Uddrag af lovforslag nr. 44 fremsat den 25. oktober 2006 af justitsministeren (Lene Espersen)

Forslag

til

Lov om ændring af retsplejeloven

(Varetægtsfængsling i isolation)

 

"...§ 1

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1001 af 5. oktober 2006, foretages følgende ændringer:

1. § 747 affattes således:

» § 747. Retsmøde afholdes, når der fremsættes anmodning om foranstaltninger, som kræver rettens medvirken.

Stk. 2. Efter anmodning afholdes endvidere retsmøde, når det er påkrævet for at sikre bevis, som

1) det ellers må befrygtes vil gå tabt,

2) ikke uden uvæsentlig ulempe eller forsinkelse vil kunne føres for den dømmende ret, eller

3) må antages at være af betydning for efterforskningen eller af hensyn til en offentlig interesse.

Stk. 3. Retsmøde med henblik på at sikre bevis kan endvidere afholdes efter anmodning, såfremt

1) sigtede er varetægtsfængslet i isolation,

2) sikringen af bevis vil kunne få betydning for spørgsmålet om isolationens ophævelse, og

3) væsentlige praktiske hensyn ikke taler imod.

Stk. 4. Imødekommer retten en anmodning efter stk. 3, skal retsmødet afholdes snarest og så vidt muligt inden for 2 uger fra rettens modtagelse af anmodningen. ....."


Kapitel 7 i de almindelige bemærkninger om anticiperet bevisførelse:
 

"7. Anticiperet bevisførelse

7.1. Gældende ret

I overensstemmelse med princippet om bevisumiddelbarhed finder bevisførelsen i straffesager som hovedregel sted for den dømmende ret under domsforhandlingen. I retsplejelovens § 747, 2. og sidste pkt., er der imidlertid gjort to undtagelser til denne hovedregel. De nævnte undtagelser medfører, at bevisførelse under nærmere angivne omstændigheder kan ske før domsforhandlingen (såkaldt anticiperet bevisførelse).

Den ene af de to undtagelser vedrører specifikt sager, hvor sigtede er varetægtsfængslet i isolation. I medfør af retsplejelovens § 747, sidste pkt., kan retsmøde med henblik på at sikre bevis således afholdes efter anmodning, såfremt sigtede er varetægtsfængslet i isolation, og sikringen af bevis vil kunne få betydning for spørgsmålet om ophævelse af isolationen. Anmodning kan fremsættes både af anklagemyndigheden og forsvareren.

Retten er ikke bundet af en anmodning om afholdelse af retsmøde med henblik på anticiperet bevisførelse. Heri ligger bl.a., at retten, hvis sigtede eller dennes forsvarer protesterer mod en anmodning om anticiperet bevisførelse fremsat af anklagemyndigheden med henblik på at søge en isolation ophævet, må foretage en afvejning mellem hensynet til forsvaret og hensynet til muligheden for at begrænse anvendelsen af isolation. I forarbejderne er det forudsat, at domstolene ved denne afvejning i den enkelte sag bør tillægge hensynet til den sigtedes ønsker for tilrettelæggelsen af forsvaret en ganske særlig vægt, men at en arrestant ikke efter eget ønske bør kunne fastholde en varetægtsfængsling i isolation, hvis grundlaget kan fjernes ved en anticiperet bevisførelse, og der ikke kan føres rimelige hensyn til forsvaret, der taler imod afholdelsen af en sådan bevisførelse, jf. herved Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1358/1998, side 93.

Det følger af forarbejderne til den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 747, sidste pkt., endvidere, at en anmodning fra arrestantens forsvarer eller anklageren om bevisførelse med henblik på muligheden for ophævelse af isolation bør imødekommes, medmindre særlige modhensyn gør sig gældende, jf. herved betænkning nr. 975/1983, side 59 ff., og betænkning nr. 1358/1998, side 80 ff.

Sådanne modhensyn foreligger ifølge de nævnte betænkninger, når (1) efterforskningen i komplicerede sager ikke har kunnet bringes så vidt, at et tilstrækkeligt materiale foreligger, herunder at der er tilstrækkelig klarhed over, hvad den anticiperede bevisførelse skal belyse, (2) retsplejemæssige hensyn til sigtede taler imod anticiperet bevisførelse, (3) andre retsplejemæssige hensyn bevirker, at bevisførelsen i særlige tilfælde – uanset hensynet til sigtede – bør finde sted under domsforhandlingen, f.eks. hvor det er af betydning, at lægdommerne overværer den umiddelbare reaktion på et stillet spørgsmål, (4) domsforhandlingen er så nært forestående, at anticiperet bevisførelse alene vil bevirke, at sagen – herunder eventuelt varetægtsfængslingen – trækkes i langdrag, (5) der efter sagens omstændigheder ikke er rimelig udsigt til, at anticiperet bevisførelse vil bevirke, at isolationen ophæves, (6) den pågældende bevisførelse er af uforholdsmæssigt stort omfang, eller (7) den pågældende bevisførelse i øvrigt er særlig besværlig, f.eks. hvor der skal indkaldes vidner fra udlandet.

To af de nævnte modhensyn (nr. 2 og 3) angår retsplejemæssige forhold, mens de øvrige angår mere praktiske forhold.

7.2. Strafferetsplejeudvalgets forslag

Strafferetsplejeudvalget har overvejet, om mulighederne for at anvende anticiperet bevisførelse, dvs. adgangen til at afholde bevisførelse før domsforhandlingen, bør styrkes for herigennem at begrænse anvendelsen af varetægtsfængsling i isolation.

Efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse vil varetægtsfængsling i isolation i en række tilfælde kunne bringes til ophør efter en indenretlig forklaring af sigtede, medsigtede eller vidner i medfør af retsplejelovens § 747, idet den pågældendes afgivelse af forklaring for retten og rettens protokollering af denne forklaring ofte – om end ikke altid – vil indebære, at det pågældende bevis må anses for sikret på en sådan måde, at der ikke længere vil være risiko for kollusion i forhold til det pågældende bevis.

Efter udvalgets opfattelse vil en styrkelse af mulighederne for at anvende anticiperet bevisførelse i sager om isolation kunne ske ved at lade nogle af de modhensyn, der kan føre til at nægte anticiperet bevisførelse, udgå.

Udvalget finder ikke, at ét eller flere af de praktiske modhensyn kan udgå. Disse hensyn angår dels de praktiske muligheder for overhovedet med mening at gennemføre en anticiperet bevisførelse, dels behovet for at undgå, at bevisførelsen kommer til at bevirke en væsentlig forlængelse af efterforskningsfasen og dermed af varetægtsfængslingen.

Derimod finder Strafferetsplejeudvalget ikke, at de retsplejemæssige modhensyn bør opretholdes.

For det første vil den, der afhøres under domsforhandlingen i en straffesag, stort set altid forud være afhørt af politiet. Det er derfor for så vidt ikke muligt at opnå en egentligt umiddelbar reaktion på et stillet spørgsmål ved at afslå en anticiperet bevisførelse.

For det andet er den gældende regel om anticiperet bevisførelse med henblik på ophævelse af isolation ikke udtryk for en egentlig undtagelse fra bevisumiddelbarhedsprincippet. Således skal en person – hvad enten der er tale om en tiltalt, en medsigtet eller et vidne – også afgive forklaring for den dømmende ret under domsforhandlingen efter reglerne herom i retsplejeloven. Den protokollerede forklaring fra den anticiperede bevisførelse vil efter retsplejelovens § 877, stk. 2, nr. 2 og 3, i en række tilfælde kunne benyttes under domsforhandlingen, navnlig ved såkaldt forehold. Dette forhold ændrer imidlertid ikke ved, at den pågældende skal afhøres på normal måde under domsforhandlingen. Lægdommerne vil således høre den samme bevisførelse som den eller de juridiske dommere. Formålet med anticiperet bevisførelse efter § 747, sidste pkt., er således ikke at erstatte bevisførelse ved domsforhandlingen, men derimod at foretage en bevissikring.

For det tredje finder udvalget, at hensynet til at opnå en begrænsning i anvendelsen af isolation efter en nutidig betragtning i meget vid udstrækning bør tillægges helt afgørende vægt. Bl.a. på den baggrund anser udvalget det for mere nærliggende at foretage en nødvendig bevissikring gennem indenretlig afhøring med de retsgarantier, som dét indebærer, end gennem fortsat isolation med en betydelig belastning af sigtede til følge.

Udvalget foreslår på den baggrund, at § 747 ændres, således at anticiperet bevisførelse med henblik på ophævelse af isolation kan og bør ske, medmindre væsentlige praktiske hensyn taler imod.

Som hidtil forudsættes det, at sigtedes forsvarer er til stede under den anticiperede bevisførelse, mens forsvarerne for eventuelle medsigtede alene tilvarsles til retsmødet.

Det er efter udvalgets opfattelse væsentligt for at opnå formålet med bestemmelsen, at retsmøde til foretagelse af anticiperet bevisførelse finder sted hurtigt. På den baggrund foreslår udvalget, at retsmødet skal afholdes snarest og så vidt muligt inden 2 uger fra rettens modtagelse af anmodningen. Bestemmelsen indebærer bl.a., at det vil påhvile også anklagemyndigheden og den sigtedes forsvarer at medvirke til, at retsmødet kan afholdes inden for den nævnte frist.

Der henvises til betænkningens side 136-140.

7.3. Justitsministeriets overvejelser

Under høringen over Strafferetsplejeudvalgets betænkning har Landsforeningen af Beskikkede Advokater anført, at foreningen ikke kan støtte den foreslåede udvidelse af adgangen til at foranstalte § 747-forhør. Det skyldes, at der i praksis har været eksempler på, at politiet har ladet en sigtets forklaring bevisfiksere i et indenretligt forhør for efterfølgende at bruge den afgivne forklaring under domsforhandlinger mod andre tiltalte. Endvidere kan § 747-forhør medføre en skævvridning af processen, idet det ikke bliver de forklaringer, der afgives under selve domsforhandlingen, der danner grundlag for en domfældelse af tiltalte, men derimod de tidligere bevisfikserede forklaringer. Endelig har foreningen anført, at medsigtede – sådan som § 747-forhør praktiseres for øjeblikket – normalt ikke har adgang til at overvære afhøringen, enten fordi de medsigtedes forsvarere er bundet af pålæg om ikke at drøfte bevistemaet med klienten, eller fordi § 747-forhør ikke berammes efter forudgående aftale med de medsigtedes forsvarere.

Politidirektøren i København har om udvalgets forslag bl.a. anført, at de nedsættelser af overgrænserne for isolation, som udvalget har foreslået, vil stille ganske store krav ikke blot til politiets ressourceanvendelse i forbindelse med en rimelig afvikling af § 747-forhør, men også til retternes og forsvarernes medvirken til berammelse af sådanne retsmøder.

Justitsministeriet er enig med Strafferetsplejeudvalget i, at hensynet til at begrænse anvendelsen af varetægtsfængsling i isolation må tillægges meget stor vægt, og ministeriet kan derfor af de grunde, som udvalget har anført, tiltræde, at den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 747 bør ændres, således at anticiperet bevisførelse med henblik på ophævelse af isolation kan og bør ske, medmindre væsentlige praktiske hensyn taler imod.

Med hensyn til det af Landsforeningen af Beskikkede Advokater anførte skal Justitsministeriet understrege, at hverken den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 747, sidste pkt., eller den foreslåede ændring af bestemmelsen er udtryk for en egentlig undtagelse fra bevisumiddelbarhedsprincippet. En person, som har afgivet forklaring ved anticiperet bevisførelse efter retsplejelovens § 747, vil således – hvad enten der er tale om en sigtet, en medsigtet eller et vidne – også skulle afgive forklaring for den dømmende ret under domsforhandlingen efter reglerne herom i retsplejeloven. I en række tilfælde vil den protokollerede forklaring fra den anticiperede bevisførelse efter retsplejelovens § 877, stk. 2, nr. 2 og 3, kunne benyttes under domsforhandlingen, navnlig ved såkaldt forehold, men dette ændrer ikke ved, at den pågældende vil skulle afhøres på normal måde under domsforhandlingen.

Om den foreslåede bestemmelse henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 (retsplejelovens § 747)."



Bemærkningerne til § 1, nr. 1 (retsplejelovens § 747)
 

"Adgangen til anticiperet bevisførelse med henblik på sikring af bevis i sager om isolation foreslås med en ny affattelse af retsplejelovens § 747 udvidet i forhold til adgangen til anticiperet bevisførelse af hensyn til sikring af bevis i øvrigt. Formålet hermed er navnlig at opnå en reduktion i antallet af længerevarende varetægtsfængslinger i isolation.

I overensstemmelse med princippet om bevisumiddelbarhed finder bevisførelsen i straffesager som hovedregel sted umiddelbart for den dømmende ret under domsforhandlingen. Herfra er der i retsplejelovens § 747 imidlertid gjort to undtagelser.

For det første kan retsmøde afholdes efter anmodning, når det er påkrævet for at sikre bevis, som det ellers må befrygtes vil gå tabt, eller som ikke uden uvæsentlig ulempe eller forsinkelse vil kunne føres for den dømmende ret, eller når det må antages at være af betydning for efterforskningen eller af hensyn til en offentlig interesse, jf. den nugældende bestemmelse i § 747, 2. pkt. Denne adgang til at begære anticiperet bevisførelse opretholdes efter forslaget uændret, jf. den foreslåede bestemmelse i § 747, stk. 2.

Endvidere kan retsmøder efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 747, sidste pkt., afholdes efter anmodning, når sigtede er varetægtsfængslet i isolation, og sikringen af bevis vil kunne få betydning for spørgsmålet om opretholdelsen af isolation.

Efter den foreslåede regel kan retsmøde med henblik på at sikre bevis afholdes efter anmodning, såfremt (1) sigtede er varetægtsfængslet i isolation, (2) sikringen af bevis vil kunne få betydning for spørgsmålet om isolationens ophævelse, og (3) væsentlige praktiske hensyn ikke taler imod, jf. den foreslåede bestemmelse i § 747, stk. 3, nr. 1-3.

Anmodning kan fremsættes både af anklagemyndigheden og forsvareren.

Sigtet med den foreslåede bestemmelse er, at en isolation ikke opretholdes, hvis grundlaget for isolationen kan fjernes ved en anticiperet bevisførelse, og der ikke kan anføres rimelige hensyn, der taler imod afholdelsen af en sådan bevisførelse.

Væsentlige praktiske hensyn kan efter den foreslåede bestemmelse på samme måde som nu begrunde, at retten afslår en anmodning om anticiperet bevisførelse. Der kan f.eks. forekomme tilfælde, hvor der ikke er en rimelig udsigt til, at en anticiperet bevisførelse kan give grundlag for ophævelse af isolationen. Desuden kan der være tilfælde, hvor efterforskningen ikke er så fremskreden, at et tilstrækkeligt materiale foreligger til at opnå klarhed over, hvad den anticiperede bevisførelse skal belyse. Der kan også være tilfælde, hvor domsforhandlingen er så nært forestående, at gennemførelsen af en anticiperet bevisførelse reelt kan bevirke en samlet forlængelse af sagens behandling. Endvidere vil en anmodning kunne afslås, hvis den fornødne bevisførelse er af et uforholdsmæssigt stort omfang eller i øvrigt særlig besværlig, f.eks. hvor der skal indkaldes vidner fra udlandet.

Gør ingen af de opregnede modhensyn sig gældende, forudsættes anticiperet bevisførelse i almindelighed tilladt.

Således bør en anmodning om anticiperet bevisførelse – i modsætning til efter den gældende regel – ikke afslås alene af retsplejemæssige hensyn til, at bevisførelsen finder sted under domsforhandlingen, herunder med det formål, at lægdommere overværer den umiddelbare reaktion på et stillet spørgsmål. Dette hensyn af retsplejemæssig karakter bør således vige for hensynet til muligheden for at begrænse anvendelsen af isolation gennem afholdelse af anticiperet bevisførelse.

Afgørelsen om anticiperet bevisførelse berører ikke i sig selv bevisførelsen ved domsforhandlingen. På samme måde som hidtil skal medsigtede og vidner således indkaldes til at afgive forklaring under domsforhandlingen.

Som anført ovenfor bør en anmodning om bevisførelse imødekommes, hvis ikke de nævnte praktiske hensyn taler imod. Der vil dog fortsat efter almindelige retsprincipper om ligestilling mellem parterne (»equality of arms«) skulle tages hensyn til forsvarets mulighed for at varetage sigtedes interesser. Heri ligger navnlig, at sigtedes forsvarer skal have adgang til samme oplysninger som politiet i relation til det bevis, som skal sikres ved den anticiperede bevisførelse. F.eks. vil retten i tilfælde, hvor forsvareren på grund af forsvarerpålæg i medfør af retsplejelovens § 729 a, stk. 4, er forhindret i at drøfte oplysningerne med den sigtede forud for gennemførelsen af en anticiperet bevisførelse, i samme omfang som hidtil kunne afslå en anmodning herom.

Hvis retten imødekommer en anmodning om anticiperet bevisførelse efter § 747, stk. 3, skal retsmødet afholdes snarest og så vidt muligt inden for 2 uger fra rettens modtagelse af anmodningen, jf. den foreslåede bestemmelse i § 747, stk. 4. Bestemmelsen indebærer bl.a., at det vil påhvile også anklagemyndigheden og den sigtedes forsvarer at medvirke til, at retsmødet kan afholdes inden for den nævnte frist.

Som hidtil forudsættes det, at den sigtedes forsvarer er til stede under den anticiperede bevisførelse, mens forsvarerne for eventuelle medsigtede alene tilvarsles til retsmødet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 7.2. og 7.3. i de almindelige bemærkninger."