UfR 1995.320 VLK
 
  V.L.K. 16. januar 1995 i kære 5. afd. nr. S-2937-94

Politimesteren i Århus mod advokat A

Af sagen fremgik, at kærende under henvisning til bl.a. rpl. § 733, stk. 2, havde protesteret mod, at man imødekom en sigtets ønske om at få indkærede beskikket som forsvarer, men at det ved Århus Rets 2. afdelings kendelse 2. december 1994 blev antaget, at betingelserne for at nægte beskikkelse efter rpl. § 733, stk. 2, ikke var opfyldt, hvorefter indkærede blev beskikket som forsvarer.
Kærende indbragte kendelsen for landsretten med påstand om, at retten nægtede at beskikke indkærede som forsvarer.

Indkærede påstod kæremålet afvist for så vidt angik kærendes henvisning til rpl. § 733, stk. 2, idet rettens afgørelser efter bl.a. rpl. § 733, stk. 2, ifølge rpl. § 737, stk. 1, skal ske til Den særlige Klageret.

Overfor afvisningspåstanden anførte kærende i et indlæg, som statsadvokaten i Viborg havde tiltrådt, bl.a.:

»Jeg skal hertil henvise til Hans Gammeltoft-Hansen: »Strafferetspleje II«, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 1. udgave, 1. oplag 1989, side 39-41, hvor det på side 40 anføres, at kæremuligheden til Den Særlige Klageret efter § 737, stk. 1's formulering alene er en ekstra retsgaranti for forsvarsadvokaterne og ikke en indførelse af en særligt sagkyndig instans, der i det hele administrerer de vanskelige og delikate bestemmelser om nægtelse af forsvarerbeskikkelse af de i § 733, stk. 2, nævnte grunde, og at anklagemyndigheden må være henvist til at kære rettens afslag på at nægte beskikkelse til den almindelige overordnede domstol - - -«

I Vestre Landsrets kendelse siges bl.a.:

Efter retsplejelovens § 733, stk. 2, kan retten nægte at beskikke den advokat, som sigtede ønsker som forsvarer, hvis der er påviselig risiko for, at advokaten vil hindre eller modvirke sagens opklaring. Som § 737, stk. 1, er affattet, er det ikke rettens nægtelse af at beskikke en bestemt advokat som forsvarer, der i givet fald skal indbringes for klageretten, men rettens »afgørelse«. Det følger derfor ikke med sikkerhed af bestemmelsens ordlyd, om det er klageretten eller de almindelige domstole, der er klageinstans i forhold til en afgørelse, der som den foreliggende har imødekommet ønsket om en bestemt forsvarerbeskikkelse trods politiets protest. Forarbejderne til bestemmelsen ses ikke at indeholde bidrag af afgørende betydning for det rejste kompetencespørgsmål. Det er imidlertid - navnlig på baggrund af den omfattende politiske debat, der stod om, hvilke forhold der burde give anledning til forsvarerudelukkelse - nærliggende at antage, at man med bestemmelsen i § 737, stk. 1, har haft de tilfælde i tankerne, hvor en ønsket forsvarerbeskikkelse blev nægtet. Det stemmer også bedst med klagerettens placering i forhold til det almindelige domstolssystem, at landsrettens kompetence overfor afgørelser truffet af byretterne fastholdes, medmindre klagerettens kompetence er utvivlsom. Der må derfor gives kærende medhold i, at det er landsretten, der har kompetencen til at træffe afgørelse i den foreliggende situation, hvor byretten har beskikket indkærende mod kærendes protest. Det kan ikke føre til andet resultat, at konsekvensen af denne afgørelse vil være, at klageretten bliver kæreinstans i forhold til Højesteret i de tilfælde, hvor der først i Højesteret sker nægtelse af beskikkelse af en bestemt advokat. - - -