|
|
|
||
|
|
|||
|
H.K. 9. marts 2005 i sag 456/2004 Rigsadvokaten mod T (adv. Torben Bagge, Frederiksberg). I tidligere instans er afsagt kendelser af Retten i Odense (11. afdeling) den 6. og 18. maj 2004 og af Østre Landsret (21. afdeling) den 18. juni 2004. Procesbevillingsnævnet har den 29. september 2004 meddelt tilladelse til, at Østre Landsrets kendelse indbringes for Højesteret. I påkendelsen har deltaget tre dommere: Poul Sørensen, Børge Dahl og Marianne Højgaard Pedersen. Påstande Kærende, T, har påstået stadfæstelse af byrettens kendelser af 6. og 18. maj 2004, for så vidt de er afgjort ved landsrettens kendelse af 18. juni 2004. Rigsadvokaten har påstået stadfæstelse af landsrettens kendelse. Landsretten har henholdt sig til afgørelsen. Anbringender T's forsvarer har til støtte for påstanden henvist til dissensen i landsretten og byrettens begrundelse og yderligere anført, at anklagemyndigheden er underlagt objektivitetsprincippet og derfor ikke må undertrykke bevis, som kan være tiltalte til gunst. I forbindelse med anklageskriftets oprindelige fremsendelse af sagen til retten var der ikke hjemmel til på bevisfortegnelsen at opgive vidnet som anonymt, og det må lægges til grund, at anklagemyndigheden ved udarbejdelsen af bevisfortegnelsen har været af den opfattelse, at det pågældende vidne var af betydning for sagen, og at indkaldelsen af vidnet ikke skyldes en fejl. Vidnets forklaring til politirapporten angår en væsentlig del af hændelsesforløbet og afviger fra det i anklageskriftet i forhold 1 beskrevne hændelsesforløb. Vidnet vil kunne belyse hændelsesforløbet i en for T gunstig retning. Det var derfor korrekt af anklagemyndigheden indledningsvis at sætte vidnet på bevisfortegnelsen, og da vidnets identitet i den forbindelse skulle have været anført, har vidnet ved domsforhandlingens start ikke været anonymt i den betydning, som er anført i retsplejelovens § 836 a. Herefter kan forsvaret indkalde vedkommende til at afgive vidneforklaring, uanset at anklagemyndigheden vælger at frafalde vidnet. Det vil være i strid med Den Europæiske Menneskeretskonventions artikel 6, stk. 3, litra d, hvis bevisførelse, som kan tjene forsvaret af den tiltalte, kan forhindres ved, at politiet lover et sådant vidne anonymitet. Anklagemyndigheden har anført, at der under efterforskningen af sagen er lovet en meddeler anonymitet. For at beskytte meddeleren mod repressalier er hans identitet ikke anført i politirapporten, og oplysning om hans identitet indgår heller ikke på anden måde i sagen, idet hans identitet fortsat er hemmeligholdt. Oplysningen om meddelerens identitet er herefter - når oplysninger fra den pågældende ikke skal benyttes under domsforhandlingen - ikke omfattet af forsvarerens aktindsigt, jf. retsplejelovens dagældende § 745, 1. pkt., nu § 729 a, stk. 3, 1. pkt., og den pågældende kan efter retsplejelovens § 836 a heller ikke indkaldes af forsvareren som vidne i sagen. Efter det almindelige objektivitetsprincip, jf. retsplejelovens § 96, stk. 2, påhviler det anklagemyndigheden at fremlægge alle oplysninger under >> 1725 >> domsforhandlingen, som kan antages at have betydning for skyldsspørgsmålet, hvortil kommer, at den tiltalte har krav på en »fair trial« i henhold til Den Europæiske Menneskeretskonventions artikel 6, stk. 3, litra d. Såfremt en meddelers oplysninger er, hvad der taler for tiltaltes uskyld, men anklagemyndigheden prioriterer hemmeligholdelsen af hans identitet højest, så har anklagemyndigheden ikke andet valg end at opgive at gennemføre sagen. Taler meddelerens oplysninger imidlertid for en domfældelse af tiltalte, og kan de fældende beviser fremskaffes på anden måde end ved at føre meddeleren som vidne, er der intet til hinder for, at anklagemyndigheden undlader at føre vedkommende som vidne. I den konkrete sag ville meddelerens oplysninger støtte en domfældelse. Den del af meddelerens forklaring, som vedrører den formildende omstændighed, at der forud for de forhold, der er rejst tiltale for, var slagsmål mellem de tiltalte og de forurettede, er ubestridt og fremgår af anklageskriftet og vil endvidere blive dokumenteret ved andre forklaringer og ved udprintede billeder fra restaurantens videoovervågningskamera. Det er derfor ikke nødvendigt af hensyn til tiltaltes mulighed for at tilrettelægge sit forsvar at føre den pågældende som vidne. Anklagemyndigheden ville derimod - hvis det ikke havde været for hensynet til den pågældendes sikkerhed - have interesse i at føre den pågældende som vidne for at styrke tiltalen. Anklagemyndigheden har lovet den pågældende meddeler anonymitet og har af hensyn til vedkommendes sikkerhed afstået fra at føre vedkommende som vidne. Betingelserne for at føre meddeleren som anonymt vidne efter retsplejelovens § 848, stk. 2, nr. 2, er i relation til dette løfte ikke opfyldt, da oplysninger om vidnets identitet i givet fald ville være af betydning for tiltaltes forsvar og dermed ikke ville kunne hemmeligholdes over for de tiltalte. Den omstændighed, at anklagemyndigheden ved en fejl kom til at anføre meddeleren på sagens bevisfortegnelse som »Anonym-NN«, ændrer ikke ved, at anklagemyndigheden var berettiget til at frafalde vidnet, jf. retsplejelovens § 838, og at situationen var og fortsat er omfattet af retsplejelovens § 836 a. Retsgrundlaget Retsplejeloven blev ændret ved lov nr. 436 af 10. juni 2003 om ændring af straffeloven og retsplejeloven. Efter § 836 a kan en person bl.a. ikke indkaldes som vidne, hvis oplysninger om personens identitet ikke indgår i sagen i medfør af dagældende § 745, 1. pkt. - nu § 729 a, stk. 3, 1. pkt. Det hedder i forarbejderne, jf. Folketingstidende 2002-2003, tillæg A, s. 6696 ff, bl.a.: »3.3.1. (. . .) Det forudsættes, at oplysninger om identiteten på en meddeler, som ønsker at være anonym, ikke vil være omfattet af forsvarerens adgang til aktindsigt efter § 745, hvis politiet har udeladt navnet på meddeleren af politirapporten, og i stedet i politirapporten har anført, at politiet er bekendt med personens identitet. Politiet kan eksempelvis i de tilfælde, hvor de modtager oplysninger fra en person, der er tilknyttet rockermiljøet, og som ønsker at være anonym, undlade at anføre navnet i politirapporten, og navnet vil dermed heller ikke efterfølgende kunne kræves oplyst af forsvareren. Det gælder naturligvis ikke, hvis den pågældende skal afgive forklaring under domsforhandlingen. Om den pågældendes identitet i den situation kan holdes hemmelig for tiltalte, må afgøres efter retsplejelovens § 848, stk. 2, om såkaldte anonyme vidner. Justitsministeriet er opmærksom på, at det kan anføres, at sigtede eller tiltalte ikke vil have mulighed for at imødegå eventuelle falske anklager, hvis de ikke kender identiteten på den person, der har angivet dem. Efter Justitsministeriets opfattelse kan det ikke afvises, at en anonym meddeler giver politiet oplysninger med et skjult motiv, f.eks. et ønske om at ramme den pågældende. Det skal imidlertid i den forbindelse fremhæves, at oplysningerne fra den anonyme meddeler kun vil føre til en straffesag, hvis politiet på andet grundlag kan føre bevis for, at tiltalte har begået et strafbart forhold. Hertil kommer, at den anonyme meddelers oplysninger som udgangspunkt indgår fuldt ud i sagen, og forsvareren - og naturligvis politiet - vil dermed have mulighed for at imødegå oplysningerne og deres pålidelighed. Det skal endvidere bemærkes, at samme problemstilling kan rejses i forhold til anonyme tip, som politiet modtager fra personer, hvis identitet ikke er politiet bekendt. Justitsministeriet er derfor af den opfattelse, at hensynet til at kunne imødegå eventuelle falske anklager ikke kan føre til, at forsvareren og sigtede eller tiltalte skal have krav på at få oplyst identiteten på en meddeler, der ønsker at være anonym.« (s. 6726 f). »3.3.3.2. På samme måde som forsvareren ved afhøring af en polititjenestemand ville kunne opnå kendskab til oplysninger, som efter § 745 b er undtaget fra forsvarerens adgang til aktindsigt, ville et sådan kendskab kunne opnås ved forsvarerens egen bevisførelse. Har retten eksempelvis efter den foreslåede § 745 b vurderet, at oplysninger fra en politirapport om identiteten på en meddeler bør undtages fra forsvarerens adgang til aktindsigt, da der, hvis identiteten bliver kendt af sigtede eller tiltalte, er en konkret fare for meddelerens liv eller helbred, bør forsvareren ikke have mulighed for at anmode om, at meddeleren indkaldes som vidne. Meddelerens identitet ville hermed blive afsløret. Det samme er tilfældet i de situationer, hvor en meddeler eller anmelder har anmodet politiet om at være anonym, og politiet derfor, i overensstemmelse med det under pkt. 3.3.1. anførte, i rapporten har oplyst, at politiet er >> 1726 >> bekendt med personens identitet. Som det fremgår det anførte sted, er oplysningen om personens identitet i denne situation ikke omfattet af forsvarerens aktindsigt efter § 745. Ved at anmode om at få den pågældende indkaldt som vidne, vil den pågældende ikke længere over for forsvareren og sigtede eller tiltalte kunne være anonym. Justitsministeriet finder derfor, at der i retsplejeloven bør indsættes en udtrykkelig bestemmelse om, at en person ikke kan indkaldes som vidne, når oplysninger om den pågældendes identitet ikke indgår i sagen i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 745, 1. pkt., eller er undtaget fra forsvarerens adgang til aktindsigt, jf. § 745 b. Hermed forhindres det, at identiteten på personer, der i forbindelse med, at de har givet politiet oplysninger, har ønsket at være anonyme, afsløres under domsforhandlingen. En risiko for afsløring af identiteten under domsforhandlingen vil kunne betyde, at personer, der er i besiddelse af værdifulde oplysninger, ikke tør rette henvendelse til politiet. Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse ikke omfatter den situation, at forsvareren ønsker en navngiven person indkaldt som vidne, og denne person tilfældigvis er identisk med en person, hvis identitet ikke indgår i sagen eller er undtaget fra forsvarerens aktindsigt. Hvis bestemmelsen fandt anvendelse i denne situation, ville det netop afsløre, at oplysningen om den pågældendes identitet er holdt ude af sagen, og dermed være i strid med de hensyn til beskyttelse af den pågældende, der ligger bag, at oplysning om den pågældendes identitet er udeladt af sagen. Det skal understreges, at hensigten med den foreslåede bestemmelse ikke er at afskære forsvareren fra at anmode politiet om at foretage yderligere efterforskningsskridt, eksempelvis med henblik på at finde yderligere vidner eller at afdække bestemte vidner. Det skal tillige understreges, at hvis oplysningerne anvendes af anklagemyndigheden som bevis under domsforhandlingen, skal den pågældende naturligvis kunne indkaldes som vidne. I disse tilfælde vil det heller ikke være muligt at undtage oplysninger om identiteten fra forsvarerens adgang til aktindsigt efter den foreslåede § 745 b.« (s. 6734 f). I de specielle bemærkninger til § 836 a hedder det bl.a. s. 6753: »Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i retsplejeloven om begrænsning i bevisførelsen. Det foreslås således, at en person ikke kan indkaldes som vidne, når oplysningerne om denne persons identitet ikke indgår i sagen i medfør af § 745, 1. pkt., eller er undtaget fra forsvarerens adgang til aktindsigt i medfør af § 745 b om undtagelse af materiale fra forsvarerens adgang til aktindsigt. Den foreslåede bestemmelse omfatter for det første den situation, hvor en persons identitet slet ikke indgår i sagen - og dermed ikke fremgår af det materiale, som forsvareren efter § 745 som udgangspunkt har ret til at få aktindsigt i. Dette vil være tilfældet, hvis en anmelder eller meddeler i forbindelse med, at den pågældende har givet politiet oplysninger, har anmodet politiet om at være anonym. Politiet vil derfor i rapporten alene have angivet, at politiet er bekendt med personens identitet. Med den foreslåede bestemmelse vil denne person ikke kunne indkaldes som vidne under domsforhandlingen. Anvender anklagemyndigheden imidlertid oplysninger fra personen som bevis under domsforhandlingen, kan den pågældende naturligvis indkaldes som vidne.« Højesterets begrundelse og resultat Når et vidne i en sag anonymt har afgivet forklaring til politiet, må det være op til anklagemyndigheden, om vidnet skal indkaldes til at afgive forklaring under domsforhandlingen - og derfor skal medtages i bevisfortegnelsen med navns nævnelse m.v., jf. retsplejelovens § 834 - eller ej, medmindre der er grund til at antage, at vidneforklaringen vil kunne være af betydning for tiltaltes forsvar. Der er i overensstemmelse med ordlyden af og forarbejderne til retsplejelovens § 836 a, jf. herved tillige objektivitetsprincippet, jf. § 96, stk. 2, og kravet om »fair trial«, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 3, litra d, ikke nogen herudovergående adgang for forsvaret til at indkalde et sådant vidne. Efter oplysningerne i sagen finder Højesteret, at den begærede vidneførsel må antages at være uden betydning for forsvaret af tiltalte. Det forhold, at bevisfortegnelsen omfattede det anonyme vidne betegnet som sådant, var en fejl, som skulle rettes. Men denne rettelse kunne ske ved, at vidnet som sket udgik af fortegnelsen, eller ved, at vidnet heri blev betegnet med sit navn m.v. Med denne begrundelse stadfæster Højesteret landsrettens afgørelse. Thi bestemmes: Landsrettens kendelse stadfæstes. |
|||
|
|
|||