UfR 1985.597 HD
 
  H. D. 22. maj 1985 i sag 441/1983

Dansk Politiforbund som mandatar for fhv. politiassistent Poul A. Guldborg Nielsen (adv. Jørgen Bang) mod A.

Århus rets dom 30. november 1981 (9. afd.).

Under denne sag, der er behandlet under medvirken af domsmænd, tiltales A ifølge - - - og ved tillægsanklageskrift af 1. oktober 1981 fra statsadvokaten til straf for overtrædelse af

- - -

VIII. straffelovens § 119, stk. 1, og § 244, stk. 3, for vold med skade på legeme eller helbred til følge mod tjenestemand under udførelsen af tjenesten ved den 23. juni 1981 kl. ca. 18.10 i Mårslet ud for ejendommen Moesgaard Allé nr. 2 at have tildelt politiassistent Poul Andreas Guldborg Nielsen, der netop havde forkyndt en dom for tiltalte, et knytnæveslag i ansigtet, hvorved forurettede pådrog sig flere flænger på læberne, hvoraf en måtte sys.

- - -

Ad tillægsanklageskiftets forhold VIII.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Tiltalte har forklaret, at han efter at have kørt som under forhold VII anført standsede ud for Moesgård Allé 2, idet en af beboerne på vejen, Frederiksen, vinkede efter ham. Tiltaltes hustru gik fra bilen til deres daværende bopæl- - -. Tiltalte satte sig ved et bord udenfor sammen med Frederiksen og to andre mænd og fik en øl. Politiassistent Guldborg Nielsen kom kort efter gående og smed et stykke papir foran tiltalte på bordet og sagde »vær' så god«. Guldborg Nielsen gik derefter. Tiltalte rejste sig og gik efter Guldborg Nielsen og så, at denne gik hen til sin bil. Tiltalte gik hen til Guldborg Nielsen, som havde åbnet venstre fordør i bilen. Tiltalte smed papiret ind gennem bilens dør og ind på bilens bagsæde. Guldborg Nielsen skubbede til tiltalte. Tiltalte følte, at han var ved at miste balancen på grund af et nakkestøttestativ, han bar. Han må have slået ud med armene i den anledning. Han huskede ikke, om han havde ramt Guldborg Nielsen. Tiltalte forklarede, at han omkring det tidspunkt, på grund af nakkestativet, kun kunne løfte armene til skulderhøjde. Tiltalte gik tilbage til bordet, hvor Frederiksen og de to andre mænd sad. Umiddelbart efter kom Guldborg Nielsen og viste, at han blødte fra læben. Tiltalte huskede ikke, om Guldborg sagde noget.

Vidnet Poul Andreas Guldborg Nielsen har forklaret, at han i mange tilfælde havde foretaget forkyndelser for tiltalte. Han havde i juni 1981 fra bødekontoret modtaget en udeblivelsesdom, som skulle forkyndes for tiltalte. Vidnet havde været en halv snes gange på tiltaltes bopæl, - - -, uden at kunne forkynde dommen. Den 23. juni 1981 havde han lige over middag og senere kl. 17.30 forsøgt at forkynde dommen på tiltaltes bopæl. Vidnet kørte derefter ad Oddervej mod syd for at foretage andre tjenestehandlinger. I nærheden af Egelund Idrætscenter så vidnet tiltaltes bil og så tiltalte som fører af den kørende ad Oddervej mod nord. Vidnet vendte sin bil ved Nymarksvej og kørte ad Oddervej mod nord, hvor han senere så tiltaltes bil køre mod nord. Vidnet fulgte efter og så, at tiltalte kørte ad Moesgård Allé. Vidnet fulgte efter og så tiltaltes bil holde ved et buskads. Vidnet standsede sin bil over for tiltaltes bil. Da vidnet kom ud af bilen, så han, at tiltalte sad ved et bord uden for Moesgårds Allé 8, hvor vognmand Frederiksen bor. Ved bordet sad foruden tiltalte og vognmand Frederiksen to andre mænd. Vidnet gik hen til bordet og sagde til tiltalte, »jeg har en forkyndelse til dig«. Vidnet lagde samtidig domsudskriften foran tiltalte. Tiltalte sagde, »den nægter jeg at modtage«, og skubbede udskriften væk fra sig. Vidnet skubbede udskriften tilbage mod tiltalte, så den faldt ned i hans hænder. Vidnet gik tilbage til sin bil og havde lige åbnet bildøren, da han så tiltalte komme »luntende« over mod sig. Tiltalte havde et nakkestativ af metal og en krave på og bevægede sig stift. Tiltalte gik tæt ind mod vinduet næsten op på vidnets tæer og smed udskriften ind gennem bilens venstre siderude. Vidnet blev presset op mod døren, som var blevet lukket. Tiltalte begyndte at overfuse vidnet. Vidnet var presset helt op mod bilen og kunne ikke frigøre sig. Han følte, at han ikke kunne foretage sig noget over for tiltalte, som var invalideret. Vidnet skubbede med tre fingre på sin venstre hånd tiltalte væk. Vidnet åbnede bildøren, og satte sig baglæns ind på førersædet. Da vidnet halvvejs havde fuldendt bevægelsen, så han, at tiltalte med venstre hånd greb fat i vinduesrammen. Vidnet ville trække bildøren i. I det samme mærkede han et kraftigt slag på venstre del af sin overlæbe og så tiltaltes højre knyttede hånd blive trukket tilbage. Vidnet tog sig til overlæben og bemærkede, at hans hånd blev fyldt med blod. Vidnet gik derefter over til bordet og sagde til de omkringsiddende, at de skulle se, hvilket »mesterstykke« tiltalte havde gjort.

Det fremgår af politiattest, at vidnet Guldborg Nielsen den 23. juni 1981 kl. 18.40 blev undersøgt på Århus kommunehospital i anledning af, at han den 23. juni 1981 kl. 18.10 var slået med knyttet hånd mod ansigtet samt på overlæben. Som objektive fund angives det i attesten: »- - -
1.Slag mod ve. side af overlæben, der ses et overfladisk sår med pæne jævne sårkanter.
2.Overfladisk sår på ve. side af underlæben.
3.1., 2. og 3. tand i ve. side af overmunden er ramt. En muligvis slået løs, blødning fra slimhinden. Intet brud på tænderne.
Man vil lade tandlægen på ÅKH vurdere tandproblemet- - -«

Det angives i attesten, at det forefundne kan antages at være fremkommet på den angivne tid og på den angivne måde.

Efter det af vidnet Guldborg Nielsen forklarede og det i politiattesten anførte, finder retten det godtgjort, at tiltalte har gjort sig skyldig som i tillægsanklageskriftet under forhold VIII anført.

- - -

Da det findes upåkrævet, at straf i videre omfang fuldbyrdes, bestemmes det i medfør af straffelovens § 58, stk. 1, jfr. § 56, at fastsættelsen af den tiltalte i øvrigt forskyldte straf udsættes og bortfalder i overensstemmelse med de i straffelovens 7. kapitel gældende regler, således at den bortfalder efter forløbet af en prøvetid på 1 år under de nedenfor angivne betingelser.

 
Vidnet Poul Andreas Guldborg Nielsen har fremsat erstatningskrav på 2.297,46 kr. Kravet er opgjort således:
- - -

Apotek:
Mundskyllemiddel (23/6-81) ..................... 18,60 kr.
Tandlæge:
Røntgenoptagelse (1/7-81) .................... 42,00 kr.
Undersøgelse (16/11-81) ........................ 18,00 kr.
Røntgenoptagelse (16/11-81) ................ 90,00 kr.
Kopi af attest (16/11-19/11-81) ........... 128,86 kr.
Som rimelig godtgørelse for tort,
lidelse og ulempe anses beløbet .... 2.000,00 kr.
-------------
I alt ....................--------------------.......... 2.297,46 kr.
-------------
 
Tiltalte har størrelsesmæssigt godkendt de af skadelidte afholdte udgifter.

Det er oplyst, at skadelidte har været sygemeldt i 5 dage i anledning af de ham tilføjede skader.

Retsformanden finder, at tiltalte er erstatningspligtig over for skadelidte, og finder at burde fastsætte den skadelidte tilkommende erstatning til 497,46 kr., idet retsformanden finder, at der alene bør tilkomme skadelidte erstatning for lidelse i form af erstatning for svie og smerte og ikke for tort og ulempe.

- - -

Vestre Landsrets dom 15. september 1983 (5. afd.)

(Rørdam, Ebbe Nielsen, H. Esdahl).

For landsretten har appellanten, fhv. politiassistent Poul A. Guldborg Nielsen, principalt gentaget sin i første instans nedlagte påstand, subsidiært nedlagt påstand om en erstatning på et mindre beløb, men større end 497,46 kr.

Indstævnte, A, har ikke givet møde under domsforhandlingen for landsretten.

Appellanten har forklaret, at han gjorde tjeneste som landpolitiassistent i Malling. Slaget medførte i lang tid efter stort ubehag bl.a. spisevanskeligheder, som medførte, at han måtte spise havresuppe i 14 dage. Da han var alene på landpolitistationen, var han nødt til at genoptage sit arbejde efter 5 dage.

Uanset at der kan være anledning til at yde personer, som har været udsat for vold, erstatning for tort og ulempe, finder der ikke i denne sag at foreligge sådanne særlige omstændigheder, som måtte være en forudsætning for at tilkende en polititjenestemand erstatning, når ulempen hidrører fra vold, der står i forbindelse med tjenstlige funktioner. Landsretten tiltræder derfor dommens afgørelse af dette spørgsmål, og der findes ej heller grundlag for - som af appellanten for landsretten anført - at tilkende ham erstatning for forstyrrelse af stilling og forhold.

Efter de foreliggende oplysninger findes den appellanten tilkommende erstatning for svie og smerte derimod at burde forhøjes til 500 kr.

Med denne ændring stadfæster landsretten dommen i det omfang, den foreligger til prøvelse.

- - -

 Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.

Højesterets dom.

Den i denne sag af Vestre Landsret afsagte dom er med Justitsministeriets tilladelse indanket for Højesteret.

Appellanten har gentaget sin påstand, men har tillige påstået beløbet forrentet med sædvanlig procesrente fra kravets fremsættelse i byretten den 30. november 1981.

Da indstævnte ikke har givet møde for Højesteret under sagens forberedelse, er sagen efter appellantens anmodning blevet fremmet på grundlag af det foreliggende skriftlige materiale og appellantens skriftlige indlæg. Det anføres heri bl.a., at polititjenestemænd ikke under udførelsen af deres tjeneste bør nyde ringere erstatningsretlig beskyttelse end andre, og at en godtgørelse på 1.500 kr. for tort og ulempe efter de senere års retspraksis vedrørende erstatning til ofre for forbrydelser må anses for velbegrundet under hensyn til den udøvede volds beskaffenhed, de omstændigheder, hvorunder den blev udøvet, og ulempernes art og varighed.

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: P. Christensen, Torben Jensen, Funch Jensen, Munch og Gersing.

Samtlige dommere finder, at polititjenestemænd under udførelse af deres tjeneste bør være værnet af erstatningsreglerne under samme betingelser som andre ofre for voldsforbrydelser.

Dommerne Torben Jensen, Funch Jensen, Munch og Gersing udtaler herefter:

Det tiltrædes, at volden i det foreliggende tilfælde ikke er udøvet under sådanne særligt krænkende omstændigheder, at der er grundlag for at tilkende appellanten godtgørelse for tort. Da godtgørelse for den ulempe, legemskrænkelsen har påført appellanten, endvidere findes at kunne anses for indbefattet i det beløb, der er tilkendt ham for svie og smerte, stemmer disse dommere herefter for at stadfæste dommen, dog at beløbet bør forrentes som af appellanten påstået. De stemmer endvidere for at lade hver part bære sine sagsomkostninger for Højesteret.

Dommer P. Christensen udtaler:

Det fremgår af sagen, at politiassistent Guldborg Nielsen, der i 1982 fratrådte tjenesten på grund af alder, var 62 år gammel, da overfaldet fandt sted. Selv om den udøvede vold var af mindre alvorlig beskaffenhed, findes den overfaldne under hensyn til indstævntes urimelige optræden og omstændighederne i øvrigt at have lidt en sådan krænkelse, at der - også under hensyn til straffesagens udfald - er grundlag for at pålægge indstævnte at betale ham en erstatning for tort. Denne erstatning findes passende at kunne fastsættes til 500 kr. Denne dommer, som i øvrigt er enig med flertallet, stemmer derfor for at tilkende politiassistenten 1.297 kr. 46 øre med renter som påstået.

Der vil være at give dom efter stemmeflertallet.

Thi kendes for ret:

Landsrettens dom bør ved magt at stande, dog at det appellanten tilkendte beløb 797 kr. 46 øre forrentes med sædvanlig procesrente fra den 30. november 1981 at regne.

Hvert part bærer sine sagsomkostninger for Højesteret.

Det idømte at betale inden 14 dage efter denne højesteretsdoms forkyndelse.