TfK2013.630V Straffelovens § 119, stk. 1, finder alene anvendelse, når truslen er fremsat direkte over for den pågældende tjenestemand. Forholdet henført under straffelovens § 266.


	TfK2005.739/1
		Ø.L.K. 29. august 2005 i sag 14. afd. N. nr. S-1069-05 (B.O. Jespersen, Karsten Bo Knudsen, Claus Chr. Hansen (kst.)). Anklagemyndigheden mod T (adv. Morten L. Wagner, Viborg, besk.). Det fremgår af sagen, at T var sat under tiltale ved nævningeting til straf for manddrab efter straffelovens § 237 ved den 4. september 2004 i tidsrummet fra ca. kl. 00 til kl. 02.50 i lejligheden - - - ved omsnøring af halsen at have dræbt sin ægtefælle - - -. Retsmedicinsk Institut havde den 13. januar 2005 til Politimesteren i Slagelse blandt andet udtalt: »Spørgsmål 1: Er det muligt for et menneske at strangulere sig selv ved anvendelse af et tyndt nylonreb? Svar: Ja, det er muligt at strangulere sig selv, herunder også ved anvendelse af et tyndt nylonreb. Det skal dog anføres, at selvstrangulation er relativt ualmindelig. Selvstrangulation forudsætter, at den anvendte snøres karakter er sådan, at den ikke løsner sig, når bevidstløsheden indtræffer hos personen. En sådan »låsning« af snøren kan ske ved hjælp af knuder, men kan også ske på anden måde, f.eks. ved omsnøring en eller flere gange, hvor gnidningsmodstanden er tilstrækkelig stor til at holde snøren låst. I den aktuelle sag var den anvendte snor klippet over af Falckpersonalet forud for instituttets findestedsundersøgelse. Instituttet kan derfor ikke udtale sig om snorens placering. - - - Af samtalenotat i sagen fremgår det, at man har overvejet rekonstruktion samt foretagelse af forsøg med en snor af samme karakter, som den i sagen foreliggende, men det fremgår ikke om denne har fundet sted.« Den 21. januar 2005 skrev Politimesteren i Slagelse således til Retsmedicinsk Institut: »Tilbagesendes til Retsmedicinsk Institut, Statsobducenturet, idet det er min opfattelse, at denne erklæring ikke kan bruges under straffesagens behandling i et nævningeting. Erklæringen er ufuldstændig og behæftet med flere faktuelle fejl, bl.a. anføres det i slutningen af skrivelsen, at man ikke er bekendt med om rekonstruktion har fundet sted! Det bemærkes i den forbindelse, at en medarbejder fra Retsmedicinsk Institut, lektor Peter Theilade var tilstede under rekonstruktionen på gerningsstedet den 16. november 2004, ligesom han var tilstede den 4. september 2004 om morgenen og foretog ligsyn på findestedet. Jeg vil foreslå at Peter Theilade, der har været til stede både ved ligsynet og ved rekonstruktionen deltager i besvarelsen af mine spørgsmål. Af svaret til spørgsmål 10 fremgår, at det ikke er beskrevet om armene lå afslappet, understøttet af puder, armlæn eller lignende. Det fremgår tydeligt at rekonstruktionen og de forklaringer, der blev afgivet af falck-folkene og politifolkene, som fandt nu afdøde, at nu afdøde sad i sofaen med armene bøjet, således at armene var udfor skuldrene. Det fremgår endvidere af rekonstruktionen, at der ikke var knuder på snoren. Snoren var kun viklet en gang rundt om afdødes hals. Det passer med, at den efter overklipning var i to dele. Havde den været to gange rundt om halsen (hvad den i øvrigt er for kort til), ville den efter overklipning være i tre dele. Det fremgår af svaret til spørgsmål 3, at der er påvist blodudtrædning ved den store spytkirtel, og at denne blodudtrædning ikke kan antages at være en direkte følge af stranguleringen. Hvad kan så være årsag til blodudtrædningen? Kan der være taget kvælertag med hænderne på nu afdøde?« T's forsvarer modtog ikke kopi af denne skrivelse. Den 27. januar 2005 skrev Retsmedicinsk Institut således til Politimesteren i Slagelse: »Der har den 25-01-2004 på Retsmedicinsk Institut i København været foretaget undersøgelse af en snor af samme type og længde som den i sagen anvendte. Baggrunden herfor var, at det ikke ud fra den tidligere foretagne rekonstruktion den 16-11-2004, sikkert kunne afgøres, om det var muligt at foretage selvstrangulation med den anvendte snor, som i sagen oplyst. Ved undersøgelsen var også medbragt et par »dot-handsker«. Til stede ved undersøgelsen var ka. Kurt Larsen, Slagelse Politi, ka. Benny Thomsen, Kriminalteknisk Afdeling, lektor Peter Theilade, Retsmedicinsk Institut, retsmedicinsk tekniker Henrik Corell samt undertegnede obducenter. - - - Kun ved anlæggelse af et såkaldt pælestik (udført af ka. Benny Thomsen), hvor snoren lå to gange om armen uden knude, men med snoren viklet omkring sig selv, kunne snoren holdes »låst«. Denne placering kan imidlertid ikke lade sig gøre ud fra det ved rekonstruktionen beskrevne, hvor snoren under højre side af halsen dels ikke var strammet til, dels lå delvis hen over højre del af underansigtet. - - - Det må på basis af ovenstående konkluderes, at under forudsætning af at snoren har været placeret omkring nu afdødes hals som beskrevet ved rekonstruktionen den 16-11-2004, må det anses for helt usandsynligt, at nu afdøde kan have stranguleret sig selv.« Samme dag skrev Retsmedicinsk Institut således til Politimesteren i Slagelse: »Som svar på Deres skrivelse af 21-01-2005 hvor De tilbagesender svarskrivelse på spørgetema, udfærdiget af Retsmedicinsk Institut, dateret 13-01-2005, skal instituttet hermed fremkomme med følgende bemærkninger: Retspatologisk Afdeling er akkrediteret hos DANAK, og som følge heraf kan instituttet ikke ændre ved tidligere dokumenter, men må ved ændringer udsende en ny erklæring, der erstatter den tidligere erklæring. Årsagen til tilbagesendelsen fra Politimesteren i Slagelse er ifølge skrivelsen, at den tidligere erklæring fra Retsmedicinsk Institut ikke kan bruges under straffesagens behandling i et nævningeting. Det anføres, at erklæringen fra Retsmedicinsk Institut er ufuldstændig og behæftet med flere faktuelle fejl, hvor det blandt andet anføres i slutningen af skrivelsen fra Retsmedicinsk Institut, at man ikke er bekendt med, om rekonstruktion har fundet sted. Svar: Det er ikke korrekt, at erklæringen fra Retsmedicinsk Institut er behæftet med faktuelle fejl. Obducenterne havde ved udfærdigelsen af erklæringen ikke kendskab til, om rekonstruktion havde fundet sted. Grunden hertil er en kommunikationsfejl indenfor instituttet, således at såvel spørgetemaet som cd-en vedrørende rekonstruktionen den 16-11-2004 ikke var blevet registreret i sekretariatet og dermed ikke videresendt til sagens obducenter, som det sædvanligvis sker. Misforståelsen blev udbedret den 18-01-2005, og dette blev telefonisk meddelt vicepolitimester Jeanette Wincentz Andersen. Instituttet beklager dette forløb. I skrivelsen fra Politimesteren i Slagelse foreslås det, at lektor Peter Theilade deltager i besvarelsen af de fremsatte spørgsmål. Dette begrundes med, at Peter Theilade var til stede på såvel findestedet den 04-09-2004, som ved rekonstruktion den 16-11-2004. Svar: Når Retsmedicinsk Institut modtager spørgetema i tilslutning til en obduktion, er det instituttets faste procedure, at obducenterne ved den pågældende obduktion besvarer disse spørgsmål. Forudsat, at instituttets faste procedure følges, vil obducenterne have kendskab til samtlige foretagne undersøgelser og resultatet af disse i den pågældende sag. Som ovenfor anført har den aktuelle sag haft et beklageligt forløb. I skrivelsen fra Politimesteren i Slagelse anføres yderligere, at det ikke i det tidligere svar fra Retsmedicinsk Institut er beskrevet, om armene lå afslappede, understøttet af puder, armlæn eller lignende. Man anfører fra Slagelse Politi, at det tydelig fremgår af rekonstruktionen og de forklaringer der blev afgivet af Falckfolkene og politifolkene, som fandt nu afdøde, at nu afdøde sad i sofaen med armene bøjede, således at armene var ud for skuldrene. Svar: Svaret fra Retsmedicinsk Institut er korrekt, idet undertegnede obducenter, som anført, ikke havde kendskab til den foretagne rekonstruktion ved udfærdigelsen af den tidligere erklæring. Efter at have set cd-en med rekonstruktionen, skal instituttet anføre, at der blandt de afgivne vidneforklaringer ikke var enighed om nu afdødes placering, således at man fortsat ikke sikkert kan udtale sig om armenes position. I skrivelsen fra Politimesteren i Slagelse anføres yderligere, at det af rekonstruktionen fremgår, at der ikke var knuder på snoren. Snoren var kun viklet een gang rundt om afdødes hals, hvad der passer med, at den efter overklipning var i to dele. Havde den været to gange rundt om halsen (hvad den i øvrigt er for kort til) ville den efter overklipning være i tre dele. Svar: Under rekonstruktionen blev der ikke fra nogen af vidnerne beskrevet knuder på snoren om nu afdødes hals, men der blev heller ikke spurgt herom. Det kan imidlertid antages, at der ikke har været knude på snoren, idet den efter een overklipning kun var i to dele, begge uden en knude, jf. instituttets skrivelse vedrørende undersøgelse af snor af samme type som i sagen anvendt, foretaget den 25-01-2005. Derimod er det ikke korrekt, når det anføres, at snoren efter overklipning ville være i tre dele, hvis snoren havde været to gange rundt om halsen. Under rekonstruktionen anfører en Falckredder, at han klippede en løstliggende snor over. Der foreligger den mulighed, at snoren kan have ligget to gange om afdødes hals, hvor den inderste snøre har ligget helt stramt, jf. den påviste dybe strangulationsfure ved obduktionen. - - -« Samme dag skrev Retsmedicinsk Institut således til Politimesteren i Slagelse: »Instituttet har modtaget Deres henvendelse dateret 24.11.2004 med spørgsmål til ovennævnte sag: Spørgsmål 1: Er det muligt for et menneske at strangulere sig selv ved anvendelse af et tyndt nylonreb? Svar: Ja, det er muligt at strangulere sig selv, herunder også ved anvendelse af et tyndt nylonreb. Det skal dog anføres, at selvstrangulation er relativt ualmindelig. Selvstrangulation forudsætter, at den anvendte snøres karakter er sådan, at den ikke løsner sig, når bevidstløsheden indtræffer hos personen. En sådan »låsning« af snøren kan ske ved hjælp af knuder, men kan også ske på anden måde, f.eks. ved omsnøring en eller flere gange, hvor gnidningsmodstanden er tilstrækkelig stor til at holde snøren låst. Udfra oplysninger i forbindelse med rekonstruktion den 16-11-2004 samt undersøgelse af en snor af samme type, som den i sagen anvendte, foretaget på Retsmedicinsk Institut den 25-01-2005, må det antages, at der ikke var bundet knude på snoren. Den anvendte snor var glat, således at gnidningsmodstanden ved omsnøring een eller flere gange ikke var tilstrækkelig stor til at holde snøren låst. Afdøde bar såkaldt »dot-handsker« på hænderne, hvor snoren angiveligt var viklet omkring håndflade og håndryg. Også her fandtes gnidningsmodstanden for lille til at holde snoren fastlåst, hvis håndens greb løsnedes. Endelig kunne den påviste snørefure på afdødes hals ikke være fremkommet ved den ved rekonstruktionen viste placering af snoren. Udfra ovenstående forhold og under forudsætning af, at snoren var placeret som vist ved rekonstruktionen, må det anses for helt usandsynligt, at nu afdøde kan have stranguleret sig selv. - - -« Den 16. marts 2005 skrev Retslægerådet således til Politimesteren i Slagelse: »Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet besvare de stillede spørgsmål således: Spørgsmål 1: Er det muligt for et menneske at strangulere sig selv ved anvendelse af et tyndt nylonreb? Ja, men det forudsætter, at det drejer sig om et ru eller fugtigt reb, som ved omsnøring af halsen ikke løsner sig selv, når personen bliver bevidstløs. I det aktuelle tilfælde drejer det sig imidlertid om en glat, smal nylonsnor, som efter det foreliggende kun har været anlagt én gang om halsen. Det må derfor anses for sandsynligt, at en snor af den anvendte type kan løsne sig selv. - - -« *Østre Landsrets kendelse.* - - - Forsvareren gjorde under henvisning til retsplejelovens § 745 d indsigelse mod, at de indhentede erklæringer fra Retsmedicinsk Institut og Retslægerådet tillades dokumenteret under domsforhandlingen. Anklageren dokumenterede erklæring af 13. januar 2005 fra Retsmedicinsk Institut, - - -, brev af 21. januar 2005 fra Politimesteren i Slagelse - - -, svarbrev af 27. januar 2005 fra Retsmedicinsk Institut, - - -, erklæring af 27. januar 2005 fra Retsmedicinsk Institut, - - -, erklæring af 27. januar 2005 fra samme - - - samt erklæring af 16. marts 2005 fra Retslægerådet - - -. Anklageren begærede sagen fremmet i dag og gjorde gældende, at de omhandlede erklæringer ikke kan betegnes som efterforskningsskridt omfattet af retsplejelovens § 745 d, men i stedet som et led i Retsmedicinsk Instituts stillingtagen i sagen, subsidiært at sagen udsættes til indhentelse af fornyede erklæringer. Forsvareren nedlagde påstand om, at alle erklæringer fra Retsmedicinsk Institut samt Retslægerådets erklæring udgår af sagen, subsidiært at domsforhandlingen udsættes til indhentelse af nye erklæringer, der skal forelægges for Retslægerådet. Spørgsmålet procederedes. Tiltalte havde lejlighed til at udtale sig. - - - Efter votering afsagdes kl. 13.30 sålydende Kendelse: Landsretten finder, at den af Retsmedicinsk Institut den 25. januar 2005 foretagne undersøgelse af en snor af samme type og længde som den i sagen anvendte - som skete på baggrund af politimesterens skrivelse af 21. januar 2005, og under tilstedeværelse af 2 kriminalassistenter tilknyttet sagen - må anses som et efterforskningsskridt omfattet af retsplejelovens § 745 d. Da henvendelsen af 21. januar 2005 og undersøgelsen af 25. januar 2005 fandt sted uden forudgående meddelelse til forsvareren, og da de erklæringer, der er fremkommet på baggrund heraf, må antages at ville blive tillagt betydelig vægt i forbindelse med afgørelsen af skyldsspørgsmålet i sagen, findes de omhandlede erklæringer ikke at kunne dokumenteres under straffesagen. Domsforhandlingen udsættes som følge heraf til indhentelse af fornyede erklæringer under iagttagelse af retsplejelovens § 745 d. Thi bestemmes: Brev af 27. januar 2005 fra Retsmedicinsk Institut, - - -, erklæring af 27. januar 2005 fra Retsmedicinsk Institut - - -, erklæring af 27. januar 2005 fra samme - - - samt erklæring af 16. marts 2005 fra Retslægerådet - - - kan ikke dokumenteres under straffesagen mod tiltalte, T. Den berammede domsforhandling udsættes til indhentelse af nye erklæringer under iagttagelse af bestemmelsen i retsplejelovens § 745 d.