Ad spm. nr. S 424
Fra socialministeren er modtaget supplerende besvarelse af et af Tove
Fergo stillet spørgsmål. Spørgsmålet, der sammen med det foreløbige svar
er optaget i Folketingstidende 1997-98
(2. samling), forhandlingerne side 1659, lød således:
Til socialministeren (14/5 98) af:
Tove Fergo (V):
»Kan Den Sociale Ankestyrelse i en børnesag, hvori
forældremyndighedsindehaveren skriver til Ankestyrelsen med anmodning om
en oplysning vedrørende sagsbehandlingen, i en svarskrivelse nægte at
give oplysningen, men henvise til, at anmodningen skal tilgå
Ankestyrelsen gennem den pågældendes beskikkede advokat?«
Supplerende svar (22/6 98)
Socialministeren (Karen Jespersen):
Socialministeriet har bedt Den Sociale Ankestyrelse om bemærkninger til
brug for min besvarelse af spørgsmålet.
Den Sociale Ankestyrelse har til Socialministeriet givet følgende
svar på spørgsmålet:
"Ankestyrelsen skal indledningsvist bemærke, at det følger af
forvaltningslovens § 8, stk. 1, 1. pkt., at den, der er part i en sag,
på ethvert tidspunkt af sagens behandling kan lade sig repræsentere
eller bistå af andre.
I medfør af bistandslovens § 124, stk. 2, er der tilbud om
vederlagsfri advokatbistand til bl.a. forældremyndighedens indehaver i
sager om anbringelse af børn uden for hjemmet uden samtykke fra
forældremyndighedens indehaver. Det gælder i alle sagens faser, dvs. i
børn og unge-udvalget, Ankestyrelsen og i landsretten. Besvarelsen af
spørgsmålet gør det nødvendigt at skelne mellem 2 situationer. Den ene,
hvor en børnesag verserer i Ankestyrelsen, og den anden, hvor sagen
verserer i landsretten, som følge af at indehaveren af
forældremyndigheden har indbragt Ankestyrelsens afgørelse for
landsretten. Når en part i forbindelse med børnesagens behandling i
Ankestyrelsen er repræsenteret af en anden, eksempelvis en advokat, bør
henvendelser fra myndigheden om sagens behandling og om sagens afgørelse
normalt gives til den pågældende partsrepræsentant, jf. Vejledning om
forvaltningsloven, Justitsministeriet 1986, p. 28, pkt. 43.
Ifølge Folketingets Ombudsmands Beretning, FOB 1992, p. 367 - 369
vedrørende egen-drift undersøgelse af 100 principielle sager i
Ankestyrelsen, følger det af forvaltningslovens § 8, at en myndighed
udelukkende skal korrespondere med partsrepræsentanten, når udøvelsen af
partsbeføjelserne i en sag er overladt til denne. Dette er begrundet ud
fra et ordensmæssigt hensyn. Dertil kommer, at såfremt myndigheden
korresponderer med både parten selv og partsrepræsentanten, kan det
fremkalde usikkerhed med hensyn til hvem, parten eller
partsrepræsentanten, der skal føre sagen og gøre partsbeføjelserne
gældende. Den mest hensigtsmæssige måde for myndigheden til at sikre, at
partsbeføjelserne varetages, er derfor at myndigheden brevveksler
direkte med partsrepræsentanten. Det er således i overensstemmelse med
forvaltningslovens § 8, samt Folketingets Ombudsmands generelle
bemærkninger, at Ankestyrelsen i en børnesag, som verserer i
Ankestyrelsen, henviser forældremyndighedens indehaver til at stille
eventuelle spørgsmål gennem sin partsrepræsentant, når parten har valgt
at lade sig repræsentere af en anden. Såfremt indehaveren af
forældremyndigheden vælger ikke at lade sig repræsentere af en anden,
kan den pågældende selv rette henvendelse til Ankestyrelsen i sagen.
Tilsvarende kan indehaveren af forældremyndigheden selv rette
henvendelse til Ankestyrelsen, når sagen ikke indbringes for landsretten
og partsrepræsentationen er ophørt. Når en børnesag verserer i
landsretten, jf. bistandslovens § 129, skal eventuelle spørgsmål til
Ankestyrelsen fra parten eller dennes partsrepræsentant besvares af
kammeradvokaten, som fra sagens indbringelse for landsretten
repræsenterer Ankestyrelsen.
Det fremgår af bistandslovens § 130, stk. 2, at børnesager behandles
efter retsplejelovens regler om borgerlige sager, herunder kapitel 43 a
om prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse. Formålet hermed
er, at der i børnesager er behov for samme retsgarantier som ved denne
type af sager. Efter retsplejelovens kapitel 43 a, § 470, stk. 2,
beskikker retten en advokat til at varetage partens tarv.
Praksis er i overensstemmelse hermed, idet landsretten altid beskikker
advokat for den forældremyndighedsindehaver, der har begæret sagen
forelagt for landsretten til prøvelse. Såfremt en
forældremyndighedsindehaver ønsker sig repræsenteret af en trediemand,
som ikke falder ind under retsplejelovens § 260, stk. 2 og 3 anførte
personkategorier om rettergangsfuldmægtige, er situationen den, at
forældremyndighedsindehaveren har fået beskikket en advokat af retten i
medfør af retsplejelovens § 470, stk. 2. Denne bestemmelse må efter lex
specialis-princippet gå forud for retsplejelovens § 260, og der vil
derfor ikke for den forældremyndighedsindehaver, som foranlediger
Ankestyrelsens afgørelse indbragt for landsretten, være mulighed for at
lade sig repræsentere ved andre end den beskikkede advokat under sagens
behandling i landsretten.
Det forekommer, at landsretten på begæring fra
forældremyndighedsindehaveren træffer bestemmelse om, at en person, der
har været bisidder under den administrative sagsbehandling, kan afhøres
som vidne. Det medfører imidlertid ikke, at den pågældende på nogen måde
stilles som partsrepræsentant under landsretsbehandlingen. Den
pågældende får alene som vidne lejlighed til at fremføre sine
synspunkter.
Korrespondancen under behandlingen af en børnesag i landsretten foregår
således mellem kammeradvokaten, som repræsenterer Ankestyrelsen i
forbindelse med landsretssagen, og den beskikkede advokat, som
repræsenterer forældremyndighedens indehaver."
Jeg kan henholde mig til Ankestyrelsens besvarelse af spørgsmålet.