|
|
Anklagemyndigheden mod A1-A12 og Foreningen F v/A5 (adv.
Hanne Reumert, besk.).
(M. Lerche, Arne Brandt og Gry Berdiin (kst.)).
Københavns Byrets kendelse af 12. januar 2012:
Af udskrift fra Københavns Politis centrale døgnrapport af
4. december 2009 fremgår blandt andet:
»…
Kl. 05.10 A meddelte, at der havde været en person indenfor
indhegningen. PgI. blev ikke fanget, men patr. mente, at han
var løbet ind i bygningen Teglholmsgade 30, og her
overnattede en del personer, som kunne ligne aktivister til
klimatopmødet. Noteret på døgnrapporten, så KSN kan
undersøge om det er legalt at være i den bygning.
…«
Af politirapport »Disp - CE« af 5. december 2009,
underskrevet af vicepolitikommissær B, fremgår blandt andet:
»…
Omkring kl. 06.36 oplyste en golfpatrulje, at man på
adressen Teglholmsgade 30 havde antruffet 7 personer, som lå
og sov i en tom lagerbygning. Endvidere havde man i et rum i
bygningen fundet flere planer og kortudsnit af flere steder
i København.
…«
Det er ubestridt, at personer med tilknytning til Foreningen
F den 4. december 2009 lovligt kunne opholde sig i lokalerne
på adressen Teglholmsgade 30, København, og at der på dette
tidspunkt var indgået lejekontrakt herom efter drøftelser
mellem foreningen og blandt andet Københavns Politi og
brandmyndighederne. Det kan således
Efter bevisførelsen, herunder vidneforklaringerne fra C og B
sammenholdt med udskrift af døgnrapporten, lægges det til
grund, at bevogtningspersonalet på det indhegnede område på
Teglholmen, hvor såkaldt sweepede køretøjer, der skulle
benyttes under COP15, var placeret, havde observeret i hvert
fald en person, der havde været inde på området, og at det
var politiets opfattelse, at denne person efterfølgende var
gået ind i bygningen beliggende på adressen Teglholmsgade
30. Det lægges endvidere til grund, at politiet ikke havde
noget signalement af den pågældende person, herunder om det
var en mand eller kvinde.
Efter C's forklaring lægges det til grund, at det var ham,
der traf beslutningen om anholdelse af de personer, der
befandt sig i ejendommen Teglholmsgade 30, og at han traf
denne beslutning i medfør af retsplejelovens § 755, stk. 1.
Ved brev af 29. december 2009 til Københavns Politi anmodede
advokat Hanne Reumert om, at ransagningen af lokalerne blev
indbragt for retten, jf. retsplejelovens § 796, stk. 3, hvis
ransagningen ikke var sket efter forudgående retskendelse
eller samtykke. Ransagningen blev først indbragt for retten
ved Københavns Politis brev af 1. juli 2011, efter at
advokat Hanne Reumert gentagne gange havde rykket herfor.
Der foreligger ikke oplysninger om, at nogen af de personer,
der befandt sig i ejendommen Teglholmsgade 30, da politiet
ankom, satte sig til modværge eller forsøgte at undvige.
Vedrørende ransagningen
Henset til, at der forløb ca. 1½ time fra
bevogtningspersonalet på det indhegnede område på Teglholmen
ca. kl. 05.10 havde observeret i hvert fald en person, der
havde været inde på området, og til politiet indfandt sig på
adressen Teglholmsgade 30 ca. kl. 06.35, at politiet ikke
havde noget signalement af den pågældende person, herunder
om det var en mand eller kvinde, og at ejeren af ejendommen
Teglholmsgade 30 ikke havde anmeldt de tilstedeværende for
at have skaffet sig adgang til fremmed hus eller andet ikke
frit tilgængeligt sted, findes de materielle betingelser for
ransagning efter retsplejelovens § 793, stk. 3, § 794, stk.
1, eller § 795, stk. 1, ikke opfyldt.
Hertil kommer, at det forhold, at der forløb mere end 1½ år
fra advokat Hanne Reumert i medfør af retsplejelovens § 796,
stk. 3, anmodede om, at ransagningen blev forelagt for
retten og til dette skete, indebærer en så væsentlig formel
fejl, at ransagningen heller ikke af denne grund kan
godkendes.
Henset til ovenstående kan den foretagne ransagning ikke
godkendes.
Vedrørende anholdelserne
Henset til, at der forløb ca. 1½ time fra
bevogtningspersonalet på det indhegnede område på Teglholmen
ca. kl. 05.10 havde observeret i hvert fald en person, der
havde været inde på området, og til politiet indfandt sig på
adressen Teglholmsgade 30 ca. kl. 06.35, at politiet ikke
havde noget signalement af den pågældende person, herunder
om det var en mand eller kvinde, at ingen af de personer,
der befandt sig i lokalerne på Teglholmsgade 30, da politiet
ankom, satte sig til modværge eller forsøgte at undvige, og
at ejeren af ejendommen Teglholmsgade 30 ikke havde anmeldt
de tilstedeværende for at have skaffet sig adgang til
fremmed hus eller andet ikke frit tilgængeligt sted, findes
betingelserne for anholdelse i medfør af retsplejelovens §
755, stk. 1, ikke opfyldt.
Henset til ovenstående kendes anholdelsen ikke lovlige.
Østre Landsrets kendelse:
Anklagemyndigheden har kæret Københavns Byrets kendelse af
12. januar 2012 (- - -), hvorved ransagningen foretaget den
4. december 2009 kl. 6.50 på adressen Teglholmsgade 30,
København, ikke godkendes, og hvorved anholdelserne
foretaget den 4. december 2009 ca. kl. 6.50 af de personer,
der befandt sig i lokalerne på samme adresse, ikke kendes
lovlige.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at ransagningen
godkendes, og at der principalt sker afvisning af prøvelsen
af anholdelsernes lovlighed, subsidiært at anholdelserne
godkendes som lovlige.
Anklagemyndigheden har til støtte herfor gjort gældende
blandt andet, at landsretten alene skal tage stilling til
ransagningens lovlighed, da spørgsmålet om anholdelserne er
behandlet efter retsplejelovens kapitel 93 a om erstatning.
Forsvareren har nedlagt påstand om stadfæstelse.
Forsvareren har til støtte herfor gjort gældende blandt
andet, at der ikke var grund til at mistænke de antrufne
personer for strafbare forhold, og at der ikke var hjemmel
til at foretage hverken ransagning eller anholdelse.
Domstolene kan prøve spørgsmålet om anholdelsernes
lovlighed.
Det fremgår, at A1-A12 ved brev af 11. marts 2011 fra
Statsadvokaten for København og Bornholm hver er tilkendt
erstatning med 2.200 kr. med tillæg af renter i medfør af
retsplejelovens § 1018 a, stk. 1, i anledning af
frihedsberøvelsen den 4. december 2009 kl. 6.50 til 7.51.
Byretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den
trufne afgørelse.
I henhold til retsplejelovens § 746, stk. 1, kan domstolene
efterprøve lovligheden af politiets efterforskningsskridt,
og denne legalitetskontrol findes ikke at være afskåret som
følge af den forudgående behandling af sagen efter
retsplejelovens kapitel 93 a.
Af de grunde, der er anført af byretten, og da det af
anklagemyndigheden i øvrigt anførte ikke kan føre til et
andet resultat,
bestemmes:
Byrettens kendelse stadfæstes.
|