkommende, jf. Betænkning nr. 1023/1984 om »Politiets indgreb i meddelelseshemmeligheden og anvendelse af agenter«, s. 83 f. Efter formålet med reglerne i retsplejelovens kapitel 71 om indgreb i meddelelseshemmeligheden m.v. og efter forarbejderne til bestemmelserne i dette kapitel kan det ikke antages, at det for i medfør af retsplejelovens § 784, stk. 1, at beskikke én advokat frem for en anden er en betingelse, at retten i medfør af retsplejelovens § 733, stk. 2, kunne nægte at beskikke denne anden advokat. Der er i den påkærede kendelse henvist til, at retten mener, »at der kan opstå en sådan interessekonflikt mellem den beskikkede advokat og klienten …«. Der er som hjemmel for afgørelsen ikke henvist til retsplejelovens § 733, stk. 2, eller for afgørelsen anført grunde, der fremgår af denne bestemmelse. Afgørelsen om ikke at beskikke kærende som advokat efter retsplejelovens § 784, stk. 1, er endvidere ikke truffet, efter at »… den, som indgrebet vedrører …«, har udtrykt »ønske« om at få kærende beskikket, jf. retsplejelovens § 733, stk. 2. Den omstændighed, at kærende i andre relationer er advokat for vedkommende, kan ikke antages at medføre, at kærende i den aktuelle sammenhæng har fuldmagt til for sin klient at udtale, at klienten »ønsker« kærende beskikket som advokat efter retsplejelovens § 784, stk. 1. Jf. herved blandt andet retsplejelovens § 785, stk. 2, 2. punktum, hvorefter nægtelse af på et senere tidspunkt at imødekomme en - nu - sigtets »ønske« om som forsvarer at få beskikket den advokat, der indtil da - i medfør af retsplejelovens § 784, stk. 1 - har været beskikket som advokat for vedkommende, ikke kan antages kun at kunne ske, hvis betingelserne i retsplejelovens § 733, stk. 2, for at nægte at beskikke denne advokat som forsvarer er opfyldt (jf. Betænkning nr. 1023/1984 s. 83 f. Det kan derfor ikke antages, at afgørelsen er truffet med hjemmel i retsplejelovens § 733, stk. 2, og der er herefter i retsplejelovens § 737, stk. 1, 1. punktum, ikke utvivlsom hjemmel for Den Særlige Klageret til at tage kæremålet under påkendelse. Efter den meget konkrete begrundelse (jf. Folketingstidende 1977-78, tillæg B, sp. 1394 f.), der førte til indførelsen af bestemmelsen i retsplejelovens § 737, stk. 1, som en snæver undtagelsesbestemmelse fra retsplejelovens almindelige appelsystem, jf. retsplejelovens § 968, stk. 1, foreligger der i den konkrete sag ikke omstændigheder, der kan begrunde, at hovedreglen om landsrettens kompetence over for afgørelser truffet af en byret ikke fastholdes. Klageretten er derfor ikke kompetent til at tage kæremålet under påkendelse, jf. retsplejelovens § 737, stk. 1, og henviser følgelig kæresagen til afgørelse af Vestre Landsret. - - - |
|||
|
|
|||