|
|
|
||
|
|
|||
|
Anklagemyndigheden mod T1 (adv. Lars Thousig Jensen, Viborg)
ogT2 (adv. Steen P. Husbjerg, Silkeborg). (Kristian Petersen, Henrik Estrup og Berith Linnebjerg (kst.)). Retten i Viborgs kendelse 24. februar 2010: Politifuldmægtig Camilla Bech-Jensen var mødt for anklagemyndigheden og fremlagde anmodning om fristforlængelse med bilag samt anklageskrift af 22. februar 2010 med bilag. Advokat Lars Thousig Jensen var mødt som beskikket forsvarer for T1. Advokat Steen P. Husbjerg var mødt som beskikket forsvarer for T2. Tiltalte T1 var fremstillet og blev gjort bekendt med retten til ikke at udtale sig. Retten bemærkede, at der i sagen mod tiltalte T1 er berammet hovedforhandling til den 9. og 11. marts 2010. Anklageren bemærkede, at det nye anklageskrift inddrager både T1 og T2. Som det fremgår af fristforlængelsesrapporten, anmeldte F den 29. januar 2010, at han blev afpresset af T2, der den 2. februar 2010 blev varetægtsfængslet for afpresning og vidnetrusler i forhold til F. Ifølge F udtalte T2, at afpresning bl.a. skete på baggrund af, at F var skyld i, at T1 var blevet varetægtsfængslet. Det er baggrunden for, at anklagemyndigheden har udfærdiget et nyt anklageskrift i sagen mod såvel T1 som T2. Advokat Thousig Jensen bemærkede, at tiltalte T1's sag er berammet til foretagelse 9. og 11. marts, og at inddragelse af en yderligere tiltalt med deraf følgende behov for 1 yderligere retsdag vil give problemer. Han vil dog kunne arrangere, at han tillige kan møde den 12. marts 2010. Såfremt en sammenlægning af sagen medfører en forsinkelse i forhold til det allerede berammede, vil han protestere herimod. Han vil bortset fra dagene 10.-12. marts 2010 først kunne møde til en hovedforhandling i maj eller juni måned. Advokat Husbjerg tilsluttede sig protesten på vegne tiltalte T2. Der er ingen grund til at sammenlægge sagerne, og der har ingen kontakt været mellem de tiltalte. Det eneste fælles er den angiveligt forurettede F. Dertil kommer, at sagen kun i meget beskedent omfang vil vedrøre hans klient, således at også omkostningsmæssige grunde tilsiger, at sagerne ikke sammenlægges. Anklageren bemærkede, at det fælles forhold skal ses på baggrund af, at T2 oplyser, at han har fået et brev fra T1, ifølge hvilket der skal betales penge. Der er betydeligt fællesskab mellem sagerne, hvorfor sagerne bør behandles sammen. En sammenlægning vil ikke medføre væsentlig forhaling, og der er også et hensyn at tage til forurettede F, således at denne ikke skal afgive vidneforklaring to gange. Advokat Husbjerg bemærkede, at han ikke vil kunne møde den 11. eller 12. marts 2010. Der blev afsagt kendelse: Kun forhold 12 og 13 angår begge tiltalte, og tiltalte T1 var ikke til stede ved de pågældende lejligheder. Sagen mod T1 er berammet til foretagelse den 9. og 11. marts 2010, hvor tiltaltes forsvarer kan møde. Efter de nu foreliggende oplysninger vil inddragelse af tiltalte T2 medføre behov for 1 yderligere retsdag, som efter forsvarernes oplysninger ikke kan placeres i umiddelbar tilslutning til de nævnte dage, men formentlig først i maj eller juni måned. Retten finder derfor, at en sammenlægning af sagerne, jf. retsplejelovens § 705, vil bevirke en væsentlig forhaling af den allerede berammede hovedforhandling mod T1. Også hensynet til T1, der har været varetægtsfængslet siden 19. november 2009, tilsiger, at sagen mod ham fremmes mest muligt. Derfor bestemmes: Sagerne mod tiltalte T1 og T2 skal ikke sammenlægges. Anklageren kærede med påstand om, at sagerne sammenlægges. Hun oplyste, at der snarest vil fremkomme kæreskrift. - - - Vestre Landsrets kendelse: - - - Landsretten afsagde Kendelse: Den påkærede kendelse er afsagt under forberedelsen af hovedforhandlingen. Kendelser og beslutninger afsagt under hovedforhandlingen eller under dennes forberedelse kan ifølge retsplejelovens § 968, stk. 4, ikke kæres, medmindre særskilt kæreadgang er foreskrevet i loven, eller kendelsen eller beslutningen angår et forhold, der er nævnt i retsplejelovens § 968, stk. 4, nr. 1-6. Den påkærede kendelse vedrører rettens nægtelse af at sammenlægge sager mod to tiltalte, jf. retsplejelovens § 705, stk. 1. Der er ikke i retsplejeloven foreskrevet en særskilt adgang til at kære afgørelser om sammenlægning eller adskillelse af sager, og sådanne afgørelser er ikke omfattet af opregningen i retsplejelovens § 968, stk. 4, nr. 1-6, over afgørelsestyper, der kan kæres. Herefter, og da kendelsen ikke angår et spørgsmål af fundamental betydning for sagens videre behandling eller er af vidtrækkende principiel betydning, er der ikke grundlag for uanset ordlyden af retsplejelovens § 968, stk. 4, at tage kæremålet under behandling. Landsretten afviser derfor kæremålet. Thi bestemmes: Dette kæremål afvises. Sagen sluttet. |
|||
|
|
|||