Retsplejelovens kapitel 66 a indeholder ikke nærmere om bistandsadvokatens opgaver. Der findes således ikke entydige og udtømmende retningslinjer for, hvilke arbejdsopgaver, der naturligt henhører under hvervet som bistandsadvokat. Omfanget af bistandsadvokatens opgaver -  herunder spørgsmålet om salær - er i dag i vidt omfang fastsat af domspraksis.

Bistandsadvokatens opgaver diskuteres undertiden ved domstolene i forbindelse med domstolenes behandling af bistandsadvokatens salærkrav.

I relation til bistandsadvokatens opgaver er det fastslået, at bistandsadvokatens beskikkelse også omfatter møde under hovedforhandlingen, jf. UfR 1993.108 Ø, hvor landsretten under henvisning til retsplejelovens § 741 c, stk. 4, fastslog, at der ikke var mulighed for at begrænse en advokats beskikkelse til kun at kunne holde møde med klienten og udfærdige skriftlig erstatningsopgørelse, men ikke møde under domsforhandlingen.

Spørgsmålet om, for hvilke opgaver der kan ydes salær, er nærmere behandlet i UfR 2003.249 Ø, hvor landsretten ikke fandt grundlag for at yde en bistandsadvokat yderligere salær i forbindelse med arbejde for Erstatningsnævnet. Landsretten udtalte i den forbindelse:

“Da .... (advokatens) arbejde som beskikket advokat efter retsplejelovens kapitel 66 a er afsluttet ved byrettens dom af 11. februar 2000, for hvilket arbejde hun har modtaget salær, og da der for det efterfølgende arbejde tillige er ydet erstatning fra Erstatningsnævnet efter § 15, stk. 2, i lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, er der ikke grundlag for at yde yderligere salær til advokaten. Med denne begrundelse stadfæstes byrettens kendelse“.

Endvidere er salærspørgsmålet behandlet i UfR 2004.1358V, hvor salær til bistandsadvokat for voldsoffer blev forhøjet, da varetagelse af forskellige arbejdsopgaver havde været omfattet af bistandsadvokatens pligter. Bistandsadvokaten A havde for et voldsoffer F efter tidsopgørelsen anvendt 56 timer foruden deltagelse i del af domsforhandlingen med T1 og T2. Byretten fandt, at en stor del af A's tid var anvendt til opgaver, der ikke umiddelbart faldt ind under bistandsadvokatens beføjelser, og tilkendte A salær med i alt 20.000 kr. med tillæg af moms og yderligere salær 3.500 kr. med tillæg af moms for transporttid. Landsretten forhøjede salæret til 73.200 kr. med tillæg af moms og anførte herved bl.a., at den bistand til F i forbindelse med spørgsmålet om fortsat afsoning, straffuldbyrdelse, benådning mv., i den foreliggende sag, hvor de nævnte spørgsmål havde direkte relation til den vold, F blev udsat for under afsoning, havde været omfattet af de pligter, som havde påhvilet A som beskikket bistandsadvokat.

Straffesagen mod de to overfaldsmænd blev anket af statsadvokaten til skærpelse og af de domfældte til frifindelse, subsidiært til formildelse. Under ankesagen blev bistandsadvokaten A på ny beskikket for forurettede. Efter domsforhandlingen afleverede bistandsadvokaten sin salæropgørelse med indstilling til honorar. Vestre Landsret behandlede efterfølgende salærredegørelsen, og anførte i beslutning af 29. april 2004 bl.a. følgende:

“Det tidsforbrug, som i øvrigt er opgjort, må i det væsentlige henføres til drøftelser og brevveksling med Direktoratet for Kriminalforsorgen i forbindelse med spørgsmålet om fortsat afsoning, straffuldbyrdelse, benådning mv. Denne bistand af juridisk og mere almen karakter må anses for omfattet af en bistandsadvokats opgaver. Det påhviler imidlertid Direktoratet for Kriminalforsorgen som offentlig myndighed i fornødent omfang selv at tilvejebringe det grundlag, som er nødvendigt for at træffe afgørelse om fortsat afsoning mv. Den arbejdsindsats, der i den henseende vil være fornøden for bistandsadvokaten, må derfor antages sædvanligvis ikke at overstige nogle få timers arbejde, men under hensyn til sagens hidtidige forløb, herunder landsrettens kendelse af 3. februar 2004, fastsættes det samlede salær til 40.000 kr.“

Med disse bemærkninger tillagde landsretten således den beskikkede advokat et reduceret honorar i forhold til det indstillede.