|
|
|
||
|
|
|||
|
H.D. 28. oktober 2004 i sag 170/2004 Anklagemyndigheden mod T (adv. Claus Nørregaard, Hornslet). I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Århus (14. afdeling) den 14. november 2003 og af Vestre Landsret (8. afdeling) den 28. november 2003. Procesbevillingsnævnet har den 2. april 2004 meddelt tilladelse til, at landsrettens kendelse indbringes for Højesteret. I påkendelsen har deltaget tre dommere: Hermann, Børge Dahl og Poul Søgaard. Påstande Tiltalte, T, har gentaget sin påstand om, at det pålægges anklagemyndigheden til forsvaret at udlevere alt efterforskningsmateriale, som vedrører den mod A verserende sag, hvori F anses for forurettet. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Vestre Landsret har henholdt sig til afgørelsen. Sagsfremstilling Sagen mod T er en i Århus rejst sædelighedssag, hvori den da 11- til 12-årige F er forurettet. Da denne sag blev rejst, verserede der allerede i Aabenraa en sædelighedssag mod A, hvori F ligeledes er forurettet. T er søn af en bror til F's mor og således F's fætter. A er fætter til F's far. Om sagen mod T er det oplyst, at Rosenholm Kommune den 6. marts 2003 indgav anmeldelse til Politimesteren i Århus om seksuelle overgreb begået mod F, der på daværende tidspunkt var 12 år. Det fremgik af anmeldelsen, at overgrebene skulle være begået af T, og at der allerede verserede en sag om seksuelle overgreb begået over for forurettede af en anden person. Anmeldelsen fra Rosenholm Kommune var vedlagt et brev af 27. februar 2003 fra F's plejeforældre, hvoraf bl.a. følgende fremgår: »F fortæller os den 27/2, at de ting, som skete for ham nede ved A, også sker »i en vis udstrækning« når han bliver sendt ned til sin fætter, T. F fortæller at det er foregået siden han var 9 - 10 år. De ser pornofilm og »aktiviteten« foregår i T's dobbeltseng.« Der er i sagen mod A optaget en videoafhøring af F den 31. januar 2003. På baggrund af anmeldelsen fra Rosenholm Kommune blev der den 21. marts 2003 foretaget videoafhøring af F. Videoafhøringen var tilrettelagt således, at bl.a. mistænkte, T, og dennes daværende advokat overværede afhøringen i et monitorrum og havde mulighed for at få stillet supplerende spørgsmål. Videoafhøringen blev ligeledes overværet af A og dennes advokat. Videoafhøringen den 21. marts 2003 blev foretaget af den samme kriminalassistent, som havde foretaget afhøringen den 31. januar 2003, og der er under afhøringen adskillige henvisninger til den første afhøring i lighed med bl.a. følgende: »F, det er jo de samme regler, der gælder som sidst, hvor vi snakkede om det der med at man skal huske at fortælle sandheden . . .« og ». . . kan du huske sidste gang med A, da snakkede vi lidt om . . . Har det også været sket med T?« Ved anklageskrift af 29. september 2003 blev der rejst tiltalte mod T for overtrædelse af straffelovens § 222, stk. 1 og 2, jf. § 224, jf. § 225, ved i perioden fra 2001 til 2003 at have haft anden kønslig omgængelse end samleje med sin fætter F. I forbindelse med forberedelsen af domsforhandlingen i sagen anmodede T's forsvarer, advokat Claus Nørregaard, ved brev af 14. oktober 2003 Politimesteren i Århus om at blive gjort bekendt med efterforskningsmateriale - politirapporter, videoafhøringer m.v. - i andre sager, hvor F anses for forurettet. Advokaten henviste navnlig til sagen mod A. Ved brev af 31. oktober 2003 afviste Politimesteren i Århus under henvisning til retsplejelovens § 745 (nu § 729 a, stk. 3) at udlevere materialet i sagen mod A. Ved brev af 6. november 2003 indbragte advokat Claus Nørregaard spørgsmålet for Retten i Århus. Ved samme brev tog advokaten forbehold om at indkalde F som vidne under sagen. Det fremgår af brevet, at afhøringen af F bl.a. skulle dreje sig om hans forhold til A. Ved kendelsen af 14. november 2003 bestemte Retten i Århus ikke at pålægge Politimesteren i Århus at udlevere efterforskningsmateriale vedrørende den mod A verserende sag til forsvareren. Som begrundelse for kendelsen anførte retten: »Efter retsplejelovens § 745, stk. 1, 1. pkt., har forsvareren adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, politiet har tilvejebragt. Som udgangspunkt er der tale om materiale i den konkrete straffesag, og såfremt materialet skal udstrækkes til at omfatte materiale fra andre sager, skal det være åbenbart, at dette materiale kan antages at kunne få betydning for forsvaret af tiltalte. Efterforskningsmaterialet i sagen mod A kan ikke antages at kunne få en sådan betydning for forsvaret af tiltalte T, at forsvareren efter bestemmelsen i retsplejelovens § 745, stk. 1, 1. pkt., har krav på adgang til at gøre sig bekendt med dette efterforskningsmateriale, og det findes heller ikke at stride mod Den Europæiske Menneskerettighedskonventions bestemmelser, at anklagemyndigheden har nægtet forsvareren aktindsigt i dette efterforskningsmateriale.« Kendelsen blev af advokat Claus Nørregaard indbragt for Vestre Landsret, der ved kendelsen af 28. november 2003 stadfæstede Retten i Århus' kendelse. Det anføres i kendelsen: »Ved lov nr. 436 af 10. juni 2003 er retsplejelovens § 745 blevet ændret med ikrafttræden den 12. juni 2003, således at bestemmelsen finder anvendelse i sager, der ikke er endeligt afgjort ved lovens ikrafttræden. § 745 lyder nu således: »Forsvareren har adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, som politiet har tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen eller tiltalen angår. I det omfang materialet uden ulempe kan mangfoldiggøres, skal genpart sendes til forsvareren. Forsvareren må ikke uden politiets samtykke overlevere det modtagne materiale til sigtede eller andre.« I den foreliggende sag er alene T tiltalt. Advokat Claus Nørregaard har derfor som T's forsvarer ikke adgang til at gøre sig bekendt med efterforskningsmaterialet i den sag mod A, der efter det oplyste verserer i Åbenrå.« Ved brev af 19. november 2003 fremlagde advokat Claus Nørregaard forsvarets bevisfortegnelse, hvoraf fremgår, at han begærede F indkaldt som vidne under sagen til afgivelse af forklaring om de i anklageskriftet beskrevne forhold og »vidnets forudgående kendskab til homoseksuelle aktiviteter«. Han begærede endvidere A indkaldt til afgivelse af forklaring om »dennes seksuelle aktiviteter med F«. Domsforhandling i sagen blev indledt den 2. december 2003. I forbindelse med domsforhandlingen afsagde retten efter forevisning af videoafhøringen af F kendelse om, at der ikke skulle ske genafhøring af F hverken til video eller i retten. Som begrundelse for afgørelsen anførte retten følgende: »Samtlige dommere er enige om, at der ikke er noget nyt i sagen, som F skal stilles spørgsmål om, og at hensynet til barnet F taler afgørende imod, at han skal konfronteres med tiltaltes forklaring.« Retten traf endvidere beslutning om udsættelse af sagen bl.a. med henblik på mentalundersøgelse af T. Anbringender Til støtte for tiltaltes påstand har advokat Claus Nørregaard anført, at ordlyden af retsplejelovens § 745 åbner mulighed for, at forsvareren gives adgang til aktindsigt i materiale, der uden at være fremlagt i sagen kan have betydning for denne. Advokat Claus Nørregaard har gjort gældende, at det har betydning for såvel skyldspørgsmålet som for et eventuelt strafspørgsmål, om F ifølge det i sagen mod A foreliggende materiale var blevet vænnet til homoseksuelle aktiviteter. Det skal i den forbindelse overvejes, om F eventuelt kan tænkes at have afgivet urigtig forklaring om handlinger med T eller at have angivet dem foretaget i videre omfang end faktisk foretaget, og om F eventuelt selv kan have taget initiativ til sådanne aktiviteter med T efter at have »lært« dem af A. Efterforskningsmaterialet i sagen mod A kan ligeledes have betydning for en klarlæggelse af, hvornår og hvor F har befundet sig i forskellige weekender og på forskellige tidspunkter, således at det nærmere kan fastlægges, på hvilke tidspunkter F måtte have været sammen med T, og det har derfor betydning for T's sag, hvilke tidspunkter sigtelsen mod A vedrører. Advokat Claus Nørregaard har yderligere gjort gældende, at sagerne mod A og T formentlig kunne have været behandlet under én straffesag. Forbindelsen mellem sagerne ses af, at A og dennes forsvarer var til stede ved videoafhøringen af F den 21. marts 2003. I den i sagen fremlagte videoafhøring af F fra den 21. marts 2003 er der mange henvisninger til videoafhøringen af F fra den 31. januar 2003 vedrørende sagen mod A. Denne videoafhøring må derfor også anses for materiale tilvejebragt til brug for sagen mod T. Begge videoafhøringer er i øvrigt foretaget af Politimesteren i Århus, som står for efterforskningen i sagen mod T. Retsplejeloven skal ses i sammenhæng med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som i art. 6, stk. 3, litra b, foreskriver, at en tiltalt skal kunne gøre sig bekendt med alt af relevans for sagens afgørelse. Advokat Claus Nørregaard har desuden anmodet Højesteret om at pålægge politiet at fremlægge det omhandlede materiale for Højesteret og bemærket, at forsvaret ikke har begæret bevisførelse om F's almindelige troværdighed. Anklagemyndigheden har til støtte for stadfæstelsespåstanden anført, at det materiale, som advokat Claus Nørregaard har anmodet om at modtage i kopi, ikke er »tilvejebragt« af den efterforskende politikreds. Det er desuden ikke tilvejebragt til brug for sagen mod T. Materialet, som er tilvejebragt til brug for sagen mod A, er derfor ikke omfattet af T's forsvarers adgang til aktindsigt efter retsplejelovens § 745, medmindre det godtgøres, at oplysningerne må antages at have betydning for forsvaret i sagen mod T. Advokat Claus Nørregaard har ikke konkret sandsynliggjort, at efterforskningsmateriale, herunder navnlig videoafhøringen, tilvejebragt til brug for sagen mod A, har betydning for sagen mod T. I den forbindelse bemærkes, at det er uden betydning for sagen, om dengang 11-årige F »er blevet vænnet til homoseksuelle aktiviteter«. Den omstændighed, at der flere gange under videoafhøringen af F til brug for sagen mod T henvises til den tidligere videoafhøring af ham til brug for sagen mod A, indebærer ikke i sig selv, at efterforskningsmateriale, der er tilvejebragt under sagen mod A, kan anses for relevant for sagen mod T. Hvad forsvareren ønsker, er reelt bevisførelse om F's troværdighed. Det følger imidlertid af retsplejelovens § 185, stk. 1, 1. pkt., at bevisførelse om et vidnes almindelige troværdighed kun må finde sted på den måde og i den udstrækning, som retten bestemmer, og at denne bestemmelse sammenholdt med retsplejelovens § 185, stk. 2, fører til, at der i sager om seksuelle overgreb mod børn bør udvises tilbageholdenhed med at tillade bevisførelse af den karakter, som ønskes af advokat Claus Nørregaard, og som vedrører F's eventuelle seksuelle adfærd. Retsgrundlaget Det hedder i bemærkningerne til retsplejelovens § 745 i det bagvedliggende lovforslag, jf. Folketingstidende 2002-2003, Tillæg A, s. 6800-6822, bl.a.: »Den rockerrelaterede og anden organiseret kriminalitet udgør et væsentligt samfundsproblem. Denne kriminalitetsform er karakteriseret ved et lukket, organiseret netværk, som det er vanskeligt for politiet at få indsigt i . . . Politiet er ved sådanne former for organiseret kriminalitet i høj grad afhængig af at modtage informationer fra personer inden for eller tæt på de organiserede netværk. Ligeledes kræver efterforskning og opklaring af kriminalitet begået af personer fra en lukket organisation som f.eks. en rockerklub en længerevarende politiindsats i form af f.eks. indsamling af generelle oplysninger om organisationen mv. Som det fremgår ovenfor, . . . har forsvareren (og dermed sigtede eller tiltalte) efter retsplejelovens § 745, stk. 1, som udgangspunkt ret til at få aktindsigt i alle de oplysninger, der fremgår af sagen, herunder oplysninger om en meddelers identitet, hvis denne fremgår af sagens akter, og mere generelle baggrundsoplysninger. Det gælder uanset, om oplysningerne må antages at være uden direkte betydning for den konkrete sag. . . . På denne baggrund foreslås det, at bestemmelsen i § 745 . . . om forsvarerens adgang til aktindsigt begrænses til at vedrøre materiale, som politiet har tilvejebragt til brug for den konkrete sag, som sigtelsen eller tiltalen angår. Det bemærkes dog, at materiale, som anklagemyndigheden har til hensigt at fremlægge under domsforhandlingen, fortsat altid vil være omfattet af forsvarerens adgang til aktindsigt, uanset om materialet er tilvejebragt til brug for den konkrete sag eller ej. Den foreslåede bestemmelse i § 745, 1. pkt., indeholder to kriterier, der begge skal være opfyldt, for at materiale er omfattet af forsvarerens adgang til aktindsigt. Således skal materialet være (1) tilvejebragt af politiet, og (2) endvidere skal materialet være tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen eller tiltalen angår. Materiale vil være tilvejebragt, hvis den efterforskende politikreds altså den politikreds der har ansvaret for efterforskningen selv har indsamlet det. Hermed omfattes afhøringsrapporter, gerningsstedbeskrivelser, tekniske rapporter mv. Endvidere vil materiale, der overgives til den efterforskende politikreds, skulle anses for tilvejebragt. Det kan f.eks. være materiale, som den efterforskende politikreds indhenter fra en anden politikreds. Derimod vil oplysninger, der er indsamlet i anden sammenhæng af og opbevares hos eksempelvis en anden politikreds, Rigspolitichefens nationale efterforskningsstøttecenter (NEC), et regionalt efterforskningsstøttecenter (REC) eller Politiets Efterretningstjeneste (PET) falde uden for den foreslåede § 745 og dermed ikke være omfattet af forsvarerens adgang til aktindsigt. Selv om materialet må anses for tilvejebragt af den efterforskende politikreds, vil materialet falde uden for forsvarerens adgang til aktindsigt, hvis materialet ikke kan anses for at være tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen eller tiltalen angår. Heraf følger, at mere generelle baggrundsoplysninger, som den efterforskende politikreds er i besiddelse af . . ., som udgangspunkt ikke vil være omfattet af § 745, 1. pkt., idet sådanne mere generelle oplysninger ikke vil være tilvejebragt til brug for den konkrete sag. Mere generelle baggrundsoplysninger om eksempelvis kriminalitetsmønstre eller persongruppers tilknytning til bestemte netværk eller grupperinger vil således ikke være omfattet af forsvarerens adgang til aktindsigt, heller ikke selv om der på grundlag af sådanne generelle baggrundsoplysninger er udarbejdet en profil af mulige gerningsmænd. Dette gælder uanset, om oplysningerne i anden sammenhæng er indsamlet af den efterforskende politikreds, eller om de er indsamlet af anden politienhed, som eksempelvis NEC, PET eller de regionale støtteefterforskningscentre (REC), og overgivet til den efterforskende politikreds i forbindelse med den konkrete sag. Tilsvarende vil oplysninger, som fremgår af politiets efterforskningsregistre, ikke kunne anses for tilvejebragt til brug for den konkrete sag. Materiale, der indeholder oplysninger om mistænkte personers aktiviteter i tilknytning til det forhold, som efterforskningen angår f.eks. om deres færden på gerningstidspunktet vil dog som udgangspunkt være omfattet af forsvarerens adgang til aktindsigt (medmindre adgang til aktindsigt afslås efter den foreslåede § 745 b . . .). . . . 3.4. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention 3.4.1. Det følger af artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, at enhver, der er anklaget for en forbrydelse, har ret til en retfærdig rettergang. Det følger bl.a. heraf, at anklagemyndigheden skal gøre forsvaret bekendt med alt relevant bevismateriale, som anklagemyndigheden er i besiddelse af, hvad enten det taler for eller imod den tiltalte (se bl.a. Edwards mod Storbritannien, dom af 25. november 1992, præmis 36). . . . Sammenfattende følger der af artikel 6, at beslutningen om at tilbageholde oplysninger for forsvaret skal træffes af en uafhængig og upartisk dommer, der har et sådant kendskab til sagen, at denne kan vurdere, om en tilbageholdelse er i overensstemmelse med kravene til en retfærdig rettergang. . . . Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser . . . Til § 2, nr. 8 (retsplejelovens § 745) . . . Forsvareren kan ikke forlange udskrift af registre eller andet tilsvarende materiale af generel karakter med henblik på herigennem at finde frem til materiale, som denne kan have interesse i at blive gjort bekendt med. Ligeledes kan forsvareren ikke forlange adgang til alt materiale i en bestemt anden sag med henblik på at skaffe sig oplysninger til brug for den konkrete sag.« I udkast til tale til justitsministeren til brug for besvarelsen af spørgsmål i åbent samråd i Folketingets Retsudvalg den 22. maj 2003, jf. Folketingstidende 2002-2003, Tillæg B, s. 1681f., hedder det bl.a.: »2. Efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 745, stk. 1, kan forsvareren og dermed den sigtede som udgangspunkt få alt politiets materiale at se, blot materialet har berøring med sagen. Dette gælder, uanset om materialet er af betydning for straffesagen eller ej. . . . For at sikre, at politiet får mulighed for effektivt at bekæmpe organiserede kriminelle grupper, foreslår jeg, at bestemmelsen i § 745 ændres. Ændringen indebærer, at forsvareren og dermed sigtede kun kan få adgang til det materiale, som er blevet tilvejebragt til brug for netop den sag, som sigtelsen eller tiltalen angår. Alt det traditionelle efterforskningsmateriale, såsom afhøringsrapporter, gerningsstedsbeskrivelser, tekniske rapporter, aflytningsudskrifter mv., vil fortsat være omfattet af sagen og dermed af forsvarerens adgang til aktindsigt. Bestemmelsen sikrer imidlertid, at politiet ikke er nødt til at udlevere mere generelt baggrundsmateriale. Det er dog vigtigt at understrege, at man som sigtet eller tiltalt naturligvis fortsat vil få adgang til alt materiale, som skal fremlægges under domsforhandlingen i straffesagen, uanset om materialet er tilvejebragt til brug for den konkrete sag. I tilknytning hertil skal jeg ligeledes fremhæve, at der for anklagemyndigheden gælder et objektivitetsprincip, og at anklagemyndigheden derfor er forpligtet til at fremlægge alle oplysninger under straffesagen, der måtte have betydning for skyldspørgsmålet. Det gælder, uanset om oplysningerne er tilvejebragt til brug for den konkrete sag. Det materiale, som i medfør af den foreslåede formulering af bestemmelsen i § 745 ikke er omfattet af adgangen til aktindsigt, er altså materiale, som ikke er tilvejebragt til brug for den pågældende sag, og som er uden betydning for skyldspørgsmålet.« Højesterets begrundelse og resultat Der er i denne kæresag rejst spørgsmål af en sådan principiel og væsentlig karakter, at Højesteret undtagelsesvist - uanset reglen i retsplejelovens § 968, stk. 2 - tager kæresagen under realitetsbehandling. Efter retsplejelovens § 729 a, stk. 3, har forsvareren adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, politiet har tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen eller tiltalen angår. Dette gælder uden hensyn til materialets betydning for sagen. De oplysninger, som advokat Claus Nørregaard som forsvarer for tiltalte har anmodet om aktindsigt i, er ikke tilvejebragt af politiet til brug for den sag, som tiltalen angår. Efter forarbejderne til bestemmelsen sammenholdt med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 6 omfatter forsvarerens adgang til aktindsigt imidlertid alt materiale, som er af betydning for sagen, uanset om det er tilvejebragt til brug for den pågældende sag. De forhold, som forsvareren søger at få oplyst gennem aktindsigten, kan ikke antages at have nogen betydning for forsvaret af tiltalte. Forsvareren har derfor efter bestemmelsen i retsplejelovens § 729 a, stk. 3, ikke krav på adgang til at gøre sig bekendt med efterforskningsmaterialet i sagen mod A. Det bemærkes, at relevansbedømmelsen i denne sag ikke forudsætter indsigt i det materiale, der begæres aktindsigt i, hvorfor forsvarerens begæring om at pålægge politiet at fremlægge materialet for Højesteret ikke tages til følge. Thi bestemmes: Landsrettens kendelse stadfæstes. |
|||
|
|
|||