
	TfK 2009.430/2 ØLD
		Ø.L.D. 23. marts 2009 i anke 3. afd. nr. S-2769-08 (Teilmann, Norman E. Cleaver, Ketilbjørn Hertz (kst.)). Anklagemyndigheden mod T (adv. Claus Jonathan Kapler Rehl, Greve). Roskilde Rets dom 23. juni 2008. Sagens baggrund og parternes påstande. Anklageskrift er modtaget den 14. april 2008. Tiltalte T [født 1949] er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 155, jf. retsplejelovens § 739, ved den 26. juni 2007 ca. kl. 08.30 at have misbrugt sin stilling som beskikket forsvarer for A, der var varetægtsfængslet og undergivet brev- og besøgskontrol, idet tiltalte, efter ukontrolleret besøg i arresten hos A telefonisk kontaktede A's svigerdatter B og bad denne om at kontakte vidnet C og oplyse hende om, at hendes forklaring ville kunne påvirke udfaldet af straffesagen, og at hun ikke behøvede at vidne mod sin far A. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf. Tiltalte har principalt nægtet sig skyldig, og har subsidiært påstået straffelovens § 82 og § 83 bragt i anvendelse ved bedømmelsen af forholdet. Forklaringer. Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne B og C. - - - Rettens bemærkninger Det lægges til grund, at tiltalte den 26. juni 2007 var beskikket som forsvarer for sigtede A, som var varetægtsfængslet med besøgs- og brevkontrol og sigtet for blandt andet et forhold vedrørende udøvelse af kvalificeret vold mod sin ægtefælle - - -, og at A's datter, C, var vidne til den episode, som dannede grundlag for sigtelsen. Efter tiltaltes forklaring lægger retten til grund, at tiltalte under en samtale med A enten den 25. eller 26. juni 2007 lovede A, at han ville kontakte A's svigerdatter, B, og foranledige, at B meddelte C, at hun var omfattet af en vidnefritagelsesgrund. Retten lægger endvidere efter tiltaltes forklaring til grund, at han den 26. juni 2007 ikke var bekendt med, om C var afhørt til sagen af politiet, men at det var åbenbart, at en sådan afhøring i hvert fald ville finde sted. Det lægges efter tiltaltes og B's forklaring for retten og efter de af B i retten vedståede forklaringer til politirapport til grund, at tiltalte under en telefonsamtale med B den 26. juni 2007 oplyste, at C var omfattet af en vidnefritagelsesgrund, og at tiltalte bad B om at videregive denne information til C. Det lægges endvidere til grund, at tiltalte tillige under samtalen med B forklarede og betonede betydningen af detaljerne i den forklaring, som C eventuelt ville afgive om den episode, som lå til grund for volds-sigtelsen mod A, og at tiltalte i den forbindelse redegjorde for forskelle mellem straffelovens § 244 og § 245. Efter vidnerne B's og C's forklaring for retten og de af disse vidner i retten vedståede forklaringer til politirapport finder retten, at B under en telefonsamtale med C, gennemført straks efter B's samtale med tiltalte, videregav både oplysningen om, at C var omfattet af en vidnefritagelsesgrund, og oplysningerne om betydningen af C's forklaring i sagen. Efter C's forklaring om samtalens forløb samt B's forklaring om sit manglende kendskab til juridiske spørgsmål lægger retten til grund, at det under samtalen stod klart for C, at B's oplysninger >> 1700 >> måtte hidrøre fra A's forsvarer og som sådan var afstemt med A. Retten finder, at tiltalte ved det beskrevne handlingsforløb indså eller burde indse som en overvejende sandsynlig følge, at B under sin efterfølgende samtale med C ville videregive ikke blot oplysningen om vidnefritagelsesmuligheden, men tillige de nært tilknyttede oplysninger om betydningen for sagens udfald af C's mulige forklaring i sagen, og at dette - som oplysninger hidrørende fra hendes faders forsvarer - samlet set ville være egnet til at påvirke indholdet af C's mulige forklaring. Herefter, og når henses til efterforskningens stadie på tidspunktet for tiltaltes kontakt med B og til C's unge alder og tilknytning til A, finder retten det bevist, at tiltalte ved de beskrevne dispositioner misbrugte sin stilling som beskikket forsvarer til at modarbejde sagens oplysning. Tiltalte har derfor overtrådt straffelovens § 155, jf. retsplejelovens § 739. Straffen fastsættes til 10 dagbøder a 1.000 kr., jf. straffelovens § 155, 1. pkt. Forvandlingsstraffen er fængsel i 10 dage. Retten har ved straffastsættelsen lagt særlig vægt på forholdets karakter. Retten har fundet, at der ikke er grundlag for at lade straffen formilde, nedsætte eller bortfalde efter bestemmelserne i straffelovens § 82 eller § 83. Thi kendes for ret: Tiltalte, T, straffes med 10 dagbøder a 1.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 10 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Østre Landsrets dom. Roskilde Rets dom af 23. juni 2008 er med Procesbevillingsnævnets tilladelse af 12. september 2008 anket af T med påstand om frifindelse. Anklagemyndigheden har endeligt påstået stadfæstelse. Forklaringer - - - Landsrettens begrundelse og resultat: Også for landsretten har tiltalte forklaret, at han bad B om at orientere C om vidnefritagelsesgrunden, og at han ved den lejlighed samtidig orienterede B om forskellen mellem straffelovens § 244 og § 245. Tiltalte har forklaret, at han ikke regnede med, at B ville videregive oplysningerne om straffelovsbestemmelserne og disses betydning for sagen til C. Efter den af B nu afgivne forklaring, der understøttes af hendes noter fra telefonsamtalen, finder landsretten, at det kan lægges til grund, at tiltalte orienterede hende om uenigheden om, hvad der var blevet kastet med, og om dennes betydning for, hvorvidt forholdet skulle dømmes efter straffelovens § 244 eller § 245, og konsekvenserne heraf, samt at B videregav disse oplysninger til C. Det tiltrædes herefter, at tiltalte har indset eller anset det for overvejende sandsynligt, at B under samtalen med C ville videregive ikke blot oplysningerne om vidnefritagelsesmuligheden, men også oplysningerne om, at der var uenighed om, hvad der var blevet kastet med, og om, at hendes forklaring herom kunne have betydning for sagens udfald. Landsretten finder, at formidling af oplysningen om vidnefritagelsesmuligheden i den skete sammenhæng naturligt af C ville blive opfattet som en opfordring til at undlade at afgive forklaring, og at dette må have stået klart for tiltalte. Landsretten finder på den baggrund, at tiltalte ved sine dispositioner har misbrugt sin stilling som beskikket forsvarer til at modarbejde sagens oplysning, og derfor med rette er fundet skyldig som sket. Heller ikke landsretten finder grundlag for at lade straffelovens § 82 eller § 83 finde anvendelse i denne sag eller at lade straffen nedsætte på andet grundlag. Landsretten stadfæster derfor dommen. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.