|
V.L.K. 20. november 1992 i kære 3-S. 1069/1992
Anklagemyndigheden mod K (adv. Jørgen Schouby, Århus, e.o.)
-
Af kære 3-S. 1069/1992 - Anklagemyndigheden mod K (adv.
Jørgen Schouby, Århus, e.o.) - fremgik bl.a., at en
politiassistent den 27. december 1991 havde henvendt sig til
K, der på forespørgsel havde nægtet at oplyse navn,
fødselsdata og bopæl. K var derpå blevet anholdt og indbragt
til en politistation, hvor han blev sigtet for overtrædelse
af rpl. § 750 og senere løsladt. Efter at han i nogle
skrivelser til retten i Graasten havde beklaget sig over
anholdelsen, blev han indkaldt til et retsmøde den 22. april
1992, hvorom der tilførtes retsbogen bl.a.:
Dommeren forespurgte, om det var korrekt forstået, at
andrageren ønskede en kendelse afsagt angående politiets
adfærd under anholdelse og tilbageholdelse foretaget den 27.
december 1991. Dette bekræftede andrageren.
Andrageren forklarede supplerende, at anholdelsen og
tilbageholdelsen var sket ud fra et hævnmotiv fra politiets
side med baggrund i en tidligere episode.
Anklagemyndigheden nedlagde påstand om afvisning og henviste
til, at spørgsmålet om politiets adfærd henhører under
lokalnævnets kompetence.
Anklagemyndigheden oplyste supplerende, at der p.t. verserer
sigtelser mod andrageren for overtrædelse af retsplejelovens
§ 750 og straffelovens § 125, og at sigtelserne er forelagt
statsadvokaten til udtalelse.
Graasten rets kendelse 22. april 1992.
Klage over politipersonalets adfærd under anholdelse og
tilbageholdelse findes i medfør af retsplejelovens § 1019 at
henhøre under lokalnævnets kompetence, mens rettens
kompetence jfr. retsplejelovens § 746 alene er en
legalitetskontrol.
Da der efter det fremkomne ikke ses at foreligge
sandsynliggørelse af, at politiet ved det foretagne er gået
ud over den politiet ved retsplejelovens kapitel 69 tillagte
kompetence vil den indgivne klage allerede som følge heraf
være at afvise. - - -
V.L.K. 20. november 1992
(Bjarne Christensen, Inger Nørgaard, Torben Bybjerg Nielsen
(kst.)).
- - - Kendelsen er påkæret af K.
Kæremålet har været mundtligt behandlet.
Kærende har påstået sagen hjemvist til byretten til
realitetsbehandling.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse, subsidiært
hjemvisning til byretten til realitetsbehandling.
Kærende blev anholdt fredag den 27. december 1991 kl. 15.53,
og sagen vedrører spørgsmålet om anholdelsens lovlighed.
Anklagemyndigheden har til støtte for sin påstand om
stadfæstelse gjort gældende, at spørgsmålet om politiets
adfærd under og de øvrige omstændigheder, der er forbundet
med en anholdelse, er henlagt til særlig behandling ved
lokalnævn, og at reglerne i retsplejelovens § 1019 ff. må
anvendes af kærende, således som det også er fastslået ved
den påkærede kendelse.
Til støtte for sin subsidiære påstand har anklagemyndigheden
anført, at anklagemyndigheden, såfremt det antages, at
bestemmelsen i retsplejelovens § 746, stk. 1, på trods af
forarbejderne til denne bestemmelse kan anvendes, efter at
efterforskningen er afsluttet, finder det rettest, at sagen
undergives realitetsbehandling i byretten.
Kærende har til støtte for sin påstand om sagens hjemvisning
gjort gældende, at bestemmelsen i retsplejelovens § 746,
stk. 1, giver kærende ret til en egentlig legalitetskontrol,
og at retssikkerhedsmæssige hensyn kræver en
realitetsbehandling af sagen i byretten.
Landsretten skal udtale:
Efter bestemmelsen i retsplejelovens § 746, stk. 1, kan
domstolene efterprøve lovligheden af blandt andet en
anholdelse, og der er ikke grundlag for at statuere, at
domstolene ikke kan udøve legalitetskontrol, fordi kærende
ikke har indgivet klage til lokalnævnet, eller at prøvelse
efter retsplejelovens § 746, stk. 1, skulle være udelukket,
fordi efterforskningen er afsluttet. Anklagemyndighedens
påstand om stadfæstelse kan derfor ikke tages til følge.
Da landsretten kan tiltræde det af anklagemyndigheden og
kærende anførte om, at sagen bør undergives egentlig
realitetsbehandling i byretten, hjemvises sagen herefter til
byretten til realitetsbehandling af spørgsmålet om
anholdelsens lovlighed. - - -
|