Justitsministeriet vejledning 2007 "Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Side 20-22

"Når Domstolen har modtaget en klage, er det i første omgang Domstolens sekretariat, der ser på sagen. Sekretariatet vil registrere klagen, medmindre det er nødvendigt at anmode klageren om at komme med flere oplysninger, dokumenter eller bemærkninger til klagen. Klageren vil endvidere få tilsendt en klageformular, som klageren skal udfylde og returnere, hvis en sådan ikke allerede er udfyldt. Når sekretariatet har modtaget det ønskede materiale fra klageren samt klageformularen, vil klagen blive registreret i Domstolen som en formel klage. Hvis klager ikke reagerer på sekretariatets henvendelse, vil klagen blive destrueret efter ét år. Fra det tidspunkt, hvor klagen er registreret, vil enhver kunne få lov til at se i klagesagen hos Domstolen, medmindre Domstolen beslutter, at klagesagen eller en del af den ikke skal være tilgængelig for offentligheden. Der er med andre ord aktindsigt i registrerede klagesager, men klageren kan anmode om, at klagerens navn ikke offentliggøres, jf. afsnit 7.3. ovenfor. Klagen vil herefter blive behandlet i en komité på 3 dommere eller i et kammer bestående af 7 dommere. Komitéen eller kammeret afgør først, om de formelle klagebetingelser er opfyldt (på engelsk tales om klagens ”admissibility”). Det er de samme betingelser, som er beskrevet i vejledningens afsnit 3, 4 og 7. Hvis klagen ikke opfylder betingelserne for at kunne blive behandlet, vil den blive afvist. Komitéens eller kammerets beslutning om afvisning er endelig. Klagesagen vil derfor være afsluttet, hvis den bliver afvist på dette punkt. Hvis klagen ikke afvises, vil dens behandling fortsætte i kammeret. Kammeret kan bede den stat, som klagen vedrører, om statens opfattelse af klagesagen. Statens bemærkninger kan både angå spørgsmålet om, hvorvidt klagen kan antages til realitetsbehandling (”admissibility”) og klagens indhold (”merits”). Domstolen sender herefter statens bemærkninger til klageren, der får lejlighed til at komme med sine bemærkninger hertil. Domstolen fastsætter altid en frist for, hvornår staten eller klageren skal aflevere eventuelle bemærkninger, og der kan ikke indleveres bemærkninger eller andre dokumenter til Domstolen efter fristens udløb. Kammeret kan på et hvilket som helst tidspunkt under sagens behandling indkalde klageren og staten til et offentligt retsmøde, hvor parterne kan fremføre deres synspunkter mundtligt, men det sker dog sjældent. Domstolen kan også bede parterne om yderligere skriftlige bemærkninger. Et eventuelt erstatningskrav skal fremsættes i de skriftlige bemærkninger til klagesagen, eller – hvis klageren ikke skal give skriftlige bemærkninger til klagesagen – senest to måneder efter Domstolens afgørelse om, at klagesagen opfylder betingelserne for at blive behandlet. Kammeret vil forsøge at få klageren og staten til at indgå et forlig umiddelbart efter, at kammeret har fået klagen til realitetsbehandling. Hvis parterne forliger sagen, vil kammeret afslutte sagen ved at træffe en afgørelse, der beskriver sagen og forliget. Hvis parterne ikke indgår et forlig, skal kammeret afsige en dom. I dommen tager kammeret stilling til, om staten har overtrådt konventionen ved at have krænket en eller flere af de rettigheder eller friheder, som staten skal respektere efter konventionen eller tillægsprotokollerne. Hvis klagesagen rejser væsentlige spørgsmål om fortolkningen af konventionen eller tillægsprotokollerne, eller hvis løsningen af et spørgsmål i kammeret kan få et resultat, der er uforeneligt med en dom, der tidligere er afsagt af Domstolen, kan kammeret på et hvilket som helst tidspunkt overlade sagen til behandling i Storkammeret, der består af 17 dommere. Hvis staten eller klageren mener, at kammerets dom er forkert, kan de hver især inden 3 måneder efter den dag, hvor dommen er afsagt, anmode om, at sagen indbringes for Storkammeret. Et udvalg på 5 af Storkammerets dommere skal derefter beslutte, om sagen skal indbringes for Storkammeret. Det skal den, hvis udvalget mener, at sagen rejser et væsentligt spørgsmål om fortolkningen eller anvendelsen af konventionen eller protokollerne, eller at den vedrører et væsentligt emne af generel vigtighed. Godkender udvalget en anmodning om, at sagen indbringes for Storkammeret, vil Storkammerets dom være den endelige afgørelse af sagen. Hvis udvalget ikke mener, at sagen rejser væsentlige spørgsmål eller vedrører et væsentligt emne, er kammerets dom den endelige afgørelse af klagesagen. Det er kammerets dom også, hvis klagesagens parter ikke inden udløbet af fristen på 3 måneder har bedt om, at sagen henvises til Storkammeret. Dommene offentliggøres af Domstolen. Dommene findes kun på engelsk og/eller fransk." Se Justitsministeriets vejledning fra 2007 om klager til Menneskerettighedsdomstolen i sin helhed.