
	UfR 2003.249 ØLK
		Ø.L.K. 23. oktober 2002 i kære 16. afd. nr. 8-3045-02 (Niels Larsen, John Mosegaard, Ole Dybdahl). Af Københavns Byrets 29. afdelings retsbog for den 12. august 2002 fremgår: Ingen var mødt eller tilsagt. Der fremlagdes skrivelse af 23. juli 2002 fra advokat Helle Hald med anmodning om tillæggelse af salær for det arbejde, som advokaten har udført for forurettede F efter sagens behandling ved retten i anledning af erstatningskravets behandling ved Erstatningsnævnet. Dommeren bemærkede, at henvendelsen har været drøftet med advokat Helle Hald pr. telefon. Advokaten har herunder blandt andet anført, at det udførte arbejde har været nødvendigt, at sagen har været mere arbejdskrævende end gennemsnitligt, og at det honorar, som Erstatningsnævnet yder i sådanne sager, ikke kan dække tidsforbruget. Advokaten har begæret kendelse afsagt. Sagen har endvidere været drøftet pr. telefon med Erstatningsnævnet, der blandt andet har oplyst, at det er Nævnets praksis at give ½ proceduresalær. Det fremgår af sagens oplysninger, at advokat Jacob Arrevad, der var repræsenteret af advokat Helle Hald, har været beskikket som bistandsadvokat for forurettede F, jf. retsplejelovens § 741 a, og at advokat Helle Hald ved straffesagens afslutning med dom af 11. februar 2000 fik tilkendt et salær på 4.000 kr. + moms, der skulle betales endeligt af det offentlige. Af retsbogen for den 11. februar 2000 fremgår, at bistandsadvokaten var mødt ved advokat Helle Hald, der fremlagde erstatningsopgørelse, at retten straks henviste kravet til civilt søgsmål, samt at straffesagen blev behandlet og afsluttet som en tilståelsessag. Der afsagdes sålydende kendelse: Da bistandsadvokatens arbejde må anses for afsluttet ved retssagens afslutning, jf. retsplejelovens kapitel 66 a, særligt § 741 c, sammenholdt med reglerne i lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, og da det følger af reglen i sidstnævnte lovs § 15, stk. 2, at kompetencen til at træffe afgørelse om godtgørelse for advokatudgifter ved sagens behandling ved Erstatningsnævnet tilkommer Nævnet, kan advokat Helle Halds begæring om yderligere honorar fra statskassen ikke imødekommes. Derfor bestemmes: Bistandsadvokatens, advokat Jacob Arrevad ved advokat Helle Halds, begæring om yderligere salær tages ikke til følge. Østre Landsrets kendelse. Advokat Helle Hald har påkæret Københavns Byrets kendelse af 12. august 2002 - - - om salær til forurettedes advokat. Dommeren har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse. Erstatningsnævnet har efter kærendes anmodning tilkendt erstatning for udgift til advokatbistand i forbindelse med nævnsbehandlingen, jf. § 15, stk. 2, i lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser. Af nævnets afgørelse, der er truffet den 16. september 2002, fremgår blandt andet: »Erstatning for udgift til advokatbistand: 5.000 kr. incl. moms. Det bemærkes, at erstatningen er fastsat i forhold til anvendt tidsforbrug og den erstatning, som nævnet har tilkendt Deres klient. Nævnet har således som udgangspunkt tilkendt erstatning svarende til halvt proceduresalær (4.212,50 kr., incl. moms), hvorefter beløbet er oprundet til 5.000 kr. incl. moms.« Kærende har herefter nedlagt endelig påstand om, at der tilkendes yderligere salær med 4.250 kr. + moms. Kærende har nærmere redegjort for sagen og for sin påstand i kæreskrift af 26. august 2002, der er sålydende: »Sagsfremstilling: Undertegnede blev den 26. august 2000 beskikket bistandsadvokat for forurettede F i anledning af et voldeligt overfald den 16. januar samme år. Selve hovedsagen blev gennemført som en tilståelsessag i et retsmøde knap fire uger efter, den 11. februar 2000, hvor jeg gav møde sammen med forurettede og rejst et erstatningskrav stort kr. 4.789,00 omfattende ødelagte briller, foreløbige udgifter til psykologbistand og godtgørelse for svie og smerte. Der var på grund af den hurtige berammelse ikke blevet udarbejdet Lægeerklæring, ligesom forurettede ikke havde anvendt alle 12 psykologbehandlinger, som henvisningen til psykolog omfattede. Blandt andet af den årsag blev erstatningskravet henskudt til Erstatningsnævnet - det kan ikke afvises, at det som det fremgår af kendelsen . . . reelt blev udskudt til civilt søgsmål. Der er dog sædvanlig praksis for, at erstatningskrav i tilknytning til voldsoffersager indskrænkes til, hvad der kan opnås efter voldsoffererstatningsloven og derved alene behandles af Erstatningsnævnet. Inden sagen fremsendes til Erstatningsnævnet, var undertegnede forurettede behjælpelig med at få indhentet en lægeerklæring, og da kravet fremsendes til Erstatningsnævnet den 5. april 2000, er det således øget med kr. 200,00 og udgør i alt kr. 4.989,00. . . . Den 27. september 2000 meddeler Erstatningsnævnet . . ., at der alene kan tilkendes godtgørelse for svie og smerte og erstatning for udgiften til lægeerklæring, idet såvel kravet vedrørende de ødelagte briller og kravet vedrørende de afholdte udgifter til psykolog henvises til forurettedes indboforsikring henholdsvis ulykkesforsikring. Under den efterfølgende rådgivning af forurettede i tilknytning til indbo- og ulykkesforsikringsselskaber blev det klart, at denne stadig havde mange uafklarede spørgsmål og psykiske eftervirkninger af overfaldet. Der blev herefter ydet rådgivning af mere generel karakter om muligheden for at opnå hjælp samt om muligheden for at søge godtgørelse for forsinkelse af uddannelse, idet forurettede tillige havde svært ved at overskue sit studie og derfor allerede var blevet forsinket. Fra ultimo 2000 og frem til den 26. juni 2001 var der således jævnligt kontakt mellem undertegnede og forurettede. Den 26. juni 2001 blev der fremsendt konkret anmodning om godtgørelse for forsinkelse af uddannelse . . . Der var herefter en ganske omfattende korrespondance med studiekontor, studievejleder og forurettede samt løbende telefoniske drøftelser med samme, der selv skulle stå for at indhente udtalelse fra psykolog til dokumentation af den fornødne årsagssammenhæng mellem overfaldet og den forsinkede uddannelse. Først den 1. marts 2002 var det muligt endeligt at dokumentere, at forurettede reelt kun var blevet forsinket et halvt år på baggrund af overfaldet, og der blev derfor fremsat konkret anmodning om tilkendelse af en godtgørelse på i alt kr. 25.000 kr., . . . Herefter blev der korresponderet med Erstatningsnævnet, klient og studiekontor og vejledere på ny, idet Erstatningsnævnet fremsatte krav om yderligere dokumentation, . . . Den 13. juni 2002 blev forurettede endelig tilkendt en godtgørelse på 25.000 kr., . . . Da sagen herefter var klar til afslutning for undertegnedes vedkommende, blev der til Københavns Byret den 23. juli 2002 fremsat anmodning om yderligere salær, da det samlede tidsforbrug til den løbende rådgivning, indhentning af dokumentation m.v. udgjorde 7½ timer . . . . . . Principielle overvejelser i denne sag: Spørgsmålet er herefter, om det af RPL kap. 66a . . . kan udledes, at bistandsadvokatens opgaver er endeligt afsluttet, når selve straffesagen er afsluttet med dom til den/de tiltalte. Uden hensynstagen til eventuel anke m.v. må det lægges til grund, at selve straffesagen er afsluttet. Det må også lægges til grund, at beskikkelsen er sket under straffesagen . . . En overvejende grad af de foran skitserede opgaver, der skal udføres af bistandsadvokaten, er sædvanligvis udført under sagens efterforskning og berammelsestiden således, at der kun resterer et beskedent arbejde, der ofte kan bestå i ekspedition til Erstatningsnævnet, den løbende orientering af forurettede, mens sagen behandles i Erstatningsnævnet og endelig afslutning af sagen - forhåbentlig med en udbetaling af erstatning til den forurettede. Til dette sidstnævnte arbejde medgår der typisk en ½ - 1 time, som Erstatningsnævnet ifølge fast praksis ikke yder særskilt salær for, idet Erstatningsnævnet anser dette arbejde for en del af det, der er tilkendt for under sagens behandling i byretten. Denne praksis er så vidt vides ikke prøvet af domstolene. Da der imidlertid i de seneste år er udøvet store bestræbelser på at få voldssager berammet indenfor 6 uger, hænder det ofte, at forurettedes erstatningskrav, selv i simple sager ikke lader sig opgøre eller ikke lader sig dokumentere på behørig vis på domsforhandlingstidspunktet. Hertil kommer et meget stort antal sager, hvor der er tale om mere omfattende personskade, og hvor det allerede af den grund ikke er muligt at rejse og dokumentere et endeligt krav i forbindelse med straffesagens behandling. I disse sager vil der ofte være yderligere arbejde forbundet med at indhente dokumentation for det allerede rejste krav, drøftelser med forurettede om yderligere krav og indhentning af dokumentation for samme. Ligeledes kan det være nødvendigt at rådgive forurettede om muligheden for at opnå psykologhjælp og/eller hjælp ved kommunen i henhold til den sociale lovgivning, hvis forurettede stadig har problemer med at komme sig over overfaldet. I nogle sager kan der være meget arbejde forbundet med at rejse et lille krav. I andre sager kan der være ganske lidt arbejde med at rejse et stort krav. Såfremt den af byretten afsagte kendelse er korrekt, har det følgende konsekvenser; Såfremt selve straffesagen af forskellige årsager (anke m.v.) ikke er afsluttet efter en årrække, hvor forurettede løbende har haft behov for bistand eller har fået et yderligere erstatningskrav, der er indhentet dokumentation for, vil bistandsadvokatens arbejde blive betalt efter det registrerede tidsforbrug, jf. RPL § 741e samt ovenfor. Såfremt sagen er afsluttet, vil bistandsadvokaten være henvist til at søge sit honorar dækket via Erstatningsnævnet og derved kunne opnå fra kr. 2.500,00 ekskl. moms (det laveste halve takstmæssige procedure salær) og opefter alt afhængig af, hvor stort forurettedes erstatningskrav er. I den konkrete sag, ville undertegnedes honorar i Erstatningsnævnet således afhænge af, hvorvidt forurettede var blevet forsinket i et halvt år eller i et helt år, idet erstatningskravet i det sidste tilfælde ville være større, og det halve takstmæssige procedure salær ligeledes større. Anbringender: Det gøres til støtte for de nedlagte påstande gældende, atbistandsadvokatens opgaver rækker udover selve straffesagen, og atbistandsadvokatens forpligtelser derved ikke nødvendigvis afsluttes samtidig med selve straffesagens afslutning.« Landsretten udtaler: Da advokat Helle Halds arbejde som beskikket advokat efter retsplejelovens kapitel 66 a er afsluttet ved byrettens dom af 11. februar 2000, for hvilket arbejde hun har modtaget salær, og da der for det efterfølgende arbejde tillige er ydet erstatning fra Erstatningsnævnet efter § 15, stk. 2, i lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, er der ikke grundlag for at yde yderligere salær til advokaten. Med denne begrundelse stadfæstes byrettens kendelse.