UfR 1998.526 ØLD
 
  Ø.L.D. 10. december 1997 i anke 14. afd. nr. S-4400-96
(Ebbe Christensen, Teilmann, H. Mucha (kst.)).

Anklagemyndigheden mod T1 (adv. Bjørn M. Caning, København, e.o.).

I Hørsholm Rets dom af 28. oktober 1996 anføres bl.a.:

Straffen fastsættes for T2 efter straffelovens § 244 samt lov om våben og eksplosivstoffer, lovbekendtgørelse nr. 735 af 11. august 1994 § 10, stk. 1, jf. § 4, stk. 1, til fængsel i 3 måneder.

Straffen fastsættes for de tiltalte T3 og T1 efter straffelovens § 244 til fængsel i 40 dage. Under henvisning til de tiltaltes unge alder, til deres gode personlige forhold samt til den måde, hvorpå de blev inddraget i voldsepisoden, findes straffen at kunne gøres betinget som anført nedenfor.

— — —

En nedlagt erstatningspåstand tages efter retsformandens bestemmelse til følge som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret:
— — —

Inden 14 dage betaler de tiltalte T1, T2 og T3 in solidum 720 kr. med tillæg af procesrente fra den 26. december 1995, til betaling sker, samt 90 kr. til F (forurettede).

De tiltalte betaler in solidum sagens omkostninger, dog at de tiltalte T1, T2 og T3 in solidum betaler salær til den for forurettede F beskikkede advokat, advokat Bonnie Christgau, med 10.000 kr. med tillæg af moms og således, at hver af de tiltalte betaler 16.500 kr. med tillæg af moms til den for ham beskikkede forsvarer.

Østre Landsrets dom.

Hørsholm Rets dom af 28. oktober 1996 — — — er anket af T1 med endelig påstand om frifindelse for at skulle betale salær til den beskikkede bistandsadvokat.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Tiltalte har ikke givet personlig møde under domsforhandlingen i landsretten.

Forsvareren har til støtte for påstanden anført, at retsplejelovens § 741 e om salær og godtgørelse til den for forurettede beskikkede advokat henviser til reglerne om fri proces. § 741 e blev indføjet i retsplejeloven ved lov nr. 253 af 16. juni 1980, der indførte regler om adgang til beskikkelse af en advokat til den forurettede i visse sædelighedssager. Af bemærkningerne til lovforslaget (nr. L 45 fremsat den 27. november 1979) fremgår blandt andet (F.T. 1979-80 tillæg A spalte 466):

»6. Det foreslås, at udgifterne til salær m.v. til den beskikkede advokat afholdes af det offentlige efter samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces.

Det er ikke muligt på forhånd at vurdere, hvor ofte der i givet fald vil blive gjort brug af den foreslåede ordning. Antages det imidlertid, at ordningen vil blive anvendt i samtlige voldtægtssager, vil den årlige udgift på grundlag af anmeldelsestallet for 1977 skønsmæssigt kunne anslås til højst 1/2 mill. kr.«

Af bemærkningerne til § 741 e fremgår i spalte 472:

»Bestemmelsen indebærer, at udgifterne til salær m.v. til den beskikkede advokat afholdes af det offentlige. Der henvises til pkt. 6 i de almindelige bemærkninger.«

Ved lov nr. 730 af 7. december 1988 indførtes regler, hvorefter adgangen til at beskikke advokat udvidedes til at omfatte den forurettede i voldssager efter blandt andet § 244.

Af betænkning nr. 1102/1987 fremgår, at udvalget har drøftet, om bistandsadvokatens beføjelser i retten nærmere burde reguleres i retsplejeloven, således at det udtrykkeligt blev fastslået, at bistandsadvokater »for det offentliges regning kan være til stede under hele domsforhandlingen og dér stille spørgsmål til andre vidner end forurettede«. Udvalgets flertal fandt dog ikke anledning til at indføre sådanne regler, idet man ikke mente, at retternes praksis med hensyn til bistandsadvokaters tilstedeværelse og beføjelser gav anledning til problemer.

Forsvareren har endelig henvist til Vestre Landsrets dom gengivet i UfR 1983 side 194.

Statsadvokatens medhjælper har anført, at det ikke bør være udelukket i særlige tilfælde at pålægge en domfældt at betale salær til en for den forurettede beskikket advokat.

Landsretten udtaler:

Af de foran gengivne udtalelser i forarbejderne til retsplejelovens § 741 e fremgår, at det har været forudsat, at udgiften til bistandsadvokat for den forurettede afholdes af det offentlige. Herefter tages T1's påstand til følge.

Da byrettens dom kun er anket af T1, tillægges landsrettens dom i medfør af retsplejelovens § 965, stk. 1, jf. § 959, stk. 2, virkning også for de domfældte T2 og T3.

Thi kendes for ret:

Hørsholm Rets dom i sagen mod T1, T2 og T3 ændres, således at de tiltalte T1, T2 og T3 frifindes for at betale salær til den for forurettede beskikkede bistandsadvokat.

Statskassen betaler sagens omkostninger for landsretten.