|
|
H.K. 18. oktober 2007 i sag 374/2007
Anklagemyndigheden mod T (adv. Thorkild Høyer, Kbh., e.o.).
Østre Landsrets kendelse 9. august 2007 (3. afd.)
(Teilmann, B. Tegldal, Søren Hafstrøm (kst.)).
Der fremlagdes brev af 17. juli 2007 fra den beskikkede
forsvarer, advokat Th. Høyer, der anmoder om, at der sker
beskikkelse af yderligere en forsvarer. Advokat Th. Høyer
har især henvist til sagens betydelige omfang med et utal af
detaljer og tekniske oplysninger.
Efter votering afsagdes sålydende
Kendelse:
Den 15. februar 2007 blev tiltalte af nævningerne fundet
skyldig i overtrædelse af straffelovens § 114, stk. 1, nr.
1, jf. § 21, hvorefter retten besluttede, at en ny
domsforhandling skal foregå. Tiltalte havde under denne del
af sagen advokat Th. Høyer som beskikket forsvarer. På denne
baggrund, og da det oplyste om sagens karakter og omfang
ikke kan føre til andet resultat, finder landsretten, at der
ikke er grundlag for i medfør af retsplejelovens § 738, stk.
1, undtagelsesvis at beskikke yderligere en forsvarer for
tiltalte.
Thi bestemmes:
Anmodningen om beskikkelse af yderligere en forsvarer for
tiltalte tages ikke til følge.
Højesterets kendelse.
I tidligere instans er afsagt kendelse af Østre Landsrets 3.
afdeling den 9. august 2007.
I påkendelsen har deltaget tre dommere: Asbjørn Jensen,
Niels Grubbe og Vibeke Rønne.
Påstande
Tiltalte, T, har nedlagt påstand om beskikkelse af en
yderligere forsvarer for sig.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Østre Landsrets 3. afdeling har henholdt sig til afgørelsen.
Anbringender
Til støtte for tiltaltes påstand har forsvareren anført
bl.a., at sagen omfatter bevisførelse om radikalisering, et
meget betydeligt antal aflytninger og andet telemateriale,
samt komplicerede tekniske forhold, og at sagen på grundlag
af dens omfang og kompleksitet kan sammenlignes med større
komplicerede sager om økonomisk kriminalitet, i hvilke der
efter rimelig fast praksis sker beskikkelse af to forsvarere
for tiltalte. Begæringen om en yderligere forsvarer bør også
imødekommes ud fra principperne om »equality of arms« og
»fair trial«, idet anklagemyndigheden under sagen vil være
repræsenteret af to anklagere. Det bør også over for
offentligheden fremstå således, at disse principper
efterleves. Beskikkelse af en reserveforsvarer bør endvidere
ske med henblik på at modvirke forsinkelse i tilfælde af, at
han bliver syg.
Rigsadvokaten har til støtte for sin påstand navnlig anført,
at bilagene fra den første sag, som allerede er forsvareren
bekendt, kun forventes suppleret af nogle få yderligere
ringbind, og at sagens samlede omfang ikke kan begrunde
beskikkelse af en yderligere forsvarer. Der er tale om helt
sædvanligt bevismateriale i en straffesag. Sagen kan ikke
sammenlignes med sager, hvor der er sket beskikkelse af to
forsvarere, idet disse sager er kendetegnet ved, at der ud
over rent strafferetlige spørgsmål også stilles krav om
særlig sagkundskab til civilretlige spørgsmål, ved at sagens
materiale kan være meget omfattende og komplekst, og ved at
sagerne ofte domsforhandles over flere år, hvilket ikke er
tilfældet i denne sag. Principperne om »equality of arms« og
»fair trial« kan ikke føre til, at der bør beskikkes to
forsvarere for tiltalte, selv om anklagemyndigheden møder
ved to anklagere. Når anklagemyndigheden møder ved to
anklagere, er det begrundet i ressourcemæssige overvejelser,
idet de samme to anklagere havde delt opgaven imellem sig
mod hver af de fire tiltalte under den første sag. Der var
ikke beskikket en reserveforsvarer under den første sag, og
det vil have store omkostningsmæssige konsekvenser, hvis det
i praksis skal blive almindeligt alene med henblik på at
gardere sig mod udsættelse af sagen at beskikke to
forsvarere for en tiltalt i sager, hvor domsforhandlingen
strækker sig over knap to måneder.
Højesterets begrundelse og resultat
Af de grunde, der er anført af landsretten, og da det, der i
øvrigt er fremført af forsvareren, ikke kan føre til et
andet resultat, stadfæster Højesteret kendelsen.
Thi bestemmes:
Landsrettens kendelse stadfæstes.
|