TfK 2009.346 ØLD Ø.L.D. 13. februar 2009 i anke 15. afd. S-2529-08 Anklagemyndigheden mod T (adv. Hanne Reumert, besk.). (Teilmann, Frosell og Ketilbjørn Hertz (kst.) med domsmænd). Glostrup Rets dom af 21. august 2008: Der har medvirket domsmænd under behandlingen af denne sag. Tiltalen og parternes påstande Anklageskrift er modtaget den 10. juli 2007. T er tiltalt for 1. overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, ved den 26. november 2006 kl. 14.30 ved Faderhuset, Tæbyvej 3 i Rødovre, i forbindelse med anholdelse at have bidt tjenestegørende politibetjent A i hånden, hvorved han pådrog sig bidmærke og rødme. 2. overtrædelse af straffelovens § 121, ved den 26. november 2006 kl. 14.50 ved Faderhuset, Tæbyvej 3 i Rødovre, under anholdelse at have kaldt tjenestegørende politibetjent B for »idiot« og »møgso«. 3. overtrædelse af ordensbekendtgørelsens § 18, stk. 1, jf. 3, stk. 1, ved den 26. november 2006 kl. 13.25 ved Faderhuset, Tæbyvej 3 i Rødovre, at have udvist en voldelig og støjende og fornærmelig optræden, der var egnet til at forstyrre den offentlige orden ved at have deltaget i opløbet og med højlydt råben, voldelig og fornærmelig eller lignende optræden, idet der bl.a. blev råbt slagord og skældsord mod menigheden inde i Faderhuset samt bl.a. kastet malerbomber mod facaden på Faderhuset, hvorunder den udvendige facade bl.a. blev beskadiget. Anklagemyndigheden har påstået, at tiltalte idømmes en ubetinget frihedsstraf. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Oplysningerne i sagen Tiltalte har forklaret, at hun var på stedet for at demonstrere mod Faderhusets køb af ungdomshuset. Hun havde set flyers, og at der var en busafgang fra Folkets Park, og hun kom med bussen. Da hun kom, var der mange mennesker på pladsen foran Faderhuset. Der var ca. 30 unge mennesker, som snakkede og larmede. Hun så maling på huset, men hun så det ikke blive smidt, og det så tørt ud. Hun husker ikke, om der blev råbt slagord. Hun så ikke, om der var nogen inde i Faderhuset. Næsten samtidig med hende kom politiet, og politiet gennede dem ud mod den anden side af hegnet. Hun stod sammen med sin kæreste og snakkede. De var nu ca. 60 mennesker. Kæresten blev ved lågen ved indgangen, og hun gik selv 2 skridt ud på den anden side af hegnet. Her blev hun skubbet ind i en gruppe og kunne ikke komme væk. Hun går ud fra, at de havde fået at vide, at de skulle forlade området, da de var inde på den anden side af hegnet. De blev omringet af politiet. Nogle blev bange og råbte. Politiet råbte, at de skulle sætte sig ned. Hun har ikke hørt politiet råbe, at demonstrationen var opløst. Nogle ville ikke sætte sig ned, og politiet stod med knipler og slog også nogen. Hun stod inde i midten. Hun ville ikke sætte sig ned, fordi hun lige var blevet opereret i underlivet, og det var vådt og koldt. Det forsøgte hun at forklare betjentene, men det var ikke muligt. Der var nogen, der løb, og politiet var aggressive. De hev folk ud af gruppen en af gangen. Nogen holdt fast i dem, der blev trukket ud. Hun blev selv trukket ud og slæbt et par meter hen over nogle af dem, der sad ned. Hun mener, at det var en kvinde, der førte hende væk. Hun blev sat ned og fik plastikstrips på, men de sad løst og en faldt af armene. Hun forsøgte at sige til en betjent, at hun helst ikke ville sidde ned, og hun rejste sig op og stod med armene ned til siden og talte med betjenten. En betjent gik om bag ved hende og vred hendes arm om, så hun faldt ned og kom til at sidde på hug mellem hans ben. Han greb fast i hendes bryst og klemte til. Hun havde ikke strips på på det tidspunkt, og der var ingen, der holdt i hendes arme. Det gjorde ondt, og hun fejede hånden væk. Hun kom ned at ligge med hovedet i mudderet. Hun husker ikke at have bidt. Hvis hun har gjort det, var det i panik. Hun blev så sat over på den anden side ved hegnet, hvor hun kom til at sidde på et bildæk. Hun råbte ikke af nogen. Der kom nogle fra pressen, der ville interviewede dem, der var anholdt, og politiet sagde, at det måtte de ikke. Der kom flere gange nogen hen og bad om hendes navn. På et tidspunkt sagde hun, at politiet opførte sig som idioter bl.a. fordi de lagde en ned, der forsøgte at udtale sig til pressen. En kvindelig betjent spurgte, om hun havde kaldt hende for idiot, og tiltalte svarede, at nej det gjorde hun ikke. Så fik hun at vide, at hun ville blive sigtet. En anden anholdt sagde, »Det fatter hun ikke den møgso«. Politiassistent A mødte som vidne og forklarede bekendt med vidnepligten og vidneansvaret, at han den pågældende dag var på arbejde i beredskabsafdelingen i Københavns politi. Han kørte med en deling ud til Faderhuset. Da han kom derud, stod de fleste udenfor, og han var med til at anholde demonstranterne. De blev taget ud af gruppen en for en, og han stod og holdt tilsyn med dem, der var blevet sat ned. Han stod ved de kvindelige anholdte. På et tidspunkt opdagede de, at en anholdt havde hænderne fri. Han husker ikke, om hun stadig sad ned eller hun havde rejst sig op. da de opdagede det. De ville derfor give hende nye strips på og sagde til hende, at hun skulle tage armene om på ryggen. Det ville hun ikke. Han husker ikke, at hun skulle have sagt noget om, at hun ikke ville sidde ned. Hun vristede sig løs og løb hen imod et buskads. Han mener, at hun løb 10-20 meter væk. Han og en kollega løb efter. Han mener, at det var en mandlig kollega, men kender ikke navnet på den pågældende. Han er sikker på, at det var tiltalte. Han kan genkende hende i retten. På vej tilbage til det sted, hvor de sad ned, blev han bidt i hånden. Han mener, at det var i tilknytning til, at de skulle give hende strips på, og at hun stod op. Han havde tynde handsker på, og han mærkede et jag i sin hånd. Han mener ikke, at hun havde strips på, da han blev bidt. De tog så lidt hårdere fat på hende. Han mener ikke at have haft fat om brystet på tiltalte. Normalt har man fat om armene og sætter den anholdt langsomt ned, og han mener ikke, at han kan have haft fat om brystet på hende, da han satte hende ned. Tiltalte blev herefter flyttet et andet sted hen, og han havde ikke yderligere kontakt med hende. Politiassistent B har som vidne forklaret, at hun den pågældende dag var på arbejde i beredskabsafdelingen i Københavns politi. Hun var i den første bil, der ankom til Faderhuset. De var 4 politifolk. Der var tumult og råben og skrigen. De løb ind i Faderhuset for at få dem ud, der var derinde. Hun kom derind og så bl.a. et knust billede på væggen. Der var ca. 80 til 100 mennesker, hvoraf måske 10 var inde i huset. Nogle var på vej ud, da de kom. De fik gennet alle ud fra indhegningen omkring Faderhuset og sagde til alle, der stod i en gruppe, at de skulle sætte sig ned. De var på det tidspunkt ca. 10 politifolk. Nogle af de anholdte forsøgte at stikke af. Nogle få satte sig ned og nogle gjorde udfald mod dem, og de trak stavene. De gik så i gang med at tage de enkelte ud af gruppen for at sætte dem i »futtoget«. Formålet var at stoppe uroen og forhindre, at nogen stak af, og at få identificeret de anholdte. Vidnet hørte nogen tale om, at der var tumult på bagsiden af huset. Hun hjalp med at få de anholdte hevet ud af gruppen. Dem, som der var sigtelser mod, blev ført hen til et hegn. Hun så ikke nogen blive bidt. Hun stod for at registrere dem, der sad ved hegnet. På et tidspunkt blev hun kaldt møgso og idiot af en kvinde, der sad på en sten. Hun kan ikke med 100 % sikkerhed genkende tiltalte i dag. Vidnet blev forevist et billede af tiltalte, som hun så ud på det tidspunkt, og vidnet forklarede, at hun ikke er i tvivl om, at det er hende. Der blev først råbt møgso og derefter idiot. Det skete, da hun gik forbi tiltalte. Hun sikrede sig, at en kollega havde hørt det, at den pågældende blev sigtet. Og at det blev påført anholdelsesblanketten. Der sad 8-10 personer ved hegnet. De sad tæt. Hun mener, at det var en mand, der sad ved siden af tiltalte. Hun husker ikke at have haft en dialog med tiltalte om det, der blev sagt. De kom til stedet med udrykning, og det er vidnets opfattelse, at folk var på vej ud af huset, fordi de var klar over, at politiet kom. - - - C, der er tiltaltes kæreste, har som vidne forklaret, at han deltog i demonstrationen ved Faderhuset sammen med T. Han stod på pladsen udenfor sammen med T, og folk larmede. Han så ikke, at der var nogen fra demonstrationen inde i Faderhuset. Han fik et opkald på sin telefon og gik lidt væk for at tale. Da han kom tilbage, stod der en gruppe omringet af politiet, og T stod i midten. Politiet råbte, at de skulle sætte sig ned. T blev sat i en række. Der var en anden pige i rækken, der rejste sig op og løb ind i et buskads og blev taget igen af politiet. Umiddelbart efter så han, at tiltalte var ved at rejse sig op. Der stod en politimand ved siden af hende, og det så ud som om, at de talte sammen. Tiltalte var ved at sætte sig ned igen, og politimanden gjorde en manøvre, så hun faldt. Derefter gjorde han noget, så tiltalte skreg af smerte. Hun blev taget væk og kom til at sidde henne ved hegnet. Der var nogen af de andre, der sad der, der råbte ord som fx møgso og kælling, men tiltalte råbte ikke noget. Han mener, at han ville have hørt det, hvis hun havde råbt. - - - Der har været fremlagt politiattest af 9. april 2007, hvoraf fremgår, at A den 26. november 2006 kl. 16.00 blev undersøgt på Hvidovre Hospitals skadestue, hvor der blev gjort følgende objektive fund: »Sv.t. ve. hånds håndflade ses rødme og bidemærker. Ingen åbne sår. Ingen tegn på nerve-, kar- eller muskelskade. Der har endvidere været fremvist videooptagelser optaget af pressen under anholdelserne. Tiltaltes personlige forhold Tiltalte er tidligere straffet, blandt andet ved - Københavns Byrets dom af 7. december 2000 med 10 dagbøder á 150 kr. for overtrædelse af straffelovens § 137, stk. 2. - Københavns Byrets dom af 12. december 2006, som stadfæstet af Østre Landsret den 3. september 2007, for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, med fængsel i 40 dage betinget med vilkår om udførelse af 60 timers samfundstjeneste. Det er oplyst, at samfundstjenesten er udført. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at hun skal begynde på universitetet, hvor hun skal læse miljøvidenskab. Rettens begrundelse og resultat Efter de afgivne forklaringer må det lægges til grund, at tiltalte ankom til pladsen foran Faderhuset i Rødovre i en bus fra Nørrebro med det formål sammen med de øvrige personer i bussen at deltage i en demonstration mod Faderhusets køb af Ungdomshuset, og at demonstrationen på forhånd var annonceret ved hjælp af bl.a. »flyers«. Det forhold, at demonstrationen ikke var anmeldt til politiet, ændrer ikke ved, at demonstrationen var en forsamling beskyttet af grundlovens § 79. Efter vicepolitikommissær G og vicepolitikommissær H's forklaringer, må det lægges til grund, at politiet ankom ca. samtidig med bussen, at der forinden havde været et antal personer inde i Faderhuset, hvor der var udøvet hærværk, og at disse personer, da politiet ankom, var på vej ud af huset. Det må endvidere lægges til grund, at der på et ukendt tidspunkt forud for politiets ankomst har været kastet maling mod Faderhusets facade. Det kan således ikke lægges til grund, at tiltalte har været inde i Faderhuset eller har kastet med maling. Da politiet ved anholdelsen har været klar over, at et stort antal af de anholdte ikke kan have været inde i huset eller have deltaget i kast med maling, idet de ankom til stedet samtidig med politiet, har politiet ikke haft rimelig grund til at mistænke tiltalte for disse strafbare forhold, jf. retsplejelovens § 755, stk. 1. Det forhold, at der under demonstrationen er råbt slagord, og at deltagerne således har optrådt støjende og fornærmende, kan ikke under de givne omstændigheder anses for en overtrædelse af ordensbekendtgørelsens § 3, stk. 1. Mistanke om overtrædelse af ordensbekendtgørelsens § 3 kan derfor ikke danne grundlag for anholdelse, og der har således ikke været hjemmel til anholdelsen i retsplejelovens § 755, stk. 1. Anklagemyndigheden har endvidere påberåbt sig retsplejelovens § 755, stk. 3, som hjemmel for anholdelsen. Efter § 755, stk. 3, kan politiet, når de øvrige betingelser i bestemmelsen er opfyldt, anholde enhver, der er til stede, og som kan mistænkes for strafbar deltagelse. Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår, jf. FT 1977-78, Tillæg A, sp. 2930, at Justitsministeriet fandt, at den tidligere regel, hvorefter det påhvilede de tilstedeværende at bevise, at de ikke på strafbar måde havde deltaget i opløbet eller slagsmålet, ikke burde opretholdes. I stedet foresloges den nugældende regel, hvorefter anholdelse kan ske af personer, der kan mistænkes for strafbar deltagelse. Uanset at det fremgår af forarbejder, at der ikke kan stilles store krav til mistankens styrke i denne situation, må bestemmelsen forstås således, at den blotte tilstedeværelse ikke er tilstrækkelig anholdelsesgrund, men at yderligere momenter, som indicerer strafbar deltagelse må foreligge. Der er ikke af anklagemyndigheden oplyst momenter, der giver grundlag for at mistænke tiltalte for at have deltaget i de strafbare handlinger, der blev begået inde i Faderhuset. Uanset om de øvrige betingelser for anvendelse af retsplejelovens § 755, stk. 3, måtte være opfyldt, har der således ikke været hjemmel i bestemmelsen til anholdelse af tiltalte. Anholdelsen har således ikke været lovlig, og tiltalte kan derfor ikke straffes for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, eller § 121, jf. UfR 1987.498 H. Anklagemyndigheden har under hovedforhandlingen subsidiært påstået forhold 1 henført under straffelovens § 244. Efter den foreviste video, vidnerne politiassistent A og politiassistent F's forklaringer og oplysningerne i politiattesten, må det anses for bevist, at tiltalte bed politiassistent A i hånden som beskrevet i anklageskriftet. Tiltalte har således overtrådt straffelovens § 244 , og forholdet kan som udgangspunkt henføres under denne bestemmelse, jf. retsplejelovens § 883, stk. 4. Under hensyn til, at biddet skete, efter at tiltalte var blevet væltet omkuld og var ved at blive ilagt håndjern, hvilket som anført ovenfor ikke var en lovlig tjenestehandling, finder retten, at tiltalte handlede i nødværge, jf. straffelovens § 13, jf. herved landsrettens afgørelse i UfR 1987.498 H, idet Højesteret ikke tog stilling til spørgsmålet om nødværge. Tiltalte frifindes derfor for forhold 1. Da tiltaltes mulige deltagen i højlydt råben og fornærmelig optræden som led i demonstrationen mod Faderhuset som anført ovenfor ikke kan anses for en overtrædelse af ordensbekendtgørelsens § 3, stk. 1, og idet det ikke kan lægges til grund, at tiltalte har deltaget i kast med malerbomber, frifindes tiltalte tillige i forhold 3. Østre Landsrets dom: Påstande Glostrup Rets dom af 21. august 2008 (- - -) er anket af anklagemyndigheden med påstand om domfældelse efter anklageskriftet samt fængselsstraf. T har påstået stadfæstelse. For landsretten har anklagemyndigheden subsidiært gjort gældende, at der var hjemmel til anholdelsen i politilovens §§ 8 og 9. Forklaringer Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne politiassistent A, C og politiassistent B, der alle har forklaret i det væsentlige som for byretten. Der er for landsretten endvidere afgivet vidneforklaring af I. De for byretten af vidnerne D, E, politiassistent F, vicekriminalkommissær G og vicekriminalkommissær H afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923. Tiltalte har supplerende forklaret, at hun havde indtryk af, at det skulle være en fredelig demonstration. Hun havde ikke været ved Faderhuset tidligere. Den flyer, hun havde set, er ikke den, der er fremlagt under sagen. Den omtalte, at der var busafgang fra Folkets Park. Bussen, de kom med, standsede på Tæbyvej. De kunne se politibilerne køre ved siden af, da de kom med bussen. Politiet holdt også på Tæbyvej. Hun stod først midt på pladsen, men i periferien af gruppen. Hun kan se af videooptagelsen, at hun bider betjenten i hånden, men det var ikke en bevidst handling. Det virkede, som om betjenten klemte og vred hendes bryst, og han gav ikke slip. Hun fik lov til at sidde på et bildæk, fordi hun var blevet opereret. Mens hun sad på dækket, påkaldte hun sig ikke politiets opmærksomhed, idet hun ikke ønskede yderligere problemer. Den anholdte til venstre for hende - en mand - brugte ordet »møgso«. Det var politiet, der bad om hendes navn. Hun sagde ud i luften, at politiet opførte sig fuldstændig idiotisk. Derefter henvendte den kvindelige betjent sig til hende. Det var en mandlig anholdt, der derefter sagde: »Det fatter hun ikke«. Politiassistent A har supplerende forklaret, at de fleste af demonstranterne stod inden for indhegningen foran huset, da politiet kom. Der var en ophidset stemning. Han fik fortalt, at en del havde været inde i huset. Der var over 40-50 demonstranter. Han havde tynde tjenestehandsker på. De var af læder og skulle beskytte ham blandt andet i forbindelse med anholdelser. Man kan se på videoen, at han bliver bidt. Det ser på videoen ud som om, det var en anden kvinde end tiltalte, der løb væk. Han har nok forvekslet dem. Vidnet kan ikke afvise, at han har haft fat i tiltaltes bryst, hvis det var nødvendigt for at få hende ned på jorden. Der var ikke politimandskab nok til at holde styr på alle de anholdte, hvis de stod op. Tiltalte har ikke sagt noget til ham om, at hun lige var blevet opereret. Tiltalte sad ikke i »futtoget«, da hun bed. Han slap hende, fordi hun bed. I har forklaret, at han er medlem af menigheden Faderhuset. Der skulle være gudstjeneste den pågældende dag. Tre kvarter før gudstjenestetidspunktet kom en bus med en hel masse mennesker og holdt på Tæbyvej. Det var klart, at der var ballade i luften. De prøvede at låse alle døre og postere mennesker, der kunne se, hvad der skete, ligesom de ringede til politiet. Den gruppe mennesker, der kom til stede, fordelte sig om bygningen. Vidnet ringede til politiet, før der skete hærværk. Derefter var de i løbende kontakt med politiet. Det lykkedes nogle af de tilkommende at komme ind gennem en branddør. Der var 20-30 mennesker, og en del - måske op til 10 - af dem væltede blandt andet inventaret og kastede potter efter menighedens medlemmer. Børnene i menigheden blev skræmt. Demonstranterne blev bedt om at gå, men gjorde det først ikke. Først virkede de truende, men også som om de ikke helt vidste, hvorfor de var der. De begyndte hærværket efter at være blevet bedt om at forlade stedet. Han tør ikke sige, om alle, der var trængt ind, deltog i hærværket. Måske var de der 10 minutter. Det kan være, de gik, fordi der var børn til stede. Da hærværket sluttede, var nogle af de indtrængende allerede ude. Udefra blev der kastet med sten. Der var rigtig meget larm ude foran, specielt, da politiet bad demonstranterne om at sætte sig ned. Han ved ikke, om der kom mere end én bus. Der kom 70-80 mennesker i alt og efter vidnets opfattelse flere, end der kan være i én bus. De indtrængende havde kamerafolk med ind i Faderhuset, hvor de filmede, hvad der foregik. Der var tidligere blevet smidt maling på facaden den 6. november. Vidnet mener ikke, at der blev kastet med maling i forbindelse med demonstrationen. Et menighedsmedlem havde blod på sig, fordi han var blevet ramt af glasskår. Han så ikke politiet, før demonstranterne trængte ind. Vidnet var muligvis uden for bygningen, medens der endnu sad anholdte. Det var vist først efter anholdelserne, at politiet kom ind og så skaderne. C har supplerende forklaret, at han kom i bus sammen med tiltalte, men gik ned ad stien, da han fik opringningen. Da han kom tilbage, havde politiet cirklet de andre ind. Han fik lov til at gå frit rundt og var med pressefolkene. Han blev ikke anholdt. Vidnet så tiltalte blive sat ned. Det var som om betjenten greb ind foran hende, hvorefter hun skreg og vred sig. Der sad mange folk på jorden foran. Efter at hun var blevet flyttet, talte han med tiltalte - til sidst gennem hegnet. Han ville have hørt det, hvis hun havde sagt noget grimt til politiet. Den mand, der sagde »møgso«, sad lige ved tiltalte. Han kan ikke huske, om politiet reagerede på det. Politiassistent B har supplerende forklaret, at der var en hektisk og ophidset stemning, da hun kom til stede. Hun var blandt de første 4 betjente på stedet. Der kom flere betjente til. De endte vel med at være i alt 15-16. Der var nogen på vej ud af Faderhuset, da de kom, måske 10 stykker. Hun løb med kollegerne ind for at få stoppet eventuelt ballade i huset. Da var demonstranterne alle ude. Vidnet var den eneste kvindelige betjent i nærheden, da hun blev kaldt »møgso« og »idiot«. Hun havde efter udtalelsen øjenkontakt med den pågældende kvinde, der havde nogle ret markante piercinger. Hun sikrede sig, at en kollega også havde hørt udtalelsen. Vidnets skrift er ikke på anholdelsesblanketten. Der er også for landsretten forevist videooptagelser af anholdelserne. Det er for landsretten oplyst, at Faderhuset har opgjort de samlede skader ved hærværket i huset og på parkerede biler til 42.750 kr. I en skrivelse af 22. november 2007 fra Københavns Vestegns politi til Menigheden Faderhuset er bl.a. anført følgende: »Jeg har i dag i medfør af retsplejelovens § 749, stk. 2, besluttet at indstille efterforskningen i sagen om overtrædelse af straffeloven vedrørende hærværk mod Faderhuset, Tæbyvej 3 i Rødovre Kommune den 26. november 2006. Begrundelsen for afgørelsen er, at der ikke i forbindelse med anmeldelsen er fremkommet oplysninger, der vil gøre det muligt at udfinde den eller de personer, der undløb fra stedet efter udførsel af gerningen. Såfremt der måtte fremkomme nye oplysninger, der kan føre frem til personen eller personerne, vil efterforskningen blive genoptaget.« Efter afsigelsen af den indankede dom er tiltalte ved Københavns Byrets dom af 22. december 2008 for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, jf. § 245, stk. 1, jf. til dels § 21, og våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 6, og våbenbekendtgørelsens § 43, jf. § 14, stk. 1, nr. 9 og 11, idømt fængsel i 1 år og 3 måneder. Denne dom er endelig. Landsrettens begrundelse og resultat: Det kan lægges til grund, at politiet om formiddagen den 26. november 2006 havde fået et tip om en demonstration, der skulle finde sted ved Faderhuset i Rødovre på Tæbyvej. Flere politifolk var på deres poster i nærheden af Faderhuset, hvor de afventede begivenhedernes udvikling. Kl. ca. 13.45 blev der fra Faderhuset givet meddelelse om, at en gruppe demonstranter var trængt ind i huset, hvor de var i færd med at øve hærværk. Herefter blev de forskellige indsatsgrupper dirigeret mod Faderhuset, hvor H's gruppe med blandt andre B var fremme kort efter som de første umiddelbart efterfulgt af G's gruppe. B har forklaret, at hendes gruppe straks løb ind i Faderhuset, hvor der på det tidspunkt var ca. 10 demonstranter, som var på vej ud. Herefter var der foran Faderhuset forsamlet 70-80 demonstranter. G, der var leder af politiets aktionsgruppe, har for byretten bl.a. forklaret: »... Der var ca. 70-80 mennesker på området, og nogle var på vej ud. Han kunne ikke se hvem. De var på det tidspunkt 11 politifolk. Dem, der stod ude på pladsen, råbte skældsord mod Faderhuset. Han kunne ikke vurdere, hvem der havde været inde i huset og hvem, der lige var løbet til. Han fik at vide, at 10- 12 personer havde været inde og foretage hærværk. Han besluttede at anholde samtlige tilstedeværende for at forhindre yderligere uro og for at sikre gerningsmændene til hærværket. Det sagde han i en megafon. Demonstranterne var ikke forinden blevet bedt om at forlade området. Der var nogen, der forsøgte at stikke af, og det lykkedes for 8-10 personer. Nogle forsøgte at trænge ind på den anden side af Faderhuset, men det fik de forhindret. ...« Landsretten tiltræder af de grunde, byretten har anført, at tiltalte, der var kommet med bussen nogenlunde samtidig med G og H, ikke kan have været blandt dem, der havde været inde i Faderhuset og udøve hærværk dér, ligesom hun ikke kan have kastet maling mod bygningen, og at det samme gælder de øvrige mindst ca. 35-40 personer, der kom med bussen. Som følge af, at politiet måtte vide, at dette store antal demonstranter ikke havde udøvet hærværk inde i Faderhuset eller ved at kaste maling på det, tiltræder landsretten endvidere, at der ikke forelå en rimelig grund til at mistænke tiltalte for disse strafbare forhold. Landsretten har herved også henset til karakteren og omfanget af de hos Faderhuset krænkede retsgoder. Der hengik alene ca. 3 minutter efter politiets ankomst til stedet, før beslutningen om anholdelsen blev meddelt, og landsretten finder, at der ikke er bevis for, at ordensbekendtgørelsens § 3 blev overtrådt i denne periode, eller grundlag for at mistænke nogen af de tilstedeværende herfor. Der var derfor ikke hjemmel til at foretage anholdelse efter retsplejelovens § 755, stk. 1, ligesom der af de herom af byretten anførte grunde heller ikke var grundlag for anholdelse efter denne bestemmelses stk. 3. Vedrørende politilovens § 8 finder landsretten, at det efter det anførte om demonstration ikke er godtgjort, at betingelserne for anholdelse, var opfyldt, og allerede fordi der ikke forelå opløb, kan politilovens § 9 heller ikke finde anvendelse. Der har herefter ikke været hjemmel til at anholde tiltalte, og landsretten tiltræder derfor, at tiltalte er frifundet for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, og § 121. Efter det, der er anført ovenfor om ordensbekendtgørelsens § 3, tiltræder landsretten endvidere, at tiltalte er frifundet for overtrædelse heraf. Vedrørende straffelovens § 244, som findes overtrådt ved det skete bid, lægger landsretten til grund, at politiassistent A satte tiltalte ned og herunder holdt hende fast med højre hånd på forsiden af hendes overkrop for at hindre hende i at rejse sig igen. Herved påførte han hende en kraftig smerte, og hun bed ham straks i venstre hånd. Fem voterende finder, at tiltalte herved overskred grænsen for lovligt nødværge, jf. straffelovens § 13, stk. 1, og at dette ikke er straffrit, jf. samme bestemmelses stk. 2. En voterende finder, at tiltalte har handlet i lovligt nødværge. Der gives dom efter stemmeflertallet. Samtlige voterende finder, at der ikke er grundlag for at fastsætte tillægsstraf til dommen af 22. december 2008 i medfør af straffelovens § 244, jf. § 89. Under hensyn til sagens udfald og til det af anklagemyndigheden oplyste om sagens betydning for de øvrige verserende sager vedrørende samme demonstration findes statskassen at burde afholde sagsomkostningerne for begge retter. Thi kendes for ret: Byrettens dom ændres, således at tiltalte T kendes skyldig i overtrædelse af straffelovens § 244. Der fastsættes inden tillægsstraf. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.