UfR 1977.776/2 ØLK
 
  Ø. L. K. 27. april 1977 i kære 8-61/1977

Ved kendelse afsagt den 22. januar 1977 af retten i Maribo - - - blev A i medfør af retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, litra a), b) og c), fængslet som med føje sigtet for overtrædelse af straffelovens § 191 i forbindelse med indsmugling af et parti amfetaminpulver af en vægt af 19,45 kg og til en handelsværdi af ca. 1.945.000 kr.

Som forsvarer for sigtede beskikkedes en advokat i Maribo.

Fristen efter retsplejelovens § 780, stk. 2, fastsattes således, at den udløb den 15. februar 1977.

Den 1. februar 1977 meddelte advokat Jørgen Jacobsen, København, telefonisk til kriminalpolitiet i Nakskov, at han havde fået telefonisk henvendelse fra en navngiven advokatforbindelse i Sverige, som var blevet opsøgt af fængsledes kæreste, der er bosiddende i Hagersten og havde bedt om, at der måtte blive beskikket en anden forsvarer for fængslede, da han ikke kunne forstå den beskikkede stedlige advokat. Den svenske advokat havde anmodet advokat Jørgen Jacobsen om at overtage forsvaret, hvilket han var villig til.

Fængslede, der samme dag blev underrettet herom, erklærede derefter den 4. februar 1977, at han i stedet ønskede advokat Jørgen Jacobsen beskikket, hvilket skete i et retsmøde den 15. februar 1977, hvor fængslingsfristen forlængedes til den følgende dag, for at advokat Jørgen Jacobsen kunne være til stede.

Forud for retsmødet den 16. februar, hvor fængslingsfristen blev forlænget, og hvor advokat Jørgen Jacobsen var til stede, meddelte han politiet, at han havde modtaget et brev fra den i hele Skandinavien efterlyste B, der sigtedes som meddelagtig i sagen, og som i brevet havde anmodet forsvareren om at meddele fængslede, hvad denne skulle sige til politiet vedrørende sagen. Advokat Jørgen Jacobsen var ikke sindet at meddele fængslede dette, men der var andre oplysninger i brevet, som han på et eller andet tidspunkt ville være nødsaget til at fremføre i retten. Han havde ikke villet undlade at gøre politiet opmærksom på brevets eksistens, men han følte sig ikke forpligtet til at udlevere det, hvilket man på daværende tidspunkt var indforstået med fra politiets side.

Da politiet imidlertid den 21. februar 1977 var kommet i besiddelse af et brev, som fængslede havde søgt udsmuglet til sin ovennævnte kæreste, og som samme dag blev beslaglagt af retten i Nakskov tillige med et brev, som fængslede havde modtaget fra kæresten, ønskede politiet nu rettens kendelse for beslaglæggelse af brevet fra B til forsvareren.

I skrivelse af 24. februar 1977 til retten i Maribo meddelte advokat Jørgen Jacobsen, at han af principielle grunde måtte modsætte sig brevets beslaglæggelse. Han henviste herved til princippet i retsplejelovens § 170, stk. 1, jfr. § 748, og pegede på, at det ikke i medfør af § 170, stk. 2, kan pålægges en forsvarer at afgive vidneforklaring, selv når forklaringen anses for at være af afgørende betydning for sagens udfald. Advokat Jørgen Jacobsen nedlagde subsidiært Påstand om, at brevet udleveredes til retten, således at dets indhold ikke meddeltes politiet.

Ved den af retten i Maribo den 4. marts 1977 afsagte kendelse blev beslaglæggelsesbegæringen afvist, idet det indledningsvis blev anført, at B i hele Skandinavien var eftersøgt som sigtet for meddelagtighed i nærværende sag, og at anklagemyndighedens interesse i det omhandlede brev måtte være begrundet i en formodning om, at brevets indhold rummede indicier for sigtede A's skyld i de ham påsigtede forhold.

Retten måtte med forsvareren være enig i, at han under de foreliggende omstændigheder ikke kan afkræves vidneforklaring om, hvad udenforstående personer har meddelt ham om kendskab til sigtedes eventuelle skyld i de ham påsigtede forhold, jfr. retsplejelovens § 170, stk. 2, og det følger herefter af bestemmelsen i retsplejelovens § 748, stk. 1, at det heller ikke kan pålægges ham at udlevere det omhandlede brev.

Denne kendelse har anklagemyndigheden påkæret her til retten, hvorfra der er indhentet en udtalelse fra statsadvokaten for Fyn, som i erklæring af 6. april 1977 har bemærket følgende:

»Brevet er ikke et led i en korrespondance mellem sigtede og hans forsvarer. Brevet er tilsendt forsvareren af en person, som nu er sigtet i Sverige og efterlyst i forbindelse med sagen, og det indeholder ifølge forsvareren meddelelse til sigtede om, hvorledes sigtede skal forklare til politiet. Forsvareren har ikke som led i en af forsvaret foranstaltet bevisførelse taget initiativet til brevets fremkomst, men forsvareren har til rapport af 21. februar 1977 meddelt politiet, at brevet blandt andet indeholder oplysninger, som forsvaret på et eller andet tidspunkt vil være nødsaget til at fremføre i retten.

Bevisførelse om indholdet af brevet kan ikke påregnes gennem førelse af brevskriveren som vidne, idet denne alene vil kunne afhøres med en sigtets eller eventuelt tiltalts retsstilling.

Brevskriveren kan næppe antages at have rettet henvendelse til sigtedes forsvarer for at konsultere denne med henblik på sit eget forsvar i en eventuel sag, således at beslaglæggelse af brevet skulle være udelukket af den grund som nævnes i retsplejelovens § 745 stk. 2 for at beskytte brevskriveren selv.

Under hensyn til, at forsvaret ikke nu vil udelukke, at dele af brevet vil kunne blive fremført i retten, og til at brevet i sig selv fra trediemand med nogen føje kan sidestilles med faktiske ting, der er kommet i forsvarerens besiddelse, må jeg, da beslaglæggelsen iøvrigt ikke vil medføre, at forsvareren pålægges at give oplysninger til sagen til skade for sigtede finde, at situationen ikke umiddelbart synes omfattet af bestemmelserne i retsplejelovens § 748 stk. 1 jfr. § 170 stk. 1.

Subsidiært gøres det gældende, at det pålægges forsvareren at meddele de eventuelle oplysninger der fremgår af brevet som kan tjene til at konstatere brevskriverens opholdssted, således at denne vil kunne indkaldes til domsforhandlingen i sagen.«

Efter at advokat Jørgen Jacobsen har haft lejlighed til at gøre sig bekendt med denne erklæring, har han tilbagesendt sagen med bemærkning, at han kan henholde sig til sin ovennævnte skrivelse af 24. februar 1977.

Landsretten tiltræder, at det følger af bestemmelsen i retsplejelovens § 748, stk. 1, jfr. § 170, stk. 2, at det ikke kan pålægges advokat Jørgen Jacobsen at udlevere det af ham i hans egenskab af forsvarer for A modtagne brev, hvorfor begæringen om beslaglæggelse ikke kan tage, til følge.