I betænkning 622 om efterforskning i straffesager mv. anføres på side 43, nederst, side 44, øverst, i bemærkningerne til retsplejelovens § 747 følgende: 
 
 

"Bestemmelsen svarer til § 803, stk. 3, § 806, stk. 3 og 4, og § 809, stk. 1 og 2, i den gældende retsplejelov.

Begæring om retsmøde kan fremsættes enten af politiet eller af forsvaret. Retten vil normalt ikke have nogen anledning til at prøve en begærings hensigtsmæssighed, medmindre der protesteres fra modpartens side, jfr. § 746.

Adgangen til at foranstalte anteciperet bevisoptagelse svarer til de gældende regler i § 806, stk. 3, og § 818, men den foreslåede formulering hjemler en vis udvidelse af anvendelsen af anteciperet bevisførelse, der formentlig svarer til gældende praksis og bringer bestemmelsen i harmoni med retsplejelovens § 174, 2. pkt. om vidner.

Bestemmelsens sidste led tilsigter at åbne mulighed for allerede på undersøgelsesstadiet i et offentligt retsmøde at få belyst forhold i en straffesag, der har påkaldt sig offentlig interesse."