Bekendtgørelse af
FN-konvention af 20.
november 1989 om
Barnets Rettigheder
(* 1)
I henhold til kgl. resolution af 5. juli 1991, og efter at Folketinget
den 31. maj 1991 har
meddelt sit samtykke
dertil, har Danmark
ratificeret en på De
Forenede Nationers
generalforsamling
den 20. november
1989 vedtagen
konvention om
Barnets Rettigheder.
Konventionen har
følgende ordlyd (den
arabiske, kinesiske,
russiske og spanske
tekst er udeladt
her):
PRÆAMBEL
De i denne
konvention
deltagende stater,
som
finder - i
overensstemmelse med
de i De Forenede
Nationers Pagt
erklærede principper
- at anerkendelsen
af menneskets
naturlige værdighed
og af hele
menneskehedens lige
og umistelige
rettigheder danner
grundlaget for
frihed, retfærdighed
og fred i verden,
tager hensyn
til, at alle De
Forenede Nationers
folk i Pagten har
bekræftet deres tro
på grundlæggende
menneskerettigheder
og på menneskets
personlige værdighed
og værdi og har
besluttet at fremme
sociale fremskridt
og bedre
levestandarder i
større frihed,
anerkender,
at De Forenede
Nationer i
Verdenserklæringen
om
Menneskerettigheder
(Generalforsamlingsresolution
217A (III)) og i de
internationale
konventioner om
menneskerettigheder
(Generalforsamlingsresolution
2200A (XXI), bilag)
har erklæret og er
blevet enige om, at
enhver er berettiget
til alle de
rettigheder og
friheder, der er
indeholdt deri, uden
forskelsbehandling
af nogen art,
herunder som følge
af race, hudfarve,
køn, sprog,
religion, politisk
eller anden
anskuelse, national
eller social
herkomst,
formueforhold,
fødsel eller anden
stilling,
erindrer om,
at De Forenede
Nationer i
Verdenserklæringen
om
Menneskerettigheder
har udtalt, at børn
har ret til særlig
omsorg og bistand,
er overbeviste
om, at familien
som den
grundlæggende enhed
i samfundet og
naturlige ramme for
alle sine medlemmers
og særligt børns
vækst og trivsel bør
gives den nødvendige
beskyttelse og
hjælp, således at
den fuldt ud kan
påtage sig sine
forpligtelser i
samfundet,
anerkender,
at barnet med
henblik på fuld og
harmonisk udvikling
af sin personlighed
bør vokse op i et
familiemiljø, i en
atmosfære af glæde,
kærlighed og
forståelse,
finder, at
barnet fuldt ud bør
forberedes til at
leve sit eget liv i
samfundet og
opdrages i lyset af
de idealer, der er
udtrykt i De
Forenede Nationers
Pagt, og særligt i
en atmosfære af
fred, værdighed,
tolerance, frihed,
lighed og
solidaritet,
tager hensyn
til, at behovet
for at yde barnet
særlig omsorg er
blevet fastslået i
Geneve-Erklæringen
af 1924 om Barnets
Rettigheder og i
Erklæringen om
Barnets Rettigheder
vedtaget af De
Forenede Nationer i
1959
(Generalforsamlingsresolution
1386 (XIV)) og
anerkendt i
Verdenserklæringen
om
Menneskerettigheder,
i Den Internationale
Konvention om
Borgerlige og
Politiske
Rettigheder (især i
artiklerne 23 og
24), i Den
Internationale
Konvention om
Økonomiske, Sociale
og Kulturelle
Rettigheder (især i
artikel 10) og i
vedtægterne og
relevante dokumenter
for
særorganisationer og
internationale
organisationer, der
tager sig af børns
velfærd,
tager hensyn
til - som
angivet i
Erklæringen om
Barnets Rettigheder
vedtaget af De
Forenede Nationers
Generalforsamling
den 20. november
1959 - at »barnet
som følge af sin
fysiske og psykiske
umodenhed, har behov
for særlig
beskyttelse og
omsorg, herunder
passende juridisk
beskyttelse, både
før og efter
fødslen«,
erindrer om
bestemmelserne i
Erklæringen om
Sociale og Juridiske
Principper for
Beskyttelse af Børns
Velfærd med Særligt
Henblik på
Anbringelse i Pleje
og Adoption på
Nationalt eller
Internationalt Plan
(Generalforsamlingsresolution
41/85 af 3. december
1986), De Forenede
Nationers
Standardminimumsregler
for Retspleje over
for Mindreårige
(Beijingreglerne)
(Generalforsamlingsresolution
40/33 af 29.
november 1985) og
Erklæringen om
Beskyttelse af
Kvinder og Børn i
Nødssituationer og
Under Væbnet
Konflikt
(Generalforsamlingsresolution
3318 (XXIX) af 14.
december 1975),
anerkender,
at der i alle lande
i verden er børn,
der lever under
særligt vanskelige
forhold, og at
sådanne børn kræver
særlig hensyntagen,
tager behørigt
hensyn til
betydningen af hvert
folks traditioner og
kulturelle værdier
med henblik på
barnets beskyttelse
og harmoniske
udvikling,
anerkender
betydningen af
internationalt
samarbejde for at
forbedre børns
levevilkår i alle
lande, særligt i
udviklingslandene,
er blevet
enige om
følgende:
KAPITEL I
Artikel 1
I denne
konvention
forstås ved et
barn ethvert
menneske under
18 år, medmindre
barnet bliver
myndigt
tidligere efter
den lov, der
gælder for
barnet.
Artikel 2
1.
Deltagerstaterne
skal respektere og
sikre de
rettigheder, der er
fastsat i denne
konvention, for
ethvert barn inden
for deres
jurisdiktion, uden
forskelsbehandling
af nogen art og uden
hensyn til barnets
eller dettes
forældres eller
værges race,
hudfarve, køn,
sprog, religion,
politiske eller
anden anskuelse,
national, etnisk
eller social
oprindelse,
formueforhold,
handicap, fødsel
eller anden
stilling.
2.
Deltagerstaterne
skal træffe alle
passende
forholdsregler for
at sikre, at barnet
beskyttes mod alle
former for
forskelsbehandling
eller straf på grund
af barnets
forældres, værges
eller
familiemedlemmers
stilling,
virksomhed, udtrykte
anskuelser eller
tro.
Artikel 3
1. I alle
foranstaltninger
vedrørende børn,
hvad enten disse
udøves af offentlige
eller private
institutioner for
socialt velfærd,
domstole,
forvaltningsmyndigheder
eller lovgivende
organer, skal
barnets tarv komme i
første række.
2.
Deltagerstaterne
påtager sig at sikre
barnet den
beskyttelse og
omsorg, der er
nødvendig for dettes
trivsel under
hensyntagen til de
rettigheder og
pligter, der gælder
for barnets
forældre, værge
eller andre personer
med juridisk ansvar
for barnet, og skal
med henblik herpå
træffe alle passende
lovgivningsmæssige
og administrative
forholdsregler.
3.
Deltagerstaterne
skal sikre, at
institutioner,
tjenester og organer
med ansvar for
omsorg for eller
beskyttelse af børn
skal være i
overensstemmelse med
de standarder, der
er fastsat af
kompetente
myndigheder, særligt
med hensyn til
sikkerhed, sundhed,
personalets antal og
egnethed samt
sagkyndigt tilsyn.
Artikel 4
Deltagerstaterne
skal gennemføre al
passende lovgivning
samt administrative
og andre
forholdsregler til
gennemførelsen af de
i denne konvention
anerkendte
rettigheder. Med
hensyn til
økonomiske, sociale
og kulturelle
rettigheder skal
deltagerstaterne
gennemføre sådanne
forholdsregler, i
videst muligt omfang
inden for de
ressourcer, der er
til rådighed, og,
hvor der er behov
for det, inden for
rammerne af
internationalt
samarbejde.
Artikel 5
Deltagerstaterne
skal respektere det
ansvar og de
rettigheder og
pligter, som
forældrene har,
eller, hvor dette
finder anvendelse,
tilsvarende ansvar,
rettigheder og
pligter for så vidt
angår medlemmerne af
den udvidede familie
eller samfundet i
overensstemmelse med
stedlig sædvane,
samt værger eller
andre personer med
juridisk ansvar for
barnet, til på en
måde, der svarer til
den løbende
udvikling af barnets
evner, at yde
passende vejledning
og støtte til barnet
i udøvelsen af
rettighederne
anerkendt i denne
konvention.
Artikel 6
1.
Deltagerstaterne
anerkender, at
ethvert barn har en
naturlig ret til
livet.
2.
Deltagerstaterne
skal i videst muligt
omfang sikre barnets
overlevelse og
udvikling.
Artikel 7
1. Barnet skal
registreres
umiddelbart efter
fødslen og skal fra
fødslen have ret til
et navn, ret til at
opnå et
statsborgerskab og,
så vidt muligt, ret
til at kende og
blive passet af sine
forældre.
2.
Deltagerstaterne
skal sikre
gennemførelsen af
disse rettigheder i
overensstemmelse med
deres nationale
lovgivning og deres
forpligtelser ifølge
de relevante
internationale
instrumenter på
dette område, især
hvis barnet ellers
ville blive
statsløs.
Artikel 8
1.
Deltagerstaterne
påtager sig at
respektere barnets
ret til at bevare
sin identitet,
herunder
statsborgerskab,
navn og
familieforhold, som
anerkendt af loven
og uden ulovlig
indblanding.
2. Hvis et barn
ulovligt berøves en
del af eller hele
sin identitet, skal
deltagerstaterne yde
passende bistand og
beskyttelse med
henblik på hurtigt
at genoprette
barnets identitet.
Artikel 9
1.
Deltagerstaterne
skal sikre, at
barnet ikke
adskilles fra sine
forældre mod deres
vilje, undtagen når
kompetente
myndigheder, hvis
afgørelser er
undergivet retlig
prøvelse, i
overensstemmelse med
gældende lov og
praksis bestemmer,
at en sådan
adskillelse er
nødvendig af hensyn
til barnets tarv. En
sådan beslutning kan
være nødvendig i
særlige tilfælde,
f.eks. ved forældres
misbrug eller
vanrøgt af barnet,
eller hvor
forældrene lever
adskilt og der skal
træffes beslutning
om barnets bopæl.
2. I
behandlingen af
enhver sag i medfør
af stykke 1 skal
alle interesserede
parter gives
mulighed for at
deltage i
sagsbehandlingen og
fremføre deres
synspunkter.
3.
Deltagerstaterne
skal respektere
retten for et barn,
der er adskilt fra
den ene eller begge
forældre, til at
opretholde
regelmæssig
personlig
forbindelse og
direkte kontakt med
begge forældre,
undtagen hvis dette
strider mod barnets
tarv.
4. Hvor en sådan
adskillelse er en
følge af en handling
iværksat af en
deltagerstat, såsom
tilbageholdelse,
fængsling,
udvisning,
forvisning eller død
(herunder dødsfald
af en hvilken som
helst årsag, mens
personen er i
statens varetægt) af
den ene eller begge
forældre eller af
barnet, skal
deltagerstaten efter
anmodning give
forældrene, barnet
eller om nødvendigt
et andet medlem af
familien de
væsentlige
oplysninger om, hvor
den eller de
fraværende medlemmer
af familien befinder
sig, medmindre
afgivelsen af
oplysningerne ville
være skadelig for
barnets velfærd.
Deltagerstaterne
skal desuden sikre,
at fremsættelsen af
en sådan anmodning
ikke i sig selv
medfører skadelige
følger for
vedkommende person
eller personer.
Artikel 10
1. I
overensstemmelse med
deltagerstaternes
forpligtelse i
henhold til artikel
9, stk. 1, skal
ansøgninger fra et
barn eller dettes
forældre om indrejse
i eller udrejse fra
en deltagende stat
med henblik på
familiesammenføring
behandles på en
positiv, human og
hurtig måde af
deltagerstaterne.
Deltagerstaterne
skal endvidere
sikre, at indgivelse
af en sådan
ansøgning ikke
medfører negative
virkninger for
ansøgere og deres
familiemedlemmer.
2. Et barn, hvis
forældre har fast
bopæl i forskellige
stater, skal have
ret til, undtagen
under særlige
omstændigheder,
regelmæssigt at have
personlig
forbindelse og
direkte kontakt med
begge forældre. Med
henblik herpå og i
overensstemmelse med
deres forpligtelser
i medfør af artikel
9, stk. 1 skal
deltagerstaterne
respektere barnets
og dets forældres
ret til at forlade
et hvilket som helst
land, herunder deres
eget, og til at
indrejse i deres
eget land. Retten
til at forlade et
hvilket som helst
land skal kun
underkastes sådanne
begrænsninger, som
er fastsat ved lov,
og som er nødvendige
for at beskytte den
nationale sikkerhed,
den offentlige orden
(ordre public),
folkesundheden eller
sædeligheden, eller
andre personers
rettigheder og
friheder, og som er
i overensstemmelse
med de øvrige
rettigheder, der er
anerkendt i denne
konvention.
Artikel 11
1.
Deltagerstaterne
skal træffe
forholdsregler til
at bekæmpe børns
ulovlige fjernelse
til og manglende
tilbagevenden fra
udlandet.
2. Med henblik
herpå skal
deltagerstaterne
fremme indgåelse af
bilaterale og
multilaterale
aftaler eller
tiltrædelse af
eksisterende
aftaler.
Artikel 12
1.
Deltagerstaterne
skal sikre et barn,
der er i stand til
at udforme sine egne
synspunkter, retten
til frit at udtrykke
disse synspunkter i
alle forhold, der
vedrører barnet;
barnets synspunkter
skal tillægges
passende vægt i
overensstemmelse med
dets alder og
modenhed.
2. Med henblik
herpå skal barnet
især gives mulighed
for at udtale sig i
enhver behandling
ved dømmende
myndighed eller
forvaltningsmyndighed
af sager, der
vedrører barnet,
enten direkte eller
gennem en
repræsentant eller
et passende organ i
overensstemmelse med
de i national ret
foreskrevne
fremgangsmåder.
Artikel 13
1. Barnet skal
have ytringsfrihed;
denne ret omfatter
frihed til uanset
territoriale grænser
at søge, modtage og
videregive
oplysninger og
tanker af enhver
art, enten
mundtligt,
skriftligt eller på
tryk i form af kunst
eller gennem en
hvilken som helst
anden udtryksmåde,
barnet måtte vælge.
2. Udøvelsen af
denne ret kan
underkastes visse
begrænsninger, men
kun sådanne som
følger af
lovgivningen, og som
er nødvendige:
- (a) af
hensyn til
andres
rettigheder
eller omdømme;
eller
- (b) til
beskyttelse af
national
sikkerhed,
offentlig orden
(ordre public),
folkesundhed
eller
sædelighed.
Artikel 14
1.
Deltagerstaterne
skal respektere
barnets ret til
tankefrihed,
samvittigheds- og
religionsfrihed.
2.
Deltagerstaterne
skal respektere
rettigheder og
pligter for
forældrene, og i
påkommende tilfælde
værger, til på en
måde, der svarer til
barnets gradvise
udvikling af dets
evner, at give
retningslinier til
barnet med henblik
på udøvelsen af dets
ret.
3. Frihed til at
udøve sin religion
eller overbevisning
kan kun underkastes
sådanne
begrænsninger, som
er foreskrevet ved
lov, og som er
nødvendige for at
beskytte den
offentlige
sikkerhed, orden,
folkesundheden,
sædeligheden, eller
andre menneskers
grundlæggende
rettigheder og
friheder.
Artikel 15
1.
Deltagerstaterne
anerkender barnets
ret til
foreningsfrihed og
dets frihed til at
deltage i fredelige
forsamlinger.
2. Udøvelsen af
disse rettigheder må
ikke underkastes
andre
indskrænkninger end
sådanne, som er
foreskrevet ved lov,
og som er nødvendige
i et demokratisk
samfund af hensyn
til den nationale
eller offentlige
sikkerhed, den
offentlige orden
(ordre public),
beskyttelse af
folkesundheden eller
sædeligheden eller
beskyttelse af
andres rettigheder
og friheder.
Artikel 16
1. Intet barn må
udsættes for
vilkårlig eller
ulovlig indblanding
i sit privat- og
familieliv, sit hjem
eller sin
brevveksling, eller
ulovlige angreb på
sin ære eller sit
omdømme.
2. Barnet har
ret til lovens
beskyttelse mod
sådan indblanding
eller sådanne
angreb.
Artikel 17
Deltagerstaterne
erkender
massemediernes
vigtige rolle og
skal sikre, at
barnet har adgang
til information og
materiale fra
forskellige
nationale og
internationale
kilder, særligt
sådanne, hvis formål
er at fremme barnets
sociale, åndelige og
moralske velfærd og
fysiske og psykiske
sundhed. Med henblik
herpå skal
deltagerstaterne:
- (a)
tilskynde
massemedierne
til at udbrede
information og
materiale, der
er af social og
kulturel værdi
for barnet og i
overensstemmelse
med ånden i
artikel 29;
- (b)
tilskynde til
internationalt
samarbejde om
produktion,
udveksling og
spredning af
sådan oplysning
og materiale fra
forskellige
kulturelle,
nationale og
internationale
kilder;
- (c)
tilskynde til
produktion og
udbredelse af
børnebøger;
- (d)
tilskynde
massemedierne
til at tage
særligt hensyn
til de sproglige
behov hos børn,
der tilhører et
mindretal eller
en urbefolkning;
- (e)
tilskynde til
udvikling af
passende
retningslinier
for beskyttelse
af barnet mod
oplysning og
materiale, der
skader dets
velfærd, jf.
bestemmelserne i
artikel 13 og
18.
Artikel 18
1.
Deltagerstaterne
skal bestræbe sig på
at sikre
anerkendelse af
princippet om, at
begge forældre har
fælles ansvar for
barnets opdragelse
og udvikling.
Forældrene, eller i
givet fald værgen,
har hovedansvaret
for barnets
opdragelse og
udvikling. Barnets
tarv skal for dem
komme i første
række.
2. Med henblik
på at sikre og
fremme de
rettigheder, der er
indeholdt i denne
konvention, skal
deltagerstaterne yde
passende bistand til
forældre og værger
ved disses udførelse
af deres pligter som
opdragere af børn og
skal sikre
udviklingen af
institutioner,
ordninger og
tjenesteydelser til
omsorg for børn.
3.
Deltagerstaterne
skal træffe alle
passende
forholdsregler for
at sikre, at børn af
arbejdende forældre
har ret til at nyde
godt af
omsorgsforanstaltninger
for børn, som de er
berettigede til.
Artikel 19
1.
Deltagerstaterne
skal træffe alle
passende
lovgivningsmæssige,
administrative,
sociale og
uddannelsesmæssige
forholdsregler til
beskyttelse af
barnet mod alle
former for fysisk
eller psykisk vold,
skade eller misbrug,
vanrøgt eller
forsømmelig
behandling,
mishandling eller
udnyttelse, herunder
seksuel misbrug,
medens barnet er i
forældrenes, værgens
eller andre
personers varetægt.
2. Sådanne
beskyttende
foranstaltninger bør
i passende omfang
omfatte
virkningsfulde
retningslinier,
såvel for udformning
af sociale
programmer, der kan
yde den nødvendige
støtte til barnet og
til dem, der har
barnet i deres
varetægt, som til
andre former for
forebyggelse og
identifikation,
rapportering,
henvisning,
undersøgelse,
behandling og
opfølgning af
tilfælde af
børnemishandling som
beskrevet ovenfor og
om nødvendigt til
retsforfølgelse.
Artikel 20
1. Et barn, der
midlertidigt eller
konstant er afskåret
fra sine
familiemæssige
omgivelser eller som
af hensyn til sit
eget bedste ikke kan
tillades at forblive
i disse omgivelser,
har ret til særlig
beskyttelse og
bistand fra statens
side.
2.
Deltagerstaterne
skal i
overensstemmelse med
deres nationale ret
sikre alternativ
omsorg for et sådant
barn.
3. Sådan omsorg
kan blandt andet
omfatte anbringelse
i pleje, Kafalah
efter islamisk ret,
adoption eller om
nødvendigt
anbringelse i
passende
børneinstitutioner.
Ved overvejelse af
mulige løsninger
skal der tages
tilbørligt hensyn
til ønskeligheden af
sammenhæng i et
barns opvækst og til
barnets etniske,
religiøse,
kulturelle og
sproglige baggrund.
Artikel 21
De
deltagerstater, der
anerkender og/eller
tillader adoption,
skal sikre, at
barnets tarv skal
være af altafgørende
betydning og skal:
- (a) sikre,
at adoptionen af
barnet kun kan
godkendes af
kompetente
myndigheder, der
i
overensstemmelse
med gældende ret
og praksis og på
grundlag af alle
relevante og
pålidelige
oplysninger
afgør, at
adoption er
tilladelig i
betragtning af
barnets stilling
i forhold til
forældre,
pårørende og
værger, og at,
om nødvendigt,
personer, der
berøres, på
oplyst grundlag
har meddelt
deres
indforståelse
med adoptionen
på baggrund af
den fornødne
rådgivning;
- (b)
anerkende, at
international
adoption kan
overvejes som en
alternativ måde
at drage omsorg
for et barn på,
hvis barnet ikke
kan anbringes i
pleje eller i
adoption hos en
familie, eller
der ikke på
anden passende
måde kan drages
omsorg for
barnet i dets
hjemland;
- (c) sikre,
at vedkommende
barn ved
international
adoption nyder
beskyttelse
efter regler
svarende til
dem, der gælder
for national
adoption;
- (d) i
tilfælde af
international
adoption, tage
alle passende
forholdsregler
for at sikre, at
anbringelsen
ikke fører til
upassende
økonomisk
gevinst for dem,
der har
medvirket ved
adoptionen;
- (e) fremme,
hvor det er
hensigtsmæssigt,
formålene med
denne artikel
ved indgåelse af
bilaterale eller
multilaterale
ordninger eller
aftaler og
tilstræbe inden
for disse rammer
at sikre, at
anbringelsen af
barnet i et
andet land sker
gennem
ansvarlige
myndigheder
eller organer.
Artikel 22
1.
Deltagerstaterne
skal tage passende
forholdsregler til
at sikre, at et
barn, som søger
flygtningestatus,
eller som anses som
flygtning i
overensstemmelse med
gældende
international eller
national ret og
praksis, uanset om
det kommer alene
eller er ledsaget af
sine forældre eller
af en anden person,
får passende
beskyttelse og
humanitær bistand og
nyder de
rettigheder, som er
angivet i denne
konvention og i
andre internationale
instrumenter
vedrørende
menneskerettigheder
eller humanitære
forhold, hvori den
pågældende stat
deltager.
2. Med dette for
øje skal
deltagerstaterne i
det omfang, de anser
det for passende,
samarbejde om enhver
bestræbelse udfoldet
af De Forenede
Nationer og andre
ansvarlige
mellemstatslige
organisationer eller
private
organisationer, der
samarbejder med De
Forenede Nationer,
med henblik på at
beskytte og bistå et
sådant barn og på at
spore forældrene
eller andre
medlemmer af
familien til ethvert
barn, der er
flygtning, med det
formål at opnå de
oplysninger, der er
nødvendige for at
barnet skal kunne
genforenes med sin
familie. Såfremt
ingen af forældrene
eller andre
familiemedlemmer kan
findes, skal barnet
nyde samme
beskyttelse som
ethvert andet barn,
der permanent eller
midlertidigt er
afskåret fra sine
familiemæssige
omgivelser uanset
årsagen, i
overensstemmelse med
denne konvention.
Artikel 23
1.
Deltagerstaterne
anerkender, at et
psykisk eller fysisk
handicappet barn bør
have et indholdsrigt
og menneskeværdigt
liv under forhold,
der sikrer
værdighed, fremmer
selvtilliden og
medvirker til
barnets aktive
deltagelse i
samfundslivet.
2.
Deltagerstaterne
anerkender det
handicappede barns
ret til særlig
omsorg og skal inden
for rammerne af de
midler, der er til
rådighed, arbejde
for at sikre det
berettigede barn og
dem, der er
ansvarlige for dets
omsorg, bistand,
hvorom der er
indgivet ansøgning,
og som er rimelig
under hensyn til
barnets tilstand og
til omstændighederne
for forældrene eller
andre, der passer
barnet.
3. I erkendelse
af et handicappet
barns særlige behov
skal bistand, der
ydes i henhold til
stk. 2, være gratis,
når dette er muligt,
idet der tages
hensyn til
forældrenes
økonomiske formåen
eller den økonomiske
formåen hos andre,
der passer barnet,
og skal udformes med
henblik på at sikre,
at det handicappede
barn har fuld adgang
til og modtager
undervisning,
uddannelse,
sundhedspleje,
revalidering,
forberedelse til
arbejdslivet og
muligheder for
fritidsadspredelse,
alt på en måde, der
bedst muligt fremmer
barnets sociale
tilpasning og
personlige
udvikling, herunder
dets kulturelle og
åndelige udvikling.
4.
Deltagerstaterne
skal i det
internationale
samarbejdes ånd
fremme udveksling af
passende information
om forebyggende
sundhedspleje og
medicinsk,
psykologisk og
funktionel
behandling af
handicappede børn,
herunder spredning
af og adgang til
information om
former for
revalidering,
undervisning og
erhvervsvejledning,
med henblik på at
gøre det muligt for
deltagerstaterne at
forbedre deres
formåen og kunnen og
at udvide deres
erfaring på disse
områder. I den
henseende skal der
tages særligt hensyn
til
udviklingslandenes
behov.
Artikel 24
1.
Deltagerstaterne
anerkender barnets
ret til at nyde den
højest opnåelige
sundhedstilstand,
adgang til at få
sygdomsbehandling og
genoprettelse af
helbredet.
Deltagende stater
skal stræbe mod at
sikre, at intet barn
fratages sin ret til
adgang til at opnå
sådan behandling og
pleje.
2.
Deltagerstaterne
skal arbejde for
fuld gennemførelse
af denne ret og især
tage passende
forholdsregler for:
- (a) at
formindske
spædbørns- og
børnedødeligheden;
- (b) at sikre
ydelsen af
nødvendig
lægelig bistand
og sundhedspleje
til alle børn
med særlig vægt
på udvikling af
den primære
sundhedspleje;
- (c) at
bekæmpe sygdom
og
underernæring,
herunder inden
for rammerne af
den primære
sundhedspleje,
blandt andet ved
anvendelse af
let tilgængelig
teknologi og
gennem ydelse af
tilstrækkelig og
nærende mad og
rent drikkevand
under
hensyntagen til
de farer og
risici, der er
knyttet til
forurening af
miljøet;
- (d) at sikre
kvinder passende
svangerskabs- og
barselspleje;
- (e) at
sikre, at alle
grupper i
samfundet,
særligt forældre
og børn, oplyses
om og har adgang
til undervisning
og støttes i
brugen af
grundlæggende
viden om børns
sundhed og
ernæring,
fordelene ved
amning, hygiejne
og rengøring af
omgivelserne og
forebyggelse af
uheld;
- (f) at
udvikle
forebyggende
sundhedspleje,
rådgivning af
forældre, samt
undervisning og
bistand i
forbindelse med
familieplanlægning.
3.
Deltagerstaterne
skal tage alle
effektive og
passende
forholdsregler med
henblik på
afskaffelse af
traditionsbundne
ritualer, som er
skadelige for børns
sundhed.
4.
Deltagerstaterne
forpligter sig til
at fremme og
opmuntre
internationalt
samarbejde med
henblik på gradvis
at opnå fuldstændig
gennemførelse af den
i denne artikel
anerkendte ret. I
denne henseende skal
der tages særligt
hensyn til
udviklingslandenes
behov.
Artikel 25
Deltagerstaterne
anerkender retten
for et barn, der af
de ansvarlige
myndigheder er
blevet anbragt for
at få pleje,
beskyttelse eller
behandling af hensyn
til sin fysiske
eller psykiske
sundhed, til
periodisk gennemgang
af den behandling,
som barnet får, og
af alle andre
omstændigheder
vedrørende dets
anbringelse.
Artikel 26
1.
Deltagerstaterne
skal anerkende
ethvert barns ret
til at nyde godt af
social sikkerhed,
herunder social
forsikring, og skal
tage de nødvendige
forholdsregler for
at opnå uindskrænket
opnåelse af denne
ret i
overensstemmelse med
national ret.
2. Hvor det er
hensigtsmæssigt bør
bistanden ydes under
hensyntagen til de
forhåndenværende
midler og
omstændighederne,
for barnet og de
personer, der har
ansvaret for barnets
underhold, og til
enhver anden
omstændighed af
betydning for en
bistandsansøgning
indgivet af barnet
eller på dettes
vegne.
Artikel 27
1.
Deltagerstaterne
anerkender ethvert
barns ret til den
levestandard, der
kræves for barnets
fysiske, psykiske,
åndelige, moralske
og sociale
udvikling.
2. Forældrene
eller andre med
ansvar for barnet
har hovedansvaret
for efter evne og
økonomisk formåen at
sikre de levevilkår,
der er nødvendige
for barnets
udvikling.
3.
Deltagerstaterne
skal i
overensstemmelse med
nationale forhold og
inden for deres
evner og økonomiske
muligheder træffe
passende
forholdsregler for
at bistå forældre og
andre med ansvar for
barnet med at
gennemføre denne ret
og skal i tilfælde
af behov derfor yde
materiel bistand og
udarbejde
støtteprogrammer,
især med hensyn til
ernæring, beklædning
og bolig.
4.
Deltagerstaterne
skal træffe alle
passende
forholdsregler til
at sikre inddrivelse
af underholdsbidrag
til barnet fra
forældrene eller
andre personer med
økonomisk ansvar for
barnet, både i
deltagerstaten og i
udlandet. Især i
tilfælde, hvor den
person, der har det
økonomiske ansvar
for barnet er bosat
i en anden stat end
barnet, skal
deltagerstaterne
fremme tilslutning
til internationale
aftaler eller til
indgåelse af sådanne
aftaler samt indføre
andre passende
ordninger.
Artikel 28
1.
Deltagerstaterne
anerkender barnets
ret til uddannelse,
og med henblik på
gradvis at opnå
denne ret og på
grundlag af
ligestillingsprincippet
skal de især:
- (a) gøre
grunduddannelse
tvungen og
gratis
tilgængelig for
alle;
- (b) opmuntre
udviklingen af
forskellige
former for
uddannelse, der
følger efter
grunduddannelsen,
herunder
almindelig og
faglig
uddannelse, gøre
disse
tilgængelige og
opnåelige for
ethvert barn og
træffe passende
forholdsregler,
såsom indførelse
af gratis
uddannelse og
tilbud om
økonomisk
bistand i
trangstilfælde;
- (c) gøre
højere
uddannelse
opnåelig for
alle inden for
rammerne af
deres evner og
med alle
passende midler;
- (d) gøre
studievejledning
og
erhvervsvejledning
tilgængelig og
opnåelig for
alle børn;
- (e) træffe
forholdsregler
for at opmuntre
regelmæssig
deltagelse i
skolegang og
begrænse
frafald.
2.
Deltagerstaterne
skal træffe alle
passende
forholdsregler for
at sikre, at
disciplinen i skolen
administreres på en
måde, der tilgodeser
barnets værdighed
som menneske og er i
overensstemmelse med
denne konvention.
3.
Deltagerstaterne
skal fremme og
støtte
internationalt
samarbejde om
uddannelsesspørgsmål,
især med henblik på
at bidrage til
afskaffelse af
uvidenhed og
analfabetisme
overalt i verden og
lette adgangen til
videnskabelig og
teknisk viden og
moderne
undervisningsmetoder.
I denne henseende
skal der tages
særligt hensyn til
udviklingslandenes
behov.
Artikel 29
1.
Deltagerstaterne er
enige om, at
uddannelsen af
barnet skal have til
hensigt at
- (a) udvikle
barnets
muligheder i
relation til
personlighed,
evner og
psykiske og
fysiske formåen
fuldt ud;
- (b) udvikle
respekt for
menneskerettighederne
og de
grundlæggende
frihedsrettigheder
og for de
principper, der
er nedfældet i
De Forenede
Nationers Pagt;
- (c) udvikle
respekt for
barnets
forældre, dets
egen kulturelle
identitet, sprog
og værdier, og
for de nationale
værdier i det
land, hvor
barnet er bosat,
og i landet,
hvorfra barnet
oprindeligt
stammer og for
kulturer, der
adskiller sig
fra barnets egen
kultur;
- (d)
forberede barnet
til et
ansvarligt liv i
et frit samfund
i en ånd af
forståelse,
fred, tolerance,
ligestilling af
kønnene og
venskab mellem
alle folk,
etniske,
nationale og
religiøse
grupper og
personer, som
tilhører
urbefolkninger;
- (e) udvikle
respekt for det
naturlige miljø.
2. Ingen del af
denne artikel eller
artikel 28 må
fortolkes som
indblanding i
enkeltpersoners
eller
organisationers
frihed til at
oprette og lede
undervisningsinstitutioner.
Der skal dog til
enhver tid tages
hensyn til de i
denne artikels
stykke 1 fastslåede
principper samt til
kravene om, at
uddannelse i sådanne
institutioner
opfylder de af
staten foreskrevne
minimumsregler.
Artikel 30
I stater, hvor
der er etniske,
religiøse eller
sproglige mindretal
eller personer
tilhørende
urbefolkninger, skal
et barn, der
tilhører et sådant
mindretal eller en
sådan urbefolkning,
ikke nægtes retten
til i fællesskab med
andre medlemmer af
sin gruppe, at udøve
sin egen kultur, at
bekende sig til og
udøve sin egen
religion eller at
bruge sit eget
sprog.
Artikel 31
1.
Deltagerstaterne
anerkender barnets
ret til hvile og
fritid, til at lege
og dyrke
fritidsinteresser,
som er passende for
barnets alder, og
til frit at deltage
i det kulturelle og
kunstneriske liv.
2.
Deltagerstaterne
skal respektere og
fremme barnets ret
til fuld deltagelse
i det kulturelle og
kunstneriske liv og
skal opmuntre til,
at der stilles
passende og lige
muligheder til
rådighed for
kulturel,
kunstnerisk,
fritidspræget og
rekreativ
udfoldelse.
Artikel 32
1.
Deltagerstaterne
anerkender barnets
ret til beskyttelse
mod økonomisk
udnyttelse og mod at
skulle udføre
arbejde, som kan
være farligt, gribe
ind i barnets
uddannelse, eller
skade barnets
sundhed eller dets
fysiske, psykiske,
åndelige, moralske
eller sociale
udvikling.
2.
Deltagerstaterne
skal træffe
lovgivningsmæssige,
administrative,
sociale og
uddannelsesmæssige
foranstaltninger for
at sikre
gennemførelsen af
denne artikel. Med
henblik herpå og
under hensyn til
vedkommende
bestemmelser i andre
internationale
instrumenter, skal
deltagerstaterne
især:
- (a)
fastsætte en
minimumsalder
eller
minimumsaldre
for adgang til
ansættelse;
- (b)
fastsætte en
passende
regulering af
arbejdstider og
arbejdsvilkår,
og
- (c)
fastsætte
passende straf
eller andre
sanktioner for
at sikre
effektiv
håndhævelse af
denne artikel.
Artikel 33
Deltagerstaterne
skal træffe alle
passende
forholdsregler,
herunder
lovgivningsmæssige,
administrative,
sociale og
uddannelsesmæssige
forholdsregler for
at beskytte børn mod
ulovlig brug af
narkotika og
psykotrope stoffer
som defineret i
vedkommende
internationale
traktater, og til at
forebygge, at børn
anvendes til ulovlig
produktion af og
handel med sådanne
stoffer.
Artikel 34
Deltagerstaterne
påtager sig at
beskytte barnet mod
alle former for
seksuel udnyttelse
og seksuel misbrug.
Med henblik herpå
skal
deltagerstaterne
især tage alle
passende nationale,
bilaterale og
multilaterale
forholdsregler for
at forhindre:
- (a) at et
barn overtales
eller tvinges
til at deltage i
nogen form for
ulovlig seksuel
aktivitet;
- (b) at børn
udnyttes til
prostitution
eller andre
former for
ulovlig seksuel
aktivitet;
- (c) at børn
udnyttes i
pornografiske
forestillinger
og materialer.
Artikel 35
Deltagerstaterne
skal træffe alle
passende nationale,
bilaterale og
multilaterale
forholdsregler med
henblik på at
forebygge
bortførelse, salg
eller handel med
børn til noget
formål og i nogen
form.
Artikel 36
Deltagerstaterne
skal beskytte barnet
mod alle andre
former for
udnyttelse, der på
nogen måde kan skade
barnet.
Artikel 37
Deltagerstaterne
skal sikre, at:
- (a) intet
barn gøres til
genstand for
tortur eller
anden grusom,
umenneskelig
eller
nedværdigende
behandling eller
straf. Hverken
dødsstraf eller
fængsel på
livstid uden
mulighed for
løsladelse skal
kunne idømmes
for forbrydelser
begået af
personer under
18 år;
- (b) intet
barn ulovligt
eller vilkårligt
berøves sin
frihed.
Anholdelse,
tilbageholdelse
eller fængsling
af et barn skal
følge lovens
forskrifter og
må kun bruges
som en sidste
udvej og for det
kortest mulige
passende
tidsrum;
- (c) ethvert
barn, der er
berøvet
friheden,
behandles
menneskeligt og
med respekt for
menneskets
naturlige
værdighed og på
en måde, der
tager hensyn til
deres
aldersmæssige
behov. Især skal
ethvert barn,
der er berøvet
friheden, holdes
adskilt fra
voksne,
medmindre en
sådan
adskillelse ikke
anses at tjene
barnets tarv, og
skal have ret
til at
opretholde
kontakt med sin
familie gennem
brevveksling og
besøg, bortset
fra under
særlige
omstændigheder;
- (d) ethvert
barn, der er
berøvet sin
frihed, har ret
til hurtig
juridisk og
anden passende
bistand samt ret
til at få
lovligheden af
sin
frihedsberøvelse
prøvet ved en
domstol eller
anden kompetent,
uafhængig og
upartisk
myndighed og til
hurtig afgørelse
af enhver sådan
sag.
Artikel 38
1.
Deltagerstaterne
påtager sig at
respektere og sikre
respekt for de
bestemmelser i
international
humanitær ret, der
er anvendelige på
dem under væbnede
konflikter, og som
er af betydning for
barnet.
2.
Deltagerstaterne
skal træffe alle
gennemførlige
forholdsregler for
at sikre, at
personer under 15 år
ikke tager direkte
del i
fjendtligheder.
3.
Deltagerstaterne
skal afstå fra at
rekruttere nogen
person, der ikke er
fyldt 15 år, i deres
væbnede styrker. Ved
rekruttering blandt
personer, som er
fyldt 15 år, men
ikke 18 år, skal
deltagerstaterne
bestræbe sig på
først at udvælge de
ældste.
4. I
overensstemmelse med
deres forpligtelser
i medfør af
international
humanitær ret til at
beskytte
civilbefolkningen
under væbnede
konflikter skal
deltagerstaterne
træffe alle
gennemførlige
forholdsregler for
at sikre beskyttelse
af og omsorg for
børn, der er berørt
af en væbnet
konflikt.
Artikel 39
Deltagerstaterne
skal træffe alle
passende
forholdsregler for
at fremme fysisk og
psykisk helbredelse
og resocialisering
af et barn, der har
været udsat for
enhver form for
forsømmelse,
udnyttelse eller
misbrug, tortur
eller anden form for
grusom, umenneskelig
eller nedværdigende
behandling eller
straf eller væbnede
konflikter. Sådan
helbredelse og
resocialisering skal
finde sted i
omgivelser, der
fremmer barnets
sundhed, selvrespekt
og værdighed.
Artikel 40
1.
Deltagerstaterne
anerkender retten
for ethvert barn,
der mistænkes eller
anklages for eller
er fundet skyldig i
at have begået
strafbart forhold,
til at blive
behandlet på en
måde, der er i
overensstemmelse med
fremme af barnets
sans for værdighed
og værdi, som
styrker barnets
respekt for andres
menneskerettigheder
og fundamentale
frihedsrettigheder,
og som tager barnets
alder og
ønskeligheden af at
fremme, at barnet
resocialiseres og
påtager sig en
konstruktiv rolle i
samfundet, i
betragtning.
2. Med henblik
herpå og under
hensyn til
vedkommende
bestemmelser i
internationale
instrumenter skal
deltagerstaterne
især sikre, at
- (a) intet
barn skal
mistænkes eller
anklages for at
have begået
strafbart
forhold eller
anses for
skyldig heri på
grund af
handlinger eller
undladelser, som
ikke var forbudt
ved national
eller
international
ret på
tidspunktet for
overtrædelsen;
- (b) ethvert
barn, der
mistænkes eller
anklages for at
have begået
strafbart
forhold, har
mindst følgende
garantier:
- (i) at blive
anset for
uskyldig, indtil
skyld er bevist
i henhold til
loven;
- (ii) at
blive oplyst
straks og
direkte om
anklagernes
indhold, om
fornødent gennem
sine forældre
eller værge, og
til at få
juridisk eller
anden passende
bistand til
forberedelse og
fremstilling af
sit forsvar;
- (iii) at få
sagen afgjort,
uden
forsinkelse, af
en kompetent,
uafhængig og
upartisk
myndighed eller
dømmende organ
efter en
upartisk
procedure i
henhold til
loven med
tilstedeværelse
af en juridisk
eller anden
passende
rådgiver,
medmindre dette
ikke anses for
at tjene barnets
tarv, især i
betragtning af
dets alder eller
situation, dets
forældre eller
værge;
- (iv) ikke at
blive tvunget
til at afgive
vidneudsagn
eller tilstå
skyld; ret til
at udspørge
eller få forhørt
vidner, som
påberåbes mod
barnet, og til
for egen regning
og på lige
vilkår at få
vidner indkaldt
og forhørt;
- (v) hvis det
anses for at
have begået
strafbart
forhold, at få
beslutningen
derom og enhver
foranstaltning,
der er truffet
som følge deraf,
prøvet af en
højere
kompetent,
uafhængig og
upartisk
myndighed eller
dømmende organ i
medfør af loven,
- (vi) at få
gratis bistand
af en tolk, hvis
barnet ikke kan
forstå eller
tale det sprog,
der anvendes;
- (vii) at få
sit privatliv
respekteret
fuldt ud på alle
stadier af
sagsforløbet.
3.
Deltagerstaterne
skal søge at fremme
indførelsen af love,
fremgangsmåder,
myndigheder og
institutioner, som
er specielt
tilpasset børn, der
mistænkes, anklages
for eller anses for
at have begået
strafbart forhold,
herunder især:
- (a)
fastlæggelse af
en
minimumsalder,
under hvilken
børn anses ikke
at være istand
til at begå
strafbart
forhold,
- (b)
forholdsregler,
hvor det er
hensigtsmæssigt
og ønskeligt,
til at tage vare
på sådanne børn
uden at
involvere
retsinstanserne,
forudsat at
menneskerettigheder
og retsgarantier
respekteres i
fuldt omfang.
4. Forskellige
forholdsregler,
såsom omsorg,
vejledning og
tilsynsføring,
rådgivning,
prøveløsladelse,
plejeaftaler,
undervisning og
erhvervsorienterede
uddannelsesprogrammer
og andre
alternativer til
anbringelse i
institution, skal
være til rådighed
for at sikre, at
børn behandles på en
måde, der tjener
deres tarv og står i
passende forhold til
både deres
personlige forhold
og til forbrydelsen.
Artikel 41
Intet i denne
konvention skal have
virkning på nogen
bestemmelse, der er
gunstigere med
hensyn til
virkeliggørelse af
barnets rettigheder
og som kan være
indeholdt i:
- (a) en
deltagerstats
lovgivning,
eller
- (b) den for
staten gældende
internationale
ret.
KAPITEL II
Artikel 42
Deltagerstaterne
forpligter sig
til gennem
passende og
aktive
forholdsregler
at gøre
principperne og
bestemmelserne i
konventionen
almindeligt
bekendt for både
voksne og børn.
Artikel 43
1. Med henblik
på at undersøge
hvilke fremskridt,
deltagerstaterne gør
for at opfylde de
forpligtelser, de
har påtaget sig i
henhold til denne
konvention, oprettes
en Komite vedrørende
Barnets Rettigheder,
som skal udføre de
opgaver, der angives
nedenfor.
2. Komiteen skal
bestå af ti
eksperter af høj
moralsk anseelse og
anerkendt
sagkundskab på det
område, som denne
konvention omfatter.
Medlemmerne af
Komiteen vælges af
deltagerstaterne
blandt disses
statsborgere og skal
virke i deres
personlige egenskab,
idet der skal tages
hensyn til ligelig
geografisk fordeling
og de væsentligste
retssystemer.
3. Komiteens
medlemmer vælges ved
hemmelig afstemning
på grundlag af en
fortegnelse over
personer, der er
indstillet af
deltagerstaterne.
Enhver deltagende
stat kan indstille
een person, der er
statsborger i den
pågældende stat.
4. Det første
valg til Komiteen
finder sted senest
seks måneder efter
dagen for denne
konventions
ikrafttræden og
derefter hvert andet
år. Mindst fire
måneder før datoen
for hvert valg skal
De Forenede
Nationers
Generalsekretær
skriftligt opfordre
deltagerstaterne til
inden 2 måneder at
indstille kandidater
til Komiteen.
Generalsekretæren
udarbejder derefter
en alfabetisk
fortegnelse over
samtlige således
indstillede personer
med angivelse af de
deltagerstater, der
har indstillet dem,
og fremsender
fortegnelsen til
konventionens
deltagerstater.
5. Valgene
finder sted på møder
mellem
deltagerstaterne,
som indkaldes af
Generalsekretæren
ved FNs hovedsæde.
Ved disse møder, der
for at være
beslutningsdygtige
kræver deltagelse af
2/3 af
deltagerstaterne,
indvælges i Komiteen
de personer, der
opnår flest stemmer
og absolut flertal
af de stemmer, der
afgives af de
tilstedeværende og
stemmeafgivende
repræsentanter for
deltagerstaterne.
6. Komiteens
medlemmer vælges for
et tidsrum af fire
år. De kan
genvælges, såfremt
de genindstilles.
Embedsperioden for
fem af de medlemmer,
der er valgt ved det
første valg, udløber
dog efter to år;
straks efter første
valg udpeges disse
fem medlemmer ved
lodtrækning,
foretaget af
formanden for mødet.
7. Hvis et
medlem af Komiteen
dør, nedlægger sit
hverv eller
erklærer, at han
eller hun af anden
grund ikke længere
kan varetage sine
forpligtelser i
Komiteen, udpeger
den deltagerstat,
som indstillede
vedkommende, med
forbehold af
Komiteens
godkendelse, en
anden ekspert blandt
sine statsborgere
til at virke i den
resterende del af
perioden.
8. Komiteen
fastsætter selv sin
forretningsorden.
9. Komiteen
vælger personer til
at beklæde sine
tillidsposter for en
periode på to år.
10. Komiteens
møder afholdes som
regel ved FNs
hovedsæde eller et
andet passende sted
efter Komiteens
bestemmelse.
Komiteen mødes
normalt årligt.
Varigheden af
Komiteens møder
fastlægges, og
gennemgås om
nødvendigt, på et
møde mellem
deltagerstaterne i
denne konvention,
med forbehold af
FN-Generalforsamlingens
godkendelse.
11. De Forenede
Nationers
Generalsekretær
stiller i nødvendigt
omfang personale og
øvrige faciliteter
til rådighed for
Komiteen, således at
denne effektivt kan
udøve sine
funktioner i henhold
til denne
konvention.
12. Med
Generalforsamlingens
godkendelse modtager
medlemmerne af
Komiteen, der er
oprettet i henhold
til denne
konvention, vederlag
af De Forenede
Nationers midler på
de vilkår og
betingelser, som
Generalforsamlingen
beslutter.
Artikel 44
1.
Deltagerstaterne
forpligter sig til
gennem De Forenede
Nationers
Generalsekretær at
afgive beretninger
til Komiteen om de
foranstaltninger, de
har truffet for at
virkeliggøre de
rettigheder, der er
anerkendt i
konventionen, og om
de fremskridt, der
er gjort med hensyn
til nydelsen af
disse rettigheder:
- (a) inden to
år fra
konventionens
ikrafttræden i
den pågældende
deltagerstat,
- (b) herefter
hvert femte år.
2. Beretninger
aflagt i medfør af
denne artikel skal
angive forhold og
eventuelle
vanskeligheder, der
indvirker på
omfanget af
opfyldelsen af
forpligtelserne
ifølge denne
konvention.
Beretningerne skal
også indeholde
tilstrækkelig
oplysning til at
gøre det muligt for
Komiteen at få
omfattende
forståelse af
konventionens
gennemførelse i
vedkommende land.
3. En
deltagerstat, som
har aflagt en
omfattende første
beretning til
Komiteen, behøver
ikke i sine
efterfølgende
beretninger aflagt i
henhold til stykke 1
(b) at gentage
grundlæggende
oplysninger, der er
givet tidligere.
4. Komiteen kan
anmode
deltagerstaterne om
yderligere
oplysninger
vedrørende
konventionens
gennemførelse.
5. Komiteen skal
hvert andet år
gennem Det
Økonomiske og
Sociale Råd aflægge
beretning om sin
virksomhed til De
Forenede Nationers
Generalforsamling.
6.
Deltagerstaterne
skal gøre sine
beretninger
almindeligt
tilgængelige for
offentligheden i
deres egne lande.
Artikel 45
Med henblik på at
fremme en effektiv
gennemførelse af
konventionen og det
internationale
samarbejde på det
område, der er
omfattet af
konventionen,
- (a) skal
særorganisationerne,
UNICEF og andre
af De Forenede
Nationers
organer have
adgang til at
være
repræsenteret
under
gennemgangen af
gennemførelsesforanstaltningerne,
vedrørende de
bestemmelser i
denne
konvention, som
falder inden for
rammerne af
deres mandat.
Komiteen kan
opfordre
særorganisationer,
UNICEF og andre
kompetente
organer, som den
finder egnede,
til at yde
sagkyndig
rådgivning om
konventionens
gennemførelse på
områder, der
falder inden for
rammerne af
deres respektive
mandater.
Komiteen kan
opfordre
særorganisationerne,
UNICEF og andre
organer af De
Forenede
Nationer til at
aflægge
beretning om
konventionens
gennemførelse på
områder inden
for rammerne af
deres
virksomhed.
- (b) Komiteen
fremsender, når
den anser det
for
hensigtsmæssigt,
til
særorganisationerne,
UNICEF og andre
kompetente
organer alle de
beretninger fra
deltagerstaterne,
der indeholder
en anmodning om
eller viser et
behov for
teknisk
rådgivning eller
bistand, tillige
med Komiteens
bemærkninger og
eventuelle
forslag
vedrørende disse
anmodninger
eller behov.
- (c) Komiteen
kan henstille
til
Generalforsamlingen
at anmode
Generalsekretæren
om for Komiteens
regning at
foretage
undersøgelser af
særlige emner
vedrørende
barnets
rettigheder.
- (d) Komiteen
kan fremkomme
med forslag og
generelle
anbefalinger på
grundlag af de
oplysninger, som
er modtaget i
medfør af
artiklerne 40 og
45 af denne
konvention.
Sådanne forslag
og generelle
anbefalinger
oversendes til
enhver berørt
deltagerstat og
indberettes til
Generalforsamlingen
tilligemed
eventuelle
bemærkninger fra
deltagerstaterne.
KAPITEL III
Artikel 46
Denne
konvention kan
undertegnes af
enhver stat.
Artikel 47
Denne
konvention skal
ratificeres.
Ratifikationsinstrumenter
skal deponeres
hos De Forenede
Nationers
Generalsekretær.
Artikel 48
Denne
konvention skal
forblive åben
for tiltrædelse
for alle stater.
Tiltrædelsesinstrumenter
skal deponeres
hos De Forenede
Nationers
Generalsekretær.
Artikel 49
1. Denne
konvention træder i
kraft den 30. dag
efter datoen for
deponering af det
20. ratifikations-
eller
tiltrædelsesinstrument
hos De Forenede
Nationers
Generalsekretær.
2. For enhver
stat, der
ratificerer eller
tiltræder denne
konvention efter
deponeringen af det
20. ratifikations-
eller
tiltrædelsesinstrument,
træder konventionen
i kraft på den 30.
dag efter
deponeringen af
statens eget
ratifikations- eller
tiltrædelsesinstrument.
Artikel 50
1. Enhver
deltagerstat kan
stille
ændringsforslag til
konventionen og
indsende det til De
Forenede Nationers
Generalsekretær.
Generalsekretæren
skal derefter sende
ændringsforslaget
til deltagerstaterne
med anmodning om at
disse meddeler,
hvorvidt de ønsker,
at deltagerstaterne
indkaldes til en
konference med det
formål at behandle
og stemme om
forslagene. Såfremt
mindst en trediedel
af deltagerstaterne
inden fire måneder
efter datoen for en
sådan udsendelse af
ændringsforslag
fremsætter ønske om
en sådan konference,
skal
Generalsekretæren
indkalde til
konferencen i De
Forenede Nationers
regi. Enhver
ændring, som
vedtages af et
flertal af de
deltagerstater, der
er til stede og
afgiver deres stemme
på konferencen, skal
forelægges De
Forenede Nationers
Generalforsamling
til godkendelse.
2. Et
ændringsforslag, der
vedtages i
overensstemmelse med
denne artikels stk.
1, træder i kraft,
når det er godkendt
af De Forenede
Nationers
Generalforsamling og
er blevet vedtaget
med to trediedels
flertal af
deltagerstaterne.
3. Når en
ændring træder i
kraft, er den
bindende for de
deltagerstater, som
har godkendt den,
mens de øvrige
deltagerstater
stadig er bundet af
bestemmelserne i
denne konvention og
eventuelle tidligere
ændringer, som de
har godkendt.
Artikel 51
1. De Forenede
Nationers
Generalsekretær skal
modtage og til alle
stater udsende
teksten til
forbehold, som
staterne har taget
på tidspunktet for
ratifikation eller
tiltrædelse.
2. Et forbehold,
der er uforeneligt
med denne
konventions hensigt
og formål, skal ikke
tillades.
3. Forbehold kan
til enhver tid
trækkes tilbage ved
meddelelse herom til
De Forenede
Nationers
Generalsekretær, som
derefter skal give
meddelelse derom til
alle stater. En
sådan meddelelse
træder i kraft den
dag, hvor den
modtages af
Generalsekretæren.
Artikel 52
En deltagerstat
kan opsige denne
konvention ved
skriftlig meddelelse
til De Forenede
Nationers
Generalsekretær.
Opsigelsen træder i
kraft eet år efter
den dag, hvor
Generalsekretæren
har modtaget denne.
Artikel 53
De Forenede
Nationers
Generalsekretær er
udpeget til
depositar for denne
konvention.
Artikel 54
Originalen af
denne konvention,
hvis arabiske,
kinesiske, engelske,
franske, russiske og
spanske tekster har
lige gyldighed,
deponeres hos De
Forenede Nationers
Generalsekretær.
Til bekræftelse
heraf har
undertegnede
befuldmægtigede, der
af deres respektive
regeringer er
behørigt bemyndiget
hertil, undertegnet
denne konvention.
Foruden Danmark har
følgende lande på de
angivne datoer
henholdsvis
ratificeret eller
tiltrådt
konventionen:
Ghana 5. februar 1990
Vietnam 28. februar 1990
Ecuador 23. marts 1990
Vatikanstaten 20. april 1990
Belize 2. maj 1990
Guatemala 6. juni 1990
Sierra Leone 18. juni 1990
Bolivia 26. juni 1990
Sverige 29. juni 1990
Mongoliet 5. juli 1990
Egypten 6. juli 1990
El Salvador 10. juli 1990
Guinea 13. juli 1990
St. Kitts-Nevis 24. juli 1990
Mauritius 26. juli 1990
Kenya 30. juli 1990
Senegal 31. juli 1990
Bhutan 1. august 1990
Togo 1. august 1990
Bangladesh 3. august 1990
Benin 3. august 1990
Sudan 3. august 1990
Frankrig 7. august 1990
Gambia 8. august 1990
Honduras 10. august 1990
Chile 13. august 1990
Sovjetunionen 16. august 1990
Uganda 17. august 1990
Guinea-Bissau 20. august 1990
Costa Rica 21. august 1990
Filippinerne 21. august 1990
Burkina Faso 31. august 1990
Peru 4. september 1990
Indonesien 5. september 1990
Seychellerne 7. september 1990
Zimbabwe 11. september 1990
Venezuela 13. september 1990
Nepal 14. september 1990
Mali 20. september 1990
Den Demokratiske Folkerepublik Korea 21. september 1990
Mexico 21. september 1990
Portugal 21. september 1990
Brasilien 24. september 1990
Paraguay 25. september 1990
Zaire 27. september 1990
Rumænien 28. september 1990
Malta 30. september 1990
Namibia 30. september 1990
Niger 30. september 1990
Den Hviderussiske Socialistiske Sovjetrepublik 1. oktober 1990
Chad 2. oktober 1990
Nicaragua 5. oktober 1990
Barbados 9. oktober 1990
Burundi 19. oktober 1990
Grenada 5. november 1990
Pakistan 12. november 1990
Uruguay 20. november 1990
Argentina 4. december 1990
Angola 5. december 1990
Djibouti 6. december 1990
Spanien 6. december 1990
Panama 12. december 1990
Australien 17. december 1990
Malawi 2. januar 1991
Jugoslavien 3. januar 1991
Tjekkoslovakiet 7. januar 1991
Norge 8. januar 1991
Guyana 14. januar 1991
Rwanda 24. januar 1991
Columbia 28. januar 1991
Elfenbenskysten 4. februar 1991
Cypern 7. februar 1991
Maldiverne 11. februar 1991
Bahama-øerne 20. februar 1991
Dominica 13. marts 1991
Madagaskar 19. marts 1991
Nigeria 19. april 1991
Yemen 1. maj 1991
Laos 8. maj 1991
Ethiopien 14. maj 1991
Jamaica 14. maj 1991
Libanon 14. maj 1991
Sao Tome og Principe 14. maj 1991
Mauritanien 16. maj 1991
Jordan 24. maj 1991
Bulgarien 3. juni 1991
Polen 7. juni 1991
Tanzania 10. juni 1991
Den Dominikanske Republik 11. juni 1991
Finland 20. juni 1991
Sri Lanka 12. juli 1991
Cuba 21. august 1991
Ukraine 28. august 1991
Italien 5. september 1991
Der er ved
ratifikationen eller
tiltrædelsen af
konventionen taget
forbehold eller
afgivet erklæringer
som følger:
Argentina:
Erklæring om at
Argentina fortolker
artikel 1 således,
at konventionens
beskyttelse
indtræder fra
tidspunktet for
barnets undfangelse.
Forbehold over
for artikel 21, (b),
(c), (d) og (e).
Erklæring
angående artikel 24,
(f), om at spørgsmål
vedrørende
familieplanlægning
alene er et
forældreanliggende,
som skal udøves i
overensstemmelse med
etiske og moralske
principper. Det
fastslås, at det er
statens pligt at
sørge for
forældrevejledning
og for uddannelse
med henblik på
ansvarlig udøvelse
af forældrehvervet.
Desuden er der
givet erklæring om,
at Argentina vil
fortolke artikel 38
i overensstemmelse
med landets
nationale lovgivning
(jf. artikel 41)
således, at børn
ikke må deltage i
væbnet kamp.
Australien:
Forbehold over for
artikel 37, (c), 2.
pkt., for så vidt
angår forpligtelsen
til at adskille børn
fra voksne i
fængsler.
Bahama-øerne:
Forbehold over for
forpligtelsen i
artikel 2 for så
vidt angår tildeling
af statsborgerskab
til børn.
Bangladesh:
Forbehold over for
artikel 14, stk. 1
og 21.
Columbia:
Forbehold om at
mindstealderen i
artikel 38, stk. 2
og 3, skal forstås
som værende 18 år.
Cuba:
Under henvisning til
artikel 1 erklæring
om at
myndighedsalderen
ifølge cubansk lov
ikke opnås ved det
fyldte 18. år i
relation til alle
borgerlige
rettigheder.
Djibouti:
Erklæring om at
landet ikke
betragter sig som
bundet af
bestemmelser eller
artikler i
konventionen, som er
uforenelige med
landets religion
eller traditionelle
værdier.
Egypten:
Forbehold over for
alle de artikler og
bestemmelser i
konventionen, som
angår adoption,
navnlig artikel 20
og 21.
Frankrig:
Forbehold over for
artikel 40, stk. 2,
(b), (v), således at
begrænsede
undtagelser kan
gøres ved lov.
Erklæring om at
konventionen,
navnlig artikel 6,
ikke skal forstås
som værende til
hinder for
anvendelse af fransk
lovgivning om
frivillig abort.
Desuden er der
afgivet erklæring
om, at artikel 30
ikke finder
anvendelse for
Frankrig.
Indonesien:
Erklæring om at
konventionen ikke
finder anvendelse
for så vidt angår
rettigheder, der
ligger uden for den
indonesiske
grundlovs grænser
eller for så vidt
angår rettigheder,
som går ud over dem,
der er nævnt i den
indonesiske
grundlov.
Desuden er der
afgivet erklæring
om, at artikel 1,
14, 16, 17, 21, 22
og 29 vil blive
fortolket i
overensstemmelse med
den indonesiske
grundlov.
Jordan:
Forbehold om at
Kongeriget Jordan
ikke anser sig som
bundet af artikel
14, 20 og 21, som
angår barnets ret
til religionsfrihed
og spørgsmålet om
adoption, idet disse
rettigheder er i
strid med
forskrifterne i den
islamiske Shariah.
Jugoslavien:
Forbehold over for
artikel 9, stk. 1,
for så vidt angår
forpligtelsen til at
undergive
tvangsfjernelse af
børn forudgående
retlig prøvelse.
Maldiverne:
Forbehold over for
forpligtelserne i
artikel 14 og 21.
Mali:
Erklæring om at
artikel 16 ikke
findes anvendelse
for Mali.
Malta:
Forbehold over for
artikel 26, således
at Malta kun er
forpligtet i
overensstemmelse med
den nuværende
maltesiske
lovgivning om social
sikkerhed.
Mauritius:
Forbehold over for
artikel 22.
Norge:
Forbehold over for
forpligtelsen i
artikel 40, stk. 2,
(b), (v).
Pakistan:
Forbehold om at
konventionens
bestemmelser skal
fortolkes i lyset af
islamisk lov og
islamiske værdier.
Polen:
Forbehold over for
artikel 7, således
at et adoptivbarns
ret til at kende
sine biologiske
forældre skal være
underlagt de
begrænsninger, som
ved lov sikrer, at
adoptivforældre kan
opretholde
fortrolighed om
barnets herkomst.
Forbehold over
for artikel 38,
således at polsk lov
skal fastsætte den
tilladte
aldersgrænse for
indkaldelse til
militær eller
lignende tjeneste og
til deltagelse i
militære
operationer.
Aldersgrænsen må
ikke være lavere end
den i artikel 38
nævnte.
Erklæring om at
Polen mener, at et
barns rettigheder,
som de er defineret
i konventionen,
navnlig artikel 12
til 16, skal udøves
med respekt af
forældremyndigheden
i overensstemmelse
med polske skikke og
traditioner for så
vidt angår barnets
plads i og uden for
familien.
Desuden er der
afgivet erklæring
vedrørende artikel
24, (f), således at
familieplanlægning
samt undervisning og
bistand i den
forbindelse skal
være i
overensstemmelse med
moralens principper.
Spanien:
Erklæring om at
Spanien forstår
artikel 21, (d),
således, at den
aldrig må fortolkes
på en sådan måde, at
den tillader andre
økonomiske fordele
end dem, som er
absolut nødvendige
for at dække
udgifter vedrørende
adoption af børn fra
andre lande.
Desuden er der
afgivet erklæring
om, at Spanien
mener, at
aldersgrænsen i
artikel 38, stk. 2
og 3, er
utilstrækkelig, idet
børn på 15 år i
henhold til
konventionen kan
blive indkaldt og må
deltage i væbnet
konflikt.
Tjekkoslovakiet:
Erklæring ifølge
hvilken landet ikke
anser
uigenkaldelige,
anonyme adoptioner
som værende i strid
med konventionen.
Uruguay:
Forbehold om at
mindstealderen for
deltagelse i væbnet
konflikt (artikel
38, stk. 2 og 3) er
for lav. Uruguay vil
ikke indkalde nogen
person under 18 år
til militærtjeneste
eller lade sådanne
deltage i væbnet
konflikt.
Vatikanstaten:
Forbehold over for
artikel 24, stk. 2,
(f), således at
»undervisning og
bistand i
forbindelse med
familieplanlægning«
i den pågældende
artikel alene skal
forstås som de
familieplanlægningsmidler,
der betragtes som
moralsk acceptable,
dvs. de naturlige
metoder for
familieplanlægning.
Forbehold om at
Vatikanstaten
fortolker
konventionens
artikler på en sådan
måde, at den
beskytter forældres
primære og
umistelige
rettigheder, særlig
for så vidt angår
følgende
rettigheder:
uddannelse (artikel
13 og 28), religion
(artikel 14),
foreningsfrihed
(artikel 15) og
privatliv (artikel
16).
Forbehold om at
konventionens
anvendelse i praksis
skal være i
overensstemmelse med
Vatikanstatens
særlige natur og med
dens objektive love
(art. 1, Law of 7
June 1929, n. 11),
og i betragtning af
dens begrænsede
udstrækning, være i
overensstemmelse med
Vatikanstatens
lovgivning
vedrørende
statsborgerskab,
adgang og ophold.
Venezuela:
Erklæring om at
artikel 21, (b),
skal forstås som
angående
internationale
adoptioner og ikke
også som angående
anbringelse hos
plejefamilier uden
for landet. Artikel
21 skal ej heller
fortolkes således,
at den forringer
statens pligt til at
sikre barnet
passende
beskyttelse.
Erklæring
vedrørende artikel
21, (d), ifølge
hvilken bestemmelsen
skal forstås
således, at hverken
adoption eller
anbringelse udenfor
hjemmet må resultere
i økonomisk fordel
for nogen af de
involverede parter.
Desuden er der
afgivet erklæring
om, at artikel 30
skal forestås som
omfattet af
forpligtelserne i
medfør af artikel 2.
Danmark har ved
ratifikationen
afgivet erklæring om
ikke at være bundet
af artikel 40, stk.
2, (b), (v).
Danmark har taget
foreløbigt
territorialt
forbehold for så
vidt angår Færøerne
og Grønland.
Konventionen
trådte i henhold til
artikel 49, stk. 1,
i kraft den 2.
september 1990. For
Danmarks vedkommende
trådte den i henhold
til artikel 49, stk.
2, i kraft den 18.
august 1991.
Udenrigsministeriet,
den 16. januar
1992
Uffe
Ellemann-Jensen