Forsvareren fik tilladelse til, at der skulle ske genafhøring af
barn, der havde været videoafhørt i sædelighedssag

 

Af advokat Claus Bonnez, formand for Landsforeningen KRIM

20. januar 2010


I TfK 2003 714 ØLK fik forsvareren ved landsretten tilladelse til i medfør af retsplejelovens § 745 e, stk. 2, 3. pkt. at få et barn, der havde været videoafhørt, genafhørt. Forsvareren havde overfor landsretten anført konkrete spørgsmål, som han ønskede afklaret ved at stille barnet yderligere spørgsmål. Landsretten fandt nogle af spørgsmålene relevante og fandt, at anmodningen om genafhøring skulle tages til følge. Landsretten henviste blandt andet til betænkning nr. 1420/2002 om gennemførelse af straffesager om seksuelt misbrug af børn, side 130, om genafhøring af barnet. Heraf fremgår blandt andet:

"Hensynet til den mistænktes/sigtedes retssikkerhed og den i en straffesag anklagedes adgang til at få afhørt vidner, som føres imod ham, jf. retsplejelovens § 183, stk. 1, og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 3, litra d, jf. stk. 1, indebærer, at den mistænkte/sigtede skal have mulighed for at anmode om, at der foretages en genafhøring af barnet, hvis den første videoafhøring af barnet kan formodes at ville blive anvendt som bevis under domsforhandlingen.

Af hensyn til barnet bør en genafhøring imidlertid kun ske, hvis det findes rimeligt begrundet, for at den mistænkte/sigtede kan varetage sit forsvar ... ".

Kendelsen er gengivet nedenfor i sin helhed:
 
 
Ø.L.K. 22. august 2003 i kære 10. afd. nr. S-2662-03
(Blinkenberg, B. Vollmond, Elisabet Michelsen (kst.)).
 
Anklagemyndigheden mod S (adv. Bjørn M. Caning, Kbh., e.o.).
Af sagen fremgik, at der var rejst sigtelse mod S for overtrædelse af straffelovens § 216, jf. § 222, jf. § 225, begået over for drengen D. Der var foretaget videoafhøring af D, og forsvareren havde haft lejlighed til at stille spørgsmål gennem den politiassistent, der foretog afhøringen. Efter at have gennemgået afhøringen med S anmodede forsvareren om genafhøring af D. Det anføres herom i Nakskov Rets kendelse af 30. juli 2003:
 
Anklageren fremlagde skrivelse af 28. juli 2003 og oplyste, at sigtedes forsvarer, advokat Caning, har anmodet om, at der sker genafhøring af vidnet D. Anklageren henviste til sagens bilag 22, der er vedhæftet telefax af 24. juli 2003 fra forsvareren. I denne skrivelse er anført begrundelsen for, at der ønskes genafhøring. Der er henvist til 3 grunde. Anklageren protesterede mod begæringen og anførte til de enkelte punkter, at vedrørende punkt 1, så har sigtede hele tiden været sigtet for overtrædelse af straffelovens § 216, ligesom forurettede stedse har været fastholdt, og at forholdet ikke er begået frivilligt. Vidnets forklaring må forstås således, at forholdet er begået under tvang. Advokat Caning har været repræsenteret ved sin kontorfælle under afhøringen den 3. juli 2003 og har således haft lejlighed til at stille spørgsmål gennem den politiassistent, som foretog afhøringen. Vedrørende punkt 2 oplyste anklageren, at dette forhold ikke er nyt, og at der også kunne have været spurgt ind til dette under afhøringen. Vedrørende punkt 3 anførte anklageren, at dette ikke har betydning for sagen. Dette følger også af vidnets forklaring. Anklageren henviste til Rigsadvokatens meddelelse nr. 2 i 2003 og side 130 i betænkning nr. 1420 om gennemførelse af straffesager om seksuelt misbrug af børn.
 
Forsvareren redegjorde for sin begæring og dokumenterede sit brev af 24. juli 2003. Forsvareren bemærkede, at der er sket afhøring af vidnet den 3. juli 2003. Sigtede har fået forevist videoafhøringen den 14. juli 2003, og begæring om genafhøring er fremsat den 24. juli 2003. De tidsmæssige betingelser for at begære genafhøring er derfor iagttaget. Vedrørende punkt 1 uddybede forsvareren sin begæring med, at der ikke er foretaget en videre afhøring af forurettede på dette tidspunkt. Forsvareren henviste til, at tiltalte skal have lejlighed til at kunne stille supplerende spørgsmål efter at have været foreholdt forurettedes forklaring. Spørgsmålene skal navnlig gå på, om der har været tale om voldtægt eller alene en seksuel krænkelse, hvilket er af afgørende betydning i en sag af denne alvorlige karakter. Vedrørende punkt 2 supplerede forsvareren sit brev med at anføre, at formålet med en genafhøring vil være at spørge ind til forurettede, hvorvidt denne er blevet holdt i forbindelse med det begåede. Vedrørende punkt 3 anførte forsvareren supplerende, at der er tale om helt nye oplysninger med hensyn til drengene med kæppe. Det kunne tyde på, at disse drenge har holdt vagt, mens forholdet er begået, og der kan således være vidner, som skal afhøres, og som kan tilføre sagen nyt.
 
Anklageren anførte heroverfor, at vedrørende punkt 3, som det fremgår af vidnets forklaring, at disse ikke har været impliceret i voldtægtsepisoden. Anklageren henviste endvidere til, at afhøring af børn skal ske så skånsomt som muligt, hvilket maner til, at forsvareren skal forberede sig grundigt før en videoafhøring. Anklageren anførte, at der ikke er nogen nye, relevante oplysninger, som kan begrunde en genafhøring. I alle sager vil der være punkter, hvor påstand vil stå mod påstand.
 
Forsvareren anførte heroverfor, at reglerne om genafhøring netop er indført, fordi sigtede ikke længere har adgang til overvære afhøringen af barnet i tilstødende lokale. Forsvareren henviste endvidere til Menneskerettighedskommissionens artikel 6 om sigtedes adgang til kontraafhøring.
 
Efter votering afsagdes sålydende

Kendelse:
 
Foreløbigt bemærkes, at Rigsadvokatens meddelelse nr. 2/2003 af 27. juni 2003 gælder for afhøring af børn foretaget efter den 4. april 2003.
Det fremgår af retsplejelovens § 745e, stk. 2, 3. pkt., at forsvareren kan fremsætte begæring om genafhøring af forurettede. Bestemmelsen var tidligere anført i retsplejelovens § 745a, stk. 2. Af forarbejderne til denne bestemmelse fremgår:
»Genafhøring bør af hensyn til barnet kun ske, hvis det findes rimeligt begrundet, for at den mistænkte/sigtede kan varetage sit forsvar. Hvorvidt der skal foretages en genafhøring, må afgøres ud fra en konkret vurdering, hvor det bl.a. kan tillægges vægt, om der er fremkommet nye oplysninger efter den første afhøring af barnet, om den mistænkte/sigtede og dennes forsvarer ønsker, at der bliver stillet nye relevante spørgsmål til barnet, eller om der i øvrigt foreligger andre særlige grunde til at foretage en genafhøring.«
Sigtede har fra sagens start været sigtet for overtrædelse af straffelovens § 216. Advokat Caning ved advokat Anberg har under videoafhøringen haft lejlighed til at spørge ind til forurettedes forklaring om, at forholdet var begået under tvang, og i forlængelse heraf, om forurettede forsøgte at flygte. Da der således ikke er fremkommet nye oplysninger, findes det på denne baggrund, og henset til forurettedes alder, ikke rimeligt at udsætte forurettede for den belastning at blive afhørt vedrørende forholdene på ny.
Det fremgår af forurettedes forklaring, at drengene med kæppene ikke har overværet voldtægten, hvorfor dette forhold ikke i sig selv kan begrunde en genafhøring.
Det bemærkes, at sigtede alene har benægtet, at forholdene er begået under tvang, men i øvrigt har erkendt de faktiske forhold.

Thi bestemmes:
Det tillades ikke, at der sker genafhøring af D.

Østre Landsrets kendelse.
S har kæret Nakskov Rets kendelse af 30. juli 2003 - - -, hvorefter det ikke blev tilladt at genafhøre forurettede.
Den beskikkede forsvarer har indgivet kæreskrift.
Anklagemyndigheden har henholdt sig til det under retsmødet den 30. juli 2003 anførte.
Byretten har henholdt sig til kendelsen.
Forsvareren har i et brev af 24. juli 2003 til Politimesteren i Nakskov anført temaet for genafhøringen som følgende:
1) Min klient er bl.a. sigtet for overtrædelse af straffelovens § 216 ved at have tiltvunget sig den i sigtelsen beskrevne seksuelle adfærd. Min klient nægter sig imidlertid skyldig, jf. grundlovsforhøret, og nægter således at have tvunget forurettede og hævder, at forurettede selv gik med til det passerede, uden at min klient på noget tidspunkt tvang ham. Det gøres gældende, at der i den foretagne videoafhøring ikke er spurgt ind til denne del af sigtelsen, og at en genafhøring vedrørende denne del af sigtelsen er relevant, dersom sigtelsen for § 216, stk. 1, opretholdes. I forbindelse med genafhøringen bedes forurettede foreholdt min klients holdning som beskrevet ovenfor.
2) Af den foretagne videoafhøring (bilag 12, side 12) synes det antydningsvist at fremgå af forurettedes forklaring, at han skulle have forsøgt at flygte fra det passerede. Min klient bestrider, at dette er korrekt (jf. pkt. 1), og det ønskes derfor, at forurettede på samme måde spørges ud om dette. I forbindelse med genafhøringen bedes forurettede foreholdt min klients holdning som beskrevet ovenfor.
3) Endelig omtaler forurettede (bilag 12, side 16) nogle drenge med kæppe, som på en eller anden måde skulle have holdt vagt. Min klient bestrider, at sådanne drenge har været til stede, og forurettede ønskes nærmere afhørt om, hvorvidt dette er korrekt. I forbindelse med genafhøringen bedes forurettede foreholdt min klients holdning som beskrevet ovenfor.

Landsrettens bemærkninger:
 
Afhøringen den 3. juli 2003 af forurettede er foretaget i medfør af retsplejelovens § 745 e.
 
I betænkning nr. 1420/2002 om gennemførelse af straffesager om seksuelt misbrug af børn er på s. 130 om genafhøring af barnet bl.a. anført:
»Hensynet til den mistænktes/sigtedes retssikkerhed og den i en straffesag anklagedes adgang til at få afhørt vidner, som føres imod ham, jf. retsplejelovens § 183, stk. 1, og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 3, litra d, jf. stk. 1, indebærer, at den mistænkte/sigtede skal have mulighed for at anmode om, at der foretages en genafhøring af barnet, hvis den første videoafhøring af barnet kan formodes at ville blive anvendt som bevis under domsforhandlingen.
 
Af hensyn til barnet bør en genafhøring imidlertid kun ske, hvis det findes rimeligt begrundet, for at den mistænkte/sigtede kan varetage sit forsvar. Arbejdsgruppen finder, at det må afgøres efter en konkret vurdering, om en anmodning om genafhøring skal imødekommes. Hvis den mistænkte/sigtede og dennes forsvarer ønsker stillet nye relevante spørgsmål til barnet, som ikke er besvaret under den første afhøring, må anmodningen imødekommes. Det vil endvidere kunne være nødvendigt at foretage en genafhøring af barnet, hvis der efter den første afhøring fremkommer nye oplysninger, som ikke forelå på tidspunktet for den første afhøring, og disse oplysninger giver anledning til at stille yderligere spørgsmål til barnet, eller hvis der i øvrigt foreligger andre særlige grunde til at foretage en genafhøring af barnet. Helt ubegrundede anmodninger om genafhøring eller anmodninger, som alene har karakter af en forhaling af sagen eller af chikane, bør derimod afvises.«
 
Landsretten finder, at forurettedes forklaring den 3. juli 2003 vedrørende de af forsvareren nævnte tre punkter forekommer uklar, og at det i forhold til den rejste sigtelse for overtrædelse af straffelovens § 216, jf. § 222, jf. § 225, er relevant at forsøge i hvert fald de to første punkter nærmere afklaret.
 
Anmodningen om genafhøring af forurettede findes derfor at burde tages til følge, - - -