UfR 2003.2645 ØLK



Ø.L.K. 24. september 2003 i kære 10. afd. nr. B-3233-03
(Blinkenberg, Ina Steincke, Jon Fridrik Kjølbro (kst.)).
Anklagemyndigheden mod S (adv. K.K. Madsen, Kbh., e.o.).

Af sagen fremgik, at sigtede, S, var varetægtsfængslet i isolation som sigtet for overtrædelse af straffelovens § 191. Politiet ønskede at ransage S' bopæl og rettede henvendelse herom til S' forsvarer, men fik ikke kontakt med denne. Politiet fik herefter S' samtykke til at ransage, hvorefter ransagningen blev foretaget. Forsvareren protesterede efterfølgende mod ransagning.
Det fremgår herom af retsbogen for Retten på Frederiksberg for den 16. september 2003:
Anklageren fremlagde skrivelse af 27. august 2003 med bilag og oplyste, at forsvareren har protesteret mod en ransagning foretaget den 18. august 2003 på S' bopæl, - - -.
Anklageren anmodede om rettens godkendelse af ransagningen og anførte til støtte herfor bl.a., at ransagningen er sket i overensstemmelse med retsplejelovens § 794. S gav sin skriftlige tilladelse til ransagningen, hvorfor retskendelse ikke blev indhentet. Der blev i øvrigt ikke fundet noget under ransagningen. En rutinemæssig ransagning kan næppe være omfattet at retsplejelovens § 745 d, som kræver underretning af forsvareren inden indgrebets foretagelse. Anklagemyndigheden er dog af den opfattelse, at det er bedst stemmende med de hensyn, der ligger bag bestemmelsen i retsplejelovens § 745 c, 3. pkt., at underrette forsvareren, når fængslede er isoleret. Dette gør imidlertid ikke ransagningen ulovlig.
S forklarede bl.a., at Frederiksberg Politi henvendte sig til ham og oplyste, at de ville hjem og ransage hos ham. De prøvede at presse ham. Politiet sagde til ham, at de forgæves havde kontaktet hans forsvarer, idet han var i retten, men at det var i orden at foretage ransagningen.
Forsvareren nedlagde påstand om, at ransagningen kendes ulovlig, idet den er sket uden retskendelse. Forsvareren anførte til støtte for sin påstand bl.a., at politiet over for S oplyste, at hans forsvarer var indforstået med ransagningen, hvorfor S underskrev erklæringen. Formålet ville ikke have været forspildt, hvis politiet havde afventet forsvarerens tilbagemelding.

Retten afsagde følgende

Kendelse:

Bestemmelsen i retsplejelovens § 745 d, stk. 1, omfatter ifølge sin ordlyd ikke alle efterforskningsskridt. Bestemmelsen omfatter afhøringer, konfrontationer, fotoforevisninger eller andet efterforskningsskridt af lignende betydning, som kan formodes at ville finde anvendelse som bevis under domsforhandlingen. Disse indgreb må anses som anteciperet bevisførelse.

Retten finder ikke, at en almindelig ransagning har denne karakter af anteciperet bevisførelse, hvorfor ransagningen ikke kan anses for omfattet af retsplejelovens § 745 d, stk. 1.

På denne baggrund, og da S har underskrevet en ransagningstilladelse, findes betingelserne for at ransage uden retskendelse at have været opfyldt, jf. retsplejelovens § 796, stk. 5, hvorfor

bestemmes:
Ransagning foretaget den 18. august 2003 på S' adresse - - - godkendes.
S kærede - - - til Østre Landsret.

I Østre Landsrets kendelse anføres blandt andet:
Af betænkning nr. 622/1971, s. 42, fremgår bl.a., at retsplejelovens § 745, stk. 3 (nu § 745 d, stk. 1), om pligt til at underrette forsvareren, ikke gælder ransagninger. Herefter, og da S skriftligt har meddelt samtykke til ransagningen, jf. retsplejelovens § 796, stk. 5, og da betingelserne for ransagning i øvrigt findes at være opfyldt, jf. retsplejelovens § 794, tiltræder landsretten, at ransagningen er godkendt.