Cirkulæreskrivelse til politi og anklagemyndighed om underretning til pårørende eller andre om en anholdelse, om anholdtes lejlighed til at kontakte advokat og om anholdtes adgang til at få tilkaldt lægelig bistand

 

 

1. Indledning

1.1. I denne cirkulæreskrivelse fastsættes nærmere regler om anholdtes adgang til selv at underrette pårørende m.v. om anholdelsen, kontakte en advokat samt anmode om at blive tilset af en læge.

Cirkulæreskrivelsen bevirker ikke en indskrænkning i politiets pligt til af egen drift om fornødent at underrette pårørende eller sørge for, at den anholdte får bistand af en advokat eller en læge.

De i afsnit 2-6 fastlagte retningslinier for anholdelser inden for strafferetsplejen finder, i det omfang det er muligt, tilsvarende anvendelse i tilfælde, hvor en person er taget i forvaring af politiet, uden at der er tale om en anholdelse i strafferetsplejens former, f.eks. vidner og fogedklienter.

1.2. Den anholdte skal orienteres om de rettigheder, der følger af denne cirkulæreskrivelse.

Orienteringen af den anholdte skal gennemføres på et sprog, som den anholdte forstår.

Med henblik på orientering af den anholdte, når denne er indbragt på politistationen, har Rigspolitichefen udarbejdet en skriftlig vejledning - blanket P 570. Vejledningen findes på dansk, engelsk, tysk, fransk, spansk, tyrkisk og arabisk.

Den skriftlige vejledning skal altid udleveres til den anholdte, medmindre det er åbenbart, at den pågældende ikke forstår én af de sproglige versioner, vejledningen foreligger i. I så fald skal vejledning om den anholdtes rettigheder uden ugrundet ophold sikres på anden måde - eventuelt ved tilkaldelse af tolk. I tilfælde af, at det helt undtagelsesvist måtte vise sig ikke at være muligt at vejlede den anholdte om rettighederne efter denne cirkulæreskrivelse, inden den pågældende skal løslades - f.eks. fordi det ikke er muligt at tilvejebringe tolkebistand - bør en skriftlig vejledning på engelsk i almindelighed udleveres til den anholdte ved løsladelsen.

1.3. Iagttagelsen af ovenstående regler noteres i anholdelsesrapporten eller anholdelsesprotokollen. Såfremt der ikke udarbejdes anholdelsesrapport el. lign., skal der i stedet foretages notat i døgnrapporten. Er orientering af den anholdte ikke sket ved udlevering af den skriftlige vejledning på dansk, anføres tillige, hvorledes orienteringen er sket. I tilfælde af, at det har været nødvendigt at løslade den anholdte, uden at det har været muligt at orientere anholdte på et sprog, den anholdte forstår, skal det udtrykkeligt anføres, hvorledes vejledning er søgt sikret, herunder hvad politiet har gjort for at finde en tolk.

2. Underretning af pårørende eller andre om anholdelsen

2.1. Det fremgår af retsplejelovens § 758, at den anholdte - med de i bestemmelsen nævnte undtagelser - ikke er undergivet andre indskrænkninger i sin frihed, end anholdelsens øjemed og ordenshensyn nødvendiggør. Om denne bestemmelse har Strafferetsplejeudvalget i betænkning 728/1974 om anholdelse og varetægt anført følgende:

"Det er udvalgets opfattelse, at det under hensyn til anholdelsens kortvarighed ikke er påkrævet herudover i loven at give regler om behandlingen af anholdte. Udvalget er opmærksom på, at den anholdte på en række punkter kan have behov for bistand, f.eks. med hensyn til underretning af pårørende, arbejdsgiver og eventuelt advokat, samt til at drage omsorg for sine personlige ejendele. Udkastet giver i den foran nævnte regel en anvisning på, at den anholdte kan sætte sig i forbindelse med omverdenen, for så vidt dette er foreneligt med anholdelsens øjemed og ordenshensyn. Den nærmere regulering kan eventuelt ske ved instruktoriske forskrifter. Udvalget betragter det som en selvfølge, at politiet ved anholdelsen af personer under 18 år underretter forældremyndighedens indehaver eller andre, der har den faktiske omsorg for den unge, jfr. rigsadvokatens cirkulære nr. 174 af 4. august 1966, punkt 50. Også anholdte over denne alder bør, hvis ikke afgørende efterforskningsmæssige hensyn er til hinder herfor, have adgang til - eventuelt telefonisk - at underrette familie og efter omstændighederne arbejdsgiver, advokat og andre. Undertiden kan det være rimeligt, at underretning foretages af en polititjenestemand."

Justitsministeriet er enig i den opfattelse, som udvalget har givet udtryk for.

Udenlandske statsborgere, der anholdes i Danmark, har endvidere ifølge Wienerkonventionen af 24. april 1963, der blev ratificeret af Danmark den 25. oktober 1972, ret til at kontakte deres lands ambassade eller konsulat.

2.2. Med henblik på at præcisere, hvilken fremgangsmåde der bør følges med hensyn til den anholdtes adgang til at underrette pårørende m.v. om anholdelsen, fastsættes det herved som den almindelige ordning, at politiet uden ugrundet ophold skal give den anholdte lejlighed til at underrette sine nærmeste pårørende eller andre relevante personer, f.eks. sin arbejdsgiver, om anholdelsen.

Den anholdte skal derfor som hovedregel have adgang til at foretage en sådan underretning i umiddelbar tilknytning til, at han indbringes til politistationen. Praktiske forhold såvel som den anholdtes øjeblikkelige reaktion på en muligt overraskende anholdelse vil således i almindelighed tale imod, at underretning kan gives på et tidligere tidspunkt.

2.3. Den anholdte kan helt eller midlertidigt nægtes adgang til at foretage den ovenfor omtalte underretning, hvis der efter sagens konkrete omstændigheder er grund til at antage, at anholdte vil vanskeliggøre forfølgningen i sagen ved at advare eller påvirke andre eller foranledige spor, genstande eller andet fjernet.

Er det ikke muligt umiddelbart i tilknytning til indbringelsen på politistationen at vurdere risikoen for, at anholdte gennem underretningen vil vanskeliggøre forfølgningen, skal politiet uden ugrundet ophold afklare dette spørgsmål.

Er underretning midlertidigt nægtet af hensyn til foretagelsen af bestemte efterforskningsskridt, skal disse efterforskningsskridt søges gennemført snarest muligt.

2.4. I tilfælde, hvor den anholdte nægtes adgang til at foretage underretning, skal underretningen som udgangspunkt foretages af en polititjenestemand, såfremt anholdte ønsker det. Sådan underretning skal i givet fald foretages uden ugrundet ophold, efter at det er afklaret, at den anholdte må nægtes adgang til selv at foretage underretning.

2.5. Underretning ved en polititjenestemand kan undlades i tilfælde, hvor der efter sagens konkrete omstændigheder er bestemte grunde til at antage, at underretning om anholdelsen i sig selv vil vanskeliggøre forfølgningen i sagen, og afgørende hensyn til efterforskningen taler herfor. Efterforskningen skal i givet fald tilrettelægges på en sådan måde, at underretning kan ske uden ugrundet ophold. Underretning ved en polititjenestemand - hvor anholdte ønsker det - kan ikke undlades, efter den anholdte fremstilles i grundlovsforhør i et offentligt retsmøde.

2.6. Iagttagelsen af ovenstående regler noteres f.eks. ved anførsel i anholdelsesrapporten eller anholdelsesprotokollen. Såfremt der ikke udarbejdes anholdelsesrapport el. lign., skal der i stedet foretages notat i døgnrapporten.

I tilfælde, hvor den anholdte efter pkt. 2.3 nægtes adgang til underretning, eller hvor underretning efter pkt. 2.5 helt undlades, noteres tillige baggrunden herfor. Beslutning om at nægte eller undlade underretning træffes af den vagthavende eller af den, der leder efterforskningen af sagen.

3. Anholdtes adgang til at kontakte en advokat

3.1. Ud fra de samme hensyn, som er nævnt under pkt. 2.1, fastsættes det herved, at politiet uden ugrundet ophold skal give anholdte lejlighed til at kontakte en advokat, der opfylder betingelserne for at kunne virke som forsvarer i sagen, jf. herved retsplejelovens kapitel 66. Om det nærmere tidspunkt herfor gælder, hvad der er anført under pkt. 2.2.

3.2. Som det fremgår af reglerne i retsplejelovens kapitel 66, kan retten under visse betingelser afvise en valgt forsvarer eller nægte at beskikke den advokat, som sigtede ønsker. Hvis der i sagen er omstændigheder, der medfører, at politiet vil modsætte sig, at en bestemt advokat beskikkes som forsvarer, kan politiet foreløbig nægte anholdte ret til at kontakte denne bestemte advokat. Spørgsmålet om, hvorvidt den anholdte skal have ret til bistand fra den pågældende advokat, må herefter forelægges for retten, jf. herved retsplejelovens § 730, stk. 3, og § 733, stk. 2. Den anholdte skal i givet fald have lejlighed til uden ugrundet ophold at kontakte en anden advokat, der opfylder betingelserne for at kunne virke som forsvarer.

3.3. Efter reglerne i retsplejelovens kapitel 67 har forsvareren adgang til at overvære politiets afhøringer af sigtede. Den anholdte har adgang til at tale med sin advokat uden politiets tilstedeværelse.

3.4. Politiet skal som hidtil i forbindelse med vejledningen af en sigtet om adgangen til at kontakte en advokat oplyse den sigtede om, at han er pligtig at erstatte det offentlige vederlaget til forsvareren, hvis han findes skyldig, jf. § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 467 af 26. september 1978. Politiet må selvsagt ikke herved søge at påvirke den sigtedes vurdering af sit behov for advokatbistand.

3.5. Iagttagelsen af ovenstående regler noteres f.eks. ved anførsel i anholdelsesrapporten eller anholdelsesprotokollen. Såfremt der ikke udarbejdes anholdelsesrapport el. lign., skal der i stedet foretages notat i døgnrapporten.

4. Anholdtes adgang til lægelig bistand

4.1. Det må betragtes som en selvfølge, at personer, der er anholdt, kommer under lægelig behandling i alle tilfælde, hvor der er behov herfor, enten ved at de bringes til skadestuen på et hospital eller til vagtlægen eller ved tilkaldelse af læge til politistationen, alt efter hvad der i den konkrete situation skønnes mest hensigtsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt.

I tilfælde, hvor en anholdt ønsker læge tilkaldt, skal politiet uden ugrundet ophold give anholdte lejlighed til at kontakte en læge.

4.2. Anholdtes ønske om at kontakte en bestemt læge skal imødekommes i det omfang, det under hensyn til tid og sted er praktisk muligt. Anholdte kan kun nægtes adgang til at kontakte en bestemt læge, hvis den anholdtes kontakt med den pågældende læge må antages at ville hindre eller modvirke efterforskningen.

4.3. Den anholdte skal så vidt muligt have adgang til at blive lægeundersøgt uden politiets tilstedeværelse, hvis vedkommende ønsker det, og det skønnes sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det forudsættes, at lægen orienterer politiet om eventuelle lægelige forhold, som politiet bør være opmærksom på af hensyn til den anholdtes sundhedsmæssige tilstand under anholdelsen, og at den anholdte underrettes herom.

4.4. Det skal noteres - f.eks. ved anførsel i anholdelsesrapporten eller anholdelsesprotokollen - hvis anholdte har fremsat ønske om at få kontakt til en læge. Såfremt der ikke udarbejdes anholdelsesrapport el. lign., skal der i stedet foretages notat i døgnrapporten. Iagttagelsen af de ovenstående regler noteres på tilsvarende måde.

I tilfælde, hvor adgang til at kontakte en læge nægtes, noteres tillige baggrunden herfor. Beslutning om at nægte kontakt til en læge træffes af den vagthavende eller af den, der leder efterforskningen af sagen.

5. Personer, der er påvirket af spiritus m.v.

5.1. Det forekommer, at politiet helt eller delvis må udsætte afhøringen af en anholdt i situationer, hvor den anholdte på grund af påvirkning af spiritus, narkotika, medicin eller lignende ikke for tiden skønnes egnet til afhøring. Det vil tilsvarende kunne forekomme, at en person ved anholdelsen er i en sådan tilstand, at den pågældende først på et senere tidspunkt, når tilstanden er bedret, har mulighed for at udnytte adgangen til selv at kontakte en advokat. Den pågældende bør derfor, så snart tilstanden er således bedret, gives lejlighed til at kontakte en advokat, jf. i øvrigt ovenfor under pkt. 3.

5.2. Opmærksomheden henledes i øvrigt på, at der for så vidt angår personer tilbageholdt med henblik på detentionsanbringelse er fastsat særlige regler i Rigspolitichefens kundgørelse om detentionsanbringelse af spirituspåvirkede personer. Der henvises særligt til kundgørelsens bestemmelser om den tilbageholdtes adgang til at underrette sit hjem samt om lægeundersøgelse af den tilbageholdte.

6. Unge under 18 år

Ved anholdelse af unge under 18 år finder ovenstående regler tilsvarende anvendelse. Opmærksomheden henledes tillige på Rigsadvokatens Meddelelse nr. 7/1998 om behandlingen af sager mod unge lovovertrædere. Der henvises særligt til reglerne om politiets underretning af hjemmet og de sociale myndigheder.

Der skal naturligvis også i øvrigt tages sådanne hensyn til den anholdtes særlige forhold og behov, som vedkommendes unge alder tilsiger.